Publikationen i pdf-format [1.288 kB] - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Tema: Rusmidler og tobak Midt i en rusmiddeltid Kokain synes at blive stadig mere udbredt, også blandt de helt unge. Det hænger sammen med en ny „stofbølge“, som den der var i 1970erne. I dag er det stort set den samme gruppe unge, der både ryger meget, drikker alkohol og eksperimenterer med stoffer, især hash og amfetamin. Det har de til fælles med unge i hele Europa Af journalist Annie Hagel Kokain var tidligere populært i de lidt højere aldersgrupper og knyttet til bestemte kredse. Men nu synes stoffet at blive stadig mere udbredt, også blandt de 16 til 24årige. Samtidig indgår hallucinogener som lsd og psilocybinsvampe i de unges brug af rusmidler. Indtil for få år siden var den slags stoffer helt væk fra markedet. – Det hænger formentlig sammen med, at vi nu oplever en „stofbølge“ som den, der var i 1970erne, vurderer specialkonsulent Anne-Marie Sindballe, <strong>Sundhedsstyrelsen</strong>s Center for Forebyggelse. Men det er ikke kun et fænomen i Danmark. Det er en tendens, der gælder i hele Europa. Siden midten af 1990erne har forbruget af illegale rusmidler blandt europæiske unge været stigende. Det begyndte med technokulturen, hvor brugen af ecstasy blev knyttet til technomusik og raveparties. Herfra har brugen af især de syntetiske rusmidler bredt sig til diskoteker, natklubber og private fester. Det viser tværgående undersøgelser fra hele Europa ifølge årsberetningen 2001 fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA). Stoffer – et personligt valg – I Danmark oplever vi, at de illegale rusmidler er blevet mere udbredte, og det skyldes måske, at de unge ikke opfatter det som en barriere, at de er ulovlige. 6 – De ved, hvor de skal købe stofferne, og de betragter det som deres eget personlige valg, om de vil bruge dem, siger Anne-Marie Sindballe. Samtidig er brugen af illegale rusmidler blevet mere udbredt geografisk end tidligere. Det er ikke længere et københavnerfænomen, stofferne findes nu i alle politikredse. <strong>Sundhedsstyrelsen</strong> fik i 1999 gennemført en undersøgelse af unges erfaringer med og holdninger til illegale rusmidler. I følge den er brugen af illegale rusmidler blevet „mainstream“. Det ser ud som om, at rusmiddelkulturen indebærer en udbredt liberal holdning til rusmidler, som viser sig i de unges sprog, regler, vaner og præferencer. Desuden synes trenden at være, at velkendte stoffer markedsføres i nye former, hvor der lægges vægt på, at stoffernes kan anvendes til at opnå forskellige rusoplevelser. Her følger det danske marked det øvrige europæiske illegale marked. I årsberetningen fra EMCDDA hedder det, at „blanding eller skift mellem en lang række stoffer, syntetiske såvel som ikke-syntetiske – er hovedtendensen“. Især blandt unge som går meget i byen. Hash er mest udbredt Hash er dog stadig det mest udbredte af de illegale rusmidler. Både i hele EU og i Danmark. I Danmark er brugen af hash siden 1994 steget i hele aldersgruppen fra 16 til 44 år, men mest markant blandt dem under 30 år. Meget få over 40 år og stort set ingen over 44 år bruger hash eller i det hele taget illegale rusmidler. Men hash bruges nu også af de 15-16 årige. Blandt de 16-24 årige har 41 procent prøvet hash. Og det er også især dem, der eksperimenterer med andre illegale stoffer. Mest udbredt efter hash er amfetamin. 11 procent af de danske 16-24 årige har prøvet amfetamin. Knap fem procent har prøvet kokain. Derefter kommer psilocybinsvampe og ecstasy med hver en andel på omkring fire procent. Ecstasy er der altså stadig, men forbruget ser ikke ud til at stige. – Frygten for ecstasy er overdrevet i forhold til amfetamin, som har været der hele tiden med et nogenlunde konstant forbrug, knyttet til diskoteker, fest og ballade. Men ikke mindst i medierne blev ecstasy et symbol på det nye stigende forbrug af illegale rusmidler, siger Anne-Marie Sindballe. Der er kønsforskel på forbruget af både hash og de hårde illegale stoffer. Væsentligt flere mænd end kvinder i alderen 16 til 24 år har prøvet stofferne. Kønsforskellen er mindre blandt de 16 til 19 årige. Kokain på mode Den nyeste tendens er, at kokain er ved at blive et modestof. Politiets statistikker tyder på, at kokain er blevet mere udbredt i Danmark, og både politi og misbrugskonsulenter melder, at kokain er blevet lettere at få fat i, og at prisen er faldende. Det hænger formentlig sammen med, at forbruget af kokain i USA er faldet. Producenterne har derfor fået brug for nye markeder, og her er Europa oplagt. I Danmark har knap fem procent af de 16-24 årige prøvet kokain. I England rapporteres om problemer med misbrug af kokain og crack. Heroin og rygeheroin er ikke moderne.Tværtimod opfattes heroin som et klart „taberstof“, og det fylder me- Vital · 2002 · nr. 3
