Skinnerevner opdages tidligere - Banedanmark

More documents

Recommendations

Info

2 | NyE PLANLÆgNINgSPROCESSER I PROduKTION mEST muLIg JERNBANE fOR PENgENE. Banedanmark skal i bestræbelserne på at fordoble passager- og godstransporten frem mod 2020 blive bedre til at planlægge og udføre vedligeholdelses- og fornyelsesopgaver. foto: Christoffer Regild Bedre planlægning af vedligeholdelsesarbejdet En ny måde at planlægge de løbende sporarbejder giver en mere effektiv udnyttelse af spærringerne. Af SØREN-PETER fIIRgAARd spfg@bane.dk Det er ikke nok at have en jern bane, den skal også være godt vedligeholdt - for hver dag kører der 1800 passagertog, 1200 S-tog og 79 godstog på jernbanenettet, og de slider på skinnerne. Skal passagererne undgå hastighedsnedsættelser på grund af LA-forhold eller aflyste tog på grund af akutte sporarbejder, så skal der arbejdes så effektivt som muligt i sporet. Og med en ny form for planlægning af tilstandsarbejderne i sporet bliver Produktion mere effektiv. En række planlægningsopgaver centraliseres, der indføres ”akuthold”, som skal tage sig af opgaver, der kommer med kort varsel, og planlægningen bliver mere detaljeret. Samtidig bliver arbejderne i højere grad lagt i mere optimale spærringer. ”Den nye centrale planlægning skal sikre, at spærringer, materialer, ressourcer og økonomi er på plads for de opgaver, som bliver lagt i planene. Dermed minimerer vi risikoen for aflysning af opgaver, og der gives tid til, at de lokale planlæggere kan koncentrere sig om I Teknisk Drift og Trafikal Drift ses den nye model for planlægning af sporarbejdet som et positivt skridt i retning af mest mulig vedligehold for pengene og så få forstyrrelser som muligt for passagererne. SØREN BOySEN, dIREKTØR I TEKNISK dRIfT: ”Der er ingen tvivl om, at hvis vi i de kommende år skal levere spor af samme kvalitet som i 2012 med mere effektiv udnyttelse af vores ressourcer, så stiller det store krav til en god planlægning. Derfor har vi i Banedanmark en fælles opgave med at sørge for, at opgaverne bliver identificeret, prioriteret, planlagt og udført inden for de aftalte spærringer. Det er vigtigt i forhold til vores interne effektivitet, hvor der er mange opgaver som skal udføres, og den høje rettidighed skal opretholdes.” PETER SVENdSEN, TRAfIKdIREKTØR: ”Når sporarbejdet i langt højere grad bliver lagt i færre og længere spærringer, giver det mulighed for at få flere arbejder udført med færre forstyrrelser for trafikken, hvilket ikke blot giver mere vedligehold for pengene, men også gør at vi sjældnere skal ændre i køreplanen. Med en stabil planlægning, der går et år frem i tiden, og med et lavere antal af replanlægninger og ændringer, giver det også operatørerne og os bedre muligheder for at planlægge trafikken robust. Alt sammen til glæde og gavn for passagererne.” at optimere arbejdet i sporet, så alt er klar til den egentlige udførelse,” siger Marina Lykke Vincent, sektionschef i Produktionsplanlægning. Hele vejen i processen – fra årsplanen til dagsplanen – foregår planlægningen i samarbejde med kollegerne fra Trafikal Drift og Teknisk Drift. mest mulig vedligehold for pengene Effektiviseringerne skal sikre, at vi får mest mulig vedligehold for pengene – og at passagererne generes mindst muligt, imens arbejdet foregår. ”Helt grundlæggende kan man sige, at vi sikrer, at vores ressourcer anvendes bedst muligt, så prisen for vedligehold minimeres. Desuden får vi et realistisk overblik over de