Tillæg til Kommuneplanen

soap.plansystem.dk

Tillæg til Kommuneplanen

Tillæg til Kommuneplanen

for kabeltracé fra Houstrup Strand til Hjortkær

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2005-2017,Blåbjerg Kommune

Tillæg nr. 32 til Kommuneplan 2004-2016, Varde Kommune,

Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2005-2017, Ølgod Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2001-2013. Helle Kommune

FORSLAG

VARDE KOMMUNE

Maj 2007


OM KOMMUNEPLANTILLÆGGET

Generelt

Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen.

Kommuneplanen er ikke direkte bindende for

borgerne, men byrådet har mulighed for at

modsætte sig byggeri og anlæg, der ikke er i

overensstemmelse med kommuneplanens

rammer.

Byrådet er desuden forpligtet til at arbejde for

at virkeliggøre kommuneplanen. Det betyder,

at kommunen skal fremme tiltag som er i

overensstemmelse med planen. Det kan fx ske

ved at lade udarbejde lokalplaner, som muliggør

realisering af kommuneplanen.

Dette kommuneplantillæg

I dette kommuneplantillæg fastlægges nærmere

rammer for placeringen af et 150 kV kabel

og en kabelstation, der skal tilslutte en ny

havvindmøllepark på Horns Rev til det overordnede

el-net.

Da der endnu ikke er udarbejdet en samlet

kommuneplan for hele den nye Varde Kommune

er dette kommuneplantillæg formelt set

et tillæg til henholdsvis Blåbjerg, Varde, Ølgod

og Helle kommuneplaner.

Sammen med forslaget til kommuneplantillæg

er der udarbejdet en særskilt rapport med byrådets

vurderinger af planens virkninger på

miljøet. Hovedindholdet i miljørapporten er

refereret i bilag A i dette hæfte. Hele miljørapporten

kan ses på kommunens hjemmeside

www.vardekommune.dk eller på biblioteket.

Inden forslaget blev udarbejdet indkaldte

Varde Kommune ideer og forslag til planlægningen

gennem annoncering i Varde Ugeavis

den 31. marts 2007. Et resumé af de indkomne

bidrag og byrådets vurderinger af disse er

indsat som bilag B i dette hæfte.

2

Offentlig høring

Forslaget til kommuneplantillæg skal give offentligheden

og beslutningstagerne et fælles

grundlag for at debattere projektet, inden der

tages endelig stilling til, om det skal kunne

realiseres.

Forslaget til kommuneplantillæg udsendes

derfor nu i offentlig høring i 8 uger. I den periode

har borgere, myndigheder og andre interessenter

lejlighed til at komme med bemærkninger,

indsigelser eller forslag til ændringer.

Der vil desuden blive afholdt et borgermøde i

Helle Hallerne tirsdag den 19. juni 2007 kl.

19.30, hvor der vil være lejlighed til at høre

nærmere om projektet.

Når høringen er slut, vil byrådet vurdere

eventuelle indsigelser og ændringsforslag, inden

der tages endelig stilling til projektet.

Hvis byrådet efter den offentlige høring vil

foretage så omfattende ændringer, at der reelt

er tale om et nyt planforslag, starter proceduren

forfra med offentliggørelse af et nyt

forslag til kommuneplantillæg.

Indsigelser og

kommentarer

Indsigelser og kommentarer til kommuneplanforslaget

skal indsendes til:

Varde Kommune

Bytoften 2

6600 Varde

senest den 1. august 2007


INDHOLD

Om Kommuneplantillægget 2

Generelt 2

Dette kommuneplantillæg 2

Offentlig høring 2

Indsigelser og kommentarer 2

Hovedstruktur 4

Planens baggrund og formål 4

Planens indhold 5

Projektet 5

Anden planlægning 7

Miljøvurdering 9

Rammer 10

Vedtagelsespåtegning 11

Bilag A. Resumé af miljørapport 12

Bilag B. Resumé af de indkomne bidrag 14

Kortbilag

1 Kabelstation i Blåbjerg Klitplantage

2 Kabetracé fra Houstrup Strand til Galtho

2 Kabeltracé fra Galtho til Endrup

Tillægget til kommuneplanen er udarbejdet af Varde Kommune i samarbejde med Energinet.dk

og Agraf Byplanlæggere. Cowi har bidraget til arbejdet


TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN HOVEDSTRUKTUR

HOVEDSTRUKTUR

Planens baggrund og

formål

Folketingets beslutning om, at en større del af

Danmarks energiforbrug skal baseres på vedvarende

energi, har medført, at der skal opføres

en ny havmøllepark på Horns Rev. Vindmølleparken

skal tilsluttes det overordnede elnet

med et 150 kV søkabel og jordkabel.

Tilslutningen af vindmølleparken til elnettet

varetages af selskabet Energinet.dk. Projektet

på land omfatter et jordkabelsystem fra

Houstrup Strand til Endrup samt en kabelstation

i Blåbjerg Klitplantage. Kabeltracéet går

ud af Varde Kommune ved Hjortkær for at

fortsætte de sidste ca. 2 km til Endrup Station

i Esbjerg Kommune.

Projektet har tidligere været offentliggjort

som del af et større projekt, der tillige omfattede

etablering af en 400 kV luftledning fra

4

Kabeltracéet fra Houstrup Strand til Hjortkær og videre til Endrup i Esbjerg Kommune

Galtho til Endrup. Det blev udsendt i offentlig

høring som forslag til et tillæg til regionplanen

med en vurdering af anlæggets virkninger

på miljøet – en såkaldt VVM-redegørelse.

Dette projekt har imidlertid vist sig at have

behov for mere tid til offentlig og politisk debat.

Energinet.dk har derfor besluttet, at gennemføre

projektet for tilslutning af havmølleparken

særskilt.

Det aktuelle anlæg er ikke omfattet af krav

om VVM-redegørelse.

Det er derfor kommunen, der skal fastlægge

kabelforbindelsen og kabelstationen i et tillæg

til kommuneplanen.

Dette kommuneplantillæg dækker den del af

projektet, som foregår på land og ligger i

Varde Kommune. Stykket fra Hjortkær til

Endrup skal fastlægges af Esbjerg Kommune.

VARDE

ØLGOD

TISTRUP

ANSAGER


TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN HOVEDSTRUKTUR

Planens indhold

Kommuneplantillægget udlægger areal til et

kabeltracé og tilhørende kabelstationer.

Kabeltracéet udlægges som en 300 m bred

planlægningszone. Inden for denne zone kan

kabeltracéet fastlægges i forbindelse med den

endelige projektering.

Inden for den valgte planlægningszone er der

mulighed for at fremføre i alt tre kabelsystemer.

Udover den allerede planlagte havmøllepark

Horns Rev 2 giver dette kommuneplantillæg

således mulighed for at forbinde yderligere

to vindmølleparker på Horns Rev til elnettet.

Planlægningszonen skal sikre, at der ikke inden

for zonen etableres bygninger, anlæg, beplantning

eller andre forhold, som vanskeliggør

eller forhindrer etableringen af kabler.

Når alle tre kabelsystemer er anlagt, bortfalder

planlægningszonen og afløses af en zone

på 7 m omkring hvert kabelsystem.

Til hvert kabelsystem skal der opføres en kabelstation.

Kommuneplantillægget afgrænser,

hvor i klitplantagen kabelstationerne kan placeres,

og der fastlægges nogle overordnede

rammer for anlæggets størrelse og udformning.

Inden for det udlagte areal er der mulighed

for at etablere to kabelstationer. Hvis der

opføres en fjerde vindmøllepark på Horns

Rev, skal der findes en ny placering til en kabelstation.

Eksisterende havmøllepark på Horns Rev.

Projektet

Ved havmølleparken opsættes en transformatorplatform,

der skal opsamle elektriciteten fra

vindmøllerne og omdanne den elektriske

spænding fra vindmøllernes 33 kV til elnettets

150 kV. Fra transformatorplatformen

og ind til land anlægges der et ca. 42 km langt

søkabel, som forbindes til en kabelstation i

Blåbjerg Klitplantage. Fra kabelstationen mod

øst til Galtho ved Tistrup og herfra videre

mod syd til Endrup nedgraves der et ca. 56

km langt 150 kV jordkabelsystem, der tilsluttes

den eksisterende transformerstation ved

Endrup. Fra stationen i Endrup transporteres

elektriciteten videre ud til forbrugerne via det

eksisterende el-net.

Undersøgte alternativer

Det er undersøgt, om det er muligt at føre

kablerne i en mere direkte og kortere linje fra

Blåbjerg Klitplantage til Endrup. En sådan

linjeføring er imidlertid vanskelig af hensyn

til blandt andet en række boliger, kulturarvsarealer,

naturbeskyttelsesområder, fredede

arealer, skove, byudviklingsområder mv. Af

samme grund vil der med denne linjeføring

kun være plads til ét kabelsystem. Da det kan

forventes, at der i fremtiden vil blive opført

flere havmølleparker ved Horns Rev, vil der

være behov for at føre flere nye kabler frem

til el-nettet. Det kan betyde, at der med en direkte

linjeføring vil blive brug for flere kabeltracéer

med risiko for yderligere påvirkning af

natur og byudvikling til følge.

5


TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN HOVEDSTRUKTUR

For bedst muligt at varetage hensyn til natur

og byernes udvikling, er der derfor valgt en

linjeføring, hvor der er plads til op til tre jordkabelsystemer

i samme tracé.

Kabelforbindelsen

Kablet kommer i land fra vindmølleparken

som et såkaldt ”søkabel”. Dette kabel skal

snarest efter ilandføringen erstattes af et jordkabel.

Kabelsystemet etableres fortrinsvis ved nedgravning.

Det sker ved, at der graves en ca. 2

m bred og 1,5 m dyb grav. På den ene side af

graven lægges den opgravede jord og på den

anden side bruges et areal til arbejdsareal for

de maskiner og personale, som forestår arbejdet.

På figur 1 er vist, hvordan pladsen disponeres.

Et jordkabelsystem består af tre kabler.

Når kabelsystemet er lagt, retableres arealet,

så sporene efter arbejdet i løbet af kort tid vil

være væk.

Visse steder er naturen så følsom, at gravearbejde

m.v. vil udgøre en for stor belastning. I

disse områder vil kabelsystemet blive ført under

området. Det vil f.eks. være tilfældet ved

strandklitter og åer. Underføringen sker med

en særlig teknik, hvor kablet bores igennem

jorden. Denne teknik, som er teknisk vanskelig,

kan kun anvendes over kortere strækninger.

Underborings-teknikken vil også blive

anvendt ved passage af veje, jernbane og lignende.

Efter kabellægningen vil der blive tinglyst

servitutter for et bælte på 7 m omkring hvert

kabelsystem. Inden for dette område kan der

ikke foregå aktiviteter, som kan skade kablet

eller forhindre adgang til det ved reparation

o.l. Der kan derfor bl.a. ikke opføres bygninger

og andre større anlæg eller plantes træer

inden for servitutbæltet. Derimod kan ordinær

landsbrugsaktivitet almindeligvis foregå på

arealet, og området kan anvendes til friarealer,

stier og lignede.

Deklarationszonen ved fremføring af tre kabelsystemer

vil være mindst 23 m, idet der

skal mindst være 6 m mellem hvert kabelsy-

6

Luftfoto af vej langs Lyngbos Hede og Blåbjerg

Klitplantage, hvor kablet føres og tilsluttes kabelstationen.

Figur 1: Kabellægningen foregår med opgravet

jord på den ene side og arbejdsareal for personale

og maskiner til den anden side.

Foto fra en eksisterende kabelgrav. Et jordkabelsystem

består af tre dele. Kommuneplantillægget giver

mulighed for at fremføre i alt 3 jordkabelsystemer.


TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN HOVEDSTRUKTUR

stem i tracéet. Visse steder vil afstanden imidlertid

være større for at sikre de nødvendige

hensyn.

Kabeltracéet er lagt, så der er taget flest mulige

hensyn til boliger, natur, miljø og andre

arealinteresser. Det kan dog ikke undgås, at

en så lang kabelføring kan komme i konflikt

med andre interesser. Der vil derfor i forbindelse

med projektet blive taget kontakt til

lodsejere for at tilpasse projektet, så påvirkninger

mindskes, og for at aftale passende erstatninger

for ejendom, som må afstås til projektet.

Kan der ikke opnås enighed, kan der

blive tale om ekspropriation.

Kabelstationen

Kabelstationen ved Blåbjerg har to primære

opgaver. For det første skabes der mulighed

for at adskille sø- og landkablet ved fejlsøgning

på kablerne, og for det andet skal kabelstationen

rumme en reaktorspole, der modvirker

kablernes kondensatoreffekt. Uden spolen

ville denne kondensatoreffekt betyde, at kablernes

evne til at overføre energi ville blive

stærkt begrænset. Spolen består af kobbertråd

isoleret med papir og omviklet en jernkerne.

Hele konstruktionen er indbygget i en tank,

som er fyldt med olie til elektrisk isolation og

køling. Denne er igen indbygget i en bygning,

som afskærmer visuelt og for støj.

Teknisk set er den optimale placering af kabelstationen

tættest muligt på kysten. Modsat

vejer hensynet til det følsomme kystlandskab.

