Tillæg til Kommuneplanen

Tillæg til Kommuneplanen 

for kabeltracé fra Houstrup Strand til Hjortkær 

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2005-2017,Blåbjerg Kommune 

Tillæg nr. 32 til Kommuneplan 2004-2016, Varde Kommune, 

Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2005-2017, Ølgod Kommune 

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2001-2013. Helle Kommune 

FORSLAG 

VARDE KOMMUNE 

Maj 2007

OM KOMMUNEPLANTILLÆGGET 

Generelt 

Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. 

Kommuneplanen er ikke direkte bindende for 

borgerne, men byrådet har mulighed for at 

modsætte sig byggeri og anlæg, der ikke er i 

overensstemmelse med kommuneplanens 

rammer. 

Byrådet er desuden forpligtet til at arbejde for 

at virkeliggøre kommuneplanen. Det betyder, 

at kommunen skal fremme tiltag som er i 

overensstemmelse med planen. Det kan fx ske 

ved at lade udarbejde lokalplaner, som muliggør 

realisering af kommuneplanen. 

Dette kommuneplantillæg 

I dette kommuneplantillæg fastlægges nærmere 

rammer for placeringen af et 150 kV kabel 

og en kabelstation, der skal tilslutte en ny 

havvindmøllepark på Horns Rev til det overordnede 

el-net. 

Da der endnu ikke er udarbejdet en samlet 

kommuneplan for hele den nye Varde Kommune 

er dette kommuneplantillæg formelt set 

et tillæg til henholdsvis Blåbjerg, Varde, Ølgod 

og Helle kommuneplaner. 

Sammen med forslaget til kommuneplantillæg 

er der udarbejdet en særskilt rapport med byrådets 

vurderinger af planens virkninger på 

miljøet. Hovedindholdet i miljørapporten er 

refereret i bilag A i dette hæfte. Hele miljørapporten 

kan ses på kommunens hjemmeside 

www.vardekommune.dk eller på biblioteket. 

Inden forslaget blev udarbejdet indkaldte 

Varde Kommune ideer og forslag til planlægningen 

gennem annoncering i Varde Ugeavis 

den 31. marts 2007. Et resumé af de indkomne 

bidrag og byrådets vurderinger af disse er 

indsat som bilag B i dette hæfte. 

2 

Offentlig høring 

Forslaget til kommuneplantillæg skal give offentligheden 

og beslutningstagerne et fælles 

grundlag for at debattere projektet, inden der 

tages endelig stilling til, om det skal kunne 

realiseres. 

Forslaget til kommuneplantillæg udsendes 

derfor nu i offentlig høring i 8 uger. I den periode 

har borgere, myndigheder og andre interessenter 

lejlighed til at komme med bemærkninger, 

indsigelser eller forslag til ændringer. 

Der vil desuden blive afholdt et borgermøde i 

Helle Hallerne tirsdag den 19. juni 2007 kl. 

19.30, hvor der vil være lejlighed til at høre 

nærmere om projektet. 

Når høringen er slut, vil byrådet vurdere 

eventuelle indsigelser og ændringsforslag, inden 

der tages endelig stilling til projektet. 

Hvis byrådet efter den offentlige høring vil 

foretage så omfattende ændringer, at der reelt 

er tale om et nyt planforslag, starter proceduren 

forfra med offentliggørelse af et nyt 

forslag til kommuneplantillæg. 

Indsigelser og 

kommentarer 

Indsigelser og kommentarer til kommuneplanforslaget 

skal indsendes til: 

Varde Kommune 

Bytoften 2 

6600 Varde 

senest den 1. august 2007

INDHOLD 

Om Kommuneplantillægget 2 

Generelt 2 

Dette kommuneplantillæg 2 

Offentlig høring 2 

Indsigelser og kommentarer 2 

Hovedstruktur 4 

Planens baggrund og formål 4 

Planens indhold 5 

Projektet 5 

Anden planlægning 7 

Miljøvurdering 9 

Rammer 10 

Vedtagelsespåtegning 11 

Bilag A. Resumé af miljørapport 12 

Bilag B. Resumé af de indkomne bidrag 14 

Kortbilag 

1 Kabelstation i Blåbjerg Klitplantage 

2 Kabetracé fra Houstrup Strand til Galtho 

2 Kabeltracé fra Galtho til Endrup 

Tillægget til kommuneplanen er udarbejdet af Varde Kommune i samarbejde med Energinet.dk 

og Agraf Byplanlæggere. Cowi har bidraget til arbejdet

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN HOVEDSTRUKTUR 

HOVEDSTRUKTUR 

Planens baggrund og 

formål 

Folketingets beslutning om, at en større del af 

Danmarks energiforbrug skal baseres på vedvarende 

energi, har medført, at der skal opføres 

en ny havmøllepark på Horns Rev. Vindmølleparken 

skal tilsluttes det overordnede elnet 

med et 150 kV søkabel og jordkabel. 

Tilslutningen af vindmølleparken til elnettet 

varetages af selskabet Energinet.dk. Projektet 

på land omfatter et jordkabelsystem fra 

Houstrup Strand til Endrup samt en kabelstation 

i Blåbjerg Klitplantage. Kabeltracéet går 

ud af Varde Kommune ved Hjortkær for at 

fortsætte de sidste ca. 2 km til Endrup Station 

i Esbjerg Kommune. 

Projektet har tidligere været offentliggjort 

som del af et større projekt, der tillige omfattede 

etablering af en 400 kV luftledning fra 

4 

Kabeltracéet fra Houstrup Strand til Hjortkær og videre til Endrup i Esbjerg Kommune 

Galtho til Endrup. Det blev udsendt i offentlig 

høring som forslag til et tillæg til regionplanen 

med en vurdering af anlæggets virkninger 

på miljøet – en såkaldt VVM-redegørelse. 

Dette projekt har imidlertid vist sig at have 

behov for mere tid til offentlig og politisk debat. 

Energinet.dk har derfor besluttet, at gennemføre 

projektet for tilslutning af havmølleparken 

særskilt. 

Det aktuelle anlæg er ikke omfattet af krav 

om VVM-redegørelse. 

Det er derfor kommunen, der skal fastlægge 

kabelforbindelsen og kabelstationen i et tillæg 

til kommuneplanen. 

Dette kommuneplantillæg dækker den del af 

projektet, som foregår på land og ligger i 

Varde Kommune. Stykket fra Hjortkær til 

Endrup skal fastlægges af Esbjerg Kommune. 

VARDE 

ØLGOD 

TISTRUP 

ANSAGER


Planens indhold 

Kommuneplantillægget udlægger areal til et 

kabeltracé og tilhørende kabelstationer. 

Kabeltracéet udlægges som en 300 m bred 

planlægningszone. Inden for denne zone kan 

kabeltracéet fastlægges i forbindelse med den 

endelige projektering. 

Inden for den valgte planlægningszone er der 

mulighed for at fremføre i alt tre kabelsystemer. 

Udover den allerede planlagte havmøllepark 

Horns Rev 2 giver dette kommuneplantillæg 

således mulighed for at forbinde yderligere 

to vindmølleparker på Horns Rev til elnettet. 

Planlægningszonen skal sikre, at der ikke inden 

for zonen etableres bygninger, anlæg, beplantning 

eller andre forhold, som vanskeliggør 

eller forhindrer etableringen af kabler. 

Når alle tre kabelsystemer er anlagt, bortfalder 

planlægningszonen og afløses af en zone 

på 7 m omkring hvert kabelsystem. 

Til hvert kabelsystem skal der opføres en kabelstation. 

Kommuneplantillægget afgrænser, 

hvor i klitplantagen kabelstationerne kan placeres, 

og der fastlægges nogle overordnede 

rammer for anlæggets størrelse og udformning. 

Inden for det udlagte areal er der mulighed 

for at etablere to kabelstationer. Hvis der 

opføres en fjerde vindmøllepark på Horns 

Rev, skal der findes en ny placering til en kabelstation. 

Eksisterende havmøllepark på Horns Rev. 

Projektet 

Ved havmølleparken opsættes en transformatorplatform, 

der skal opsamle elektriciteten fra 

vindmøllerne og omdanne den elektriske 

spænding fra vindmøllernes 33 kV til elnettets 

150 kV. Fra transformatorplatformen 

og ind til land anlægges der et ca. 42 km langt 

søkabel, som forbindes til en kabelstation i 

Blåbjerg Klitplantage. Fra kabelstationen mod 

øst til Galtho ved Tistrup og herfra videre 

mod syd til Endrup nedgraves der et ca. 56 

km langt 150 kV jordkabelsystem, der tilsluttes 

den eksisterende transformerstation ved 

Endrup. Fra stationen i Endrup transporteres 

elektriciteten videre ud til forbrugerne via det 

eksisterende el-net. 

Undersøgte alternativer 

Det er undersøgt, om det er muligt at føre 

kablerne i en mere direkte og kortere linje fra 

Blåbjerg Klitplantage til Endrup. En sådan 

linjeføring er imidlertid vanskelig af hensyn 

til blandt andet en række boliger, kulturarvsarealer, 

naturbeskyttelsesområder, fredede 

arealer, skove, byudviklingsområder mv. Af 

samme grund vil der med denne linjeføring 

kun være plads til ét kabelsystem. Da det kan 

forventes, at der i fremtiden vil blive opført 

flere havmølleparker ved Horns Rev, vil der 

være behov for at føre flere nye kabler frem 

til el-nettet. Det kan betyde, at der med en direkte 

linjeføring vil blive brug for flere kabeltracéer 

med risiko for yderligere påvirkning af 

natur og byudvikling til følge. 

5


For bedst muligt at varetage hensyn til natur 

og byernes udvikling, er der derfor valgt en 

linjeføring, hvor der er plads til op til tre jordkabelsystemer 

i samme tracé. 

Kabelforbindelsen 

Kablet kommer i land fra vindmølleparken 

som et såkaldt ”søkabel”. Dette kabel skal 

snarest efter ilandføringen erstattes af et jordkabel. 

Kabelsystemet etableres fortrinsvis ved nedgravning. 

Det sker ved, at der graves en ca. 2 

m bred og 1,5 m dyb grav. På den ene side af 

graven lægges den opgravede jord og på den 

anden side bruges et areal til arbejdsareal for 

de maskiner og personale, som forestår arbejdet. 

På figur 1 er vist, hvordan pladsen disponeres. 

Et jordkabelsystem består af tre kabler. 

Når kabelsystemet er lagt, retableres arealet, 

så sporene efter arbejdet i løbet af kort tid vil 

være væk. 

Visse steder er naturen så følsom, at gravearbejde 

m.v. vil udgøre en for stor belastning. I 

disse områder vil kabelsystemet blive ført under 

området. Det vil f.eks. være tilfældet ved 

strandklitter og åer. Underføringen sker med 

en særlig teknik, hvor kablet bores igennem 

jorden. Denne teknik, som er teknisk vanskelig, 

kan kun anvendes over kortere strækninger. 

Underborings-teknikken vil også blive 

anvendt ved passage af veje, jernbane og lignende. 

Efter kabellægningen vil der blive tinglyst 

servitutter for et bælte på 7 m omkring hvert 

kabelsystem. Inden for dette område kan der 

ikke foregå aktiviteter, som kan skade kablet 

eller forhindre adgang til det ved reparation 

o.l. Der kan derfor bl.a. ikke opføres bygninger 

og andre større anlæg eller plantes træer 

inden for servitutbæltet. Derimod kan ordinær 

landsbrugsaktivitet almindeligvis foregå på 

arealet, og området kan anvendes til friarealer, 

stier og lignede. 

Deklarationszonen ved fremføring af tre kabelsystemer 

vil være mindst 23 m, idet der 

skal mindst være 6 m mellem hvert kabelsy- 

6 

Luftfoto af vej langs Lyngbos Hede og Blåbjerg 

Klitplantage, hvor kablet føres og tilsluttes kabelstationen. 

Figur 1: Kabellægningen foregår med opgravet 

jord på den ene side og arbejdsareal for personale 

og maskiner til den anden side. 

Foto fra en eksisterende kabelgrav. Et jordkabelsystem 

består af tre dele. Kommuneplantillægget giver 

mulighed for at fremføre i alt 3 jordkabelsystemer.


stem i tracéet. Visse steder vil afstanden imidlertid 

være større for at sikre de nødvendige 

hensyn. 

Kabeltracéet er lagt, så der er taget flest mulige 

hensyn til boliger, natur, miljø og andre 

arealinteresser. Det kan dog ikke undgås, at 

en så lang kabelføring kan komme i konflikt 

med andre interesser. Der vil derfor i forbindelse 

med projektet blive taget kontakt til 

lodsejere for at tilpasse projektet, så påvirkninger 

mindskes, og for at aftale passende erstatninger 

for ejendom, som må afstås til projektet. 

Kan der ikke opnås enighed, kan der 

blive tale om ekspropriation. 

Kabelstationen 

Kabelstationen ved Blåbjerg har to primære 

opgaver. For det første skabes der mulighed 

for at adskille sø- og landkablet ved fejlsøgning 

på kablerne, og for det andet skal kabelstationen 

rumme en reaktorspole, der modvirker 

kablernes kondensatoreffekt. Uden spolen 

ville denne kondensatoreffekt betyde, at kablernes 

evne til at overføre energi ville blive 

stærkt begrænset. Spolen består af kobbertråd 

isoleret med papir og omviklet en jernkerne. 

Hele konstruktionen er indbygget i en tank, 

som er fyldt med olie til elektrisk isolation og 

køling. Denne er igen indbygget i en bygning, 

som afskærmer visuelt og for støj. 