vedligeholdelsesopgaver, som skal gennemføres i løbet af året, med bedst mulig fordeling af ressourcer til de opgaver, der er lang tid til at planlægge, og de opgaver, som skal udføres inden for kort tid af hensyn til rettidigheden,” siger Marina Lykke Vincent. Begynder med tilstandsopgaverne Der lægges ud med tilstandsopgaverne på sporområdet, som er et af de ”store” områder, og hvor der derfor er gode muligheder for forbedringer. Her begynder man i april at arbejde efter de nye procedurer, som så løbende vil blive evalueret og optimeret, og senere vil de øvrige fag og opgavetyper følge trop. BEdRE PLANLÆgNINg I PROduKTION Planlægningsprocessen for Produktion indeholder en række planer, der hver især er med til at sikre, at vedligeholdelsesarbejdet foregår på den mest hensigtsmæssige måde. Årsplanen er den overordnede, der skaber overblik over mængden af opgaver, og hvor i landet de skal udføres. 4-månedersplanen giver et detaljeret overblik over de næste fire måneders arbejde og sikrer, at der er styr på jerndele og spærringer. månedsplanen ”låses fast” den 25. i den foregående måned, så der er en fastlåst arbejdsplan til medarbejderne. Månedsplanen konverteres herefter til lokale udførelsesplaner, og de faste hold skal kun udføre de opgaver, der står anført i disse planer. Akutholdene har deres egne 4månedersplaner. Teknisk Drift og Trafikal Drift er deltagere i hele processen. PROfESSIONEL VEdLIgEHOLdELSE Frem mod 2020 skaber vi fremtidens jernbane, som gør det muligt at fordoble passager og godstransport. En vedligeholdt jernbane er fundamentet for en høj rettidighed. Vi vil udføre det rette niveau af vedligehold og samtidig påvirke trafikken mindst muligt, mens vi arbejder i sporet. Og vi skal blive bedre og mere effektive til at planlægge og udføre vedligeholdelses og for nyelses opgaver. 28. februar 2013 | baneavisen I tæt samarbejde Trafikal Drift og Teknisk Drift kommer med i hele planlægningsprocessen for sporarbejderne. Af SØREN-PETER fIIRgAARd spfg@bane.dk Spærringerne til et sporarbejde kommer fra Trafikal Drift, og bestillingen af opgaven kommer fra Teknisk Drift. Så der er god mening i, at Teknisk Drift og Trafikal Drift deltager i hele planlægningsprocessen af tilstandsarbejderne i Spor, lyder det fra produktionsdirektør Michael Borre. ”Det siger sig selv, at jo bedre bestillinger vi får fra Teknisk Drift, desto bedre planer kan vi lave, og det giver igen bedre muligheder for at søge – og få – de helt optimale spærringer i Trafikal Drift. Og med optimale spærringer får vi også de betingelser, der gør, at vi kan stille med de rette mænd, de rigtige materialer og de rette maskiner ude i sporet,” siger Michael Borre. En ny planlægningsproces betyder også ændrede grænseflader og gamle vaner, der skal ændres. Der er over de seneste måneder brugt megen tid på at komme ud i alle tre områder for at sikre, at de nye arbejdsgange er i øjenhøjde med medarbejderne – og at alle er på omdrejningshøjde i forhold til de nye processer. Den ændrede planlægning kommer også til at betyde noget for den enkelte medarbejder i Produktion. ”Det er også en klar gevinst, at medarbejderne vil opleve, at deres arbejdstid bliver bedre planlagt. De ved i god tid, hvilke opgaver de bliver sendt ud på, og at de kommer til at opleve færre ændringer i opgaverne med kort varsel,” siger Michael Borre. Ikke færdige endnu Nu skal det bedre samarbejde og de bedre planer ud at bevise deres værd i virkeligheden. Michael Borre er optimist men pointerer også, at selv om man er nået langt, så er der stadig langt til målet. ”Med de nye planlægningsprocesser får vi mulighederne for at udføre arbejdet mere effektivt, men vi er ikke i mål, før vi kan måle, at vi er blevet mere effektive i sporet – og det skal vi ud at bevise både i år og i de kommende år,” siger han. mERE EffEKTIVITET. ”Vi er ikke i mål, før vi kan måle, at vi er blevet mere effektive i sporet,” siger produk tionsdirektør michael Borre. foto: Peter Elmholt
