Betænkning om offentlig information - Krim

formation, nemlig brug af informativ annoncering,
information gennem bibliotekerne,
evt. tilknytning af Det administrative
Bibliotek til Statens Informationstjeneste,
brug af databaser, herunder Retsinformation,
i forbindelse med offentlig information,
samt forskning og uddannelse/efteruddannelse
vedrørende offentlig information.
Jeg fremsætter i forbindelse hermed
såvel nogle mere principielle synspunkter
som nogle konkrete indstillinger.
Med hensyn til informativ annoncering
(kapitel 9) er det min opfattelse, at annoncering
i dagspressen fortsat bør spille en
væsentlig rolle. Der er dog grund til at
fremhæve, at annonceringen ikke bør vurderes
og udformes som et selvstændigt og
udtømmende informationsmiddel, men i
sin samvirken med andre informationsmidler,
herunder bl.a. behandling i radio, tv og
pjecer, ligesom statslig annoncering i højere
grad end hidtil bør tilstræbes koordineret
med den kommunale annoncering.
For den statslige annoncering indstiller
jeg, at der som alternativ til de hidtidige enkeltstående
annoncer afprøves en ordning
med regelmæssige, fast placerede "samleannoncer",
og at der i øvrigt iværksættes
nærmere undersøgelser af annonceringens
effekt, såvel i forhold til som i samvirken
med andre informationstiltag.
I den forbindelse indstiller jeg en begrænset
modifikation af det hidtil gældende
princip om, at indrykning af statslige annoncer
i dagblade, stort set undtagelsesfrit,
skal omfatte samtlige dagblade (det såkaldte
totalitetsprincip).
Fra kapitel 10 om offentlig information
gennem bibliotekerne vil jeg fremhæve en
indstilling om, at statslige myndigheder opfordres
til at gøre alt gratis informationsmateriale
tilgængeligt for bibliotekerne, enten
med henblik på udlevering eller til læsning
på læsesalen. Endvidere foreslår jeg, at
kontaktudvalget mellem Statens Informationstjeneste
og bibliotekerne genoptager
sit arbejde med henblik på at behandle
mulighederne for at understøtte bibliotekernes
rolle i den offentlige information.
I kapitel 11 behandler jeg det i kommissoriet
anførte spørgsmål om mulighederne
for en eventuel tilknytning af Det administrative
Bibliotek til Informationstjenesten.
Jeg vurderer dette spørgsmål således, at der
ikke, i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt,
er afgørende fordele forbundet med
en sådan tilknytning. Derimod vil en udbygning
af edb-samarbejdet indebære en
væsentlig forbedring af såvel Det administrative
Biblioteks som Informationstjenestens
serviceydelser, og jeg anbefaler derfor,
at de to institutioner iværksætter et fælles
udviklingsarbejde med dette formål.
I kapitel 12 behandler jeg mere generelt
spørgsmålet om brug af databaser ved offentlig
information og fremhæver betydningen
af, at der arbejdes videre med at udbygge
de offentlige databaser samt at koordinere
søgningen.
I kapitlet behandles et specielt, men væsentligt
spørgsmål om brugernes muligheder
for at benytte Retsinformation som informationskilde.
Som forholdet er i dag,
kan f.eks. biblioteker og kommunale informationsenheder,
der er brugere af Retsinformation
- på grund af den standardkontrakt,
der anvendes - ikke på grundlag af
deres on line-adgang udlevere kopier af
regler m.v. til interesserede borgere. Der
pågår for tiden forhandlinger om ændring
af dette forhold, og jeg finder det meget betydningsfuldt,
at en sådan ændring gennemføres.
Forskning i relation til offentlig information
har været meget begrænset i Danmark,
og det er min vurdering, at der er et påtrængende
behov for en tættere kontakt mellem
forskning og offentlig information. Konkret
foreslår jeg i kapitel 13, at der etableres et
relativt uformelt og åbent kontaktorgan
mellem Informationstjenesten og de relevante
forskningsinstitutioner.
Sammenhængende hermed foreslår jeg i
kapitel 14, at Informationstjenesten holder
13