Teknisk set er den optimale placering af kabelstationen 

tættest muligt på kysten. Modsat 

vejer hensynet til det følsomme kystlandskab. 

To mulige placeringer i Blåbjerg Plantage har 

været undersøgt og vurderet, og den østlige 

placering er valgt af hensyn til den landskabelige 

påvirkning. 

Kabelstationen vil blive placeret på et sted, 

som ligger hensigtsmæssigt for tilkørsel og i 

en del af plantagen, hvor den kan placeres 

uden at berøre særlig bevaringsværdig natur. I 

en lokalplan vil der blive fastlagt krav til bygningens 

placering og udformning og til skærmende 

beplantning, som sikrer, at anlægget 

indpasses diskret i landskabet. 

Forhold til anden planlægning 

Regionplan 

Anlægget indgår ikke i Regionplan 2016 for 

Ribe Amt, men kabeltracéet er fra Galtho stort 

set sammenfaldende med regionplanens reservation 

til en 400 kV transmissionsledning. 

Alle eksisterende reservationer i Regionplan 

2016 for transmissionsledninger over 150 kV 

opretholdes. 

Kabelanlægget vil berøre områder, der i regionplanen 

er udpeget som: 

Værdifuldt landbrugsområde 

Skovrejsningsområde og skov 

Råstofområde 

Naturområde 

Lavbundsareal 

Større uforstyrret landskab 

Kulturmiljø 

Drikkevandsinteresser 

Trafikanlæg og andre tekniske anlæg.. 

Eksisterende kabelstation ved Blåvand. Visualisering af kabelstation til betjening af to kabelsystemer 

i Blåbjerg Klitplantage. 

7


Byudvikling 

Kabeltracéet er valgt, så det ikke er i konflikt 

med byudviklingsinteresser. 

Værdifulde landbrugsområder 

Langt størstedelen af kabelstrækningen vil 

blive etableret på landbrugsjord, der i regionplanen 

er udpeget som værdifuldt landbrugsområde. 

Landbrugsdriften vil i anlægsperioden 

være belastet af arbejdet. Efter kabellægningen 

vil ordinær landbrugsdrift kunne genetableres 

ovenpå kablet med visse begrænsninger 

for aktiviteter, som kan skade kablet. 

Skovrejsning og eksisterende skov 

Kabellægning vil påvirke skovdrift, da man af 

hensyn til kablets sikkerhed ikke kan tillade 

træbeplantning ovenpå kablet. 

Igennem Blåbjerg Klitplantage placeres kablet 

i et af de brandbælter, som er etableret for at 

kunne begrænse en eventuel brand i plantagen. 

Brandbælterne er ryddede for træer og 

tilsået med græs. Her vil kablet ikke påvirke 

skoven. 

Øst og syd for Hodde, vest for Nordenskov og 

vest for Helle vil tracéet passere mindre skovpartier. 

Råstofområder 

Kabeltracéet berører et areal vest for Galtho, 

der i regionplanen er udlagt som råstofinteresseområde. 

Området er udpeget på baggrund af en foreløbig 

geologisk vurdering. Der er således ikke 

foretaget en kortlægning, og råstoffernes art, 

mængde og kvalitet er derfor ikke kendt. 

Den del af området, som kabeltracéet gennemskærer, 

ligger i forbindelse med Kybæk, 

hvor råstofudvinding af hensyn til naturbeskyttelsen 

er problematisk. Varde Kommune 

vurderer derfor, at kabeltracéet ikke vil være i 

konflikt med regionplanlægningens formål. 

Naturområder 

Kablet passerer flere særlige naturområder - 

de såkaldte Natura 2000-områder. Her har 

8 

Danmark som følge af internationale aftaler 

en særlig forpligtigelse til at varetage hensynet 

til dyre- og planteliv samt landskab og 

kulturarv. Det drejer sig om områderne: 

EF-Habitatområde nr. 72 Blåbjerg Egekrat, 

Lyngbos Hede og Hennegårds Klitter. 

EF-Habitatområde nr. 77 Nørholm Hede, 

Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde. 

Disse områder passeres ved at underbore kablet, 

så påvirkningen af naturen i Natura 2000områderne 

undgås. 

Der er udarbejdet en Natura 2000 konsekvensvurdering 

for det samlede projekt. Heri 

vurderes påvirkningen af de særlige Natura 

2000-områder. 

Ved passage af Varde Å og Holme Å er der 

taget hensyn til det igangværende arbejde 

med at lægge å-systemerne tilbage til det naturlige, 

slyngede forløb. 

Lavbundsareal 

Projektet påvirker ikke muligheden for at 

genskabe vådområder. 

Større uforstyrrede landskaber 

Projektet påvirker ikke de større uforstyrrede 

landskaber. 

Drikkevandsinteresser 

Projektet påvirker ikke drikkevandsinteresserne. 

Trafikanlæg og andre tekniske anlæg 

Kabeltracéet passere flere større og mindre 

veje samt jernbanelinjen Ringkjøbing- 

Esbjerg. Kablet bliver boret under disse trafikårer 

og vil ikke påvirke trafikken. 

Anlægget passerer endvidere olierørledning 

og gasledninger samt andre el-transmissionsledninger, 

som ikke vil blive berørt af projektet.


Forhold til anden lovgivning 

Der kræves dispensation eller tilladelser i forhold 

til naturbeskyttelsesloven, skovloven, 

vandløbsloven og museumsloven, før der kan 

ske ændringer i tilstanden for områder, der er 

omfattet af disse love. 

Miljøvurdering 

Ifølge "Lov om Miljøvurdering af Planer og 

Programmer" skal der gennemføres en miljøvurdering, 

hvis en plan antages at få væsentlig 

indvirkning på miljøet. 

Der er udarbejdet en miljørapport, som ledsager 

kommuneplantillægget. Miljørapporten 

redegør for planens påvirkning af miljøet. Et 

resumé af miljørapporten er indsat som bilag 

A i dette hæfte. 

Kabelføringen berører både landbrug og natur 

Øse Lund 

Der bores under Varde Å 

9

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN RAMMER 

RAMMER 

Område TA 1 Område for kabelstation i Blåbjerg Klitplantage 

Anvendelse Teknisk anlæg i form af kabelstation for eltransmission. 

Bebyggelse art Bygninger, der kan indeholde de nødvendige tekniske 

anlæg, og som er udformet med diskret udtryk, 

der tager hensyn landskabet. 

Bebyggelsesgrad Der må kun etableres den bebyggelse, som er 

nødvendig for at huse de tekniske anlæg og facilliter 

for kabelstationens drift. 

Bebyggelses max 

højde 

10 

8,5 m - 

TA 2 Tracé for el-transmissionskabel 

Tracé for føring af el-transmissionsledning. 

Der må inden for en planlægningszone på 300 m 

ikke etableres bygninger, anlæg, beplantning eller 

andet, som kan hindre etablering, eller som kan 

beskadige eller forhindre adgang til kabler i tracéet. 

Der kan etableres op til tre kabelsystemer i tracéet. 

Området må ikke bebygges. 

Zoneforhold Landzone. Landzone. Dele af tracéet kan overføres til by- 

eller sommerhuszone ved lokalplanlægning, hvis 

arealet indgår som del af et større samlet område. 

Lokalplaner - Kabelanlægget er ikke lokalplanpligtigt. 

Andet Kabelstation med tilhørende anlæg, skal placeres 

og udformes under hensyn til landskabet i Blåbjerg 

Klitplantage. 

Tilkørselsveje skal henligge som jord eller grusveje 

i overensstemmelse med de øvrige skovveje i 

klitplantagen. 

- 

Når kabeltracéet er fuldt udnyttet ophæves planlægningszonen 

og indskrænkes til en deklareret 

zone på 7 m omkring hvert kabelsystem i tracéet. 

Den samlede deklarationszone vil have en bredde 

af mindst 23 m afhængig af placeringen af kabelsystemerne 

i tracéet.

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN VEDTAGELSESPÅTEGNING 

VEDTAGELSESPÅTEGNING 

Således vedtaget som forslag af Varde Byråd den 29. maj 2007. 

---------------------------------------------------------------------------------------------- 

11

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Bilag A 

BILAG A. MILJØRAPPORT 

Nedenstående er et resumé af den ledsagende 

miljørapport. Den fulde miljørapport kan ses 

og downloades fra kommunens hjemmeside: 

www.vardekom.dk eller ses på kommunens 

biblioteker. 

Resumé 

Denne miljøvurdering er udført i henhold til 

lov om miljøvurdering af planer og programmer. 

Miljøvurderingen er lovpligtig, da kommuneplantillæggets 

realisering påvirker flere 

udpegede internationale naturbeskyttelsesområder. 

Desuden ønskede Varde Kommune en 

vurdering af om anlægget kunne have væsentlige 

miljøeffekter. 

Vurderingen knytter sig til forslag til tillæg til 

kommuneplanen for transmissionskabel fra 

Houstrup Strand til Hjortkær - tillæg nr. 3, 32, 

4 og 14 til Blåbjerg, Varde, Ølgod og Helle 

kommuneplaner. 

Højspændingsanlægget skal ilandføre og nyttiggøre 

strøm fra vedvarende energi, der produceres 

på en ny havmøllepark Horns Rev 2. 

Det planlagte nye højspændingsanlæg på land 

er dermed et uundgåeligt element i udnyttelsen 

af vindenergi fra havmølleparken og er 

dermed et væsentligt element i Danmarks reduktion 

af luftforureninger fra energiforbrug. 

Det nye højspændingsanlæg passerer mange 

landskabselementer på sin ca. 56 km lange vej 

fra kysten ved Blåbjerg til Endrup, herunder 

naturområder, landbrugsområder, værdifulde 

landskaber, lavbundsarealer, kulturhistoriske 

interesser, veje etc. 

Kabeltracéet er valgt under størst mulig hensyntagen 

til miljø, mennesker og samfund. De 

væsentligste påvirkninger er: 

Natur 

Naturen påvirkes stærkt af anlægsarbejdet i et 

15 m bredt bælte langs kabeltracéet. Levesteder 

fjernes, sammenhængende naturområder 

splittes op, og midlertidig dræning kan true 

12 

vådområder og deres natur. Når anlægsarbejdet 

er overstået, vil den tidligere tilstand i 

langt de fleste naturområder imidlertid kunne 

genskabes ved naturlig biologisk indvandring 

over en periode, typisk indenfor få år på langt 

de fleste lokaliteter. 

Undtagelsen er dog, at i skove vil der være restriktioner 

på beplantningens sammensætning 

af hensyn til roddybden, da dybe rødder ikke 

er foreneligt med kabelanlæg af hensyn til 

evt. beskadigelse af kablet ved stormfald. 

Ledningstracéet vil derfor typisk fremstå som 

et bælte i skoven med en anderledes og lavere 

beplantning. Bredden af bæltet reguleres af 

det deklarationsareal, der udlægges over tracéet. 

Ved passage af Blåbjerg Plantage, som 

er den væsentligste større skovstrækning, der 

passeres, er tracéet lagt, så det helt overvejende 

ligger i eksisterende brandbælter samt 

skovveje. 

For særlige typer af natur vil det være nødvendigt 

at underbore kablet, da en gennemgravning 

i anlægsfasen ellers ville betyde 

uoprettelige skader på naturen. Underboring 

friholder naturen for påvirkninger i anlægsfasen. 

Der er planlagt underboring ved bl.a. 

større vandløb, hedearealer, overdrev og værdifulde 

vådområder. 

Der kan enkelte steder være behov for dræning 

af områder med fugtig bund, som ferske 

enge eller moser, under anlægsarbejdet. Der 

er dog kun behov for dræning indtil 2 m under 

terræn og kun i korte perioder på op til 1,5 

uge. Når anlægget er etableret, får grundvandet 

lov til at stige igen til det normale niveau, 

og naturen påvirkes kun midlertidigt og i 

mindre omfang, der ikke skader de vilde dyr 

og planter. 

Mennesker og sundhed 

I anlægsfasen vil der forekomme væsentlige 

gener for naboer til anlægget i form af støj, 

støv, visuelle effekter, barriereeffekt og trafik 

skabt af anlægsarbejdet. På den enkelte lokalitet 

vil dette dog være af kort varighed (få 

uger). Støj og støv i anlægsfasen reguleres i

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN BILAG A 

forhold til gældende grænseværdier og ved 

forskellige afværgeforanstaltninger. 

Det vurderes, at kabelanlægget ikke vil have 

væsentlige negative konsekvenser for rekreative 

interesser undtagen kortvarigt i anlægsfasen. 

Kabelstationen ved Blåbjerg vil udsende 

støj. I afstanden 50 m og derover vil støjen 

dog vanskelligt kunne høres. 

Der dannes magnetfelter umiddelbart over 

jordkablet, men i en størrelse der ikke vurderes 

at udgøre nogen sundhedsrisiko, hverken 

for ophold på arealet eller for boliger i nærheden 

af kablet. 

Materielle goder 

I anlægsfasen vil der forekomme gener for erhvervsmæssig 

brug af arealerne, herunder 

specielt landbrug. Der vil blive betalt erstatning 

herfor. 

I driftsfasen pålægges arealet i et 7 m bredt 

bælte over kablet nogle servitutrestriktioner, 

således at lodsejere vil opleve en begrænsning 

i deres råderet over jorden. Erstatningsbeløb 

for denne begrænsning tager udgangspunkt i 

Landsaftalen mellem energiselskaberne og 

landbrugets organisationer. 

Kabeltracéet og deklarationsbæltet passerer et 

område nær Galtho udlagt som råstofinteresseområde. 