To mulige placeringer i Blåbjerg Plantage har

været undersøgt og vurderet, og den østlige

placering er valgt af hensyn til den landskabelige

påvirkning.

Kabelstationen vil blive placeret på et sted,

som ligger hensigtsmæssigt for tilkørsel og i

en del af plantagen, hvor den kan placeres

uden at berøre særlig bevaringsværdig natur. I

en lokalplan vil der blive fastlagt krav til bygningens

placering og udformning og til skærmende

beplantning, som sikrer, at anlægget

indpasses diskret i landskabet.

Forhold til anden planlægning

Regionplan

Anlægget indgår ikke i Regionplan 2016 for

Ribe Amt, men kabeltracéet er fra Galtho stort

set sammenfaldende med regionplanens reservation

til en 400 kV transmissionsledning.

Alle eksisterende reservationer i Regionplan

2016 for transmissionsledninger over 150 kV

opretholdes.

Kabelanlægget vil berøre områder, der i regionplanen

er udpeget som:

Værdifuldt landbrugsområde

Skovrejsningsområde og skov

Råstofområde

Naturområde

Lavbundsareal

Større uforstyrret landskab

Kulturmiljø

Drikkevandsinteresser

Trafikanlæg og andre tekniske anlæg..

Eksisterende kabelstation ved Blåvand. Visualisering af kabelstation til betjening af to kabelsystemer

i Blåbjerg Klitplantage.

7


TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN HOVEDSTRUKTUR

Byudvikling

Kabeltracéet er valgt, så det ikke er i konflikt

med byudviklingsinteresser.

Værdifulde landbrugsområder

Langt størstedelen af kabelstrækningen vil

blive etableret på landbrugsjord, der i regionplanen

er udpeget som værdifuldt landbrugsområde.

Landbrugsdriften vil i anlægsperioden

være belastet af arbejdet. Efter kabellægningen

vil ordinær landbrugsdrift kunne genetableres

ovenpå kablet med visse begrænsninger

for aktiviteter, som kan skade kablet.

Skovrejsning og eksisterende skov

Kabellægning vil påvirke skovdrift, da man af

hensyn til kablets sikkerhed ikke kan tillade

træbeplantning ovenpå kablet.

Igennem Blåbjerg Klitplantage placeres kablet

i et af de brandbælter, som er etableret for at

kunne begrænse en eventuel brand i plantagen.

Brandbælterne er ryddede for træer og

tilsået med græs. Her vil kablet ikke påvirke

skoven.

Øst og syd for Hodde, vest for Nordenskov og

vest for Helle vil tracéet passere mindre skovpartier.

Råstofområder

Kabeltracéet berører et areal vest for Galtho,

der i regionplanen er udlagt som råstofinteresseområde.

Området er udpeget på baggrund af en foreløbig

geologisk vurdering. Der er således ikke

foretaget en kortlægning, og råstoffernes art,

mængde og kvalitet er derfor ikke kendt.

Den del af området, som kabeltracéet gennemskærer,

ligger i forbindelse med Kybæk,

hvor råstofudvinding af hensyn til naturbeskyttelsen

er problematisk. Varde Kommune

vurderer derfor, at kabeltracéet ikke vil være i

konflikt med regionplanlægningens formål.

Naturområder

Kablet passerer flere særlige naturområder -

de såkaldte Natura 2000-områder. Her har

8

Danmark som følge af internationale aftaler

en særlig forpligtigelse til at varetage hensynet

til dyre- og planteliv samt landskab og

kulturarv. Det drejer sig om områderne:

EF-Habitatområde nr. 72 Blåbjerg Egekrat,

Lyngbos Hede og Hennegårds Klitter.

EF-Habitatområde nr. 77 Nørholm Hede,

Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde.

Disse områder passeres ved at underbore kablet,

så påvirkningen af naturen i Natura 2000områderne

undgås.

Der er udarbejdet en Natura 2000 konsekvensvurdering

for det samlede projekt. Heri

vurderes påvirkningen af de særlige Natura

2000-områder.

Ved passage af Varde Å og Holme Å er der

taget hensyn til det igangværende arbejde

med at lægge å-systemerne tilbage til det naturlige,

slyngede forløb.

Lavbundsareal

Projektet påvirker ikke muligheden for at

genskabe vådområder.

Større uforstyrrede landskaber

Projektet påvirker ikke de større uforstyrrede

landskaber.

Drikkevandsinteresser

Projektet påvirker ikke drikkevandsinteresserne.

Trafikanlæg og andre tekniske anlæg

Kabeltracéet passere flere større og mindre

veje samt jernbanelinjen Ringkjøbing-

Esbjerg. Kablet bliver boret under disse trafikårer

og vil ikke påvirke trafikken.

Anlægget passerer endvidere olierørledning

og gasledninger samt andre el-transmissionsledninger,

som ikke vil blive berørt af projektet.


TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN HOVEDSTRUKTUR

Forhold til anden lovgivning

Der kræves dispensation eller tilladelser i forhold

til naturbeskyttelsesloven, skovloven,

vandløbsloven og museumsloven, før der kan

ske ændringer i tilstanden for områder, der er

omfattet af disse love.

Miljøvurdering

Ifølge "Lov om Miljøvurdering af Planer og

Programmer" skal der gennemføres en miljøvurdering,

hvis en plan antages at få væsentlig

indvirkning på miljøet.

Der er udarbejdet en miljørapport, som ledsager

kommuneplantillægget. Miljørapporten

redegør for planens påvirkning af miljøet. Et

resumé af miljørapporten er indsat som bilag

A i dette hæfte.

Kabelføringen berører både landbrug og natur

Øse Lund

Der bores under Varde Å

9


TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN RAMMER

RAMMER

Område TA 1 Område for kabelstation i Blåbjerg Klitplantage

Anvendelse Teknisk anlæg i form af kabelstation for eltransmission.

Bebyggelse art Bygninger, der kan indeholde de nødvendige tekniske

anlæg, og som er udformet med diskret udtryk,

der tager hensyn landskabet.

Bebyggelsesgrad Der må kun etableres den bebyggelse, som er

nødvendig for at huse de tekniske anlæg og facilliter

for kabelstationens drift.

Bebyggelses max

højde

10

8,5 m -

TA 2 Tracé for el-transmissionskabel

Tracé for føring af el-transmissionsledning.

Der må inden for en planlægningszone på 300 m

ikke etableres bygninger, anlæg, beplantning eller

andet, som kan hindre etablering, eller som kan

beskadige eller forhindre adgang til kabler i tracéet.

Der kan etableres op til tre kabelsystemer i tracéet.

Området må ikke bebygges.

Zoneforhold Landzone. Landzone. Dele af tracéet kan overføres til by-

eller sommerhuszone ved lokalplanlægning, hvis

arealet indgår som del af et større samlet område.

Lokalplaner - Kabelanlægget er ikke lokalplanpligtigt.

Andet Kabelstation med tilhørende anlæg, skal placeres

og udformes under hensyn til landskabet i Blåbjerg

Klitplantage.

Tilkørselsveje skal henligge som jord eller grusveje

i overensstemmelse med de øvrige skovveje i

klitplantagen.

-

Når kabeltracéet er fuldt udnyttet ophæves planlægningszonen

og indskrænkes til en deklareret

zone på 7 m omkring hvert kabelsystem i tracéet.

Den samlede deklarationszone vil have en bredde

af mindst 23 m afhængig af placeringen af kabelsystemerne

i tracéet.


TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN VEDTAGELSESPÅTEGNING

VEDTAGELSESPÅTEGNING

Således vedtaget som forslag af Varde Byråd den 29. maj 2007.

----------------------------------------------------------------------------------------------

11


TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Bilag A

BILAG A. MILJØRAPPORT

Nedenstående er et resumé af den ledsagende

miljørapport. Den fulde miljørapport kan ses

og downloades fra kommunens hjemmeside:

www.vardekom.dk eller ses på kommunens

biblioteker.

Resumé

Denne miljøvurdering er udført i henhold til

lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Miljøvurderingen er lovpligtig, da kommuneplantillæggets

realisering påvirker flere

udpegede internationale naturbeskyttelsesområder.

Desuden ønskede Varde Kommune en

vurdering af om anlægget kunne have væsentlige

miljøeffekter.

Vurderingen knytter sig til forslag til tillæg til

kommuneplanen for transmissionskabel fra

Houstrup Strand til Hjortkær - tillæg nr. 3, 32,

4 og 14 til Blåbjerg, Varde, Ølgod og Helle

kommuneplaner.

Højspændingsanlægget skal ilandføre og nyttiggøre

strøm fra vedvarende energi, der produceres

på en ny havmøllepark Horns Rev 2.

Det planlagte nye højspændingsanlæg på land

er dermed et uundgåeligt element i udnyttelsen

af vindenergi fra havmølleparken og er

dermed et væsentligt element i Danmarks reduktion

af luftforureninger fra energiforbrug.

Det nye højspændingsanlæg passerer mange

landskabselementer på sin ca. 56 km lange vej

fra kysten ved Blåbjerg til Endrup, herunder

naturområder, landbrugsområder, værdifulde

landskaber, lavbundsarealer, kulturhistoriske

interesser, veje etc.

Kabeltracéet er valgt under størst mulig hensyntagen

til miljø, mennesker og samfund. De

væsentligste påvirkninger er:

Natur

Naturen påvirkes stærkt af anlægsarbejdet i et

15 m bredt bælte langs kabeltracéet. Levesteder

fjernes, sammenhængende naturområder

splittes op, og midlertidig dræning kan true

12

vådområder og deres natur. Når anlægsarbejdet

er overstået, vil den tidligere tilstand i

langt de fleste naturområder imidlertid kunne

genskabes ved naturlig biologisk indvandring

over en periode, typisk indenfor få år på langt

de fleste lokaliteter.

Undtagelsen er dog, at i skove vil der være restriktioner

på beplantningens sammensætning

af hensyn til roddybden, da dybe rødder ikke

er foreneligt med kabelanlæg af hensyn til

evt. beskadigelse af kablet ved stormfald.

Ledningstracéet vil derfor typisk fremstå som

et bælte i skoven med en anderledes og lavere

beplantning. Bredden af bæltet reguleres af

det deklarationsareal, der udlægges over tracéet.

Ved passage af Blåbjerg Plantage, som

er den væsentligste større skovstrækning, der

passeres, er tracéet lagt, så det helt overvejende

ligger i eksisterende brandbælter samt

skovveje.

For særlige typer af natur vil det være nødvendigt

at underbore kablet, da en gennemgravning

i anlægsfasen ellers ville betyde

uoprettelige skader på naturen. Underboring

friholder naturen for påvirkninger i anlægsfasen.

Der er planlagt underboring ved bl.a.

større vandløb, hedearealer, overdrev og værdifulde

vådområder.

Der kan enkelte steder være behov for dræning

af områder med fugtig bund, som ferske

enge eller moser, under anlægsarbejdet. Der

er dog kun behov for dræning indtil 2 m under

terræn og kun i korte perioder på op til 1,5

uge. Når anlægget er etableret, får grundvandet

lov til at stige igen til det normale niveau,

og naturen påvirkes kun midlertidigt og i

mindre omfang, der ikke skader de vilde dyr

og planter.

Mennesker og sundhed

I anlægsfasen vil der forekomme væsentlige

gener for naboer til anlægget i form af støj,

støv, visuelle effekter, barriereeffekt og trafik

skabt af anlægsarbejdet. På den enkelte lokalitet

vil dette dog være af kort varighed (få

uger). Støj og støv i anlægsfasen reguleres i


TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN BILAG A

forhold til gældende grænseværdier og ved

forskellige afværgeforanstaltninger.

Det vurderes, at kabelanlægget ikke vil have

væsentlige negative konsekvenser for rekreative

interesser undtagen kortvarigt i anlægsfasen.

Kabelstationen ved Blåbjerg vil udsende

støj. I afstanden 50 m og derover vil støjen

dog vanskelligt kunne høres.

Der dannes magnetfelter umiddelbart over

jordkablet, men i en størrelse der ikke vurderes

at udgøre nogen sundhedsrisiko, hverken

for ophold på arealet eller for boliger i nærheden

af kablet.

Materielle goder

I anlægsfasen vil der forekomme gener for erhvervsmæssig

brug af arealerne, herunder

specielt landbrug. Der vil blive betalt erstatning

herfor.

I driftsfasen pålægges arealet i et 7 m bredt

bælte over kablet nogle servitutrestriktioner,

således at lodsejere vil opleve en begrænsning

i deres råderet over jorden. Erstatningsbeløb

for denne begrænsning tager udgangspunkt i

Landsaftalen mellem energiselskaberne og

landbrugets organisationer.

Kabeltracéet og deklarationsbæltet passerer et

område nær Galtho udlagt som råstofinteresseområde.

Der er ikke aktuelt råstofgravning i

området. Anlæggelsen af jordkablet vil betyde

en indskrænkning i muligheden for at udnytte

dette råstofområde, men linjeføringen er fastholdt,

fordi området i øvrigt er udlagt i regionplanen

som lavbundsareal og indeholder §

3-beskyttet natur. Her ville en råstofgravetilladelse

næppe blive givet af hensyn til naturen.

Visuelle forhold

Nedgravningen af kablet berører et 15 meter

bredt tracé, som vil være synligt i anlægsfasen.

