Download bladet nr. 1-2009 som pdf - Dansk Beton
Download bladet nr. 1-2009 som pdf - Dansk Beton
Download bladet nr. 1-2009 som pdf - Dansk Beton
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Nyt fra BetoNceNtret<br />
eNergireNoveriNg af BetoNelemeNtByggeri<br />
Meget tyder på, at der i den kommende tid vil være<br />
fokus på opgradering af den eksisterende bygningsmasse<br />
med henblik på at nedbringe energibehovet til<br />
opvarmning af bygningerne. Der er et stort energibesparelsespotentiale<br />
i at energirenovere den eksisterende<br />
bygningsmasse, hvis drift tegner sig for mindst<br />
40 % af det samlede energiforbrug i Danmark. Ikke<br />
mindst de mange betonelementbyggerier opført i<br />
1960’erne og 70’erne er kendetegnet ved højt varmeforbrug<br />
og generelle gener med kuldebroer. Der<br />
kan gennemføres mange fornuftige forbedringer og<br />
udskiftninger af de tekniske installationer, men man<br />
kommer ikke uden om en renovering af klimaskærmen,<br />
hvis energirenoveringen for alvor skal kunne<br />
ses på varmeregningen.<br />
Energirenovering – ikke uden risiko<br />
Teknologisk Institut har de seneste 35 år gennemført<br />
skadesudredning og tilstandsvurdering af bygninger,<br />
og ikke sjældent er vi stødt på alvorlige bygningsskader<br />
relateret til fejlagtige energirenoveringer.<br />
Der er ofte tale om fugtophobning og skimmelsvampevækst<br />
i og på konstruktionerne. Dette sker <strong>som</strong><br />
følge af, at bygningskonstruktionens opbygning og<br />
dermed ofte de fugttekniske forhold er blevet ændret.<br />
Følgeskaderne er blandt andet misfarvninger,<br />
lugtgener og dårligt indeklima <strong>som</strong> følge af vækst af<br />
skimmelsvampe. Klassiske eksempler på skader ses<br />
ofte i forbindelse med indvendig efterisolering af<br />
ydervægge, hvor fejl i udførelsen har skabt risiko for<br />
udsivende rumluft med kondensdannelse til følge.<br />
34<br />
Tilsvarende alvorlige skader ses også ofte ved indvendig<br />
efterisolering af kældre, lofter og gulve, samt<br />
når lufttætheden af klimaskærmen bliver forbedret<br />
for eksempel i forbindelse med en vinduesudskiftning.<br />
Gennemføres en lufttætning af klimaskærmen,<br />
mindskes det naturlige luftskifte igennem utætheder<br />
og sprækker i facaden. Etableres der ikke samtidig<br />
et alternativt system for luftskifte, vil den relative<br />
luftfugtighed med stor sikkerhed stige, og dermed<br />
kan der ske en opfugtning nye steder indvendigt på<br />
ydervæggene („kondensproblemer“). Kondensproblemer<br />
igennem længere tid giver stabile fugtbetingelser<br />
i den beklædning, der er indvendigt på væggen.<br />
Skimmelsvampe kan efter en periode begynde<br />
at vokse frem. De gror ikke inde i selve betonen<br />
men på betonoverfladen, hvor de finder næring fra<br />
de organiske materialer, der udgør tapet, tapetklister<br />
og maling. Den bedste løsning er naturligvis at fjerne<br />
kuldebroerne, men er det ikke muligt, kan skaderne<br />
forebygges på andre måder.<br />
Muligheder med trådløs sensorteknologi<br />
Teknologisk Institut leder innovationskonsortiet<br />
SensoByg, hvor der blandt andet arbejdes med et<br />
trådløst fugtovervågningssystem, <strong>som</strong> kan advare<br />
beboere, når luftfugtigheden i deres bolig bliver<br />
for høj set i forhold til konstruktionernes ydeevne.<br />
Ofte udvikler skaderne sig skjult i et dybere konstruktionslag<br />
og bliver aldrig synlige for brugere af<br />
bygningen. Ved at indbygge de trådløse fugtsensorer<br />
i de særlige kritiske områder i konstruktionen bliver<br />
en eventuel fugtophobning afsløret, hvilket giver<br />
mulighed for at sætte ind i tide og dermed forebygge<br />
dyre følgeskader.<br />
Energirenovering – sådan<br />
Teknologisk Institut har med specialistviden igennem<br />
mange år planlagt og kvalitetssikret energirenovering<br />
af bygninger. En succesfuld energirenovering,<br />
hvor risikoen for omkostningstunge følgeskader minimeres,<br />
gennemløber typisk følgende faser:<br />
Fig. 1. Skimmel bag eftermonteret varmvæg (præfabrikeret<br />
forsatsvæg).
Change language