Der er ikke aktuelt råstofgravning i 

området. Anlæggelsen af jordkablet vil betyde 

en indskrænkning i muligheden for at udnytte 

dette råstofområde, men linjeføringen er fastholdt, 

fordi området i øvrigt er udlagt i regionplanen 

som lavbundsareal og indeholder § 

3-beskyttet natur. Her ville en råstofgravetilladelse 

næppe blive givet af hensyn til naturen. 

Visuelle forhold 

Nedgravningen af kablet berører et 15 meter 

bredt tracé, som vil være synligt i anlægsfasen. 

Det vil imidlertid blive retableret og for 

det meste ikke være synligt i landskabet efter 

få år. I Blåbjerg Klitplantage øst for kabelstationen 

følger tracéet helt overvejende eksisterende 

veje og brandbælter. Det kan dog nogle 

steder være nødvendigt at fælde eksisterende 

træer, hvor bevoksningen efterfølgende vil 

være lavere og af en anden karakter end den 

omkringliggende plantage. Dette vurderes ikke 

at være til gene for de rekreative interesser 

eller væsentligt at påvirke den visuelle oplevelse 

af plantagen. 

Af nye synlige anlæg vil der kun være kabelstationen 

ved Blåbjerg. Denne placeres i Blåbjerg 

Klitplantage på et sted, hvor den er mest 

muligt skjult for indsyn. Kabelstationsbygningen 

vil være markant i den ellers ubebyggede 

plantage indtil den afskærmende beplantning 

er vokset op. Denne gene er dog 

kun synlig for befolkningen, der færdes tæt på 

langs vejen, der løber syd for den planlagte 

placering. 

13

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Bilag B 

BILAG B. RESUMÉ AF DE IND- 

KOMNE BIDRAG 

I forbindelse med den indledende høring har 

Varde Kommune modtaget bidrag fra følgende: 

Anne Boesen, Grødevej 36, Hessel, 

6862 Tistrup 

Gunner Kristensen, Grødevej 36, Hessel, 

6862 Tistrup 

Sigrid Blume, Skindbjerg 

Foreningen mod den Luftbårne Vestjyske 

Højspændingsmotorvej, v/ Helle 

Carlsen, Torvet 21, 6700 Esbjerg 

Region Syddanmark 

Processen og materialet 

Anne Boesen og Gunner Kristensen mener, at 

kommunen burde have orienteret de berørte 

lodsejere direkte. Desuden peger de på, at 

kortmaterialet er mangelfuldt, og at det derfor 

ikke er muligt at orientere sig om detaljer ved 

linjeføringen. Et tilsendt detailkort viser ikke 

det hus, som Anne Boesen og Gunner Kristensen 

har opført i 2005. Anne Boesen og 

Gunner Kristensen opfordrer planmyndigheden 

til at tage kontakt til de berørte lodsejere. 


Højspændingsmotorvej bemærker, at debatoplægget 

passende kunne være sendt til alle de 

berørte lodsejere. Foreningen er desuden forundret 

over, at foreningen ikke er blevet kontaktet 

i forbindelse med offentliggørelsen. 

Byrådets vurdering 

Den forudgående høring har til formål at indkalde 

ideer og forslag, inden der udarbejdes 

et egentligt planforslag (planlovens § 23c). 

Det har således primært været tanken at få 

synspunkter på den overordnede linjeføring, 

inden byrådet lægger sig fast på et forslag til 

tracé. 

Varde Kommune har derfor i overensstemmelse 

med planlovens regler valgt at offentliggøre 

idéoplægget i Varde Ugeavis og på 

kommunens hjemmeside, da det jo i princippet 

14 

kan komme til at berøre alle borgere i kommunen. 

Varde Kommune har af samme grund vurderet, 

at det var tilstrækkeligt at vise det foreløbige 

forslag til linjeføring på et mindre oversigtskort. 

Kommunen har ikke ressourcer til 

at holde grundkortene opdaterede til enhver 

tid. 

Når der foreligger et forslag til kommuneplantillæg, 

vil de berørte lodsejere få forslaget 

tilsendt direkte, og kommunen vil præsentere 

forslaget på et borgermøde. Lodsejerne 

vil desuden blive kontaktet af Energinet.dk i 

forbindelse med detailprojekteringen, så påvirkningerne 

for den enkelte kan mindskes 

mest muligt. 

Ilandføring i Holland 

Anne Boesen sætter spørgsmålstegn ved, om 

det er nødvendigt at føre strømmen fra vindmølleparken 

Horns Rev 2 i land i Danmark. 

Der henvises til, at adm. direktør i Dong 

Energy har talt om at føre strømmen fra havvindmølleparken 

direkte til Holland, fordi 

vindkraft angiveligt passer bedre ind i det hollandske 

elproduktionssystem end i det danske. 

Sigrid Blume mener, at et havjævnstrømskabel, 

der binder møllerne sammen og fortsættes 

sydpå med indføring på den hollandske kyst, 

er at foretrække. 


Energistyrelsen har den 19. marts 2007 givet 

tilladelse til etablering af havvindmølleparken 

Horns Rev II, efter at VVM processen, der har 

forløbet over det seneste år, nu er afsluttet. 

Tilladelsen til etableringen af Horns Rev II er 

en udmøntning af den energipolitiske aftale 

fra 2004 mellem regeringen og Socialdemokraterne, 

Socialistisk Folkeparti, Det Radikale 

Venstre og Kristendemokraterne. Der er 

således allerede truffet aftale om ilandføring 

af strømmen i Danmark. Varde Byråds opgave 

er at tilvejebringe det planmæssige grundlag 

for landdelen.

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN BILAG B 

Jævnstrømskabel i stedet for vekselstrømskabel 

Sigrid Blume kan under ingen omstændigheder 

acceptere et forslag om ilandføring af et 

vekselstrømskabel, da disse giver kraftige 

magnetfelter. Sigrid Blume mener, at alle eloverførsler 

fra havvindmølleparker over land 

skal ske i nedgravede jævnstrømskabler. Der 

henvises til, at Kontek-forbindelsen, der er et 

jævnstrømskabel fra elknudepunktet Bjæverskov 

til Gedser, har en overførselskapacitet på 

600 MW. 


Energinet.dk har oplyst, at der findes to 

gængse teknologier: HVDC-LCC og HVDC- 

VSC, og at det er vigtigt, at skelne mellem 

disse to systemer, når der tales om jævnstrøm 

som en del af elsystem. 

HVDC-LCC anvendes primært til at sammenkoble 

asynkrone elsystemer. Denne teknologi 

er velafprøvet og anvendes i Danmark, f.eks. 

mellem Jylland og Norge samt for KONTEKforbindelsen 

mellem Sjælland og Tyskland. 

Ligeledes vil HVDC-LCC teknologien blive 

anvendt ved den kommende elektriske storebæltsforbindelse. 

HVDC-LCC er velegnet, 

når meget store effektmængder skal overføres 

over lange afstande eller via kabler, som det 

er tilfældet for Skagerrak-forbindelsen mellem 

Jylland og Norge. HVDC-LCC teknologien 

kræver et stærkt elsystem i hver ende af 

HVDC-forbindelsen, hvilket er væsentlig årsag 

til, at HVDC-LCC ikke indgår i Energinet.dk's 

valg af løsning i forbindelse med 

etablering af ilandføringsanlægget for Horns 

Rev 2 havmøllepark. 

HVDC-VSC teknologien er anvendelig ved 

nettilslutning af havmølleparker - dog findes 

der kun meget begrænset erfaring med anvendelse 

af HVDC-VSC anlæg til havs. For 

nuværende findes der kun ét HVDC-VSC anlæg 

til havs. Anlægget har en overføringsevne 

på 84 MW og blev idriftsat i 2005. HVDC- 

VSC teknologien kan i fremtiden blive en relevant 

teknologi, idet et anlæg med en overføringsevne 

på f.eks. 600 MW kan anvendes 

som et fælles ilandføringsanlæg for 3 havmølleparker 

á 200 MW. I sammenhæng med 

HVDC-VSC teknologien er det vigtigt at understrege, 

at teknologien medfører et væsentligt 

større energitab (ca. 4 %) end det energitab, 

der optræder i f.eks. en 400 kVluftledning 

(under 1 %). 

For begge typer af jævnstrømsteknologi skal 

der opføres et konverteranlæg, der kan omforme 

jævnstrøm til vekselstrøm og omvendt. 

Dette anlæg fylder væsentligt mere i landskabet 

end de normale 400/150 kV transformerstationer 

til vekselstrøm. Et konverteranlæg 

svarer således til et stort industrielt procesanlæg. 

Energinet.dk's valg af en 150 kV vekselstrømsløsning 

for ilandføringsanlægget for 

Horns Rev 2 havmøllepark er sket på baggrund 

af tekniske og økonomiske kriterier. 

Den valgte vekselstrømsløsning er overordnet 

den mest omkostningseffektive løsning. Ligeledes 

har Energinet.dk gode erfaringer med 

den valgte 150 kV vekselstrømsløsning, der 

har vist sig at være meget driftsikker, hvilket 

er en afgørende parameter når elsystemer 

skal etableres til havs. 

Byrådet finder ikke, at der er nogen påviste 

sundhedsmæssige grunde til at vælge en til 

dette projekt dyrere og mere teknisk kompliceret 

jævnstrømsforbindelse. 

En international kommission for beskyttelse 

mod ikke ioniserende stråling (ICNIRP, der 

samarbejder med WHO) anbefaler en grænseværdi 

på100 mikro Tesla. I Sverige og Norge 

anbefaler man af forsigtighedshensyn en 

grænseværdi på 0,4 mikro Tesla. Magnetfeltet 

for et 150 kV-jordkabel vil normalt være på 

højst 14 mikro Tesla umiddelbart over kablet. 

I en afstand af 25 m fra kabelmidten, vil der 

ikke være noget registrerbart magnetfelt. 

Kabeltraceets placering 

Anne Boesen undrer sig over, at Varde Kommune 

som planmyndighed vælger den nærmeste 

omvej til linjeføringen af kablet og ikke 

den korteste diagonale linje. I debatoplægget 

15

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Bilag B 

er anført, at der er kulturarvsarealer, naturbeskyttelsesområder, 

fredede arealer, skove, byudviklingsområder 

m.v. i den diagonale linjeføring. 

I det viste forslag til tracé findes også 

skove, naturbeskyttelsesområder, byplanudviklingsområder 

og snart Danmarks største 

naturgenopretningsprojekt. Anne Boesen 

spørger, hvori forskellen ligger, og beder 

kommunen sandsynliggøre, at den valgte linjeføring 

er den bedst tænkelige også økonomisk 

set. 

Sigrid Blume mener, at et jævnstrømskabel 

over land skal finde den korteste vej fra 

elproduktionsstedet til modtageren. 

Anne Boesen og Gunner Kristensen foreslår, 

at kabeltraceet ved deres ejendom, Grødevej 

36, Hessel, lægges længere mod øst. Der er 

ca. 100 m mellem deres nye stuehus og naboboligen. 

Hvis der skal lægges tre kabelsystemer, 

forventes, at kablerne kommer meget tæt 

på boligerne, og det kan efter Anne Boesen og 

Gunner Kristensens opfattelse ikke undgås, at 

de kommer til at bo i et ret så kraftigt magnetfelt. 


Ved valg af linjeføring er der taget flest mulige 

hensyn til boliger, natur og andre arealinteresser. 

Da det kan forventes, at der i fremtiden 

vil blive opført flere havvindmølleparker 

ved Horns Rev, har Byrådet desuden lagt 

vægt på, at den valgte løsning giver mulighed 

for at fremføre flere kabelsystemer, så færrest 

muligt vil blive berørt. 

Det har været undersøgt, om det er muligt at 

føre kablet i en mere direkte linje fra Blåbjerg 

Klitplantage til Endrup. En sådan linjeføring 

har imidlertid vist sig vanskelig, da der på 

denne strækning er flere bindinger i form af 

fredede og beskyttede naturområder, kulturarvsarealer 

mv. end på den valgte strækning. 

Linjeføringen vil derfor blive meget snørklet, 

og der vil ikke være plads til mere end ét kabelsystem. 

Desuden vil en sådan linjeføring 

komme til at passere tæt forbi Varde by og 

derfor risikere at komme i konflikt med fremtidige 

byudviklingsinteresser. 

16 

Det kan selvfølgelig ikke undgås, at en så 

lang kabelføring kommer i konflikt med andre 

interesser. Byrådet er opmærksomt på, at kabellægningen 

kan give gener for de lodsejere, 

der bor tættest på. Der er dog intet, der tyder 

på, at den valgte placering vil kunne medføre 

sundhedsrisici for de omkringboende. De tre 

kabelsystemer vil fylde ca. 17 m i bredden, 

hvis de lægges så tæt, som det er teknisk muligt. 

Hertil kommer et deklarationsbælte på 

3,5 m på hver side af kablerne, dvs. i alt ca. 

24 m. Der vil således stadig være ca. 40 m 

fra deklarationsbæltet til Anne Boesens og 

Gunner Kristensens bolig. Som nævnt ovenfor 

vil der ikke være noget registrerbart magnetfelt 

i en afstand af 25 m fra kabelmidten. 

Energinet.dk vil i forbindelse med den endelige 

projektering tage kontakt til alle berørte 

lodsejere for sammen med dem at finde den 

mest optimale placering inden for den udlagte 

300 m planlægningszone. 

Udnyttelse af reservationen til en 400 

kV-forbindelse fra Idomlund til Endrup 


Højspændingsmotorvej giver udtryk for bekymring 

for, om jordkablerne til ilandføringsanlægget 

vil umuliggøre, at en senere udvidelse 

af den nord-syd gående transmission fra 

Idomlund til Endrup (en påtænkt 400 kVforbindelse) 

kan kabellægges i det samme tracé. 