Det vil imidlertid blive retableret og for

det meste ikke være synligt i landskabet efter

få år. I Blåbjerg Klitplantage øst for kabelstationen

følger tracéet helt overvejende eksisterende

veje og brandbælter. Det kan dog nogle

steder være nødvendigt at fælde eksisterende

træer, hvor bevoksningen efterfølgende vil

være lavere og af en anden karakter end den

omkringliggende plantage. Dette vurderes ikke

at være til gene for de rekreative interesser

eller væsentligt at påvirke den visuelle oplevelse

af plantagen.

Af nye synlige anlæg vil der kun være kabelstationen

ved Blåbjerg. Denne placeres i Blåbjerg

Klitplantage på et sted, hvor den er mest

muligt skjult for indsyn. Kabelstationsbygningen

vil være markant i den ellers ubebyggede

plantage indtil den afskærmende beplantning

er vokset op. Denne gene er dog

kun synlig for befolkningen, der færdes tæt på

langs vejen, der løber syd for den planlagte

placering.

13


TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Bilag B

BILAG B. RESUMÉ AF DE IND-

KOMNE BIDRAG

I forbindelse med den indledende høring har

Varde Kommune modtaget bidrag fra følgende:

Anne Boesen, Grødevej 36, Hessel,

6862 Tistrup

Gunner Kristensen, Grødevej 36, Hessel,

6862 Tistrup

Sigrid Blume, Skindbjerg

Foreningen mod den Luftbårne Vestjyske

Højspændingsmotorvej, v/ Helle

Carlsen, Torvet 21, 6700 Esbjerg

Region Syddanmark

Processen og materialet

Anne Boesen og Gunner Kristensen mener, at

kommunen burde have orienteret de berørte

lodsejere direkte. Desuden peger de på, at

kortmaterialet er mangelfuldt, og at det derfor

ikke er muligt at orientere sig om detaljer ved

linjeføringen. Et tilsendt detailkort viser ikke

det hus, som Anne Boesen og Gunner Kristensen

har opført i 2005. Anne Boesen og

Gunner Kristensen opfordrer planmyndigheden

til at tage kontakt til de berørte lodsejere.

Foreningen mod den Luftbårne Vestjyske

Højspændingsmotorvej bemærker, at debatoplægget

passende kunne være sendt til alle de

berørte lodsejere. Foreningen er desuden forundret

over, at foreningen ikke er blevet kontaktet

i forbindelse med offentliggørelsen.

Byrådets vurdering

Den forudgående høring har til formål at indkalde

ideer og forslag, inden der udarbejdes

et egentligt planforslag (planlovens § 23c).

Det har således primært været tanken at få

synspunkter på den overordnede linjeføring,

inden byrådet lægger sig fast på et forslag til

tracé.

Varde Kommune har derfor i overensstemmelse

med planlovens regler valgt at offentliggøre

idéoplægget i Varde Ugeavis og på

kommunens hjemmeside, da det jo i princippet

14

kan komme til at berøre alle borgere i kommunen.

Varde Kommune har af samme grund vurderet,

at det var tilstrækkeligt at vise det foreløbige

forslag til linjeføring på et mindre oversigtskort.

Kommunen har ikke ressourcer til

at holde grundkortene opdaterede til enhver

tid.

Når der foreligger et forslag til kommuneplantillæg,

vil de berørte lodsejere få forslaget

tilsendt direkte, og kommunen vil præsentere

forslaget på et borgermøde. Lodsejerne

vil desuden blive kontaktet af Energinet.dk i

forbindelse med detailprojekteringen, så påvirkningerne

for den enkelte kan mindskes

mest muligt.

Ilandføring i Holland

Anne Boesen sætter spørgsmålstegn ved, om

det er nødvendigt at føre strømmen fra vindmølleparken

Horns Rev 2 i land i Danmark.

Der henvises til, at adm. direktør i Dong

Energy har talt om at føre strømmen fra havvindmølleparken

direkte til Holland, fordi

vindkraft angiveligt passer bedre ind i det hollandske

elproduktionssystem end i det danske.

Sigrid Blume mener, at et havjævnstrømskabel,

der binder møllerne sammen og fortsættes

sydpå med indføring på den hollandske kyst,

er at foretrække.

Byrådets vurdering

Energistyrelsen har den 19. marts 2007 givet

tilladelse til etablering af havvindmølleparken

Horns Rev II, efter at VVM processen, der har

forløbet over det seneste år, nu er afsluttet.

Tilladelsen til etableringen af Horns Rev II er

en udmøntning af den energipolitiske aftale

fra 2004 mellem regeringen og Socialdemokraterne,

Socialistisk Folkeparti, Det Radikale

Venstre og Kristendemokraterne. Der er

således allerede truffet aftale om ilandføring

af strømmen i Danmark. Varde Byråds opgave

er at tilvejebringe det planmæssige grundlag

for landdelen.


TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN BILAG B

Jævnstrømskabel i stedet for vekselstrømskabel

Sigrid Blume kan under ingen omstændigheder

acceptere et forslag om ilandføring af et

vekselstrømskabel, da disse giver kraftige

magnetfelter. Sigrid Blume mener, at alle eloverførsler

fra havvindmølleparker over land

skal ske i nedgravede jævnstrømskabler. Der

henvises til, at Kontek-forbindelsen, der er et

jævnstrømskabel fra elknudepunktet Bjæverskov

til Gedser, har en overførselskapacitet på

600 MW.

Byrådets vurdering

Energinet.dk har oplyst, at der findes to

gængse teknologier: HVDC-LCC og HVDC-

VSC, og at det er vigtigt, at skelne mellem

disse to systemer, når der tales om jævnstrøm

som en del af elsystem.

HVDC-LCC anvendes primært til at sammenkoble

asynkrone elsystemer. Denne teknologi

er velafprøvet og anvendes i Danmark, f.eks.

mellem Jylland og Norge samt for KONTEKforbindelsen

mellem Sjælland og Tyskland.

Ligeledes vil HVDC-LCC teknologien blive

anvendt ved den kommende elektriske storebæltsforbindelse.

HVDC-LCC er velegnet,

når meget store effektmængder skal overføres

over lange afstande eller via kabler, som det

er tilfældet for Skagerrak-forbindelsen mellem

Jylland og Norge. HVDC-LCC teknologien

kræver et stærkt elsystem i hver ende af

HVDC-forbindelsen, hvilket er væsentlig årsag

til, at HVDC-LCC ikke indgår i Energinet.dk's

valg af løsning i forbindelse med

etablering af ilandføringsanlægget for Horns

Rev 2 havmøllepark.

HVDC-VSC teknologien er anvendelig ved

nettilslutning af havmølleparker - dog findes

der kun meget begrænset erfaring med anvendelse

af HVDC-VSC anlæg til havs. For

nuværende findes der kun ét HVDC-VSC anlæg

til havs. Anlægget har en overføringsevne

på 84 MW og blev idriftsat i 2005. HVDC-

VSC teknologien kan i fremtiden blive en relevant

teknologi, idet et anlæg med en overføringsevne

på f.eks. 600 MW kan anvendes

som et fælles ilandføringsanlæg for 3 havmølleparker

á 200 MW. I sammenhæng med

HVDC-VSC teknologien er det vigtigt at understrege,

at teknologien medfører et væsentligt

større energitab (ca. 4 %) end det energitab,

der optræder i f.eks. en 400 kVluftledning

(under 1 %).

For begge typer af jævnstrømsteknologi skal

der opføres et konverteranlæg, der kan omforme

jævnstrøm til vekselstrøm og omvendt.

Dette anlæg fylder væsentligt mere i landskabet

end de normale 400/150 kV transformerstationer

til vekselstrøm. Et konverteranlæg

svarer således til et stort industrielt procesanlæg.

Energinet.dk's valg af en 150 kV vekselstrømsløsning

for ilandføringsanlægget for

Horns Rev 2 havmøllepark er sket på baggrund

af tekniske og økonomiske kriterier.

Den valgte vekselstrømsløsning er overordnet

den mest omkostningseffektive løsning. Ligeledes

har Energinet.dk gode erfaringer med

den valgte 150 kV vekselstrømsløsning, der

har vist sig at være meget driftsikker, hvilket

er en afgørende parameter når elsystemer

skal etableres til havs.

Byrådet finder ikke, at der er nogen påviste

sundhedsmæssige grunde til at vælge en til

dette projekt dyrere og mere teknisk kompliceret

jævnstrømsforbindelse.

En international kommission for beskyttelse

mod ikke ioniserende stråling (ICNIRP, der

samarbejder med WHO) anbefaler en grænseværdi

på100 mikro Tesla. I Sverige og Norge

anbefaler man af forsigtighedshensyn en

grænseværdi på 0,4 mikro Tesla. Magnetfeltet

for et 150 kV-jordkabel vil normalt være på

højst 14 mikro Tesla umiddelbart over kablet.

I en afstand af 25 m fra kabelmidten, vil der

ikke være noget registrerbart magnetfelt.

Kabeltraceets placering

Anne Boesen undrer sig over, at Varde Kommune

som planmyndighed vælger den nærmeste

omvej til linjeføringen af kablet og ikke

den korteste diagonale linje. I debatoplægget

15


TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Bilag B

er anført, at der er kulturarvsarealer, naturbeskyttelsesområder,

fredede arealer, skove, byudviklingsområder

m.v. i den diagonale linjeføring.

I det viste forslag til tracé findes også

skove, naturbeskyttelsesområder, byplanudviklingsområder

og snart Danmarks største

naturgenopretningsprojekt. Anne Boesen

spørger, hvori forskellen ligger, og beder

kommunen sandsynliggøre, at den valgte linjeføring

er den bedst tænkelige også økonomisk

set.

Sigrid Blume mener, at et jævnstrømskabel

over land skal finde den korteste vej fra

elproduktionsstedet til modtageren.

Anne Boesen og Gunner Kristensen foreslår,

at kabeltraceet ved deres ejendom, Grødevej

36, Hessel, lægges længere mod øst. Der er

ca. 100 m mellem deres nye stuehus og naboboligen.

Hvis der skal lægges tre kabelsystemer,

forventes, at kablerne kommer meget tæt

på boligerne, og det kan efter Anne Boesen og

Gunner Kristensens opfattelse ikke undgås, at

de kommer til at bo i et ret så kraftigt magnetfelt.

Byrådets vurdering

Ved valg af linjeføring er der taget flest mulige

hensyn til boliger, natur og andre arealinteresser.

Da det kan forventes, at der i fremtiden

vil blive opført flere havvindmølleparker

ved Horns Rev, har Byrådet desuden lagt

vægt på, at den valgte løsning giver mulighed

for at fremføre flere kabelsystemer, så færrest

muligt vil blive berørt.

Det har været undersøgt, om det er muligt at

føre kablet i en mere direkte linje fra Blåbjerg

Klitplantage til Endrup. En sådan linjeføring

har imidlertid vist sig vanskelig, da der på

denne strækning er flere bindinger i form af

fredede og beskyttede naturområder, kulturarvsarealer

mv. end på den valgte strækning.

Linjeføringen vil derfor blive meget snørklet,

og der vil ikke være plads til mere end ét kabelsystem.

Desuden vil en sådan linjeføring

komme til at passere tæt forbi Varde by og

derfor risikere at komme i konflikt med fremtidige

byudviklingsinteresser.

16

Det kan selvfølgelig ikke undgås, at en så

lang kabelføring kommer i konflikt med andre

interesser. Byrådet er opmærksomt på, at kabellægningen

kan give gener for de lodsejere,

der bor tættest på. Der er dog intet, der tyder

på, at den valgte placering vil kunne medføre

sundhedsrisici for de omkringboende. De tre

kabelsystemer vil fylde ca. 17 m i bredden,

hvis de lægges så tæt, som det er teknisk muligt.

Hertil kommer et deklarationsbælte på

3,5 m på hver side af kablerne, dvs. i alt ca.

24 m. Der vil således stadig være ca. 40 m

fra deklarationsbæltet til Anne Boesens og

Gunner Kristensens bolig. Som nævnt ovenfor

vil der ikke være noget registrerbart magnetfelt

i en afstand af 25 m fra kabelmidten.

Energinet.dk vil i forbindelse med den endelige

projektering tage kontakt til alle berørte

lodsejere for sammen med dem at finde den

mest optimale placering inden for den udlagte

300 m planlægningszone.

Udnyttelse af reservationen til en 400

kV-forbindelse fra Idomlund til Endrup

Foreningen mod den Luftbårne Vestjyske

Højspændingsmotorvej giver udtryk for bekymring

for, om jordkablerne til ilandføringsanlægget

vil umuliggøre, at en senere udvidelse

af den nord-syd gående transmission fra

Idomlund til Endrup (en påtænkt 400 kVforbindelse)

kan kabellægges i det samme tracé.

Foreningen frygter, at mangel på areal til

kabellægningen ville føre til en masteløsning

for 400 kV-forbindelsen.

Byrådets vurdering

Energinet.dk har oplyst, at de aktuelle jordkabler

ikke vil være til hinder for, at der senere

kan placeres endnu et kabelsystem inden

for det areal, der i regionplanen er reserveret

til en 400 kV-forbindelse.