aneavisen | 28. februar 2013 | 3 KORT NyT ÅBENT HuS Om KOmPETENCEudVIKLINg Kompetenceudviklingsprojektet i Produktion er på dagsordenen, når der er åbent hus i Vasbygade tirsdag den 12. marts. Her vil det være muligt at møde de medarbejdere, ledere og repræsentanter fra HR, som arbejder med projektet, hvor 600 medarbejdere får afklaret deres niveau i dansk og modtager undervisning efter behov. Med Mobil Datafangst, hvor medarbejderne i Produktion skal til at bruge en tavlecomputer til arbejdet, er det nødvendigt at sikre de nødvendige kompetencer, og det vil blive gennemgået på arrangementet, der både er for Banedanmark-medarbejdere og folk udefra. Arrangementet foregår mellem klokken 13 og 15.30, og tilmelding kan ske til Marie-Louise Sederberg (mlsg@ bane.dk) eller Agnethe Preetzmann (avtp@bane.dk). SÆT KRydS I KALENdEREN Datoerne for årets medarbejderarrangementer ligger nu fast med mange gode muligheder for at mødes med kollegerne på en anden måde end til daglig: 1.-31. maj deltager Banedanmark traditionen tro i ”Vi cykler på arbejde”, og fredag den 14. juni er der sommerfest i nærheden af København. Festen holdes ude i byen og starter med forskellige typer aktiviteter og slutter med middag og dans. DHL-stafetten fore går torsdag den 29. august i København og enten den 13., 14. eller 15. august i Odense. Fredag den 11. oktober deltager Banedanmark i Kulturnatten i København, og fredag den 6. december er der julefrokost i henholdsvis Fredericia og i Vasbygade. Af KATRINE BEKKER BAuER ktb@bane.dk I forbindelse med Trafikstyrelsens tilsyn i sommeren 2012 fik Banedanmark 41 afvigelser og et påbud om, at Banedanmarks sikkerhedsledelsessystem skal leve op til alle krav i bekendtgørelse 13, som omhandler Banedanmarks rolle som infrastrukturforvalter. Siden er der blevet arbejdet med at lukke afvigelserne, de mest akutte er lukket, og nu spidser arbejdet med justeringerne af ledelsessystemet Tracé for alvor til. ”Der er mange udfordringer. Men vi må ikke glemme, at vi har et ledelsessystem, som fungerer og bliver brugt. På nogle områder lever Med øjnene fast rettet mod jernbanen og dens installationer Jernbanehjemmeværnet må hverken pågribe en kabeltyv eller bremse en graffiti maler. Men de skal være klar til at rykke ud og støtte politiet med eksempelvisobservationsopgaver. Fra den 1. til den 3. marts holder de en bevogtningsøvelse i Holstebro. Af SØREN-PETER fIIRgAARd spfg@bane.dk Det drejer sig om at observere. Om at spotte lige netop dét, der ikke er normalt liv på og omkring jernbanen. Det være sig graffitimalere, kabeltyve eller fulde folk, der er til fare for sig selv i sporet en sen nattetime, som medlemmerne af Jernbanehjemmeværnet får øje på under en øvelse. Og de fleste af dem, der bliver spottet, opdager aldrig, at Jernbanehjemmeværnet har haft dem i natkikkerten. For hvis der skal tages aktion, så ringes der videre til enten Politiet eller Fjernstyringscentralen. Når Jernbanehjemmeværnet rykker ud til observation, er det som oftest en