Foreningen frygter, at mangel på areal til 

kabellægningen ville føre til en masteløsning 

for 400 kV-forbindelsen. 


Energinet.dk har oplyst, at de aktuelle jordkabler 

ikke vil være til hinder for, at der senere 

kan placeres endnu et kabelsystem inden 

for det areal, der i regionplanen er reserveret 

til en 400 kV-forbindelse. 

Kviksølvholdigt materiale 

Anne Boesen gør opmærksom på, at der skal 

opgraves kviksølvholdigt materiale ved Varde 

Å, hvis linjeføringen placeres som vist i debatoplægget. 

Dette vil kunne undgås, hvis linjeføringen 

rykkes længere mod øst.

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN BILAG B 


Tracéet er lagt således, at det ikke berører lokaliteter, 

hvor der er konstateret jordforurening. 

Men det kan naturligvis ikke udelukkes, 

at man støder på forurenet jord stammende 

fra tidligere aktiviteter, som ikke er omfattet 

af kortlægningen. 

Hvis der stødes på jordforurening i anlægsfasen, 

skal arbejdet stoppes, og Varde Kommune 

kontaktes, jf. lov om forurenet jord. Bortskaffelse 

af forurenet jord kan kun ske efter 

anvisning fra Varde Kommune. 

Råstofinteresser 

Region Syddanmark ønsker belyst, om det 

planlagte tracé går gennem områder, der i regionplanen 

er udlagt som råstofgraveområder 

eller råstofinteresseområder. Hvis dette er tilfældet, 

skal regionsrådet høres med henblik 

på en hensigtsmæssig linjeføring i relation til 

råstofinteresserne. 


Det foreslåede kabeltracé passerer et område 

nær Galtho, der er udlagt som råstofinteresseområde. 

Inden for de udlagte råstofinteresseområder 

er der foretaget en foreløbig geologisk 

vurdering, men der er ikke gennemført 

en kortlægning. Råstoffernes art, mængde og 

kvalitet er derfor ikke nærmere belyst. 

Anlæggelsen af jordkablet vil betyde en indskrænkning 

i muligheden for at udnytte råstofinteresseområdet. 

Det er imidlertid byrådets 

vurdering, at det ikke være oplagt at foretage 

råstofindvinding i det område, som 

krydses, da der er tale om et lavbundsareal 

med §3-beskyttet natur som f.eks. vandløb, 

der normalt ikke må fjernes i forbindelse med 

udnyttelse af området til råstoffer. Desuden 

vil en linjeføring uden om det pågældende 

område være problematisk i forhold til andre 

interesser, herunder natur, boliger og lavbundsarealer. 

17

NORD 

TA 1 

Rammeområde 

KORTBILAG 1 

Varde Kommune 

Tillæg til kommuneplan 

Kabelstation i Blåbjerg Klitplantage 

Rammekort 1:10.000 

11.05.2007

NORD 

JORDKABEL 

KABELSTATION 

Jordkabel 

Søkabel 

Planlægningszone 

Kabelstation 

Kommunegrænse 

KORTBILAG 2 

Varde Kommune 


Kabeltracé fra Houstrup Strand til 

Hjortkær 


23.05.2007

KOMMUNEGRÆNSE JORDKABEL TRANSFORMER- 

STATION 

NORD 

Jordkabel 

Planlægningszone 

Kommunegrænse 

Eksisterende 

transformatorstation 

KORTBILAG 3 

Varde Kommune 


Kabeltracé fra Houstrup Strand til 

Hjortkær 


23.05.2007

Varde Kommune 

Miljøvurdering af 

Forslag til tillæg til 

kommuneplanen for 

transmissionskabel fra 

Houstrup Strand til 

Hjortkær 

Miljørapport 

Maj 2007

Revision nr. A 

Udgivelsesdato Maj 2007 

Udarbejdet Miljøvurderingen er udarbejdet af Varde Kommune i samarbejde med 

Energinet.dk og med COWI som rådgiver. 

Agraf Byplanlæggere har bidraget til arbejdet

Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 1 

Indholdsfortegnelse 

1 Resumé 3 

2 Baggrund 6 

2.1 Planmæssig baggrund 6 

2.2 Projektmæssig baggrund 6 

2.3 Alternative linjeføringer 9 

2.4 Eksisterende forhold 10 

3 Lovgivning og målsætninger 11 

4 Afgrænsning og metode 15 

5 Gennemgang af kabeltracé 17 

5.1 Baggrund 17 

5.2 Placeringsprincipper 18 

5.3 Gennemgang af strækningen 19


6 Biologisk mangfoldighed, flora og fauna 23 

7 Befolkningen og menneskers sundhed 25 

8 Jordbund 29 

9 Vand 30 

10 Luft og klimatiske faktorer 31 

11 Materielle goder 32 

12 Landskab 34 

13 Kulturarv 36 

14 Afværgeforanstaltninger og overvågning 37 

15 Referencer 38


Natur 

1 Resumé 

Denne miljøvurdering er udført i henhold til lov om miljøvurdering af planer og 

programmer. Miljøvurderingen er lovpligtig, da kommuneplantillæggets realisering 

påvirker flere udpegede internationale naturbeskyttelsesområder. Desuden 

ønskede Varde Kommune en vurdering af om anlægget kunne have væsentlige 

miljøeffekter. 

Vurderingen knytter sig til forslag til tillæg til kommuneplanen for transmissionskabel 

fra Houstrup Strand til Hjortkær - tillæg nr. 3, 32, 4 og 14 til Blåbjerg, 

Varde, Ølgod og Helle kommuneplaner. 

Højspændingsanlægget skal ilandføre og nyttiggøre strøm fra vedvarende energi, 

der produceres på en ny havmøllepark Horns Rev 2. Det planlagte nye højspændingsanlæg 

på land er dermed et uundgåeligt element i udnyttelsen af 

vindenergi fra havmølleparken og er dermed et væsentligt element i Danmarks 

reduktion af luftforureninger fra energiforbrug. 

Det nye højspændingsanlæg passerer mange landskabselementer på sin ca. 56 

km lange vej fra kysten ved Blåbjerg til Endrup, herunder naturområder, landbrugsområder, 

værdifulde landskaber, lavbundsarealer, kulturhistoriske interesser, 

veje etc. 

Kabeltracéet er valgt under størst mulig hensyntagen til miljø, mennesker og 

samfund. De væsentligste påvirkninger er: 

Naturen påvirkes stærkt af anlægsarbejdet i et 15 m bredt bælte langs kabeltracéet. 

Levesteder fjernes, sammenhængende naturområder splittes op, og midlertidig 

dræning kan true vådområder og deres natur. Når anlægsarbejdet er overstået, 

vil den tidligere tilstand i langt de fleste naturområder imidlertid kunne 

genskabes ved naturlig biologisk indvandring over en periode, typisk indenfor 

få år på langt de fleste lokaliteter. 

Undtagelsen er dog, at i skove vil der være restriktioner på beplantningens 

sammensætning af hensyn til roddybden, da dybe rødder ikke er foreneligt med 

kabelanlæg af hensyn til evt. beskadigelse af kablet ved stormfald. Ledningstracéet 

vil derfor typisk fremstå som et bælte i skoven med en anderledes og 

lavere beplantning. Bredden af bæltet reguleres af det deklarationsareal, der 

udlægges over tracéet. Ved passage af Blåbjerg Plantage, som er den væsentlig-


Mennesker og sundhed 

Materielle goder 

Visuelle forhold 

ste større skovstrækning, der passeres, er tracéet lagt, så det helt overvejende 

ligger i eksisterende brandbælter samt skovveje. 

For særlige typer af natur vil det være nødvendigt at underbore kablet, da en 

gennemgravning i anlægsfasen ellers ville betyde uoprettelige skader på naturen. 

Underboring friholder naturen for påvirkninger i anlægsfasen. Der er planlagt 

underboring ved bl.a. større vandløb, hedearealer, overdrev og værdifulde 

vådområder. 

Der kan enkelte steder være behov for dræning af områder med fugtig bund, 

som ferske enge eller moser, under anlægsarbejdet. Der er dog kun behov for 

dræning indtil 2 m under terræn og kun i korte perioder på op til 1,5 uge. Når 

anlægget er etableret, får grundvandet lov til at stige igen til det normale niveau, 

og naturen påvirkes kun midlertidigt og i mindre omfang, der ikke skader 

de vilde dyr og planter. 

I anlægsfasen vil der forekomme væsentlige gener for naboer til anlægget i 

form af støj, støv, visuelle effekter, barriereeffekt og trafik skabt af anlægsarbejdet. 

På den enkelte lokalitet vil dette dog være af kort varighed (få uger). 

Støj og støv i anlægsfasen reguleres i forhold til gældende grænseværdier og 

ved forskellige afværgeforanstaltninger. 

Det vurderes, at kabelanlægget ikke vil have væsentlige negative konsekvenser 

for rekreative interesser undtagen kortvarigt i anlægsfasen. Kabelstationen ved 

Blåbjerg vil udsende støj. I afstanden 50 m og derover vil støjen dog vanskelligt 

kunne høres. 

Der dannes magnetfelter umiddelbart over jordkablet, men i en størrelse der 

ikke vurderes at udgøre nogen sundhedsrisiko, hverken for ophold på arealet 

eller for boliger i nærheden af kablet. 

I anlægsfasen vil der forekomme gener for erhvervsmæssig brug af arealerne, 

herunder specielt landbrug. Der vil blive betalt erstatning herfor. 

I driftsfasen pålægges arealet i et 7 m bredt bælte over kablet nogle servitutrestriktioner, 

således at lodsejere vil opleve en begrænsning i deres råderet over 

jorden. Erstatningsbeløb for denne begrænsning tager udgangspunkt i Landsaftalen 

mellem energiselskaberne og landbrugets organisationer. 

Kabeltracéet og deklarationsbæltet passerer et område nær Galtho udlagt som 

råstofinteresseområde. Der er ikke aktuelt råstofgravning i området. Anlæggelsen 

af jordkablet vil betyde en indskrænkning i muligheden for at udnytte dette 

råstofområde, men linieføringen er fastholdt, fordi området i øvrigt er udlagt i 

regionplanen som lavbundsareal og indeholder § 3-beskyttet natur. Her ville en 

råstof-gravetilladelse næppe blive givet af hensyn til naturen. 

Nedgravningen af kablet berører et 15 meter bredt tracé, som vil være synligt i 

anlægsfasen. Det vil imidlertid blive retableret og for det meste ikke være synligt 

i landskabet efter få år. I Blåbjerg Klitplantage øst for kabelstationen følger 

tracéet helt overvejende eksisterende veje og brandbælter. Det kan dog nogle


steder være nødvendigt at fælde eksisterende træer, hvor bevoksningen efterfølgende 

vil være lavere og af en anden karakter end den omkringliggende 

plantage. Dette vurderes ikke at være til gene for de rekreative interesser eller 

væsentligt at påvirke den visuelle oplevelse af plantagen. 

Af nye synlige anlæg vil der kun være kabelstationen ved Blåbjerg. Denne placeres 

i Blåbjerg Klitplantage i en tæt bevoksning på et sted, hvor den er mest 

muligt skjult for indsyn. Kabelstationsbygningen vil kunne ses i den ellers ubebyggede 

plantage dér hvor der laves hul i den tætte bevoksning langs lokalplanområdets 

periferi for at muliggøre adgang under anlægsarbejdet. Denne 

gene er dog kun synlig for befolkningen, der færdes langs de offentlige skovveje 

og stier ved lokalplanområdet indtil den afskærmende beplantning er vokset 

op igen.


2 Baggrund 

2.1 Planmæssig baggrund 

Forslaget til kommuneplantillæg skaber det planmæssige grundlag for etablering 

af et nyt højspændingsanlæg til transport af elektricitet fra havmøllepark 

Horns Rev 2 til forbrugerne. 

I højspændingsanlægget indgår også en kabelstation ved ilandføringen ved Blåbjerg. 

Plangrundlaget for kabelstationen indeholder yderligere en lokalplan, og 

for denne er udført en separat miljøvurdering. 

2.2 Projektmæssig baggrund 

Den nye havmøllepark Horns Rev 2 vil være på ca. 35 km 2 . Den etableres og 

drives af DONG Energy A/S. Omkring 200.000 husstande kan få deres elektricitet 

fra havmøllerne. Det svarer til ca. 2 % af det danske elforbrug. 

For at kunne transportere elektriciteten fra den nye havmøllepark til forbrugerne 

anlægges et søkabel fra parken og ind til land. Fra ilandføringen ved Vestkysten 

føres elektriciteten i et jordkabel til transformerstationen ved Endrup nær 

Esbjerg. Herfra kan elektriciteten transporteres videre til forbrugerne.


Figur 1. Oversigt over kabeltracéet. 

Projektet har tidligere været offentliggjort som del af et større projekt, der i stedet 

for kablet mellem Galtho og Endrup omfattede en 400 kV-luftledning, som 

skulle indgå i en langsigtet løsning. Dette projekt inkluderede samtidig en sanering 

og nedtagning af en 150 kV luftledning mellem Galtho og Station Lykkegård 

ved Esbjerg. Den langsigtede løsning har imidlertid vist sig at have behov 

for mere tid til offentlig og politisk debat. Energinet.dk har derfor besluttet at 

gennemføre projektet for tilslutning af havmølleparken særskilt som et kabel 

hele vejen fra ilandføringspunktet til Station Endrup. 