get blandt stofmisbrugere. Kun få misbruger udelukkende heroin. De fleste bruger heroin som hovedstof, men er blandingsmisbrugere.Tre fjerdedele af dem, der kommer i behandling for stofmisbrug oplyser, at de bruger flere forskellige stoffer, nogle helt op til 12 forskellige stoffer, foruden alkohol. I 2000 kom knap 4.000 stofmisbrugere i behandling, i alt er godt 8.000 i behandling. De fleste af dem er i alderen 26- 28 år. Siden 1985 er der sket en markant stigning i antallet af stofmisbrugere, som er kommet i længerevarende behandling med metadon. I 1985 var knap 900 i metadonbehandling, i 1999 knap 4.500. Det skyldes, at flere har fået tilbudt metadonbehandling, ikke at der er kommet flere stofmisbrugere. Alkohol er hovedproblemet Men selv om det er steget markant og er blevet mere udbredt, er danskernes forbrug af de hårde illegale stoffer ikke voldsomt stort. Og når det gælder misbrug, er alkohol det altdominerende problem. Det kan blandt andet ses på antal behandlinger på somatiske og psykiatriske afdelinger som følge af alkohol. Antal indlæggelser på somatiske afdelinger på grund af blandt andet skrumpelever og alkoholisme steg jævnt fra slutningen af 1970erne til midt i 1990erne fra omkring 9.000 til godt 15.000 og har ligget på samme niveau siden. Antal indlæggelser på psykiatriske afdelinger med alkoholisme som hovedeller bidiagnose er faldet i perioden. Men hvis man ser på alkoholisme som hoveddiagnose, er der sket en stigning i antallet af heldøgnsindlæggelser både for mænd og kvinder. I 1999 var godt 8.000 indlagt på psykiatriske afdelinger og visse behandlingshjem på grund af alkoholisme. Og alkoholmisbrug og storforbrug er dyrt for samfundet.Det koster mellem otte og 12 milliarder kroner om året, har Sundhedsministeriet beregnet. De vilde unge Også blandt de unge fylder alkohol meget som rusmiddel, og her har danske unge en rekord. I en undersøgelse fra 1999, som omfatter 15-16årige i 30 europæiske lande, har de danske unge Det mest udbredte illegale rusmiddel er hash – og brugen af hash er siden 1994 steget i hele aldersgruppen fra 16-44 år. en førsteplads i forbrug af alkohol, ligesom de hyppigst har været fulde inden for den seneste måned. Det er også de danske unge, der hyppigst oplever kedelige følger af alkohol som slagsmål og vold. De danske unge begynder også tidligere end unge fra andre lande med at drikke alkohol. Ifølge undersøgelsen havde 76 procent af de danske unge drukket et glas øl, før de var 12 år. Det er dog først som 16-17 årige, at de unge begynder at drikke meget. I følge en ny undersøgelse, Monitorering af Unges Livsstil og Dagligdag, MULD, er der en gruppe på 10-20 procent af de 16-20 årige, som drikker rigtig meget, rigtig tit (Læs artiklen Lasterne summer sig op, side 14). Det er de samme unge, som både ryger cigaretter hver dag, har et stort forbrug af alkohol og har prøvet hash. Voksne danskere drikker meget MULD-undersøgelsen viser, at venner og forældres ryge- og drikkevaner har stor betydning for, om de unge ryger og drikker. Og set som gennemsnit viser de voksne danskere med deres forbrug, at det er i orden at drikke en del alkohol. Ligesom mange danske forældre har en temmelig liberal holdning til unges alkoholforbrug. – Danskernes forbrug af alkohol er fortsat stort sammenlignet med de andre nordiske lande, siger fuldmægtig Morten Wiberg, der arbejder med alkohol i Center for Forebyggelse. – Forbruget ligger i den øverste tredjedel i EU sammenhæng. I gennemsnit drikker voksne danskere over 14 år 11,6 liter ren alkohol om året. Forbruget har været nogenlunde på samme niveau siden midten af Vital · 2002 · nr. 3 7 Foto: BAM ▲
Page 1 and 2: Tema: Rusmidler og tobak 3· oktobe
Page 3 and 4: Rus og realiteter Danske unge har r
Page 5: man forfølger de mål, vi har. - D
Page 9 and 10: ▲ 1970erne, men det har ændret s
Page 11 and 12: Efter 15 år med en gradvist øget
Page 13 and 14: ▲ Målet er, at alle borgere i et
Page 15 and 16: summer sig op Det viser rapporten U
Page 17 and 18: anche Festmiljøet kan selv gøre e
Page 19 and 20: lig for den opmærksomhedsskabende
Page 21 and 22: - Vi begynder med børnene En dansk
Page 23 and 24: Flere cigaretter og øl Et samarbej
Page 25 and 26: åde guld Genstandsgrænserne er la
Page 27 and 28: arbejdstiden Af journalist Karl Jac
Page 29 and 30: de unge at drikke fornuftigt. En ge
Page 31 and 32: SSP-samarbejde. Samtidig er han eks
Page 33 and 34: NB Læsestof Kronisk obstruktiv lun
Page 35 and 36: gangsordninger af hensyn til afsæt

Publikationen i pdf-format [1.288 kB] - Sundhedsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?