Kviksølvholdigt materiale

Anne Boesen gør opmærksom på, at der skal

opgraves kviksølvholdigt materiale ved Varde

Å, hvis linjeføringen placeres som vist i debatoplægget.

Dette vil kunne undgås, hvis linjeføringen

rykkes længere mod øst.


TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN BILAG B

Byrådets vurdering

Tracéet er lagt således, at det ikke berører lokaliteter,

hvor der er konstateret jordforurening.

Men det kan naturligvis ikke udelukkes,

at man støder på forurenet jord stammende

fra tidligere aktiviteter, som ikke er omfattet

af kortlægningen.

Hvis der stødes på jordforurening i anlægsfasen,

skal arbejdet stoppes, og Varde Kommune

kontaktes, jf. lov om forurenet jord. Bortskaffelse

af forurenet jord kan kun ske efter

anvisning fra Varde Kommune.

Råstofinteresser

Region Syddanmark ønsker belyst, om det

planlagte tracé går gennem områder, der i regionplanen

er udlagt som råstofgraveområder

eller råstofinteresseområder. Hvis dette er tilfældet,

skal regionsrådet høres med henblik

på en hensigtsmæssig linjeføring i relation til

råstofinteresserne.

Byrådets vurdering

Det foreslåede kabeltracé passerer et område

nær Galtho, der er udlagt som råstofinteresseområde.

Inden for de udlagte råstofinteresseområder

er der foretaget en foreløbig geologisk

vurdering, men der er ikke gennemført

en kortlægning. Råstoffernes art, mængde og

kvalitet er derfor ikke nærmere belyst.

Anlæggelsen af jordkablet vil betyde en indskrænkning

i muligheden for at udnytte råstofinteresseområdet.

Det er imidlertid byrådets

vurdering, at det ikke være oplagt at foretage

råstofindvinding i det område, som

krydses, da der er tale om et lavbundsareal

med §3-beskyttet natur som f.eks. vandløb,

der normalt ikke må fjernes i forbindelse med

udnyttelse af området til råstoffer. Desuden

vil en linjeføring uden om det pågældende

område være problematisk i forhold til andre

interesser, herunder natur, boliger og lavbundsarealer.

17


NORD

TA 1

Rammeområde

KORTBILAG 1

Varde Kommune

Tillæg til kommuneplan

Kabelstation i Blåbjerg Klitplantage

Rammekort 1:10.000

11.05.2007


NORD

JORDKABEL

KABELSTATION

Jordkabel

Søkabel

Planlægningszone

Kabelstation

Kommunegrænse

KORTBILAG 2

Varde Kommune

Tillæg til kommuneplan

Kabeltracé fra Houstrup Strand til

Hjortkær

Rammekort 1:100.000

23.05.2007


KOMMUNEGRÆNSE JORDKABEL TRANSFORMER-

STATION

NORD

Jordkabel

Planlægningszone

Kommunegrænse

Eksisterende

transformatorstation

KORTBILAG 3

Varde Kommune

Tillæg til kommuneplan

Kabeltracé fra Houstrup Strand til

Hjortkær

Rammekort 1:100.000

23.05.2007


Varde Kommune

Miljøvurdering af

Forslag til tillæg til

kommuneplanen for

transmissionskabel fra

Houstrup Strand til

Hjortkær

Miljørapport

Maj 2007


Revision nr. A

Udgivelsesdato Maj 2007

Udarbejdet Miljøvurderingen er udarbejdet af Varde Kommune i samarbejde med

Energinet.dk og med COWI som rådgiver.

Agraf Byplanlæggere har bidraget til arbejdet


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 1

Indholdsfortegnelse

1 Resumé 3

2 Baggrund 6

2.1 Planmæssig baggrund 6

2.2 Projektmæssig baggrund 6

2.3 Alternative linjeføringer 9

2.4 Eksisterende forhold 10

3 Lovgivning og målsætninger 11

4 Afgrænsning og metode 15

5 Gennemgang af kabeltracé 17

5.1 Baggrund 17

5.2 Placeringsprincipper 18

5.3 Gennemgang af strækningen 19


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 2

6 Biologisk mangfoldighed, flora og fauna 23

7 Befolkningen og menneskers sundhed 25

8 Jordbund 29

9 Vand 30

10 Luft og klimatiske faktorer 31

11 Materielle goder 32

12 Landskab 34

13 Kulturarv 36

14 Afværgeforanstaltninger og overvågning 37

15 Referencer 38


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 3

Natur

1 Resumé

Denne miljøvurdering er udført i henhold til lov om miljøvurdering af planer og

programmer. Miljøvurderingen er lovpligtig, da kommuneplantillæggets realisering

påvirker flere udpegede internationale naturbeskyttelsesområder. Desuden

ønskede Varde Kommune en vurdering af om anlægget kunne have væsentlige

miljøeffekter.

Vurderingen knytter sig til forslag til tillæg til kommuneplanen for transmissionskabel

fra Houstrup Strand til Hjortkær - tillæg nr. 3, 32, 4 og 14 til Blåbjerg,

Varde, Ølgod og Helle kommuneplaner.

Højspændingsanlægget skal ilandføre og nyttiggøre strøm fra vedvarende energi,

der produceres på en ny havmøllepark Horns Rev 2. Det planlagte nye højspændingsanlæg

på land er dermed et uundgåeligt element i udnyttelsen af

vindenergi fra havmølleparken og er dermed et væsentligt element i Danmarks

reduktion af luftforureninger fra energiforbrug.

Det nye højspændingsanlæg passerer mange landskabselementer på sin ca. 56

km lange vej fra kysten ved Blåbjerg til Endrup, herunder naturområder, landbrugsområder,

værdifulde landskaber, lavbundsarealer, kulturhistoriske interesser,

veje etc.

Kabeltracéet er valgt under størst mulig hensyntagen til miljø, mennesker og

samfund. De væsentligste påvirkninger er:

Naturen påvirkes stærkt af anlægsarbejdet i et 15 m bredt bælte langs kabeltracéet.

Levesteder fjernes, sammenhængende naturområder splittes op, og midlertidig

dræning kan true vådområder og deres natur. Når anlægsarbejdet er overstået,

vil den tidligere tilstand i langt de fleste naturområder imidlertid kunne

genskabes ved naturlig biologisk indvandring over en periode, typisk indenfor

få år på langt de fleste lokaliteter.

Undtagelsen er dog, at i skove vil der være restriktioner på beplantningens

sammensætning af hensyn til roddybden, da dybe rødder ikke er foreneligt med

kabelanlæg af hensyn til evt. beskadigelse af kablet ved stormfald. Ledningstracéet

vil derfor typisk fremstå som et bælte i skoven med en anderledes og

lavere beplantning. Bredden af bæltet reguleres af det deklarationsareal, der

udlægges over tracéet. Ved passage af Blåbjerg Plantage, som er den væsentlig-


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 4

Mennesker og sundhed

Materielle goder

Visuelle forhold

ste større skovstrækning, der passeres, er tracéet lagt, så det helt overvejende

ligger i eksisterende brandbælter samt skovveje.

For særlige typer af natur vil det være nødvendigt at underbore kablet, da en

gennemgravning i anlægsfasen ellers ville betyde uoprettelige skader på naturen.

Underboring friholder naturen for påvirkninger i anlægsfasen. Der er planlagt

underboring ved bl.a. større vandløb, hedearealer, overdrev og værdifulde

vådområder.

Der kan enkelte steder være behov for dræning af områder med fugtig bund,

som ferske enge eller moser, under anlægsarbejdet. Der er dog kun behov for

dræning indtil 2 m under terræn og kun i korte perioder på op til 1,5 uge. Når

anlægget er etableret, får grundvandet lov til at stige igen til det normale niveau,

og naturen påvirkes kun midlertidigt og i mindre omfang, der ikke skader

de vilde dyr og planter.

I anlægsfasen vil der forekomme væsentlige gener for naboer til anlægget i

form af støj, støv, visuelle effekter, barriereeffekt og trafik skabt af anlægsarbejdet.

På den enkelte lokalitet vil dette dog være af kort varighed (få uger).

Støj og støv i anlægsfasen reguleres i forhold til gældende grænseværdier og

ved forskellige afværgeforanstaltninger.

Det vurderes, at kabelanlægget ikke vil have væsentlige negative konsekvenser

for rekreative interesser undtagen kortvarigt i anlægsfasen. Kabelstationen ved

Blåbjerg vil udsende støj. I afstanden 50 m og derover vil støjen dog vanskelligt

kunne høres.

Der dannes magnetfelter umiddelbart over jordkablet, men i en størrelse der

ikke vurderes at udgøre nogen sundhedsrisiko, hverken for ophold på arealet

eller for boliger i nærheden af kablet.

I anlægsfasen vil der forekomme gener for erhvervsmæssig brug af arealerne,

herunder specielt landbrug. Der vil blive betalt erstatning herfor.

I driftsfasen pålægges arealet i et 7 m bredt bælte over kablet nogle servitutrestriktioner,

således at lodsejere vil opleve en begrænsning i deres råderet over

jorden. Erstatningsbeløb for denne begrænsning tager udgangspunkt i Landsaftalen

mellem energiselskaberne og landbrugets organisationer.

Kabeltracéet og deklarationsbæltet passerer et område nær Galtho udlagt som

råstofinteresseområde. Der er ikke aktuelt råstofgravning i området. Anlæggelsen

af jordkablet vil betyde en indskrænkning i muligheden for at udnytte dette

råstofområde, men linieføringen er fastholdt, fordi området i øvrigt er udlagt i

regionplanen som lavbundsareal og indeholder § 3-beskyttet natur. Her ville en

råstof-gravetilladelse næppe blive givet af hensyn til naturen.

Nedgravningen af kablet berører et 15 meter bredt tracé, som vil være synligt i

anlægsfasen. Det vil imidlertid blive retableret og for det meste ikke være synligt

i landskabet efter få år. I Blåbjerg Klitplantage øst for kabelstationen følger

tracéet helt overvejende eksisterende veje og brandbælter. Det kan dog nogle


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 5

steder være nødvendigt at fælde eksisterende træer, hvor bevoksningen efterfølgende

vil være lavere og af en anden karakter end den omkringliggende

plantage. Dette vurderes ikke at være til gene for de rekreative interesser eller

væsentligt at påvirke den visuelle oplevelse af plantagen.

Af nye synlige anlæg vil der kun være kabelstationen ved Blåbjerg. Denne placeres

i Blåbjerg Klitplantage i en tæt bevoksning på et sted, hvor den er mest

muligt skjult for indsyn. Kabelstationsbygningen vil kunne ses i den ellers ubebyggede

plantage dér hvor der laves hul i den tætte bevoksning langs lokalplanområdets

periferi for at muliggøre adgang under anlægsarbejdet. Denne

gene er dog kun synlig for befolkningen, der færdes langs de offentlige skovveje

og stier ved lokalplanområdet indtil den afskærmende beplantning er vokset

op igen.


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 6

2 Baggrund

2.1 Planmæssig baggrund

Forslaget til kommuneplantillæg skaber det planmæssige grundlag for etablering

af et nyt højspændingsanlæg til transport af elektricitet fra havmøllepark

Horns Rev 2 til forbrugerne.

I højspændingsanlægget indgår også en kabelstation ved ilandføringen ved Blåbjerg.

Plangrundlaget for kabelstationen indeholder yderligere en lokalplan, og

for denne er udført en separat miljøvurdering.

2.2 Projektmæssig baggrund

Den nye havmøllepark Horns Rev 2 vil være på ca. 35 km 2 . Den etableres og

drives af DONG Energy A/S. Omkring 200.000 husstande kan få deres elektricitet

fra havmøllerne. Det svarer til ca. 2 % af det danske elforbrug.

For at kunne transportere elektriciteten fra den nye havmøllepark til forbrugerne

anlægges et søkabel fra parken og ind til land. Fra ilandføringen ved Vestkysten

føres elektriciteten i et jordkabel til transformerstationen ved Endrup nær

Esbjerg. Herfra kan elektriciteten transporteres videre til forbrugerne.


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 7

Figur 1. Oversigt over kabeltracéet.

Projektet har tidligere været offentliggjort som del af et større projekt, der i stedet

for kablet mellem Galtho og Endrup omfattede en 400 kV-luftledning, som

skulle indgå i en langsigtet løsning. Dette projekt inkluderede samtidig en sanering

og nedtagning af en 150 kV luftledning mellem Galtho og Station Lykkegård

ved Esbjerg. Den langsigtede løsning har imidlertid vist sig at have behov

for mere tid til offentlig og politisk debat. Energinet.dk har derfor besluttet at

gennemføre projektet for tilslutning af havmølleparken særskilt som et kabel

hele vejen fra ilandføringspunktet til Station Endrup.

Jordkabelforbindelsen udføres som et 150 kV-vekselstrøms kabelanlæg. Til

dette påregnes anvendt et 3-delt PEX-kabel, d.v.s tre kabler med polyethylen

som isoleringsmateriale for hver leder.

Kablet lægges med de tre ledere i en kabelrende med en bredde på ca. 1,2 m i

bunden og en dybde på ca. 1,5 m. Lederne lægges enten i trekantsformation

eller i flad forlægning, hvilket ikke ændrer kabelrendens bredde. I anlægsfasen

vil bredden af arbejdsbæltet være ca. 15 m, så der også er plads til afgravet

vækstlag, den opgravede råjord, arbejdskørsel, transport af materialer m.v. som

vist på figur 2.


