læs bogen her - Den Frie

tænke på noget andet end koppen. Jeg vil faktisk gerne væk
fra det dér med, enten at tale om kunst eller design.
KJS: Men noget, vi har tænkt på, var, at den her udstilling
nok har en bredere appel. Danmark er en designnation, vi
har fokus på design. Kunst har ikke samme brede bevågenhed
i forhold til innovation og økonomi. Der er ikke den samme
accept af, at kunst er vigtig for vores samfund. Og det er
noget, vi tænker meget over herinde, når vi skal formidle
mere eksperimenterende kunst. Vi ønsker at vise, at kunst
også kan være innovativ.
LC: Jeg vil give dig ret. Men personligt ser jeg en helt klar
forskel mellem design og kunst. Jeg er simpelthen nødt til
at springe mellem at være designer og være kunstner. Jeg
designer til og for regler, indtil jeg ikke kan holde det ud.
Jeg skal hele tiden vælge, hvad jeg er. Indtil jeg forhåbentlig
en dag tager en endegyldig beslutning. Jeg har haft mange
diskussioner med Ditte Hammerstrøm gennem årene om
frustrationen ved at ligge et eller andet sted i grænsefeltet.
For vi bor i et land, hvor folk – I her i dag er undtagelsen – med
det samme ønsker at kategorisere: Hvem er du? