Publikationen i pdf-format [1.288 kB] - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

12 Røgfrie sygehuse Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark har arbejdet målrettet på at understøtte indførelsen af røgfrie sygehuse. I maj 1999 arrangerede Netværket en national konference om dette tema. I august samme år nedsatte man en arbejdsgruppe med næsten 40 deltagere fra 25 netværkssygehuse. I løbet af de næste halvandet år udviklede arbejdsgruppen værktøjer og anbefalinger med henblik på implementeringen af et røgfrit sygehus. Gruppens slutprodukter har i løbet af det sidste år været præsenteret og diskuteret for ni forskellige amter, med sygehusledelser, sygehusansatte, amtspolitikere, og forebyggelseskonsulenter. Formålet har været at danne en ramme for fælles diskussioner om konkrete handlingsplaner for sygehusenes indsats og rolle på tobaksområdet. Netværkets definition af et røgfrit sygehus – „Røghuset“ – har i den forbindelse været et godt redskab i dialogen mellem amterne og sygehusene til præcisering og fastlæggelse af mål. Netværket blev etableret i 1999 og omfatter 47 sygehuse i alt. Netværket deltog også som arrangør af workshoppen Sygehusenes rolle i rygeafvænning på Nationalt Center for Rygestop´s seminar i maj 2002, som udmundede i fem konkrete anbefalinger til, hvilken rolle sygehusene bør spille i et samlet regionalt rygeafvænningstilbud. Milepæle At det er vigtigt at udvikle tilbud om rygeafvænning blev første gang fastslået i WHO’s strategi Health for All i 1984. Men budskabet slog ikke igennem. Ti år senere publicerede de engelske forskere Doll og Peto deres undersøgelse Doctors Study, som dokumenterede, at rygning koster mange leveår for den enkelte og har store negative konsekvenser for folkesundheden. Samtidig udkom Middellevetidsundersøgelsen, som viste, at tobak var den afgørende forklaring på, at middellevetiden i Danmark ikke havde udviklet sig så gunstigt som i vore nabolande. Det resulterede i, at 1995 blev udnævnt til rygeafvænningsår, hvilket igen blev til STOP-kampagnen – et samarbejde mellem Tobaksskaderådet, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse. STOP-kampagnen fokuserede målrettet på at hjælpe rygere til at stoppe, hvor tobaksforebyggelsen indtil da især havde satset på at forhindre rygestart og kommunikere, hvor farlig rygning var. Det er især resultaterne fra STOP-kampagnen, som danner grundlag for det fremtidige arbejde på dette område. Opgaven bliver i høj grad at systematisere, implementere og kvalitetssikre rygestoptilbudene i en driftsfase. Venner og forældres ryge- og drikkevaner har stor betydning for de unges vaner. Rygere dyrere for samfundet En undersøgelse fra DSI Institut for Sundhedsvæsen fastslår, at altid-rygere er dyrere for samfundet end folk, der aldrig har røget. Sundhedsomkostningerne ved rygning er opgjort til i alt 30, 4 milliarder kroner per år. Heri er både de direkte og indirekte omkostninger medregnet. Til de direkte omkostninger regner undersøgelsen udgifter i forbindelse med: • primærsektoren, herunder de praktiserende læger • fysioterapi • medicin • hospitalsindlæggelse • skadestue og ambulant behandling. Og til de indirekte omkostninger er der udgifter i forbindelse med: • sygelighed • førtidspension • rehabilitering • tabte arbejdsår (ved dødsfald) Vital · 2002 · nr. 3 Foto: Mikkel Østergaard / BAM
