Publikationen i pdf-format [1.288 kB] - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Tabel 2.1.2.1. Den procentvise andel af de 16-24-årige, der i 2000 angiver at have prøvet et eller flere af de forskellige illegale stoffer inden for sidste måned, sidste år og nogensinde. (n=1786). 8 45 40 35 30 25 20 15 10 0 Sidste måned Sidste år (sidste måned medregnet) Nogensinde * Kategorien "Andre" stoffer, dækker GHB, diverse lægemidler m.m. ** En sammenlagt kategori omhandlende "brugt et andet illegalt stof end hash" Hash prøvet Amfetamin Kokain Psilocybinsvampe Ecstasy LSD Heroin Andre stoffer* "hårde" stoffer i alt** Kilde: Narkotikasituationen i Danmark; Årsrapport til det europæiske overvågningscenter for narkotiske og narkotikamisbrug, EMCDDA, 2001 Danskernes alkoholvaner er dyre for samfundet Storforbrugerne af alkohol koster det danske samfundet mellem godt otte og 12 milliarder kroner om året. Udsvinget har at gøre med, hvordan man beregner omkostningerne ved produktionstab i forbindelse med død, ulykker, pension mv. Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der har foretaget analysen, og i følge den fordeler omkostningerne sig således: Sundhedsomkostninger 3 milliarder Herunder: • indlæggelser på sygehus, • ambulant behandling, • skadestuebesøg, lægebesøg, medicin mm. Færdselsulykker 1,5 milliarder Kriminalitet 1 milliard Sociale omkostninger 1,3 milliarder Herunder plejehjem, hjemmepleje, forsorgshjem, anbringelser af børn og unge, forebyggelse blandt børn og unge. Produktionstab mellem 1 milliard og godt 4 milliarder Herunder: • dødsfald (0,4 – 1,5 milliarder) • førtidspension (0,4 – 1,6 milliarder) • sygefravær (490 millioner) • kontanthjælp 0,2 – 0,7 milliarder) Økonomiske gevinster for samfundet Udgifterne i forbindelse med storforbrug af alkohol skal holdes op mod de samfundsøkonomiske gevinster ved et moderat alkoholforbrug. Dem har Indenrigs- og Sundhedsministeriet gjort op til mellem 1,3 og 1,8 milliarder kroner. Gevinsterne beregnes ud fra blandt andet undgået behandling hos læger, speciallæger og på sygehuse, især fordi et moderat forbrug formodes at forebygge blodpropper og hjerte-karsygdom. Af samme grund er der en produktionsgevinst i form af mindre sygefravær. Ifølge Danmarks Statistik var statens provenu på alkoholafgifter i 2000: 1755,5 milioner kroner. % 80 70 60 50 40 30 20 10 Alkoholforbrugets relative fordeling på alkohol- sorter, omregnet til 100% alkohol, 1960-1999 0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 EU overvåger narkotikamisbrug Øl Vin Spiritus Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug EMCDDA blev oprettet i 1993. Det skete i forbindelse med et fælles ønske i EU om en forebyggende indsats på området. Centret overvåger forbruget og samler oplysninger om narkotika og narkotikamisbrug i medlemslandene til brug for et fælles overblik og politiske beslutninger og planlægning. Centret ligger i Lissabon og udarbejder hvert år en rapport om status, udvikling og indsatser på området. Rapporten bygger på informationer fra hvert land. I Danmark er det Sundhedsstyrelsen, der leverer informationer. Oplysningerne i artiklen her i bladet baserer sig på årsrapporten 2001. Den liberale danske alkoholkultur har stor betydning for, at danskernes forbrug af alkohol fortsat er stort sammenlignet med andre nordiske lande – og ligger i den øverste tredjedel inden for EU. Vital · 2002 · nr. 3 Foto: Scanpix
▲ 1970erne, men det har ændret sig, så danskerne nu drikker mindre øl og mere vin. I samme periode er forbruget i de vindrikkende lande faldet markant. Hvor italienerne i 1980 var oppe på 13 liter alkohol om året, var de i 2000 nede på 7,5 liter. Irland er det eneste europæiske land, som har haft en tydelig stigning i forbruget. Unge og ældre drikker mest Sammenholdt med Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 fra Statens Institut for Folkesundhed ser det ud som om, at forbruget af alkohol ændrer sig med alderen, både hvad angår mængde og mønster. Det er især de unge 16-24 årige og de midaldrende 45-66 årige, der ofte drikker alkohol. Men hvor de unge lægger tre fjerdedele af forbruget i weekender, drikker de 45-66 årige mere jævnt fordelt over hverdage og weekender. Det er især de højtuddannede, der drikker alkohol på hverdage. Generelt er andelen af dem, der drikker alkohol på hverdage, og som har overskredet sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser, faldet svagt siden 1994, men mest i gruppen 25-44 årige. De voksne skal tage ansvar – Om det er vores alkoholkampagner, der har virket på de 25-44 årige, ved vi naturligvis ikke, siger MortenWiberg. – Men vi ved at genstandsgrænserne er velkendte efter 12 år med kampagnen. Og kendskabet er størst blandt dem, der overskrider genstandsgrænserne. I år sætter Sundhedsstyrelsen i uge 40 særlig fokus på forældrenes betydning for de unges alkoholforbrug. – Det gør vi, fordi det har vist sig, at en gruppe unge har et meget stort forbrug, og fordi undersøgelser viser, at børn og unge gerne vil have regler, når det gælder alkohol, siger Morten Wiberg. Sundhedsstyrelsen har siden 2000 henvendt sig til lærere, forældre og skolebestyrelser med foldere om børn og unge og alkohol. Heri opfordrer man de voksne til at tage ansvaret på sig og sammen med de unge fastsætte regler for om og hvor meget alkohol, de unge må drikke hvornår. Indsatsen skal evalueres i år. Amter og kommuner En anden slags forebyggende indsats drejer sig om børn i misbrugsfamilier. Det er et projekt som Sundhedsstyrelsen og Socialministeriet har sat i værk. Her er Fyns Amt model for et forsøg på at forbedre samarbejdet mellem amtet og kommunerne, når Vital · 2002 · nr. 3 9
Page 1 and 2: Tema: Rusmidler og tobak 3· oktobe
Page 3 and 4: Rus og realiteter Danske unge har r
Page 5 and 6: man forfølger de mål, vi har. - D
Page 7: get blandt stofmisbrugere. Kun få
Page 11 and 12: Efter 15 år med en gradvist øget
Page 13 and 14: ▲ Målet er, at alle borgere i et
Page 15 and 16: summer sig op Det viser rapporten U
Page 17 and 18: anche Festmiljøet kan selv gøre e
Page 19 and 20: lig for den opmærksomhedsskabende
Page 21 and 22: - Vi begynder med børnene En dansk
Page 23 and 24: Flere cigaretter og øl Et samarbej
Page 25 and 26: åde guld Genstandsgrænserne er la
Page 27 and 28: arbejdstiden Af journalist Karl Jac
Page 29 and 30: de unge at drikke fornuftigt. En ge
Page 31 and 32: SSP-samarbejde. Samtidig er han eks
Page 33 and 34: NB Læsestof Kronisk obstruktiv lun
Page 35 and 36: gangsordninger af hensyn til afsæt

Publikationen i pdf-format [1.288 kB] - Sundhedsstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?