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 8

Figur 2. Tværsnit af kabellægning af 150kV-jordkabel i anlægsfasen. Arbejdsbæltet

er op til 15m bredt.

Udover arbejdsbæltet vil der blive behov for et antal depotpladser på 2-3.000

m 2 pr. stk. og kørespor fra offentlig vej til kabeltracéet til brug for transport af

materialer, materiel m.v. Alle kørespor og depotpladser etableres ved hjælp af

udlagte køreplader af stål.

De største kabeltromler, det er muligt at transportere på det danske vejnet, kan

maksimalt rumme 800 - 900 m kabel med en vægt af ca. 38 tons. Disse transporter

kræver blokvognskøretøjer, som ikke på nogen måde er terrængående.

Derfor stilles der ekstra store krav til de midlertidige foranstaltninger i terrænet,

hvor depotpladserne indrettes ca. for hver 1.600 - 1.800 m.

På strækninger med højt grundvandsspejl sænkes grundvandet midlertidigt enten

ved installering af sugespidsanlæg eller ved en forudgående nedpløjning af

et plastdræn under kabelrenden. Plastdrænet tilsluttes pumper langs kabelrenden

med passende afstand. Det oppumpede vand ledes ud over det åbne terræn

til passiv nedsivning efter aftale med Varde Kommune. Herved undgås sedimentspredning

og okkerudfældning i vandløb. Grundvandssænkningen på hver

enkelt lokalitet forventes ikke at have en varighed på over 1,5 uge.

Ved passage under større veje, jernbaner, vandløb, værdifulde naturområder,

væsentlige diger etc. anvendes styrede underboringer. Ved underboring er der

ikke behov for grundvandssænkning. Der bores et plastforingsrør (diameter ca.

25-30 cm) under den eksisterende lokalitet, som kablet så senere trækkes igennem.

Efterfølgende fyldes foringsrøret med bentonit, som er et cementbaseret

produkt, der har til formål at tætne røret og sikre en god varmeafledning. Underboring

ved vandløb skal holde min. 1 meters afstand til den regulativmæssigt

fastsatte bundkote for vandløbet. Ved underboring bliver man af tekniske

årsager nødt til at føre de enkelte ledere med en indbyrdes afstand på op til 5 m.

Herved øges magnetfeltet omkring kablet betydeligt, se i øvrigt kapitel 7.


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 9

I anlægsfasen vil fremdriften af kabelanlægget sandsynligvis i gennemsnit være

1.000-1.200 m pr. uge pr. arbejdshold. Anlægsfasen for kabellægning fra Blåbjerg

til transformerstationen ved Endrup vil tage op til et år.

I driftsfasen skal der være en sikkerhedszone på begge sider af kabelanlægget.

Det samlede deklarationsareal, der tinglyses på de berørte ejendomme, bliver

således på 7 meters bredde. I deklarationsarealet må der ikke foretages andet

end ordinær landbrugsmæssig dyrkningsaktivitet. Der må f.eks. ikke tilplantes

med træer med særligt dybtgående rødder. Andre aktiviteter herunder grubning

må kun iværksættes efter aftale med ledningsejeren.

Figur 3 Tværsnit af den færdige kabellagte strækning. Der udlægges et deklarationsbælte

på 7 m.

Jordkablet vil blive dimensioneret specielt til at dække den nye havmøllepark

Horns Rev 2's kapacitet. Hvis der på sigt bygges flere havmølleparker ved

Horns Rev, vil det kræve yderligere 150 kV-kabler, et 400 kV-kabel eller anlæg

af luftledninger. Lægges endnu et 150 kV-jordkabel parallelt med det aktuelle

kabel, skal det ske i en afstand af mindst 6 m, da der ved driftsforstyrrelser og

uheld skal være adgangsmulighed til det enkelte kabelsystem, uden at nabokabelsystemerne

afbrydes. Desuden skal kabelsystemerne holdes så langs væk

fra hinanden, at de ikke påvirker hinanden og dermed ikke nedsætter den samlede

overføringsevne af energi.

2.3 Alternative linjeføringer

Det er undersøgt, om det er muligt at føre kablet i en mere direkte og kortere

linje fra Blåbjerg Klitplantage til Endrup. En sådan linjeføring vil blive meget

snørklet på grund hensyn til en række kulturarvsarealer, internationale beskyttelsesområder

(Natura 2000-områder), fredede arealer, skove, byudviklingsområder

m.v. Af denne grund vil der ikke være plads til mere end ét kabelsystem.

Da det kan forventes, at der i fremtiden vil blive opført flere havmølleparker

ved Horns Rev, vil der være behov for at føre flere nye kabler frem til elnettet.


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 10

Ud fra et planlægningsmæssigt hensyn vil det derfor være mest hensigtsmæssigt

at vælge en linjeføring, hvor der er plads til flere kabler i jorden i samme

tracé, så der i fremtiden ikke skal tages hensyn til, at der ligger flere kabler og

går gennem kommunen på kryds og tværs.

2.4 Eksisterende forhold

Det nye højspændingsanlæg passerer mange landskabselementer på sin vej fra

kysten ved Blåbjerg til Endrup, herunder naturområder, landbrugsområder,

værdifulde landskaber, lavbundsarealer, kulturhistoriske interesser, veje etc.

Disse eksisterende forhold er beskrevet detaljeret i den tidligere udførte VVM

redegørelse (Ribe Amt, 2006). De arealmæssige bindinger omkring kabeltracéet

er beskrevet i kapitel 3 i nærværende rapport.


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 11

3 Lovgivning og målsætninger

Det nye højspændingsanlæg går gennem områder, der er udpeget for at sikre

natur, landskab, grundvand, kulturhistorie, byudvikling mm. De arealmæssige

bindinger omkring kabeltracéet er vist på figur 4.

Figur 4. Vestlige del af kabeltracéet i forhold til arealer med andre planmæssige

bindinger.


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 12

Figur 5. Nord-sydgående del af kabeltracéet i forhold til arealer med andre

planmæssige bindinger.

Internationale forpligtelser - Natura 2000

Natura 2000 er en samlebetegnelse for international naturbeskyttelse i Danmark,

herunder administration af EF-habitatområder og EF-


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 13

fuglebeskyttelsesområder. EF-habitatområder udpeges for at beskytte og bevare

bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning i EU.

Den vest-østgående linjeføring krydser EF-habitatområde nr. 72 Blåbjerg Egekrat,

Lyngbos Hede og Hennegårds Klitter. Den nord-sydgående linjeføring

krydser EF-habitatområde nr. 77 Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst

for Varde. Disse to store habitatområder har en række naturtyper og arter af international

betydning som udpegningsgrundlag.

Projekter og planer, der kan påvirke Natura 2000-områder direkte eller indirekte,

skal konsekvensvurderes jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 477 af 7.

juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder.

Skov- og Naturstyrelsen har endvidere i 2001 udgivet "Vejledning

om administration af internationale naturbeskyttelsesområder", som anvendes

ved konsekvensvurderingen. En sådan konsekvensvurdering er udført separat

(Energinet.dk, 2007).

Ribe Amt har i 2006 fået planlægningstilladelse af Miljøministeren til at krydse

habitatområderne med det nye anlæg under forudsætning af, at passagen af klitterne

ved Blåbjerg sker ved underboring.

Varde Kommune er nu myndighed i forhold til EF-Habitatdirektivet. På grundlag

af Natura 2000 konsekvensvurderingen kan Varde Kommune stille vilkår,

f.eks. vedrørende krav om erstatningsarealer, underboring.

Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 884 af 18/08/2004 samt senere ændringer)

Det nye højspændingsanlæg vil berøre en række § 3-beskyttede naturområder,

og berøre/ ligge op ad følgende større naturområder, som er fredet ved særlige

kendelser:

• Hennegårds Klitter blev fredet i 1993.

• Lyngbos Hede blev fredet i 1966.

Museumsloven (Lov nr. 1150 af 17/12/2003)

Det nye højspændingsanlæg vil berøre en række beskyttede jord- og stendiger

og fredede fortidsminder med beskyttelseslinjer. Hel eller delvis nedlæggelse af

sten- eller jorddiger i forbindelse med etableringen af højspændingsanlægget

kræver dispensation.

Såfremt der under anlægsarbejdet påtræffes jordfaste fortidsminder eller andre

kulturhistoriske anlæg skal anlægsarbejdet omgående indstilles og det lokale

museum kontaktes.

Jordforureningsloven (lov nr. 507 af 7. juni 2006)

Hvis der under anlægsarbejdet stødes på forurenet jord, skal håndtering heraf

ske efter bestemmelserne i Jordforureningsloven samt bekendtgørelse nr. 675 af


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 14

27. juni 2000 om anmeldelse af flytning af forurenet jord og jord fra forureningskortlagte

arealer samt offentligt vejareal.

Planforhold

Det nye højspændingsanlæg vil berøre områder, der i tidligere Ribe Amts regionplan

er udpeget som:

• Lavbundsareal

• Skovrejsningsområde og eksisterende skov

• Naturområde

• Kulturmiljø

• Råstofområde

• Større uforstyrret landskab

• Områder med drikkevandsinteresser, områder med særlige drikkevandsinteresser

og indvindingsoplande.


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 15

4 Afgrænsning og metode

Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer skal gennemførelsen af

planforslaget vurderes i forhold til de alternativer, der har været behandlet. Placeringen

af kabeltracéet har dog ikke været et valg mellem flere alternative linjeføringer,

men en løbende proces med at placere tracéet i terrænet, således at

færrest mulig samfundsmæssige og naturmæssige interesser berøres. Disse

overvejelser har ført til det valgte kabeltracé som beskrevet i kapitel 13. Miljøvurderingen

vil i øvrigt relatere miljøpåvirkningerne til den nuværende status

for arealerne.

Et tidligere overvejet alternativ, som siden er fravalgt, har været anlæggelsen

af luftledninger fra Galtho til Endrup. Dette alternativ er behandlet indgående i

den tidligere udførte VVM-redegørelse (Energinet.dk, 2006).

Miljøvurderingen foretages ud fra de eksisterende oplysninger om miljøforholdene,

herunder det tidligere udførte VVM-arbejde (Ribe Amt, 2006), både hvad

angår nuværende miljøstatus og hvad angår forventede effekter af det projekt

som planlægningen muliggør. Forhold vedr. Natura 2000-områder er beskrevet

i en revideret Natura-2000 konsekvensvurdering (Energinet.dk, 2007), som også

er udført for det tidligere planlagte højspændingsnet med kombination af

jordkabel og luftledninger. Disse tidligere studier er fuldt dækkende, hvad angår

jordkabeldelen, som er uændret. Hvad angår luftledningsdelen er denne

ændret til jordkabel. Her er miljøstatusdelen den samme, mens miljøvurderingen

naturligvis ændres, da kabellægning giver andre typer miljøpåvirkninger

end luftledninger. Fokus er på de væsentligste miljøproblemstillinger med henblik

på at give et oplyst beslutningsgrundlag vedr. miljøeffekter. Men miljøvurderingen

er i henhold til lovgivningen ikke nær så detaljeret som det tidligere

udførte VVM-arbejde.

I § 1, stk. 2 i lov om miljøvurdering af planer og programmer er der krav om, at

miljøvurderingen tager stilling til de i nedenstående skema nævnte miljøtemaer.

Alle temaer er umiddelbart vurderet som væsentlige og uddybes i de efterfølgende

afsnit.

Miljøvurderingens emnemæssige afgrænsning har været sendt i høring hos en

række berørte myndigheder, der ikke havde bemærkninger til dækningen. Esbjerg

Kommune havde dog en del forslag til det detaljerede indhold.


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 16

Tabel 1: Begrundelser for den valgte afgrænsning af miljøvurdering.

Miljøtema Vurderes

nærmere

Biologisk mangfoldighed

Begrundelse

Ja Anlægget vil berøre internationale naturbeskyttelsesområder,

§ 3-beskyttede naturområder, fredede områder,

diverse beskyttelseslinier mm.

Befolkningen Ja Befolkningen påvirkes især ved anlægsarbejdet, men

også ved restriktioner omkring det færdige anlæg.

Menneskers

sundhed

Ja Problemstillinger vedr. elektromagnetisk stråling skal

vurderes samt støj i anlægsfasen.

Fauna og flora Ja Anlægget vil berøre internationale naturbeskyttelsesområder,

§ 3-beskyttede naturområder, fredede områder,

diverse beskyttelseslinier mm.

Jordbund Ja Der skal udføres omfattende gravearbejde herunder

håndtering af forurenet jord. Der kan desuden være

problem med okker.

Vand Ja Anlægget vil berøre et antal vådområder, åer og vandløb.

Luft Ja Anlægsarbejdets energiforbrug vil give et luftforureningsbidrag,

mens selve anlæggets etablering muliggør

udnyttelsen af vindenergi fra havmølleparken Horns

Rev II og er dermed et væsentligt element i Danmarks

reduktion af luftforureninger.

Klimatiske faktorer

Ja Behandles sammen med luftforurening (se ovenfor).