øvelse. Vi lever heldigvis i forholdsvis fredelige tider, men opgaven for værnet bærer stadig præg af, at det blev oprettet få år efter 2. Verdenskrig. ”Kerneopgaven er, som da Jernbanehjemmeværnet blev oprettet den 1. april 1951, at bevogte statsbanernes installationer for at sikre en fortsat jernbanedrift, siger John Flarup, der er leder af virksomheds- På vej mod et endnu bedre ledelsessystem I sommeren 2012 modtog Banedanmark i alt 41 afvigelser fra Trafikstyrelsen og et påbud om, at Banedanmarks ledelsessystem skal leve op til Trafikstyrelsens samlede krav inden udgangen af 2013. Det arbejde spidser nu for alvor til. systemet ikke op til de krav, der stilles. Det skal vi rette op på. Men derudover handler det om at finpudse systemet og justere. Vi skal blandt andet se på strukturen og gøre systemet mere genkendeligt og brugervenligt,” siger Kirsten Kornerup, områdechef i Kvalitet & Sikkerhed og projektejer af projektet ”Revitalisering af ledelsessystemet”. Skarpt målrettet fokus Der er et meget skarp fokus på at komme i mål med justeringerne af Tracé, og på tværs af organisationen sikres det derfor også, at de involverede medarbejdere kan prioritere projektet. Derfor har Banedanmark valgt - med Trafikstyrelsens velsignelse – at frigøre ressourcer ved HOLSTEBRO. de tre første dage marts holder Jernbanehjemmeværnet en observationsøvelse i området omkring Holstebro Station. foto: Jens Bach hjemmeværnet, som Jernbanehjemmeværnet hører under. Ud over øvelserne hjælper Virksomhedshjemmeværnet sine samarbejdspartnere med beredskabsplaner, kompetenceudvikling og risikoanalyser, men det er de udadvendte aktiviteter, der er det centrale. ”Vi skal kunne stille 30 mand inden for en time, hvis politiet beder os om det. Det kan både være til observationsopgaver, men også til opgaver, hvor vi skal skabe tryghed ved netop at være synlige,” siger John Flarup. Kabeltyverierne Jernbanehjemmeværnet har flere gange benyttet deres øvelser til at observere jernbanestrækninger, hvor der er risiko for kabeltyveri – det være sig såvel i Sønderjylland som på det københavnske S-tognet, der har været plaget af en række kabeltyverier. Det er ikke blevet til nogen egentlig fangst af kabeltyve, men Jernbanehjemmeværnet har ved sin tilstedeværelse været med til at ”forstyrre” potentielle kabeltyve, ligesom de under en observations- ikke at gennemføre de normale interne løbende audits i de tre første kvartaler af 2013. Samtidig sættes sommerens planlagte recertificering af Banedanmarks ledelsessystem i henhold til ISO 9001-standarden på hold. ”Både de interne audits og recertificeringen involverer typisk de samme medarbejdere, som skal trække det store læs i forhold til det arbejde med sikkerhedsledelsessystemet, som skal gennemføres, så vi kan leve op til kravene i bekendtgørelse 13. Derfor denne ”time-out” i forhold til recertificeringen af ISO 9001-certifikatet og de interne audits,” siger Kirsten Kornerup. ”Vi vælger at prioritere og bruge kræfterne der, hvor det er vigtigst lige nu. Det er vigtigt at understrege, at dette på ingen måde er et grønt lys til at sænke niveauet. Vores ledelsessystem skal ISOcertificeres igen i 2014, og det skal vi være klar til. Vores system skal med andre ord fortsat være certificerbart,” siger Kirsten Kornerup. Der laves fortsat audits på øvelse i Sønderjylland var med til at lede politiet på sporet af kabeltyve, der var i gang med at brænde isoleringen af kabler. ”Vores øvelser er i en vis grad koordineret