Jordkabelforbindelsen udføres som et 150 kV-vekselstrøms kabelanlæg. Til 

dette påregnes anvendt et 3-delt PEX-kabel, d.v.s tre kabler med polyethylen 

som isoleringsmateriale for hver leder. 

Kablet lægges med de tre ledere i en kabelrende med en bredde på ca. 1,2 m i 

bunden og en dybde på ca. 1,5 m. Lederne lægges enten i trekantsformation 

eller i flad forlægning, hvilket ikke ændrer kabelrendens bredde. I anlægsfasen 

vil bredden af arbejdsbæltet være ca. 15 m, så der også er plads til afgravet 

vækstlag, den opgravede råjord, arbejdskørsel, transport af materialer m.v. som 

vist på figur 2.


Figur 2. Tværsnit af kabellægning af 150kV-jordkabel i anlægsfasen. Arbejdsbæltet 

er op til 15m bredt. 

Udover arbejdsbæltet vil der blive behov for et antal depotpladser på 2-3.000 

m 2 pr. stk. og kørespor fra offentlig vej til kabeltracéet til brug for transport af 

materialer, materiel m.v. Alle kørespor og depotpladser etableres ved hjælp af 

udlagte køreplader af stål. 

De største kabeltromler, det er muligt at transportere på det danske vejnet, kan 

maksimalt rumme 800 - 900 m kabel med en vægt af ca. 38 tons. Disse transporter 

kræver blokvognskøretøjer, som ikke på nogen måde er terrængående. 

Derfor stilles der ekstra store krav til de midlertidige foranstaltninger i terrænet, 

hvor depotpladserne indrettes ca. for hver 1.600 - 1.800 m. 

På strækninger med højt grundvandsspejl sænkes grundvandet midlertidigt enten 

ved installering af sugespidsanlæg eller ved en forudgående nedpløjning af 

et plastdræn under kabelrenden. Plastdrænet tilsluttes pumper langs kabelrenden 

med passende afstand. Det oppumpede vand ledes ud over det åbne terræn 

til passiv nedsivning efter aftale med Varde Kommune. Herved undgås sedimentspredning 

og okkerudfældning i vandløb. Grundvandssænkningen på hver 

enkelt lokalitet forventes ikke at have en varighed på over 1,5 uge. 

Ved passage under større veje, jernbaner, vandløb, værdifulde naturområder, 

væsentlige diger etc. anvendes styrede underboringer. Ved underboring er der 

ikke behov for grundvandssænkning. Der bores et plastforingsrør (diameter ca. 

25-30 cm) under den eksisterende lokalitet, som kablet så senere trækkes igennem. 

Efterfølgende fyldes foringsrøret med bentonit, som er et cementbaseret 

produkt, der har til formål at tætne røret og sikre en god varmeafledning. Underboring 

ved vandløb skal holde min. 1 meters afstand til den regulativmæssigt 

fastsatte bundkote for vandløbet. Ved underboring bliver man af tekniske 

årsager nødt til at føre de enkelte ledere med en indbyrdes afstand på op til 5 m. 

Herved øges magnetfeltet omkring kablet betydeligt, se i øvrigt kapitel 7.


I anlægsfasen vil fremdriften af kabelanlægget sandsynligvis i gennemsnit være 

1.000-1.200 m pr. uge pr. arbejdshold. Anlægsfasen for kabellægning fra Blåbjerg 

til transformerstationen ved Endrup vil tage op til et år. 

I driftsfasen skal der være en sikkerhedszone på begge sider af kabelanlægget. 

Det samlede deklarationsareal, der tinglyses på de berørte ejendomme, bliver 

således på 7 meters bredde. I deklarationsarealet må der ikke foretages andet 

end ordinær landbrugsmæssig dyrkningsaktivitet. Der må f.eks. ikke tilplantes 

med træer med særligt dybtgående rødder. Andre aktiviteter herunder grubning 

må kun iværksættes efter aftale med ledningsejeren. 

Figur 3 Tværsnit af den færdige kabellagte strækning. Der udlægges et deklarationsbælte 

på 7 m. 

Jordkablet vil blive dimensioneret specielt til at dække den nye havmøllepark 

Horns Rev 2's kapacitet. Hvis der på sigt bygges flere havmølleparker ved 

Horns Rev, vil det kræve yderligere 150 kV-kabler, et 400 kV-kabel eller anlæg 

af luftledninger. Lægges endnu et 150 kV-jordkabel parallelt med det aktuelle 

kabel, skal det ske i en afstand af mindst 6 m, da der ved driftsforstyrrelser og 

uheld skal være adgangsmulighed til det enkelte kabelsystem, uden at nabokabelsystemerne 

afbrydes. Desuden skal kabelsystemerne holdes så langs væk 

fra hinanden, at de ikke påvirker hinanden og dermed ikke nedsætter den samlede 

overføringsevne af energi. 

2.3 Alternative linjeføringer 

Det er undersøgt, om det er muligt at føre kablet i en mere direkte og kortere 

linje fra Blåbjerg Klitplantage til Endrup. En sådan linjeføring vil blive meget 

snørklet på grund hensyn til en række kulturarvsarealer, internationale beskyttelsesområder 

(Natura 2000-områder), fredede arealer, skove, byudviklingsområder 

m.v. Af denne grund vil der ikke være plads til mere end ét kabelsystem. 

Da det kan forventes, at der i fremtiden vil blive opført flere havmølleparker 

ved Horns Rev, vil der være behov for at føre flere nye kabler frem til elnettet.


Ud fra et planlægningsmæssigt hensyn vil det derfor være mest hensigtsmæssigt 

at vælge en linjeføring, hvor der er plads til flere kabler i jorden i samme 

tracé, så der i fremtiden ikke skal tages hensyn til, at der ligger flere kabler og 

går gennem kommunen på kryds og tværs. 

2.4 Eksisterende forhold 

Det nye højspændingsanlæg passerer mange landskabselementer på sin vej fra 

kysten ved Blåbjerg til Endrup, herunder naturområder, landbrugsområder, 

værdifulde landskaber, lavbundsarealer, kulturhistoriske interesser, veje etc. 

Disse eksisterende forhold er beskrevet detaljeret i den tidligere udførte VVM 

redegørelse (Ribe Amt, 2006). De arealmæssige bindinger omkring kabeltracéet 

er beskrevet i kapitel 3 i nærværende rapport.


3 Lovgivning og målsætninger 

Det nye højspændingsanlæg går gennem områder, der er udpeget for at sikre 

natur, landskab, grundvand, kulturhistorie, byudvikling mm. De arealmæssige 

bindinger omkring kabeltracéet er vist på figur 4. 

Figur 4. Vestlige del af kabeltracéet i forhold til arealer med andre planmæssige 

bindinger.


Figur 5. Nord-sydgående del af kabeltracéet i forhold til arealer med andre 

planmæssige bindinger. 

Internationale forpligtelser - Natura 2000 

Natura 2000 er en samlebetegnelse for international naturbeskyttelse i Danmark, 

herunder administration af EF-habitatområder og EF-


fuglebeskyttelsesområder. EF-habitatområder udpeges for at beskytte og bevare 

bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning i EU. 

Den vest-østgående linjeføring krydser EF-habitatområde nr. 72 Blåbjerg Egekrat, 

Lyngbos Hede og Hennegårds Klitter. Den nord-sydgående linjeføring 

krydser EF-habitatområde nr. 77 Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst 

for Varde. Disse to store habitatområder har en række naturtyper og arter af international 

betydning som udpegningsgrundlag. 

Projekter og planer, der kan påvirke Natura 2000-områder direkte eller indirekte, 

skal konsekvensvurderes jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 477 af 7. 

juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder. 

Skov- og Naturstyrelsen har endvidere i 2001 udgivet "Vejledning 

om administration af internationale naturbeskyttelsesområder", som anvendes 

ved konsekvensvurderingen. En sådan konsekvensvurdering er udført separat 

(Energinet.dk, 2007). 

Ribe Amt har i 2006 fået planlægningstilladelse af Miljøministeren til at krydse 

habitatområderne med det nye anlæg under forudsætning af, at passagen af klitterne 

ved Blåbjerg sker ved underboring. 

Varde Kommune er nu myndighed i forhold til EF-Habitatdirektivet. På grundlag 

af Natura 2000 konsekvensvurderingen kan Varde Kommune stille vilkår, 

f.eks. vedrørende krav om erstatningsarealer, underboring. 

Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 884 af 18/08/2004 samt senere ændringer) 

Det nye højspændingsanlæg vil berøre en række § 3-beskyttede naturområder, 

og berøre/ ligge op ad følgende større naturområder, som er fredet ved særlige 

kendelser: 

• Hennegårds Klitter blev fredet i 1993. 

• Lyngbos Hede blev fredet i 1966. 

Museumsloven (Lov nr. 1150 af 17/12/2003) 

Det nye højspændingsanlæg vil berøre en række beskyttede jord- og stendiger 

og fredede fortidsminder med beskyttelseslinjer. Hel eller delvis nedlæggelse af 

sten- eller jorddiger i forbindelse med etableringen af højspændingsanlægget 

kræver dispensation. 

Såfremt der under anlægsarbejdet påtræffes jordfaste fortidsminder eller andre 

kulturhistoriske anlæg skal anlægsarbejdet omgående indstilles og det lokale 

museum kontaktes. 

Jordforureningsloven (lov nr. 507 af 7. juni 2006) 

Hvis der under anlægsarbejdet stødes på forurenet jord, skal håndtering heraf 

ske efter bestemmelserne i Jordforureningsloven samt bekendtgørelse nr. 675 af


27. juni 2000 om anmeldelse af flytning af forurenet jord og jord fra forureningskortlagte 

arealer samt offentligt vejareal. 

Planforhold 

Det nye højspændingsanlæg vil berøre områder, der i tidligere Ribe Amts regionplan 

er udpeget som: 

• Lavbundsareal 

• Skovrejsningsområde og eksisterende skov 

• Naturområde 

• Kulturmiljø 

• Råstofområde 

• Større uforstyrret landskab 

• Områder med drikkevandsinteresser, områder med særlige drikkevandsinteresser 

og indvindingsoplande.


4 Afgrænsning og metode 

Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer skal gennemførelsen af 

planforslaget vurderes i forhold til de alternativer, der har været behandlet. Placeringen 

af kabeltracéet har dog ikke været et valg mellem flere alternative linjeføringer, 

men en løbende proces med at placere tracéet i terrænet, således at 

færrest mulig samfundsmæssige og naturmæssige interesser berøres. Disse 

overvejelser har ført til det valgte kabeltracé som beskrevet i kapitel 13. Miljøvurderingen 

vil i øvrigt relatere miljøpåvirkningerne til den nuværende status 

for arealerne. 

Et tidligere overvejet alternativ, som siden er fravalgt, har været anlæggelsen 

af luftledninger fra Galtho til Endrup. Dette alternativ er behandlet indgående i 

den tidligere udførte VVM-redegørelse (Energinet.dk, 2006). 

Miljøvurderingen foretages ud fra de eksisterende oplysninger om miljøforholdene, 

herunder det tidligere udførte VVM-arbejde (Ribe Amt, 2006), både hvad 

angår nuværende miljøstatus og hvad angår forventede effekter af det projekt 

som planlægningen muliggør. Forhold vedr. Natura 2000-områder er beskrevet 

i en revideret Natura-2000 konsekvensvurdering (Energinet.dk, 2007), som også 

er udført for det tidligere planlagte højspændingsnet med kombination af 

jordkabel og luftledninger. Disse tidligere studier er fuldt dækkende, hvad angår 

jordkabeldelen, som er uændret. Hvad angår luftledningsdelen er denne 

ændret til jordkabel. Her er miljøstatusdelen den samme, mens miljøvurderingen 

naturligvis ændres, da kabellægning giver andre typer miljøpåvirkninger 

end luftledninger. Fokus er på de væsentligste miljøproblemstillinger med henblik 

på at give et oplyst beslutningsgrundlag vedr. miljøeffekter. Men miljøvurderingen 

er i henhold til lovgivningen ikke nær så detaljeret som det tidligere 

udførte VVM-arbejde. 

I § 1, stk. 2 i lov om miljøvurdering af planer og programmer er der krav om, at 

miljøvurderingen tager stilling til de i nedenstående skema nævnte miljøtemaer. 

Alle temaer er umiddelbart vurderet som væsentlige og uddybes i de efterfølgende 

afsnit. 

Miljøvurderingens emnemæssige afgrænsning har været sendt i høring hos en 

række berørte myndigheder, der ikke havde bemærkninger til dækningen. Esbjerg 

Kommune havde dog en del forslag til det detaljerede indhold.


Tabel 1: Begrundelser for den valgte afgrænsning af miljøvurdering. 

Miljøtema Vurderes 

nærmere 

Biologisk mangfoldighed 

Begrundelse 

Ja Anlægget vil berøre internationale naturbeskyttelsesområder, 

§ 3-beskyttede naturområder, fredede områder, 

diverse beskyttelseslinier mm. 

Befolkningen Ja Befolkningen påvirkes især ved anlægsarbejdet, men 

også ved restriktioner omkring det færdige anlæg. 

Menneskers 

sundhed 

Ja Problemstillinger vedr. elektromagnetisk stråling skal 

vurderes samt støj i anlægsfasen. 

Fauna og flora Ja Anlægget vil berøre internationale naturbeskyttelsesområder, 

§ 3-beskyttede naturområder, fredede områder, 

diverse beskyttelseslinier mm. 

Jordbund Ja Der skal udføres omfattende gravearbejde herunder 

håndtering af forurenet jord. Der kan desuden være 

problem med okker. 

Vand Ja Anlægget vil berøre et antal vådområder, åer og vandløb. 