▲ Målet er, at alle borgere i et amt skal kunne benytte sig af tilbudet om rygestop, der skal med andre ord være bredde i tilbudene, lige fra den minimale intervention i form af selvhjælpsmateriale, materiale om telefonrådgivning og netbaseret rådgivning til mere specialiserede tilbud for rygere med særlige behov. Unge, gravide rygere og socialt udsatte grupper er fx vanskelige at nå via almindelige kanaler. Ligesom en stor del af det eksisterende materiale om rygeafvænning ikke kan bruges af mennesker, som ikke kan læse og skrive. Tid til forankring – Siden 1995 er der uddannet mere end 2.300 rygestopinstruktører, heriblandt mange sygeplejersker, apoteksassistenter og jordemødre, fortæller Poul Tværmose. – Rygestopinstruktørerne er både menneskeligt engagerede og fagligt kvalificerede og en stor ressource at kunne trække på. Det store spring sker ved, at deres indsats forankres i de systemer, de er en del af. Så kan det være, at vi når frem til flere regionale modeller, men det er underordnet, bare det fungerer i praksis. Derudover skal flere inddrages i arbejdet med rygestop, og her bliver det vigtigt at få de praktiserende læger med. I mange amter er det vanskeligt at få praktiserende læger til at henvise patienter til tilbud om rygeafvænning. Eller som Poul Tværmose udtrykker det: – Der sker vældigt meget i sygehussektoren og vældigt meget i amternes forebyggelsesorganisationer. Men der sker vældigt lidt i primær praksis. Det bliver vi nødt til at gøre noget ved. Andre udfordringer består i at kvalitetssikre de forskellige tilbud om rygestop, ligesom der generelt er behov for en bedre markedsføring af tilbuddene. – Tilbud om rygeafvænning skal være synlige, regelmæssige og billige, så det bliver nemt for den enkelte borger at finde og benytte, lyder Poul Tværmoses kommentar til den side af sagen. Rådgivning og støtte Stoplinien Tlf. 80 31 31 31 – gratis rådgivning for alle landets borgere. Mandag – fredag kl. 13-16, onsdag tillige mellem kl. 16 og 20. På dette nummer kan du hele døgnet bestille gratis materialer om rygestop. www.drstop.dk Her kan du bl.a. få lagt et personligt rygestop-program, teste din motivation, stille spørgsmål til Dr. STOP, få krisehjælp eller læse om gevinsterne ved rygestop. Anbefalinger om organisering af rygestop I en ny rapport fremlægger Nationalt Center for Rygestop en række anbefalinger til organiseringen af fremtidens rygestopindsats – baseret på det omtalte seminar om fremtidens rygeafvænning. Over hele landet skal der være en bred vifte af tilbud om rygeafvænning til borgere og patienter – både i sundhedsvæsenets regi og på arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner osv. Sygehusene bør have en overordnet tobakspolitik, som sikrer, at hverken patienter eller pårørende møder røg på sygehuse, ligesom sygehusene bør sikre, at der som led i patientforløbet systematisk tilbydes rådgivning om rygestop til alle rygere, der behandles på sygehus (se boks s. 12). I forhold til gravide anbefales bl.a. en bedre uddannelse af jordemødre og intensiveret forskning i, hvordan man bedst hjælper gravide med at kvitte tobakken. Fremtidens rygeafvænning i Danmark – Rapport fra Rygestop-seminar afholdt den 28.maj 2002 i København Andel storrygere i forhold til Folkesundhedsprogrammets mål (pct.) 20 18 16 14 12 10 8 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 Kilde: PLS Consult og Gallup A/S for <strong>Sundhedsstyrelsen</strong>, Danmarks Lungeforening, Hjerteforening og Kræftens Bekæmpelse Vital · 2002 · nr. 3 13
Page 1 and 2: Tema: Rusmidler og tobak 3· oktobe
Page 3 and 4: Rus og realiteter Danske unge har r
Page 5 and 6: man forfølger de mål, vi har. - D
Page 7 and 8: get blandt stofmisbrugere. Kun få
Page 9 and 10: ▲ 1970erne, men det har ændret s
Page 11: Efter 15 år med en gradvist øget
Page 15 and 16: summer sig op Det viser rapporten U
Page 17 and 18: anche Festmiljøet kan selv gøre e
Page 19 and 20: lig for den opmærksomhedsskabende
Page 21 and 22: - Vi begynder med børnene En dansk
Page 23 and 24: Flere cigaretter og øl Et samarbej
Page 25 and 26: åde guld Genstandsgrænserne er la
Page 27 and 28: arbejdstiden Af journalist Karl Jac
Page 29 and 30: de unge at drikke fornuftigt. En ge
Page 31 and 32: SSP-samarbejde. Samtidig er han eks
Page 33 and 34: NB Læsestof Kronisk obstruktiv lun
Page 35 and 36: gangsordninger af hensyn til afsæt

Publikationen i pdf-format [1.288 kB] - Sundhedsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?