Materielle goder Ja Der vil blive tinglyst arealanvendelsesrestriktioner omkring

kabeltracéet.

Landskab Ja Kabeltracéet er valgt således, at det mindst muligt berører

beskyttede naturområder, byer, fortidsminder,

skove, diger, veje og vandløb. De tilbageværende påvirkninger

beskrives.

Kulturarv, herunder

kirker og deres

omgivelser

Arkitektonisk og

arkæologisk kulturarv

Det indbyrdes

forhold mellem

disse faktorer

Ja Hensynet til kulturarv indgår i valg af tracé. De tilbageværende

påvirkninger beskrives.

Ja Behandles sammen med ovenstående.

Ja Behandles integreret med de øvrige temaer.


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 17

5 Gennemgang af kabeltracé

5.1 Baggrund

Varde Kommune har i samarbejde med Energinet.dk opstillet en række principper

om at berøre færrest mulige interesser ved placering af det nye kabel

mellem Blåbjerg og Endrup. Principperne er beskrevet i det følgende. Forslag

til underboring på særligt følsomme krydsninger er givet i skemaform her i kapitlet.

Figur 6 Krydsningen af Varde Å med et kabel vil af hensyn til Natura 2000udpegningen

og øvrige miljøinteresser foregå ved underboring.

I forbindelse med udarbejdelsen af den del af tracéet, der går i nordlig-sydlig

retning mellem Galtho og Station Endrup, har placeringen af kabeltracéet været

lagt så vidt muligt indenfor den arealreservation, der allerede er vist i Ribe

Amts regionplan for en ny højspændingsforbindelse mellem Galtho og Station


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 18

Endrup. Arealreservationen for luftledningen består af et bælte på 400 m med

200 m til hver side af linjeføringen. Denne arealreservation fastholdes i planlægningen

af hensyn til de fremtidige transmissionsbehov. Arealreservationen

for jordkablet er mindre, i alt et bælte på 300 m omkring jordkablet, og ligger

så vidt muligt indenfor det førnævnte reservationsbælte for luftledningen. På

kortene er vist den regionplanlagte arealreservation til det nordsyd-gående ledningsanlæg.

På kortbilag (bilag 1 og 2) er vist dels linjeføringen i forhold til boliger, væsentlige

beskyttelsesinteresser og planforhold, dels er linjeføringen vist på ortofoto

(DDO Land 2006), som er den nyeste luftfotoserie for landområder i Danmark.

5.2 Placeringsprincipper

Ved placering af et jordkabel, som for størsteparten af strækningen skal graves

ned i en åben kabelgrav, er set nærmere på forskellige interesser som natur, boliger,

forurenede grunde m.v. Arbejdsområdet i anlægsfasen er ca. 15 m bred;

senere vil der være et 7 m bredt deklarationsareal omkring kablet.

Forslaget til placering af tracéet tager størst mulig hensyn til:

• Boliger/sammenhængende bebyggelse i det åbne land

• Skove som f.eks. Øse Lund og Buddegård Skov

• Natura 2000-områderne EF-habitatområde nr. 72 Blåbjerg Egekrat, Lyngbos

Hede og Hennegårds Klitter og EF-habitatområde nr. 77 "Nørholm

Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde"

• § 3-beskyttet natur og fredninger

• Kulturhistoriske vigtige lokaliteter som f.eks. fredede fortidsminder inkl.

beskyttelseslinjer

• Drikkevandsboringer

• Kortlagte forurenede grunde

• Lavbundsarealer, både af hensyn til anlægsteknik og evt. fremtidig naturgenopretning

ved vandstandshævning

• Diverse udpegninger jf. Ribe Amts regionplan og kommuneplaner (skovrejsningsområder,

større uforstyrrede landskaber, kulturmiljøer, råstofområder,

eksisterende og planlagte byzoner)

• Afvejning af alle interesser i forhold til tracéets passage ved råstofinteresseområder


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 19

• At der er så få krydsninger med beskyttede diger, veje og vandløb mv. som

muligt.

På kortene er der vist forslag til krydsning ved underboringer ved krydsning

med vandløb, levende hegn og anden natur, mens underboringer ved større veje

og anden infrastruktur ikke er vist.

De nævnte interesser er vist på kortene i bilag 1.

5.3 Gennemgang af strækningen

I tabellen herunder er en gennemgang af kabeltracéet af det nye højspændingsanlæg,

som går fra Houstrup Strand/Blåbjerg Plantage øst over til Galtho og

herefter i nordlig-sydlig retning til Station Endrup i syd. Linjeføringen for kablet

er vist på kortene i bilag 1 og 2.

Tabellen angiver områderne, hvor der helt eller delvis er behov for en styret

underboring af kabeltracéet. Herudover gives der en begrundelse for behovet.

På de mellemliggende strækninger foreslås kablet gravet, da disse områder

primært er landbrugsareal.

Ved en senere detailprojektering af jordkablet bør enkelte krydsninger med naturområder

og andre interesser beses nærmere i samarbejde med de ansvarlige

myndigheder. Den biologiske kortlægning, som er gennemført af COWI A/S i

felten i 2006, har i forbindelse med den nord- sydgående linjeføring haft større

fokus på placering af luftledninger i naturområderne end kabel. Kortlægningen

danner dog stadigvæk et passende fagligt grundlag for forslag til linjeføring for

et kabel, da alle væsentlige naturområder er besigtiget i felten.

Strækning /

Sted

Houstrup

Strand, klitter

og klithede

Blåbjerg Klitplantage

Nørre Nebel

Plantage

Gravet

kabel

Styret underboring

Begrundelse

x Houstrup Strand, klitter og klitheder indgår i EFhabitatområde

nr. 72 og er af stor værdi på grund af

de store sammenhængende klit- og hedearealer.

Her er en underboring krav fra Skov- og Naturstyrelsen

i forhold til habitatdirektivet.

Underboringen skal udføres, så der ikke er noget af

habitatområdet, der bliver berørt af kabelføringen

hverken i anlægs- eller driftsfasen. Der bør udvises

særlig agtpågivenhed ved passage af De Blå Søer

og evt. underboring, hvis de berøres.

x Blåbjerg Klitplantage er en delvist forstyrret plantage

med hedeområder og nåletræer, primært bjergfyr.

Kablet forventes nedgravet hele vejen

x En mindre plantage domineret af bøgetræer i forskellige

aldre. Jordkablet kan ved detailprojektering

blive lagt, så deklarationsbæltet ikke ligger på plantagearealet.

Lunde x Tracéet ledes gennem et kulturhistorisk interessant

område med marksystemer, der stammer fra den


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 20

Strækning /

Sted

Eng ved

Skjedsbøl

Enge omkring

Kovadsbæk

syd for Rævehøje

Mellem Kovadsbæk

og

Malle

Gravet

kabel

Styret underboring

Begrundelse

tidligste jernalder. Skelvoldene eksisterer kun som

farveforskelle i jorden. Desuden berøres et fundsted

med keramik og flint.

x Engområdet er § 3-beskyttet; der er ikke fundet

sjældne arter. Der vil blive gravet en kabelrende

gennem engen og være køreveje m.v., i alt en anlægsbredde

på ca. 15 m. I anlægsfasen vil dette

betyde en fjernelse af engområdet i dette bælte,

som kan retablere sig igen, når jordlagene er lagt

tilbage, og arbejdet er færdigt. Det vurderes, at påvirkningen

er relativ kortvarig, da engplanterne hurtigt

kan indvandre igen efter anlægsarbejdet.

x I ådalsområdet omkring Kovadsbæk ligger et kompleks

af græssede næringsfattige enge, hedeområder,

moser med pilesump og starsump samt mindre

vandhuller. Nærved ligger adskillige gravhøje, kaldet

Rævehøje. Enge, moser, heder og gravhøjene

er alle beskyttede, og naturområderne er værdifulde.

Krydsningen af Kovadsbæk ådal i de våde partier

samt i de næringsfattige skrænter med hedevegetation

vil have en negativ effekt. Krydsningen skal

derfor ske med en underboring af kablet i hele ådalens

bredde.

x Fra Kovadsbæk og til Malle skærer tracéet et kulturhistoriske

interessant område med to fredede

diger fra blokparceller, udlagt til gårdsrækker langs

Kovadsbæk og Kvorup Bæk. Tracéet passerer ved

Hovedvej desuden gennem en af Varde Kommunes

mest markante højrækker, nemlig højrækken langs

det gamle vejforløb fra Varde til Tarm.

Malle Plantage x Malle Plantage er en lidt større plantage, som ligger

omgivet af landbrugsland og udgør med sin størrelse

og beliggenhed et vigtigt kerneområde i det åbne

kulturlandskab. Passagen af Malle Plantage vil ske i

en afstand af ca. 50 m fra det sydligste hjørne af

plantagen.

Horne Kær x x Horne Kær er et stort lavbundsområde i relativt fladt

terræn, hvor de fleste af arealerne bliver drevet som

græssede enge med kvæg. Engene er registreret

som beskyttet natur (§ 3). Engene er betegnet som

værende af lille naturværdi uden særligt sjældne

plante- eller dyrearter. Kablet vil blive lagt udenom

den centrale del af Horne Kær uden for de §3beskyttede

enge. En direkte gravning i engene undgås

derfor, men der skal krydses nogle mindre grøfter/vandløb,

som forventes underboret på ret korte

strækninger.

Eng ved Bovnumgård

x Lokaliteten inkluderer et vandløb og et par mindre §

3-beskyttede enge med lav naturværdi. Kablet vil gå

langs den nordlige side af engen nord for vejen,

hvor vegetationen er meget kulturpræget og med få

arter. En eventuel påvirkning af naturen vurderes at

være af mindre betydning.


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 21

Strækning /

Sted

Gravet

kabel

Styret underboring

Begrundelse

Gødsvang x Kulturarvsarealet ved Gødsvang er registreret som

arkæologisk interesseområde og skæres i den nordligste

udkant af arealet af tracéet. Det kan bemærkes,

at man undgår at berøre synsfeltet fra ejendommen

Johnsgårdsvej 13 ved Gødsvang, som er

fredet.

Kybæk x Kybæk har en mindre tilløb, som krydses af kablet.

Engene omkring Kybæk og selve Kybæk har ganske

lille naturmæssig værdi, men en underboring af

Kybæk anbefales alligevel af hensyn til vandmiljøet i

vandløbet.

Galtho x Tracéet gennemløber et område nord for Galtho

udlagt til råstofinteresseområde. Området benyttes

endnu ikke til indvindingsområde.

Hodde x Tracéet skærer det sydøstlige hjørne af et kulturarvsareal

og et bevaringsværdigt kulturmiljø øst for

Hodde. Kulturarvsarealet dækker en meget vigtig

landsby fra århundredet før Kristi fødsel. Kulturmiljøet

inkluderer Hodde landsby, Assenbæk Mølle og

Letbæk Mølle. Ved den sydlige bred af det gamle

snoede åløb, hvor tracéet placeres, ligger en boplads

fra jægerstenalderen. Der skal aftales nærmere

med Varde Museum om denne krydsning, så der

tages størst muligt hensyn til kultursporene.

Varde Å x Her planlægges underboring, da Varde Å er Natura

2000-område nr. 77, et vigtigt naturområde, lavbundsareal

og stort vandløb. En underboring vil

være et krav fra Skov- og Naturstyrelsen i forhold til

habitatdirektivet.

Buddegård

Skov

Underboringen skal laves, så den kan håndtere

hensyn til en mulig naturgenopretning af Varde Å i

2007 og frem jf. Snæbelplanen ved Skov- og Naturstyrelsen

m.fl. En koordinering af de to anlægsprojekter

skal gennemføres v. Energinet.dk og Lindet

Statsskovdistrikt.

x x Den vestlige del af Buddegård Skov påvirkes af

kabelgravningen, hvorfor en underboring er at foretrække.

Da hovedpartiet af skoven (mod øst) ikke

rammes, er et gravet kabel også en mulighed. Kablet

kan evt. lægges i en skovvej.

Ansager Kanal x Underboringen her skal afvente eventuelle ændringer

på kanalen i forbindelse med Varde Ågenopretningen

jf. Snæbelplanen ved Skov- og Naturstyrelsen

m.fl. i 2007. En koordinering af de to

anlægsprojekter skal gennemføres v. Energinet.dk

og Lindet Statsskovdistrikt.

Øse Lund /

Holme Å

x Væsentlige naturinteresser. Underboring under

Holme Å/Øse Lund er planlagt af hensyn til de store

og følsomme naturværdier.

Nørbæk x Underboring foreslås under Nørbæk af hensyn til

vandløbet og nærliggende § 3-beskyttede enge.


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 22

Strækning /

Sted

Enge ved Biltoft

Skonager Lilleå

Lavbundsarealer

ved Gunderup

og Jyllerup

Hinkbøl og

Omme

Gravet

kabel

Styret underboring

Begrundelse

x Lokaliteten inkluderer et § 3-beskyttet engområde,

der er af lav naturkvalitet. Det vurderes, at påvirkningen

er relativ kortvarig, da engplanterne hurtigt

kan indvandre igen efter anlægsarbejdet.

x Underboring foreslås ved passage af Skonager Lilleå.