Luft Ja Anlægsarbejdets energiforbrug vil give et luftforureningsbidrag, 

mens selve anlæggets etablering muliggør 

udnyttelsen af vindenergi fra havmølleparken Horns 

Rev II og er dermed et væsentligt element i Danmarks 

reduktion af luftforureninger. 

Klimatiske faktorer 

Ja Behandles sammen med luftforurening (se ovenfor). 

Materielle goder Ja Der vil blive tinglyst arealanvendelsesrestriktioner omkring 

kabeltracéet. 

Landskab Ja Kabeltracéet er valgt således, at det mindst muligt berører 

beskyttede naturområder, byer, fortidsminder, 

skove, diger, veje og vandløb. De tilbageværende påvirkninger 

beskrives. 

Kulturarv, herunder 

kirker og deres 

omgivelser 

Arkitektonisk og 

arkæologisk kulturarv 

Det indbyrdes 

forhold mellem 

disse faktorer 

Ja Hensynet til kulturarv indgår i valg af tracé. De tilbageværende 

påvirkninger beskrives. 

Ja Behandles sammen med ovenstående. 

Ja Behandles integreret med de øvrige temaer.


5 Gennemgang af kabeltracé 

5.1 Baggrund 

Varde Kommune har i samarbejde med Energinet.dk opstillet en række principper 

om at berøre færrest mulige interesser ved placering af det nye kabel 

mellem Blåbjerg og Endrup. Principperne er beskrevet i det følgende. Forslag 

til underboring på særligt følsomme krydsninger er givet i skemaform her i kapitlet. 

Figur 6 Krydsningen af Varde Å med et kabel vil af hensyn til Natura 2000udpegningen 

og øvrige miljøinteresser foregå ved underboring. 

I forbindelse med udarbejdelsen af den del af tracéet, der går i nordlig-sydlig 

retning mellem Galtho og Station Endrup, har placeringen af kabeltracéet været 

lagt så vidt muligt indenfor den arealreservation, der allerede er vist i Ribe 

Amts regionplan for en ny højspændingsforbindelse mellem Galtho og Station


Endrup. Arealreservationen for luftledningen består af et bælte på 400 m med 

200 m til hver side af linjeføringen. Denne arealreservation fastholdes i planlægningen 

af hensyn til de fremtidige transmissionsbehov. Arealreservationen 

for jordkablet er mindre, i alt et bælte på 300 m omkring jordkablet, og ligger 

så vidt muligt indenfor det førnævnte reservationsbælte for luftledningen. På 

kortene er vist den regionplanlagte arealreservation til det nordsyd-gående ledningsanlæg. 

På kortbilag (bilag 1 og 2) er vist dels linjeføringen i forhold til boliger, væsentlige 

beskyttelsesinteresser og planforhold, dels er linjeføringen vist på ortofoto 

(DDO Land 2006), som er den nyeste luftfotoserie for landområder i Danmark. 

5.2 Placeringsprincipper 

Ved placering af et jordkabel, som for størsteparten af strækningen skal graves 

ned i en åben kabelgrav, er set nærmere på forskellige interesser som natur, boliger, 

forurenede grunde m.v. Arbejdsområdet i anlægsfasen er ca. 15 m bred; 

senere vil der være et 7 m bredt deklarationsareal omkring kablet. 

Forslaget til placering af tracéet tager størst mulig hensyn til: 

• Boliger/sammenhængende bebyggelse i det åbne land 

• Skove som f.eks. Øse Lund og Buddegård Skov 

• Natura 2000-områderne EF-habitatområde nr. 72 Blåbjerg Egekrat, Lyngbos 

Hede og Hennegårds Klitter og EF-habitatområde nr. 77 "Nørholm 

Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde" 

• § 3-beskyttet natur og fredninger 

• Kulturhistoriske vigtige lokaliteter som f.eks. fredede fortidsminder inkl. 

beskyttelseslinjer 

• Drikkevandsboringer 

• Kortlagte forurenede grunde 

• Lavbundsarealer, både af hensyn til anlægsteknik og evt. fremtidig naturgenopretning 

ved vandstandshævning 

• Diverse udpegninger jf. Ribe Amts regionplan og kommuneplaner (skovrejsningsområder, 

større uforstyrrede landskaber, kulturmiljøer, råstofområder, 

eksisterende og planlagte byzoner) 

• Afvejning af alle interesser i forhold til tracéets passage ved råstofinteresseområder


• At der er så få krydsninger med beskyttede diger, veje og vandløb mv. som 

muligt. 

På kortene er der vist forslag til krydsning ved underboringer ved krydsning 

med vandløb, levende hegn og anden natur, mens underboringer ved større veje 

og anden infrastruktur ikke er vist. 

De nævnte interesser er vist på kortene i bilag 1. 

5.3 Gennemgang af strækningen 

I tabellen herunder er en gennemgang af kabeltracéet af det nye højspændingsanlæg, 

som går fra Houstrup Strand/Blåbjerg Plantage øst over til Galtho og 

herefter i nordlig-sydlig retning til Station Endrup i syd. Linjeføringen for kablet 

er vist på kortene i bilag 1 og 2. 

Tabellen angiver områderne, hvor der helt eller delvis er behov for en styret 

underboring af kabeltracéet. Herudover gives der en begrundelse for behovet. 

På de mellemliggende strækninger foreslås kablet gravet, da disse områder 

primært er landbrugsareal. 

Ved en senere detailprojektering af jordkablet bør enkelte krydsninger med naturområder 

og andre interesser beses nærmere i samarbejde med de ansvarlige 

myndigheder. Den biologiske kortlægning, som er gennemført af COWI A/S i 

felten i 2006, har i forbindelse med den nord- sydgående linjeføring haft større 

fokus på placering af luftledninger i naturområderne end kabel. Kortlægningen 

danner dog stadigvæk et passende fagligt grundlag for forslag til linjeføring for 

et kabel, da alle væsentlige naturområder er besigtiget i felten. 

Strækning / 

Sted 

Houstrup 

Strand, klitter 

og klithede 

Blåbjerg Klitplantage 

Nørre Nebel 

Plantage 

Gravet 

kabel 

Styret underboring 

Begrundelse 

x Houstrup Strand, klitter og klitheder indgår i EFhabitatområde 

nr. 72 og er af stor værdi på grund af 

de store sammenhængende klit- og hedearealer. 

Her er en underboring krav fra Skov- og Naturstyrelsen 

i forhold til habitatdirektivet. 

Underboringen skal udføres, så der ikke er noget af 

habitatområdet, der bliver berørt af kabelføringen 

hverken i anlægs- eller driftsfasen. Der bør udvises 

særlig agtpågivenhed ved passage af De Blå Søer 

og evt. underboring, hvis de berøres. 

x Blåbjerg Klitplantage er en delvist forstyrret plantage 

med hedeområder og nåletræer, primært bjergfyr. 

Kablet forventes nedgravet hele vejen 

x En mindre plantage domineret af bøgetræer i forskellige 

aldre. Jordkablet kan ved detailprojektering 

blive lagt, så deklarationsbæltet ikke ligger på plantagearealet. 

Lunde x Tracéet ledes gennem et kulturhistorisk interessant 

område med marksystemer, der stammer fra den


Strækning / 

Sted 

Eng ved 

Skjedsbøl 

Enge omkring 

Kovadsbæk 

syd for Rævehøje 

Mellem Kovadsbæk 

og 

Malle 

Gravet 

kabel 


Begrundelse 

tidligste jernalder. Skelvoldene eksisterer kun som 

farveforskelle i jorden. Desuden berøres et fundsted 

med keramik og flint. 

x Engområdet er § 3-beskyttet; der er ikke fundet 

sjældne arter. Der vil blive gravet en kabelrende 

gennem engen og være køreveje m.v., i alt en anlægsbredde 

på ca. 15 m. I anlægsfasen vil dette 

betyde en fjernelse af engområdet i dette bælte, 

som kan retablere sig igen, når jordlagene er lagt 

tilbage, og arbejdet er færdigt. Det vurderes, at påvirkningen 

er relativ kortvarig, da engplanterne hurtigt 

kan indvandre igen efter anlægsarbejdet. 

x I ådalsområdet omkring Kovadsbæk ligger et kompleks 

af græssede næringsfattige enge, hedeområder, 

moser med pilesump og starsump samt mindre 

vandhuller. Nærved ligger adskillige gravhøje, kaldet 

Rævehøje. Enge, moser, heder og gravhøjene 

er alle beskyttede, og naturområderne er værdifulde. 

Krydsningen af Kovadsbæk ådal i de våde partier 

samt i de næringsfattige skrænter med hedevegetation 

vil have en negativ effekt. Krydsningen skal 

derfor ske med en underboring af kablet i hele ådalens 

bredde. 

x Fra Kovadsbæk og til Malle skærer tracéet et kulturhistoriske 

interessant område med to fredede 

diger fra blokparceller, udlagt til gårdsrækker langs 

Kovadsbæk og Kvorup Bæk. Tracéet passerer ved 

Hovedvej desuden gennem en af Varde Kommunes 

mest markante højrækker, nemlig højrækken langs 

det gamle vejforløb fra Varde til Tarm. 

Malle Plantage x Malle Plantage er en lidt større plantage, som ligger 

omgivet af landbrugsland og udgør med sin størrelse 

og beliggenhed et vigtigt kerneområde i det åbne 

kulturlandskab. Passagen af Malle Plantage vil ske i 

en afstand af ca. 50 m fra det sydligste hjørne af 

plantagen. 

Horne Kær x x Horne Kær er et stort lavbundsområde i relativt fladt 

terræn, hvor de fleste af arealerne bliver drevet som 

græssede enge med kvæg. Engene er registreret 

som beskyttet natur (§ 3). Engene er betegnet som 

værende af lille naturværdi uden særligt sjældne 

plante- eller dyrearter. Kablet vil blive lagt udenom 

den centrale del af Horne Kær uden for de §3beskyttede 

enge. En direkte gravning i engene undgås 

derfor, men der skal krydses nogle mindre grøfter/vandløb, 

som forventes underboret på ret korte 

strækninger. 

Eng ved Bovnumgård 

x Lokaliteten inkluderer et vandløb og et par mindre § 

3-beskyttede enge med lav naturværdi. Kablet vil gå 

langs den nordlige side af engen nord for vejen, 

hvor vegetationen er meget kulturpræget og med få 

arter. En eventuel påvirkning af naturen vurderes at 

være af mindre betydning.


Strækning / 

Sted 

Gravet 

kabel 


Begrundelse 

Gødsvang x Kulturarvsarealet ved Gødsvang er registreret som 

arkæologisk interesseområde og skæres i den nordligste 

udkant af arealet af tracéet. Det kan bemærkes, 

at man undgår at berøre synsfeltet fra ejendommen 

Johnsgårdsvej 13 ved Gødsvang, som er 

fredet. 

Kybæk x Kybæk har en mindre tilløb, som krydses af kablet. 

Engene omkring Kybæk og selve Kybæk har ganske 

lille naturmæssig værdi, men en underboring af 

Kybæk anbefales alligevel af hensyn til vandmiljøet i 

vandløbet. 

Galtho x Tracéet gennemløber et område nord for Galtho 

udlagt til råstofinteresseområde. Området benyttes 

endnu ikke til indvindingsområde. 

Hodde x Tracéet skærer det sydøstlige hjørne af et kulturarvsareal 

og et bevaringsværdigt kulturmiljø øst for 

Hodde. Kulturarvsarealet dækker en meget vigtig 

landsby fra århundredet før Kristi fødsel. Kulturmiljøet 

inkluderer Hodde landsby, Assenbæk Mølle og 

Letbæk Mølle. Ved den sydlige bred af det gamle 

snoede åløb, hvor tracéet placeres, ligger en boplads 

fra jægerstenalderen. Der skal aftales nærmere 

med Varde Museum om denne krydsning, så der 

tages størst muligt hensyn til kultursporene. 

Varde Å x Her planlægges underboring, da Varde Å er Natura 

2000-område nr. 77, et vigtigt naturområde, lavbundsareal 

og stort vandløb. En underboring vil 

være et krav fra Skov- og Naturstyrelsen i forhold til 

habitatdirektivet. 

Buddegård 

Skov 

Underboringen skal laves, så den kan håndtere 

hensyn til en mulig naturgenopretning af Varde Å i 

2007 og frem jf. Snæbelplanen ved Skov- og Naturstyrelsen 

m.fl. En koordinering af de to anlægsprojekter 

skal gennemføres v. Energinet.dk og Lindet 

Statsskovdistrikt. 

x x Den vestlige del af Buddegård Skov påvirkes af 

kabelgravningen, hvorfor en underboring er at foretrække. 

Da hovedpartiet af skoven (mod øst) ikke 

rammes, er et gravet kabel også en mulighed. Kablet 

kan evt. lægges i en skovvej. 

Ansager Kanal x Underboringen her skal afvente eventuelle ændringer 

på kanalen i forbindelse med Varde Ågenopretningen 

jf. Snæbelplanen ved Skov- og Naturstyrelsen 

m.fl. i 2007. En koordinering af de to 

anlægsprojekter skal gennemføres v. Energinet.dk 

og Lindet Statsskovdistrikt. 

Øse Lund / 

Holme Å 

x Væsentlige naturinteresser. Underboring under 

Holme Å/Øse Lund er planlagt af hensyn til de store 

og følsomme naturværdier. 

Nørbæk x Underboring foreslås under Nørbæk af hensyn til 

vandløbet og nærliggende § 3-beskyttede enge.