med Banedanmarks ønsker og behov, så vi har flere gange holdt observationsøvelser på de strækninger, hvor der er risiko for kabeltyverier. Vi har ingen bemyndigelse til aktivt at standse et kabeltyveri, men vi har kontakt med politiet, så de hurtigt kan rykke ud, hvis vi ser noget,” siger John Flarup. Holstebro På den kommende weekends øvelse i Holstebro bliver der med garanti ikke spottet nogen kabeltyve, da den vestjyske stationsby kun betjenes af dieseltog. Ved øvelsen skal de mellem 25 og 30 frivillige hjemmeværnsfolk foretage forskellige former for sikrings- og bevogtningsopgaver ved Jernbanehjemmeværnets bygning nær stationen. Fra den diskrete opgave, hvor bygningen og dele af jernbaneterrænet blot holdes under observation, til den mere skærpede SKS-A –systemet, som omhandler el-sikkerhed. Indsigt og overblik I forhold til justeringerne af Tracé har Kvalitet & Sikkerhed samlet de input, som Trafikstyrelsen dels er kommet med i forbindelse med tilsynet, dels de tilbagemeldinger fra de områder og nøglepersoner, der siden sommerens tilsyn har arbejdet med de afvigelser, som Trafikstyrelsens og Bureau Veritas´ tilsyn resulterede i. Derudover har Kvalitet & Sikkerhed også en løbende dialog med tracékoordinatorerne rundt omkring i virksomheden omkring forbedringspotentialer. ”Tracé skal opleves som et værktøj, der giver overblik og indsigt. Processerne i systemet skal understøtte medarbejdere i deres daglige arbejde, men også fungere for den leder, der har brug for et hurtigt overblik,” siger Kirsten Kornerup. Ti arbejdsgrupper Arbejdet med revitaliseringen af ledelsessystemet og med at lukke del, hvor der afspærres med hegn og er adgangskontrol. Samtidig er der indlagt førstehjælpsaktiviteter og andre opgaver, der svarer til, hvad Jernbanehjemmeværnet vil kunne komme ud for, hvis det blev alvor en dag. Ud over øvelsen holder Jernbanehjemmeværnet et informationsarrangement i bygningerne lørdag eftermiddag, hvor interesserede kan kigge forbi. KORT Om JERNBANEHJEmmEVÆRNET Jernbanehjemmeværnet er landsdækkende og er organiseret under virksomhedshjemmeværnet. Virksomhedshjemmeværnet opstiller, uddanner og forvalter underafdelingerne. Jernbanehjemmeværnet har enheder i Holstebro, Aarhus, Odense, København og Nykøbing Falster. Ud over Banedanmark samarbejder Virksomhedshjemmeværnet i transportsektoren med Trafikstyrelsen, DSB, Regionstog, Lokalbanen og Metroen. de resterende afvigelser håndteres af ti arbejdsgrupper med deltagelse fra hele organisationen. Flere af arbejdsgrupperne er allerede i gang, andre er ved at starte op. I relation til ledelsessystemet bliver der blandt andet kigget på struktur, kompetencer, afvigelseshåndtering og dokumentstyring. Noget af det, der bliver brugt kræfter på i den kommende tid, er at ”gentænke” én eller flere hovedprocesser og tegne den ”ideelle” måde at bygge en proces op på. Tanken er, at de øvrige processer skal følge samme opbygning, fortæller projektleder for revitaliseringsprojektet, Eggert Tryggvason fra Kvalitet & Sikkerhed. ”Efter at arbejdsgrupperne har konkretiseret de principbeslutninger, som direktionen har truffet om ledelsessystemet, bliver det videre arbejde lagt ud i organisationen. Alle medarbejdere kommer dermed i større eller mindre grad til at deltage i og opleve justeringen af ledelsessystemet,” siger Eggert Tryggvason.
Page 1: anedanmarks medarbejderavis | 28. f

Skinnerevner opdages tidligere - Banedanmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?