Underboringen vil ske på et smalt sted mod øst

for både at gøre underboringen så kort som muligt

og af hensyn til naturinteresserne.

x Lavbundsarealer, der er § 3-beskyttede enge med

lav naturværdi. Det vurderes, at påvirkningen er

relativ kortvarig, da engplanterne hurtigt kan indvandre

igen efter anlægsarbejdet.

x Tracéet ledes hen over et areal, hvor der er kulturhistoriske

interesser i form af registreret spor af et

digevoldssystem (dvs. et dyrkningssystem fra den

ældre jernalder) og efterfølgende fredede jord- og

stendiger i forbindelse med de to landsbyer Hinkbøl

og Omme. Her foreslås underboring af hensyn til at

mindske påvirkningen af digerne m.v.


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 23

6 Biologisk mangfoldighed, flora og fauna

Kabelanlægget kan påvirke vilde planter, dyr og naturområder både i anlægs-

og driftsfasen:

• Levesteder fjernes, formindskes eller påvirkes: Når der nedgraves kabler i

naturområder, fjernes levesteder for dyr og planter. Når der køres, graves

og oplægges jord under anlægsarbejdet kan dette markant ændre leveforholdene

for dyre- og plantelivet i området. Anlægsarbejdet kan desuden

forstyrre dyr, som er sårbare overfor forstyrrelser i f.eks. yngleperioden.

• For særlige typer af natur vil en gennemgravning i anlægsfasen betyde

uoprettelige skader på naturen. Dette gælder bl.a. større vandløb, hedearealer,

overdrev og værdifulde vådområder. Her er det nødvendigt at anlægge

kablet ved underboring, som friholder naturen for påvirkninger i anlægsfasen.

• Fragmentering: Sammenhængende naturområder splittes op, hvorved vilde

dyrs og planters spredningsmuligheder formindskes.

• Dræning: Midlertidig dræning kan true vådområder og deres natur, hvis

dræningen sker i sommerperioden og varer flere uger. Dræningen ændrer

jordbunden og fugtigheden, og karakteristiske arter for moser og enge forsvinder.

Ved nedgravning af kabler vil ovenstående påvirkninger være midlertidige. Når

anlægsarbejdet er overstået, vil den tidligere tilstand i naturområderne i de fleste

tilfælde genskabes ved naturlig biologisk indvandring over en periode, hvis

længde afhænger af den pågældende naturtype, af forstyrrelsens varighed samt

af om jordbunden og dens vandmætning kan retableres, som den var.

Undtagelsen er dog, at i skove vil der være restriktioner på beplantningens

sammensætning af hensyn til roddybden, da dybe rødder ikke er foreneligt med

kabelanlæg af hensyn til evt. beskadigelse af kablet ved stormfald. Ledningstracéet

vil derfor typisk fremstå som et bælte i skoven med en anderledes og

lavere beplantning. Bredden af bæltet reguleres af det deklarationsareal, der

udlægges over tracéet. Ved passage af Blåbjerg Plantage, som er den væsentligste

større skovstrækning, der passeres, er tracéet lagt, så det helt overvejende

ligger i eksisterende brandbælter samt skovveje.


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 24

Kabeltracéet er valgt under størst mulig hensyntagen til miljø og samfund, og

således at ovenstående problemstillinger minimeres. Det er dog ikke muligt helt

at undgå at krydse beskyttede eller værdifulde naturområder.

Ved passage af vandløb, værdifulde vådområder, læhegn etc. anvendes styrede

underboringer, hvor der ikke er behov for grundvandssænkning, og hvor naturen

påvirkes minimalt. Konkret foreslås det, at alle læhegn underbores, når de

er 4 m eller derover, samt når de er flerrækkede. Ud over læhegn, der lever op

til disse kriterier, passerer kabeltracéet også andre læhegn. Om der evt. skal laves

yderligere underboringer under nogle af disse, bør man beslutte ved en feltbesigtigelse

udført af bygherre. (Se envidere Natura 2000-konsekvensvurderingen.)

Ved passage af øvrige naturområder i det åbne land vil vegetationen

genskabes efter en kortere periode, typisk indenfor få år på langt de fleste

lokaliteter.

Ved underboring bliver man af tekniske årsager nødt til at føre de enkelte ledere

med en indbyrdes afstand på op til 5 m. Herved øges magnetfeltet omkring

kablet betydeligt. Den eventuelle påvirkning af dette forøgede magnetfelt på

fisk og andre dyrearter, der er særligt strengt beskyttede i henhold til habitatdirektivet,

er vurderet i Natura 2000 konsekvensvurderingen (Energinet.dk,

2007).

I kapitel 5 er gennemgået kabeltracéets passage af de enkelte naturområder,

samt hvor der anbefales udført underboringer.

Kablets passage af en nyrejst skov nord for Klinting vil eventuelt kunne betyde

en dræning af vandhuller, der er egnede til ynglende padder. Hensynet til vandhullerne

håndteres i detailprojekteringen. Ved behov etableres erstatningsvandhuller.

Også disse hensyn er nærmere beskrevet i Natura 2000konsekvensvurderingen.


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 25

7 Befolkningen og menneskers sundhed

I anlægsfasen vil der forekomme væsentlige gener for naboer til anlægget i

form af støj, støv, visuelle effekter, barriereeffekt og trafik skabt af anlægsarbejdet.

På den enkelte lokalitet vil dette dog være af kort varighed (få uger).

Der vil ikke forekomme hørbar støj fra jordkablet i driftsfasen, selv ikke lige

over tracéet.

Kabelstationen vil medføre en vis støj fra reaktoren. Erfaring fra en tilsvarende

station i Blåvand viser, at støjen ikke kan høres ca. 50 m fra stationen.

På grundlag af oplysninger om støjen fra reaktoren er støjbelastningen i omgivelserne

beregnet under antagelse om plant terræn. De beregnede støjniveauer

er: 25m: 38 dB(A), 50 m: 31 dB(A). Det skal understreges, at støjbestemmelsen

er udført med mindst 5 dB's ubestemthed.

Baggrundsstøjniveauet i plantagen forventes at ligge på 30-40 dB(A). I afstanden

50 m og derover vil støjen fra kabelstationen vanskeligt kunne høres.

Det vurderes ikke, at kabelanlægget vil have væsentlige negative konsekvenser

for rekreative interesser undtagen kortvarigt i anlægsfasen.

Der dannes magnetfelter omkring elektriske ledninger, og således også omkring

jordkablet. Jo tættere de enkelte ledere ligger på hinanden, jo mere ophæver

magnetfeltet fra de enkelte ledere hinanden.


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 26

5

4

3

2

1

0

Feltstørrelse

(mikro Tesla)

150 kV landkabel fra Horns Rev B

Max. belastning

Halv belastning

-50 -40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40 50

Vinkelret afstand fra tracemidte (meter)

Figur 7. Magnetfelter for et 150 kV jordkabel, hvor de tre ledere lægges i trekantformation

i en dybde på ca. 1,3 m. Magnetfeltet er beregnet for en afstand

af 1 m over jorden.

Teknisk set er det ikke alle steder muligt at lægge lederne i trekantformation.

På nogle strækninger er det nødvendigt at lægge lederne ved siden af hinanden i

en afstand af ca. 0,3 m. Magnetfeltet bliver da som vist nedenfor.

Feltstørrelse

(mikro Tesla)

16

12

8

4

0

150 kV landkabel fra Horns Rev B

Max. belastning

Halv belastning

-50 -40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40 50

Vinkelret afstand fra tracemidte (meter)

Figur 8. Magnetfelter for et 150 kV jordkabel, hvor de tre ledere lægges i flad

forlægning med en indbyrdes afstand på 0,3 m og i en dybde på ca. 1,3 m.

Magnetfeltet er beregnet for en afstand af 1 m over jorden.

Som ovenstående figurer viser, falder feltstyrken hurtigt med afstanden til jordkablet.


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 27

Endelig er det ved underboring nødvendigt at føre de enkelte ledere hver for sig

med en indbyrdes afstand på op til 5 m. Dette giver magnetfelter som vist på

nedenstående figur. Ved underboringer kan afstanden dog blive mindre og

magnetfeltet mindskes da i forhold til det på figuren viste.

Feltstørrelse

(mikro Tesla)

80

60

40

20

0

150 kV landkabel fra Horns Rev B

Max. belastning

Halv belastning

-50 -40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40 50

Vinkelret afstand fra tracemidte (meter)

Figur 9. Magnetfelter for et 150 kV jordkabel, hvor de tre ledere bores parallelt

med en indbyrdes afstand på 5 m og i en dybde på ca. 1 m. Magnetfeltet er beregnet

for en afstand af 1 m over jorden.

Underboring anvendes kun ved passage af større veje, jernbaner, vandløb, værdifulde

naturområder etc.

Der findes ikke sikker viden om magnetfelters påvirkning af menneskers sundhed,

og der er derfor heller ikke nogen alment gældende grænseværdier. Svenske

Kraftnätt, det svenske systemansvar, har vedtaget en magnetfeltpolicy, som

gælder, når der bygges nye højspændingsledninger. Den indebærer, at der ikke

må være magnetfelter større end 0,4 mikro Tesla beregnet som årsmiddelværdi

ved boliger nær ledningerne, som udtryk for en forsigtighedspolitik. I Norge

arbejdes med et tilsvarende "udredningsniveau" på 0,4 mikro Tesla i middelværdi

for boliger svarende til, at man skal undersøge mulighederne for reduktion,

hvis værdien overskrides.

Vurdering af magnetfelternes størrelse ved nærliggende boliger må vurderes

konkret i forhold til den aktuelle placering af kablets ledere. Det er derfor vigtigt

under anlægsfasen at optegne, hvorledes lederne placeres i jorden. Sundhedsstyrelsens

anbefalinger om ikke at placere børneinstitutioner i nærheden af

nye højspændingsanlæg bør desuden følges i den kommunale planlægning.

ICNIRP (International Commission for Non-Ionising Radiation Protection), der

samarbejder med WHO, har beskrevet et sæt vejledende grænseværdier, der for

offentligheden er på 100 mikro Tesla og for eksponering på arbejdspladsen er


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 28

på 500 mikro Tesla. Disse skal beskytte mod kendte akutte virkninger, som forekommer

ved felter større end dem, der normalt ses ved højspændingsanlæg.

I Danmark har Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe vedrørende ikke-ioniserende

stråling fra 1993 konkluderet, at der ikke er videnskabeligt grundlag for at fastsætte

grænseværdier for magnetfelteksponering fra højspændingsanlæg eller at

ændre reglerne for afstand til de eksisterende anlæg. Denne vurdering står stadig

ved magt.

For nyanlæg har Sundhedsstyrelsen anbefalet, at man, ud fra et forsigtighedsprincip,

tilstræber at undgå linjeføringer af vekselstrøms-højspændingsanlæg

tæt på bebyggelser. Begrebet "tæt på" beror på en pragmatisk sammenligning

med gennemsnitlig udsættelse for magnetfelter i hjem med almindelige elektriske

installationer.

Energinet.dk's forsigtighedsprincipper i forhold til magnetfelter og sundhedsrisiko

er:

• at sikre at alle aktører - operatører, myndigheder og offentligheden er informeret

om de mulige risici, vidensgrundlaget og usikkerheden samt mulighed

for at imødekomme risikoen

• at fremme den nødvendige forskning for at nedbringe usikkerheden

• offentlig høring omkring placering af anlæg.

Ud fra ovenstående informationer vurderes magnetfeltet fra jordkablet ikke at

udgøre nogen sundhedsrisiko for ophold over eller i nærheden af jordkablet eller

for boliger. Yderligere information findes i baggrundsrapporten "Magnetfelter

fra Højspændingsanlæg. Viden om virkning på mennesker" (Energinet.dk,

2006) som findes på www.energinet.dk.


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 29

8 Jordbund

I forbindelse med fastlæggelsen af kabeltracéet er der indhentet oplysninger fra

det tidligere Ribe Amt om lokaliteter, hvor der er konstateret jordforurening.

Tracéet er herefter lagt således, at disse lokaliteter ikke berøres.

Når der graves rende til kabelet, vil der være risiko for at støde på forurenet

jord stammende fra tidligere aktiviteter, som ikke er omfattet af ovenstående

kortlægning. Da tracéet går uden om byområder og arealer med tidligere kendte

potentielt forurenende aktiviteter, vurderes risikoen for at støde på forurening

som ringe.

Hvis der stødes på jordforurening i anlægsfasen, skal arbejdet stoppes, og Varde

Kommune kontaktes. Bortskaffelse af forurenet jord kan kun ske efter anvisning

fra Varde Kommune.

I anlægsfasen er der risiko for, at der kan blive spildt olie eller brændstof fra

entreprenørens maskiner eller køretøjer. Der vil derfor i udbudsmaterialet blive

stillet krav til håndtering og opbevaring af olie og brændstof. Det vurderes, at

eventuelle spild vil omfatte forholdsvis små mængder, der hurtigt kan fjernes

efter kommunens anvisning.

Hvor der arbejdes i naturområder med fugtig bund, som ferske enge eller moser,

er det særligt vigtigt, at jordbundsforholdene - og fugtighedsforholdene i

jorden - genskabes efter afslutningen af anlægsarbejdet. Kun derved gives der

mulighed for genskabelse af det oprindelige dyre- og planteliv.


