Betænkning om offentlig information - Krim

som en helt central aktør i forhold til offentlig
information i Norge. FOI havde i 1985
over 800 medlemmer, primært medarbejdere
fra stat og kommuner, som beskæftiger
sig med information.
Også på et andet felt synes Norge at være
langt fremme, nemlig med hensyn til at tage
initiativer til at tilrettelægge det offentliges
ydelser til borgerne, herunder også information
ud fra borgernes samlede situation
frem for som hidtil ud fra forvaltningens
opbygning og traditioner.
Allerede samfunnsinformasjonsutvalget
fremførte, at man kunne "- uten vesentlig
økning i utgiftene totalt sett oppnå langt
mer effektiv rettighetsinformasjon dersom
en leggeropptil mer direkte og omfattende
informasjon til grupper som direkte berøres
av en rettighet, enn en oppnår gjennom de
generelle informasjonstiltak som nå dominerer."
(NOU 1978:37, s. 13).
Rasjonaliseringsdirektoratet har i 1986
iværksat det såkaldte Livsløpsprosjekt. Som
baggrund for projektet er anført, at de store
ændringer i bl.a. arbejdsliv, familien og fritid
har ændret behovene for offentlige ydelser.
Mange samfundsopgaver løses på en
dårlig måde eller slet ikke. Det offentlige er
inddelt i sektorer efter sager samt i forvaltningsniveauer
(stat, fylkeskommune, kommune),
men den virkelighed, folk oplever
til daglig, er hverken inddelt efter sektorer
eller niveau. Administrativ kompleksitet og
uklar ansvarsfordeling vanskeliggør tilgængeligheden
for publikum og kan være årsag
til dårlig kvalitet af det offentliges ydelser,
for lang sagsbehandlingstid og for mange
kontaktpunkter for brugerne. I lyset heraf er
projektets hovedmålsætning at skabe en
forvaltning, der er tilpasset forskellige menneskers
levevis og behov. På grundlag af
analyser af offentlige ydelser set fra den enkelte
brugers synspunkt skal der udarbejdes
en handlingsplan for forbedringer i forhold
til forskellige "livsafsnit".
Projektet vil således tage udgangspunkt i
livssituationer, som mange mennekser op-
44
lever, og som indebærer kontakt med offentlige
myndigheder. Som første delprojekt
er der fokuseret på livsfasen alderdom,
og som særligt emne er udtaget ældres boligsituation.
Dette delprojekt påregnes afsluttet
med udgangen af 1987.
4.3. Offentlig information i
Sverige
4.3.1. Nämnden för
samhällsinformation
Informationsutretningen af 1967 afgav i
1969 en betænkning om øget samfundsinformation
(SOU 1969:48), som foreslog,
- afsættelse af øgede midler til informationsvirksomhed,
- en udvidet brug hos myndighederne af
kontaktpersoner til pressen (presseombudsmænd),
- uddannelse af ledere og informationspersonale
i informationsvirksomhed, og
- etablering af et centralt rådgivningsorgan
for samfundsinformation.
Sidstnævnte forslag førte i 1971 til oprettelsen
af Nämnden för Samhällsinformation
(NSI). NSI fik til opgave at virke for samordning
af offentlige organers informationsindsats
med udgangspunkt i borgernes samlede
informationsbehov og med det formål at
udnytte samfundets ressourcer til samfundsinformation
effektivt. Sammenlignet
med Statens Informationstjeneste i Danmark
skulle NSI i højere grad beskæftige
sig med overordnede spørgsmål, herunder
samordning og planlægning, undersøgelsesvirksomhed
og udarbejdelse af forslag
til uddannelsesvirksomhed, og i mindre
med konkret rådgivning om enkelte informationstiltag.
I slutningen af 70'erne konstaterede regeringen,
at forudsætningerne for NSI's virksomhed
delvis var forandret, bl.a. fordi de
enkelte myndigheder havde udviklet deres
informationskundskaber, og fordi det var