Strækning / 

Sted 

Enge ved Biltoft 

Skonager Lilleå 

Lavbundsarealer 

ved Gunderup 

og Jyllerup 

Hinkbøl og 

Omme 

Gravet 

kabel 


Begrundelse 

x Lokaliteten inkluderer et § 3-beskyttet engområde, 

der er af lav naturkvalitet. Det vurderes, at påvirkningen 

er relativ kortvarig, da engplanterne hurtigt 

kan indvandre igen efter anlægsarbejdet. 

x Underboring foreslås ved passage af Skonager Lilleå. 

Underboringen vil ske på et smalt sted mod øst 

for både at gøre underboringen så kort som muligt 

og af hensyn til naturinteresserne. 

x Lavbundsarealer, der er § 3-beskyttede enge med 

lav naturværdi. Det vurderes, at påvirkningen er 

relativ kortvarig, da engplanterne hurtigt kan indvandre 

igen efter anlægsarbejdet. 

x Tracéet ledes hen over et areal, hvor der er kulturhistoriske 

interesser i form af registreret spor af et 

digevoldssystem (dvs. et dyrkningssystem fra den 

ældre jernalder) og efterfølgende fredede jord- og 

stendiger i forbindelse med de to landsbyer Hinkbøl 

og Omme. Her foreslås underboring af hensyn til at 

mindske påvirkningen af digerne m.v.


6 Biologisk mangfoldighed, flora og fauna 

Kabelanlægget kan påvirke vilde planter, dyr og naturområder både i anlægs- 

og driftsfasen: 

• Levesteder fjernes, formindskes eller påvirkes: Når der nedgraves kabler i 

naturområder, fjernes levesteder for dyr og planter. Når der køres, graves 

og oplægges jord under anlægsarbejdet kan dette markant ændre leveforholdene 

for dyre- og plantelivet i området. Anlægsarbejdet kan desuden 

forstyrre dyr, som er sårbare overfor forstyrrelser i f.eks. yngleperioden. 

• For særlige typer af natur vil en gennemgravning i anlægsfasen betyde 

uoprettelige skader på naturen. Dette gælder bl.a. større vandløb, hedearealer, 

overdrev og værdifulde vådområder. Her er det nødvendigt at anlægge 

kablet ved underboring, som friholder naturen for påvirkninger i anlægsfasen. 

• Fragmentering: Sammenhængende naturområder splittes op, hvorved vilde 

dyrs og planters spredningsmuligheder formindskes. 

• Dræning: Midlertidig dræning kan true vådområder og deres natur, hvis 

dræningen sker i sommerperioden og varer flere uger. Dræningen ændrer 

jordbunden og fugtigheden, og karakteristiske arter for moser og enge forsvinder. 

Ved nedgravning af kabler vil ovenstående påvirkninger være midlertidige. Når 

anlægsarbejdet er overstået, vil den tidligere tilstand i naturområderne i de fleste 

tilfælde genskabes ved naturlig biologisk indvandring over en periode, hvis 

længde afhænger af den pågældende naturtype, af forstyrrelsens varighed samt 

af om jordbunden og dens vandmætning kan retableres, som den var. 

Undtagelsen er dog, at i skove vil der være restriktioner på beplantningens 

sammensætning af hensyn til roddybden, da dybe rødder ikke er foreneligt med 

kabelanlæg af hensyn til evt. beskadigelse af kablet ved stormfald. Ledningstracéet 

vil derfor typisk fremstå som et bælte i skoven med en anderledes og 

lavere beplantning. Bredden af bæltet reguleres af det deklarationsareal, der 

udlægges over tracéet. Ved passage af Blåbjerg Plantage, som er den væsentligste 

større skovstrækning, der passeres, er tracéet lagt, så det helt overvejende 

ligger i eksisterende brandbælter samt skovveje.


Kabeltracéet er valgt under størst mulig hensyntagen til miljø og samfund, og 

således at ovenstående problemstillinger minimeres. Det er dog ikke muligt helt 

at undgå at krydse beskyttede eller værdifulde naturområder. 

Ved passage af vandløb, værdifulde vådområder, læhegn etc. anvendes styrede 

underboringer, hvor der ikke er behov for grundvandssænkning, og hvor naturen 

påvirkes minimalt. Konkret foreslås det, at alle læhegn underbores, når de 

er 4 m eller derover, samt når de er flerrækkede. Ud over læhegn, der lever op 

til disse kriterier, passerer kabeltracéet også andre læhegn. Om der evt. skal laves 

yderligere underboringer under nogle af disse, bør man beslutte ved en feltbesigtigelse 

udført af bygherre. (Se envidere Natura 2000-konsekvensvurderingen.) 

Ved passage af øvrige naturområder i det åbne land vil vegetationen 

genskabes efter en kortere periode, typisk indenfor få år på langt de fleste 

lokaliteter. 

Ved underboring bliver man af tekniske årsager nødt til at føre de enkelte ledere 

med en indbyrdes afstand på op til 5 m. Herved øges magnetfeltet omkring 

kablet betydeligt. Den eventuelle påvirkning af dette forøgede magnetfelt på 

fisk og andre dyrearter, der er særligt strengt beskyttede i henhold til habitatdirektivet, 

er vurderet i Natura 2000 konsekvensvurderingen (Energinet.dk, 

2007). 

I kapitel 5 er gennemgået kabeltracéets passage af de enkelte naturområder, 

samt hvor der anbefales udført underboringer. 

Kablets passage af en nyrejst skov nord for Klinting vil eventuelt kunne betyde 

en dræning af vandhuller, der er egnede til ynglende padder. Hensynet til vandhullerne 

håndteres i detailprojekteringen. Ved behov etableres erstatningsvandhuller. 

Også disse hensyn er nærmere beskrevet i Natura 2000konsekvensvurderingen.


7 Befolkningen og menneskers sundhed 

I anlægsfasen vil der forekomme væsentlige gener for naboer til anlægget i 

form af støj, støv, visuelle effekter, barriereeffekt og trafik skabt af anlægsarbejdet. 

På den enkelte lokalitet vil dette dog være af kort varighed (få uger). 

Der vil ikke forekomme hørbar støj fra jordkablet i driftsfasen, selv ikke lige 

over tracéet. 

Kabelstationen vil medføre en vis støj fra reaktoren. Erfaring fra en tilsvarende 

station i Blåvand viser, at støjen ikke kan høres ca. 50 m fra stationen. 

På grundlag af oplysninger om støjen fra reaktoren er støjbelastningen i omgivelserne 

beregnet under antagelse om plant terræn. De beregnede støjniveauer 

er: 25m: 38 dB(A), 50 m: 31 dB(A). Det skal understreges, at støjbestemmelsen 

er udført med mindst 5 dB's ubestemthed. 

Baggrundsstøjniveauet i plantagen forventes at ligge på 30-40 dB(A). I afstanden 

50 m og derover vil støjen fra kabelstationen vanskeligt kunne høres. 

Det vurderes ikke, at kabelanlægget vil have væsentlige negative konsekvenser 

for rekreative interesser undtagen kortvarigt i anlægsfasen. 

Der dannes magnetfelter omkring elektriske ledninger, og således også omkring 

jordkablet. Jo tættere de enkelte ledere ligger på hinanden, jo mere ophæver 

magnetfeltet fra de enkelte ledere hinanden.


5 

4 

3 

2 

1 

0 

Feltstørrelse 

(mikro Tesla) 

150 kV landkabel fra Horns Rev B 

Max. belastning 

Halv belastning 

-50 -40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40 50 

Vinkelret afstand fra tracemidte (meter) 

Figur 7. Magnetfelter for et 150 kV jordkabel, hvor de tre ledere lægges i trekantformation 

i en dybde på ca. 1,3 m. Magnetfeltet er beregnet for en afstand 

af 1 m over jorden. 

Teknisk set er det ikke alle steder muligt at lægge lederne i trekantformation. 

På nogle strækninger er det nødvendigt at lægge lederne ved siden af hinanden i 

en afstand af ca. 0,3 m. Magnetfeltet bliver da som vist nedenfor. 


(mikro Tesla) 

16 

12 

8 

4 

0 




-50 -40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40 50 


Figur 8. Magnetfelter for et 150 kV jordkabel, hvor de tre ledere lægges i flad 

forlægning med en indbyrdes afstand på 0,3 m og i en dybde på ca. 1,3 m. 

Magnetfeltet er beregnet for en afstand af 1 m over jorden. 

Som ovenstående figurer viser, falder feltstyrken hurtigt med afstanden til jordkablet.


Endelig er det ved underboring nødvendigt at føre de enkelte ledere hver for sig 

med en indbyrdes afstand på op til 5 m. Dette giver magnetfelter som vist på 

nedenstående figur. Ved underboringer kan afstanden dog blive mindre og 

magnetfeltet mindskes da i forhold til det på figuren viste. 


(mikro Tesla) 

80 

60 

40 

20 

0 




-50 -40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40 50 


Figur 9. Magnetfelter for et 150 kV jordkabel, hvor de tre ledere bores parallelt 

med en indbyrdes afstand på 5 m og i en dybde på ca. 1 m. Magnetfeltet er beregnet 

for en afstand af 1 m over jorden. 

Underboring anvendes kun ved passage af større veje, jernbaner, vandløb, værdifulde 

naturområder etc. 

Der findes ikke sikker viden om magnetfelters påvirkning af menneskers sundhed, 

og der er derfor heller ikke nogen alment gældende grænseværdier. Svenske 

Kraftnätt, det svenske systemansvar, har vedtaget en magnetfeltpolicy, som 

gælder, når der bygges nye højspændingsledninger. Den indebærer, at der ikke 

må være magnetfelter større end 0,4 mikro Tesla beregnet som årsmiddelværdi 

ved boliger nær ledningerne, som udtryk for en forsigtighedspolitik. I Norge 

arbejdes med et tilsvarende "udredningsniveau" på 0,4 mikro Tesla i middelværdi 

for boliger svarende til, at man skal undersøge mulighederne for reduktion, 

hvis værdien overskrides. 

Vurdering af magnetfelternes størrelse ved nærliggende boliger må vurderes 

konkret i forhold til den aktuelle placering af kablets ledere. Det er derfor vigtigt 

under anlægsfasen at optegne, hvorledes lederne placeres i jorden. Sundhedsstyrelsens 

anbefalinger om ikke at placere børneinstitutioner i nærheden af 

nye højspændingsanlæg bør desuden følges i den kommunale planlægning. 

ICNIRP (International Commission for Non-Ionising Radiation Protection), der 

samarbejder med WHO, har beskrevet et sæt vejledende grænseværdier, der for 

offentligheden er på 100 mikro Tesla og for eksponering på arbejdspladsen er


på 500 mikro Tesla. Disse skal beskytte mod kendte akutte virkninger, som forekommer 

ved felter større end dem, der normalt ses ved højspændingsanlæg. 

I Danmark har Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe vedrørende ikke-ioniserende 

stråling fra 1993 konkluderet, at der ikke er videnskabeligt grundlag for at fastsætte 

grænseværdier for magnetfelteksponering fra højspændingsanlæg eller at 

ændre reglerne for afstand til de eksisterende anlæg. Denne vurdering står stadig 

ved magt. 

For nyanlæg har Sundhedsstyrelsen anbefalet, at man, ud fra et forsigtighedsprincip, 

tilstræber at undgå linjeføringer af vekselstrøms-højspændingsanlæg 

tæt på bebyggelser. Begrebet "tæt på" beror på en pragmatisk sammenligning 

med gennemsnitlig udsættelse for magnetfelter i hjem med almindelige elektriske 

installationer. 

Energinet.dk's forsigtighedsprincipper i forhold til magnetfelter og sundhedsrisiko 

er: 

• at sikre at alle aktører - operatører, myndigheder og offentligheden er informeret 

om de mulige risici, vidensgrundlaget og usikkerheden samt mulighed 

for at imødekomme risikoen 

• at fremme den nødvendige forskning for at nedbringe usikkerheden 

• offentlig høring omkring placering af anlæg. 

Ud fra ovenstående informationer vurderes magnetfeltet fra jordkablet ikke at 

udgøre nogen sundhedsrisiko for ophold over eller i nærheden af jordkablet eller 

for boliger. Yderligere information findes i baggrundsrapporten "Magnetfelter 

fra Højspændingsanlæg. Viden om virkning på mennesker" (Energinet.dk, 

2006) som findes på www.energinet.dk.


8 Jordbund 

I forbindelse med fastlæggelsen af kabeltracéet er der indhentet oplysninger fra 

det tidligere Ribe Amt om lokaliteter, hvor der er konstateret jordforurening. 

Tracéet er herefter lagt således, at disse lokaliteter ikke berøres. 

Når der graves rende til kabelet, vil der være risiko for at støde på forurenet 

jord stammende fra tidligere aktiviteter, som ikke er omfattet af ovenstående 

kortlægning. Da tracéet går uden om byområder og arealer med tidligere kendte 

potentielt forurenende aktiviteter, vurderes risikoen for at støde på forurening 

som ringe. 

Hvis der stødes på jordforurening i anlægsfasen, skal arbejdet stoppes, og Varde 

Kommune kontaktes. Bortskaffelse af forurenet jord kan kun ske efter anvisning 

fra Varde Kommune. 

I anlægsfasen er der risiko for, at der kan blive spildt olie eller brændstof fra 

entreprenørens maskiner eller køretøjer. Der vil derfor i udbudsmaterialet blive 

stillet krav til håndtering og opbevaring af olie og brændstof. Det vurderes, at 

eventuelle spild vil omfatte forholdsvis små mængder, der hurtigt kan fjernes 

efter kommunens anvisning. 