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 30

9 Vand

Der kan enkelte steder være behov for dræning af områder med fugtig bund,

som ferske enge eller moser, under anlægsarbejdet. Der er dog kun behov for

dræning indtil 2 m under terræn og kun i korte perioder på op til 1,5 uge. Når

anlægget er etableret, får grundvandet lov til at stige igen til det normale niveau.

De steder, hvor det bliver aktuelt med midlertidig dræning, kan det grundvand,

der bortledes fra kabelgraven, indeholde opløst jern, som ved iltning danner

okker. Det okkerholdige vand vil blive udledt på jorden, hvorved okkeren vil

afsættes på jordoverfladen eller på vegetationen. Herved vil eventuelt okkerindhold

være fjernet, inden vandet når frem til grøfter og vandløb, hvor det kan

være skadeligt for faunaen, især fisk. Dette vil blive styret af krav i udbudsmaterialet.

Hvis grundvandet midlertidigt skal sænkes i forbindelse med arbejder i eller

nær ved forurenede arealer, kan det være med til at sprede forureningen med

grundvandet. Sådanne arbejder samt bortledning af oppumpet, forurenet drænvand

kan derfor kun foregå efter tilladelse fra Varde Kommune. Der kan blive

stillet krav om rensning af vandet, inden det udledes til søer eller vandløb.

Ved kablets passage af vandløb og større vådområder sker dette ved underboring

af kablet. Herved undgås påvirkning af overfladevandet.

I anlægsfasen er der risiko for, at der kan blive spildt olie eller brændstof fra

entreprenørens maskiner eller køretøjer. Der vil derfor i udbudsmaterialet blive

stillet krav til håndtering og opbevaring af olie og brændstof. Det vurderes, at

eventuelle spild vil omfatte forholdsvis små mængder, der hurtigt kan fjernes

efter kommunens anvisning. Dette vurderes derfor ikke at udgøre en trussel

mod vandindvindingsinteresser.

Der er ikke risiko for udvaskning af forurening fra selve kablet, i modsætning

til luftledninger og master, der giver en lille udvaskning af metaller.

Etableringen af jordkablet vurderes således ikke at have negativ effekt på kvaliteten

af overfladevand eller grundvand.


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 31

10 Luft og klimatiske faktorer

Anlægsarbejdet forårsager luftforurening fra entreprenørmaskiner og køretøjer,

som stammer fra motorernes afbrænding af olie og benzin. De forurenende

stoffer er især kvælstofilter, kuldioxid, kulmono-oxid, kulbrinter og partikler.

Disse forureninger er dog generelle for entreprenørarbejder og vil ikke give lokale

gener. I lyset af, at højspændingsanlægget skal ilandføre og nyttiggøre

strøm fra vedvarende energi fra havmøllepark Horns Rev 2, er emissionerne

minimale i forhold til de emissioner, der ellers vil opstå ved anvendelse af fossile

brændstoffer (kul, olie og gas).

Entreprenørarbejdet kan forårsage lokale støvgener i tørre perioder. Dette kan

reduceres ved sprinkling af arbejds- og kørearealer i tørre perioder.

Kabelstation Blåbjerg vil indeholde SF6 (svovlhexafluorid), en højisolerende,

inaktiv luftart, som er en kraftig drivhusgas. Ved arbejder på anlægget vil SF6gassen

blive aftappet på flasker og genanvendt efter gældende regler. Der vil

ikke være udslip i forbindelse med driften. Energinet.dk har etableret en procedure

for vedligehold med henblik på at minimere tabet af gas mest muligt.

Mindre tab kan forekomme i forbindelse med uheld.


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 32

11 Materielle goder

I anlægsfasen vil der forekomme gener for erhvervsmæssig brug af arealerne,

herunder specielt landbrug.

I driftsfasen pålægges arealet i et 7 m bredt bælte over kablet servitutrestriktioner,

således at lodsejere vil opleve en begrænsning i deres råderet over jorden.

Erstatningsbeløb for denne begrænsning er udmålt og aftalt jf. Landsaftalen. De

her nævnte priser er 2006- priser, der reguleres aktuelt. Når der anlægges nye

150 kV-jordkabler på landbrugsjord, ydes der erstatning på 22,90 kr. pr. løbende

m. Der er et grundbeløb på 3.643 kr., som indeholder 100 m jordkabelanlæg.

Når der pålægges et deklarationsareal, ydes en erstatning på 2,60 kr. pr. m 2 .

Derudover gives der erstatning for skader på jordens struktur, afgrøder, midlertidige

ulemper m.v.

Jordkablet passerer gennem et område ved Galtho samt tæt forbi to andre områder

ved henholdsvis Hodde og Hjortkær, der alle er udlagt som råstofområde

("øvrige råstofområder"), ifølge tidligere Ribe Amts regionplan 2016. Områderne

er endnu ikke aktive råstofgrave. Inden for disse områder er der sket en

foreløbig geologisk vurdering, men der er ikke gennemført en kortlægning. Råstoffernes

art, mængde og kvalitet er derfor ikke nærmere belyst. De nævnte

råstofområder er vist på figur 5.

Hensigten med udpegningen som "øvrige råstofområder" er, at disse arealer

ikke må udlægges til andre formål før forekomsterne er udnyttet. Regionplanens

retningslinie 16.2 lyder: " Indenfor råstofinteresseområderne, …., må der

ikke udlægges areal til formål, som kan være til væsentlig hinder eller gene for

fremtidig råstofindvinding."

Som sagt passerer jordkablet kun det ene af de tre udlagte råstofområder, det

som ligger ved Galtho. Her er der valgt at fastholde en linjeføring for jordkablet,

da en omtracering vil være problematisk for andre interesser, herunder natur,

boliger og lavbundsarealer. Varde Kommune vurderer også, at det ikke være

oplagt at foretage egentlig råstofudvinding i det område, som krydses, da der

her allerede er udlagt lavbundsarealer i henhold til regionplanen samt er §3beskyttet

natur som f.eks. vandløb, der ikke må fjernes i forbindelse med udnyttelse

af området til råstoffer.

Placering af jordkablet i det viste trace ved Galtho vil betyde en indskrænkning

i muligheden for at udnytte råstofområdet. Hvorvidt dette vil udløse krav om


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 33

erstatning, er ikke undersøgt i denne sammenhæng. Kommuneplantillægget er

på dette punkt i strid med nævnte retningslinie. En dialog med regionsrådet vil

derfor være nødvendig i denne sammenhæng.


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 34

12 Landskab

De visuelle følgevirkninger af en kabelnedlægning fra Blåbjerg til Endrup vurderes

at være minimale. Kablet skal dog føres i et tracé, der i videst muligt omfang

viger uden om lovmæssigt beskyttede naturområder, byer, fortidsminder,

skove, diger, veje og vandløb. Hvorledes dette opnås er beskrevet i kapitel 5.

Nedgravningen af kablet berører et 15 meter bredt tracé, som vil være synligt i

anlægsfasen. Det vil imidlertid blive retableret og for det meste ikke være synligt

i landskabet efter få år. I Blåbjerg Klitplantage øst for kabelstationen følger

tracéet helt overvejende eksisterende veje og brandbælter. Det kan dog nogle

steder være nødvendigt at fælde eksisterende træer, hvor bevoksningen efterfølgende

vil være lavere og af en anden karakter end den omkringliggende

plantage. Dette vurderes ikke at være til gene for de rekreative interesser eller

væsentligt at påvirke den visuelle oplevelse af plantagen.

Af nye synlige anlæg vil der kun være kabelstationen ved Blåbjerg. Denne placeres

i Blåbjerg Klitplantage i en tæt bevoksning på et sted, hvor den er mest

muligt skjult for indsyn. Kabelstationen vil med den valgte placering ikke kunne

ses fra heden, fra stierne langs plantagens afgrænsning ud mod heden, fra

Blåbjerg eller fra Tuttesbjerg. Bygningen placeres i en eksisterende bevoksning

af nåletræer af ældre dato på op til 15 meters højde, der vil kunne skjule stationen.

Kabelstationsbygningen vil kunne ses dér hvor der laves hul i den tætte

bevoksning langs lokalplanområdets periferi for at muliggøre adgang under anlægsarbejdet.

Denne gene er dog kun synlig for befolkningen, der færdes langs

de offentlige skovveje og stier ved lokalplanområdet indtil den afskærmende

beplantning er vokset op igen. Lokalplanen stiller krav om genetablering af tæt

afskærmende beplantning langs lokalplanområdets periferi. Beplantningens

sammensætning aftales med Statsskovdistriktet. Den eksisterende beplantning

bør bevares i videst muligt omfang.

For at sløre stationen yderligere fastsætter lokalplanen, at stationen skal holdes

i farverne mørkegrå og sort, og have en maksimal højde på 8,5 meter. Udendørs

permanent lys vil ikke være tilladt, og udsendelse af lys om natten vil kun kunne

forekomme ved et meget sjældent forekommende tilsyn i mørke. Miljømæssig

vurdering af kabelstationen findes i "Miljøvurdering af forslag til lokalplan

nr. 8 for kabelstation i Blåbjerg Klitplantage" (Varde Kommune, 2007). Visualisering

af kabelstationen er vist nedenfor.


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 35

Figur 10. Visualisering af kabelstation til betjening af to kabelsystemer i Blåbjerg

Klitplantage.


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 36

13 Kulturarv

Kabeltracéet er valgt, så det ikke berører fredede fortidsminder og deres beskyttelseszoner,

kirker samt fredede og bevaringsværdige bygninger /bymiljøer.

Linjeføringen berører kun enkelte jord- og stendiger samt registrerede fortidsminder.

Ved sådanne passager vil udbudsmaterialet indeholde krav om underboring

eller om retablering efter anlæg.

Anlægsarbejderne vil med stor sandsynlighed støde på nye arkæologiske fund,

herunder slaggegrubeovne til udvinding af jern fra myremalm, som i særlig

grad karakteriserer Varde Bakkeø. Vest-øst jordkablet skærer bl.a. nordkanten

af kulturarvsarealet ved Gødsvang, hvor der er særlig stor sandsynlighed for at

støde på nye arkæologiske fund.

Udbudsmaterialet vil indeholde krav om samarbejde med det lokale museum

med ansvar i henhold til museumsloven. Det vil bl.a. dreje sig om krav om forudgående

planlægning før passage af særligt følsomme områder og krav om

advisering, samarbejde og evt. stop af arbejdet, hvis anlægsarbejdet støder på

nye arkæologiske fund.


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 37

14 Afværgeforanstaltninger og overvågning

De væsentligste afværgeforanstaltninger ligger i selve valget af kabeltracéet,

hvor der er valgt en linjeføring, der påvirker miljø og samfund mindst muligt.

I anlægsfasen vil der være forstyrrelser af dyrelivet i området; i forhold til de

særligt strengt beskyttede dyrearter på habitatdirektivets bilag IV er afværgeforanstaltninger

for disse nærmere beskrevet i Natura 2000konsekvensvurderingen,

se referencelisten.

Kablets passage af en nyrejst skov nord for Klinting vil eventuelt kunne betyde

en dræning af vandhuller, der er egnede til ynglende padder. Hensynet til vandhullerne

håndteres i detailprojekteringen og evt. ved at der udføres underboring.

Ved behov etableres erstatningsvandhuller.

Ved detailprojekteringen af kabeltracéet og depotpladser skal der yderligere

tages mest mulig hensyn til sårbare naturområder, jf. bemærkningerne i tracégennemgangen

i kapitel 5.

Ved kablets passage nær boliger bør lederne placeres i trekantformation ud fra

et forsigtighedsprincip, da magnetfeltet er mindst ved denne forlægning. Optegnelse

over kablets aktuelle forlægning er desuden vigtig for at kunne beregne

magnetfeltets størrelse ved nærliggende boliger.

Hertil kommer, at der i udbudsmaterialet til bydende entreprenører vil indarbejdes

miljøkrav til arbejdets udførelse, der minimerer påvirkningerne mest muligt.

Der vurderes ikke at være behov for overvågning, udover bygherrens (Energinet.dk)

overvågning af arbejdets udførelse.

Varde Kommune er tilsynspligtig i forhold til en del af den lovgivning der skal

dispenseres for.


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 38

15 Referencer

Energinet.dk, Miljørapport 2006

Energinet.dk, 2007: Konsekvensvurdering for Natura 2000-områder og arter.

COWI, april 2007.

Energinet.dk, 2006: Magnetfelter fra Højspændingsanlæg. Viden om virkning

på mennesker.

Ribe Amts regionplan 2016

Ribe Amt, 2006: Det vestjyske højspændingsnet til havmøllepark Horns Rev 2.

VVM - Vurdering af Virkning på Miljøet. COWI, september 2006.

Varde Kommune, 2007: Miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 8 for kabelstation

i Blåbjerg Klitplantage.


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 39

Bilag 1: Kort over forslag til kabeltracé med

væsentlige planforhold, beskyttelsesinteresser

m.v.


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 40


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 41


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 42


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 43


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 44


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 45


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 46


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 47

Bilag 2: Kort over forslag til kabeltracé på

ortofoto (DDO land 2004)


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 48


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 49


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 50


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 51


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 52


Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 53

More magazines by this user
Similar magazines