Hvor der arbejdes i naturområder med fugtig bund, som ferske enge eller moser, 

er det særligt vigtigt, at jordbundsforholdene - og fugtighedsforholdene i 

jorden - genskabes efter afslutningen af anlægsarbejdet. Kun derved gives der 

mulighed for genskabelse af det oprindelige dyre- og planteliv.


9 Vand 

Der kan enkelte steder være behov for dræning af områder med fugtig bund, 

som ferske enge eller moser, under anlægsarbejdet. Der er dog kun behov for 

dræning indtil 2 m under terræn og kun i korte perioder på op til 1,5 uge. Når 

anlægget er etableret, får grundvandet lov til at stige igen til det normale niveau. 

De steder, hvor det bliver aktuelt med midlertidig dræning, kan det grundvand, 

der bortledes fra kabelgraven, indeholde opløst jern, som ved iltning danner 

okker. Det okkerholdige vand vil blive udledt på jorden, hvorved okkeren vil 

afsættes på jordoverfladen eller på vegetationen. Herved vil eventuelt okkerindhold 

være fjernet, inden vandet når frem til grøfter og vandløb, hvor det kan 

være skadeligt for faunaen, især fisk. Dette vil blive styret af krav i udbudsmaterialet. 

Hvis grundvandet midlertidigt skal sænkes i forbindelse med arbejder i eller 

nær ved forurenede arealer, kan det være med til at sprede forureningen med 

grundvandet. Sådanne arbejder samt bortledning af oppumpet, forurenet drænvand 

kan derfor kun foregå efter tilladelse fra Varde Kommune. Der kan blive 

stillet krav om rensning af vandet, inden det udledes til søer eller vandløb. 

Ved kablets passage af vandløb og større vådområder sker dette ved underboring 

af kablet. Herved undgås påvirkning af overfladevandet. 

I anlægsfasen er der risiko for, at der kan blive spildt olie eller brændstof fra 

entreprenørens maskiner eller køretøjer. Der vil derfor i udbudsmaterialet blive 

stillet krav til håndtering og opbevaring af olie og brændstof. Det vurderes, at 

eventuelle spild vil omfatte forholdsvis små mængder, der hurtigt kan fjernes 

efter kommunens anvisning. Dette vurderes derfor ikke at udgøre en trussel 

mod vandindvindingsinteresser. 

Der er ikke risiko for udvaskning af forurening fra selve kablet, i modsætning 

til luftledninger og master, der giver en lille udvaskning af metaller. 

Etableringen af jordkablet vurderes således ikke at have negativ effekt på kvaliteten 

af overfladevand eller grundvand.


10 Luft og klimatiske faktorer 

Anlægsarbejdet forårsager luftforurening fra entreprenørmaskiner og køretøjer, 

som stammer fra motorernes afbrænding af olie og benzin. De forurenende 

stoffer er især kvælstofilter, kuldioxid, kulmono-oxid, kulbrinter og partikler. 

Disse forureninger er dog generelle for entreprenørarbejder og vil ikke give lokale 

gener. I lyset af, at højspændingsanlægget skal ilandføre og nyttiggøre 

strøm fra vedvarende energi fra havmøllepark Horns Rev 2, er emissionerne 

minimale i forhold til de emissioner, der ellers vil opstå ved anvendelse af fossile 

brændstoffer (kul, olie og gas). 

Entreprenørarbejdet kan forårsage lokale støvgener i tørre perioder. Dette kan 

reduceres ved sprinkling af arbejds- og kørearealer i tørre perioder. 

Kabelstation Blåbjerg vil indeholde SF6 (svovlhexafluorid), en højisolerende, 

inaktiv luftart, som er en kraftig drivhusgas. Ved arbejder på anlægget vil SF6gassen 

blive aftappet på flasker og genanvendt efter gældende regler. Der vil 

ikke være udslip i forbindelse med driften. Energinet.dk har etableret en procedure 

for vedligehold med henblik på at minimere tabet af gas mest muligt. 

Mindre tab kan forekomme i forbindelse med uheld.


11 Materielle goder 

I anlægsfasen vil der forekomme gener for erhvervsmæssig brug af arealerne, 

herunder specielt landbrug. 

I driftsfasen pålægges arealet i et 7 m bredt bælte over kablet servitutrestriktioner, 

således at lodsejere vil opleve en begrænsning i deres råderet over jorden. 

Erstatningsbeløb for denne begrænsning er udmålt og aftalt jf. Landsaftalen. De 

her nævnte priser er 2006- priser, der reguleres aktuelt. Når der anlægges nye 

150 kV-jordkabler på landbrugsjord, ydes der erstatning på 22,90 kr. pr. løbende 

m. Der er et grundbeløb på 3.643 kr., som indeholder 100 m jordkabelanlæg. 

Når der pålægges et deklarationsareal, ydes en erstatning på 2,60 kr. pr. m 2 . 

Derudover gives der erstatning for skader på jordens struktur, afgrøder, midlertidige 

ulemper m.v. 

Jordkablet passerer gennem et område ved Galtho samt tæt forbi to andre områder 

ved henholdsvis Hodde og Hjortkær, der alle er udlagt som råstofområde 

("øvrige råstofområder"), ifølge tidligere Ribe Amts regionplan 2016. Områderne 

er endnu ikke aktive råstofgrave. Inden for disse områder er der sket en 

foreløbig geologisk vurdering, men der er ikke gennemført en kortlægning. Råstoffernes 

art, mængde og kvalitet er derfor ikke nærmere belyst. De nævnte 

råstofområder er vist på figur 5. 

Hensigten med udpegningen som "øvrige råstofområder" er, at disse arealer 

ikke må udlægges til andre formål før forekomsterne er udnyttet. Regionplanens 

retningslinie 16.2 lyder: " Indenfor råstofinteresseområderne, …., må der 

ikke udlægges areal til formål, som kan være til væsentlig hinder eller gene for 

fremtidig råstofindvinding." 

Som sagt passerer jordkablet kun det ene af de tre udlagte råstofområder, det 

som ligger ved Galtho. Her er der valgt at fastholde en linjeføring for jordkablet, 

da en omtracering vil være problematisk for andre interesser, herunder natur, 

boliger og lavbundsarealer. Varde Kommune vurderer også, at det ikke være 

oplagt at foretage egentlig råstofudvinding i det område, som krydses, da der 

her allerede er udlagt lavbundsarealer i henhold til regionplanen samt er §3beskyttet 

natur som f.eks. vandløb, der ikke må fjernes i forbindelse med udnyttelse 

af området til råstoffer. 

Placering af jordkablet i det viste trace ved Galtho vil betyde en indskrænkning 

i muligheden for at udnytte råstofområdet. Hvorvidt dette vil udløse krav om


erstatning, er ikke undersøgt i denne sammenhæng. Kommuneplantillægget er 

på dette punkt i strid med nævnte retningslinie. En dialog med regionsrådet vil 

derfor være nødvendig i denne sammenhæng.


12 Landskab 

De visuelle følgevirkninger af en kabelnedlægning fra Blåbjerg til Endrup vurderes 

at være minimale. Kablet skal dog føres i et tracé, der i videst muligt omfang 

viger uden om lovmæssigt beskyttede naturområder, byer, fortidsminder, 

skove, diger, veje og vandløb. Hvorledes dette opnås er beskrevet i kapitel 5. 

Nedgravningen af kablet berører et 15 meter bredt tracé, som vil være synligt i 

anlægsfasen. Det vil imidlertid blive retableret og for det meste ikke være synligt 

i landskabet efter få år. I Blåbjerg Klitplantage øst for kabelstationen følger 

tracéet helt overvejende eksisterende veje og brandbælter. Det kan dog nogle 

steder være nødvendigt at fælde eksisterende træer, hvor bevoksningen efterfølgende 

vil være lavere og af en anden karakter end den omkringliggende 

plantage. Dette vurderes ikke at være til gene for de rekreative interesser eller 

væsentligt at påvirke den visuelle oplevelse af plantagen. 

Af nye synlige anlæg vil der kun være kabelstationen ved Blåbjerg. Denne placeres 

i Blåbjerg Klitplantage i en tæt bevoksning på et sted, hvor den er mest 

muligt skjult for indsyn. Kabelstationen vil med den valgte placering ikke kunne 

ses fra heden, fra stierne langs plantagens afgrænsning ud mod heden, fra 

Blåbjerg eller fra Tuttesbjerg. Bygningen placeres i en eksisterende bevoksning 

af nåletræer af ældre dato på op til 15 meters højde, der vil kunne skjule stationen. 

Kabelstationsbygningen vil kunne ses dér hvor der laves hul i den tætte 

bevoksning langs lokalplanområdets periferi for at muliggøre adgang under anlægsarbejdet. 

Denne gene er dog kun synlig for befolkningen, der færdes langs 

de offentlige skovveje og stier ved lokalplanområdet indtil den afskærmende 

beplantning er vokset op igen. Lokalplanen stiller krav om genetablering af tæt 

afskærmende beplantning langs lokalplanområdets periferi. Beplantningens 

sammensætning aftales med Statsskovdistriktet. Den eksisterende beplantning 

bør bevares i videst muligt omfang. 

For at sløre stationen yderligere fastsætter lokalplanen, at stationen skal holdes 

i farverne mørkegrå og sort, og have en maksimal højde på 8,5 meter. Udendørs 

permanent lys vil ikke være tilladt, og udsendelse af lys om natten vil kun kunne 

forekomme ved et meget sjældent forekommende tilsyn i mørke. Miljømæssig 

vurdering af kabelstationen findes i "Miljøvurdering af forslag til lokalplan 

nr. 8 for kabelstation i Blåbjerg Klitplantage" (Varde Kommune, 2007). Visualisering 

af kabelstationen er vist nedenfor.


Figur 10. Visualisering af kabelstation til betjening af to kabelsystemer i Blåbjerg 

Klitplantage.


13 Kulturarv 

Kabeltracéet er valgt, så det ikke berører fredede fortidsminder og deres beskyttelseszoner, 

kirker samt fredede og bevaringsværdige bygninger /bymiljøer. 

Linjeføringen berører kun enkelte jord- og stendiger samt registrerede fortidsminder. 

Ved sådanne passager vil udbudsmaterialet indeholde krav om underboring 

eller om retablering efter anlæg. 

Anlægsarbejderne vil med stor sandsynlighed støde på nye arkæologiske fund, 

herunder slaggegrubeovne til udvinding af jern fra myremalm, som i særlig 

grad karakteriserer Varde Bakkeø. Vest-øst jordkablet skærer bl.a. nordkanten 

af kulturarvsarealet ved Gødsvang, hvor der er særlig stor sandsynlighed for at 

støde på nye arkæologiske fund. 

Udbudsmaterialet vil indeholde krav om samarbejde med det lokale museum 

med ansvar i henhold til museumsloven. Det vil bl.a. dreje sig om krav om forudgående 

planlægning før passage af særligt følsomme områder og krav om 

advisering, samarbejde og evt. stop af arbejdet, hvis anlægsarbejdet støder på 

nye arkæologiske fund.


14 Afværgeforanstaltninger og overvågning 

De væsentligste afværgeforanstaltninger ligger i selve valget af kabeltracéet, 

hvor der er valgt en linjeføring, der påvirker miljø og samfund mindst muligt. 

I anlægsfasen vil der være forstyrrelser af dyrelivet i området; i forhold til de 

særligt strengt beskyttede dyrearter på habitatdirektivets bilag IV er afværgeforanstaltninger 

for disse nærmere beskrevet i Natura 2000konsekvensvurderingen, 

se referencelisten. 

Kablets passage af en nyrejst skov nord for Klinting vil eventuelt kunne betyde 

en dræning af vandhuller, der er egnede til ynglende padder. Hensynet til vandhullerne 

håndteres i detailprojekteringen og evt. ved at der udføres underboring. 

Ved behov etableres erstatningsvandhuller. 

Ved detailprojekteringen af kabeltracéet og depotpladser skal der yderligere 

tages mest mulig hensyn til sårbare naturområder, jf. bemærkningerne i tracégennemgangen 

i kapitel 5. 

Ved kablets passage nær boliger bør lederne placeres i trekantformation ud fra 

et forsigtighedsprincip, da magnetfeltet er mindst ved denne forlægning. Optegnelse 

over kablets aktuelle forlægning er desuden vigtig for at kunne beregne 

magnetfeltets størrelse ved nærliggende boliger. 

Hertil kommer, at der i udbudsmaterialet til bydende entreprenører vil indarbejdes 

miljøkrav til arbejdets udførelse, der minimerer påvirkningerne mest muligt. 

Der vurderes ikke at være behov for overvågning, udover bygherrens (Energinet.dk) 

overvågning af arbejdets udførelse. 

Varde Kommune er tilsynspligtig i forhold til en del af den lovgivning der skal 

dispenseres for.


15 Referencer 

Energinet.dk, Miljørapport 2006 

Energinet.dk, 2007: Konsekvensvurdering for Natura 2000-områder og arter. 

COWI, april 2007. 

Energinet.dk, 2006: Magnetfelter fra Højspændingsanlæg. Viden om virkning 

på mennesker. 

Ribe Amts regionplan 2016 

Ribe Amt, 2006: Det vestjyske højspændingsnet til havmøllepark Horns Rev 2. 

VVM - Vurdering af Virkning på Miljøet. COWI, september 2006. 

Varde Kommune, 2007: Miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 8 for kabelstation 

i Blåbjerg Klitplantage.


Bilag 1: Kort over forslag til kabeltracé med 

væsentlige planforhold, beskyttelsesinteresser 

m.v.

Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg for transmissionskabel 40








Bilag 2: Kort over forslag til kabeltracé på 

ortofoto (DDO land 2004)

Tillæg til Kommuneplanen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?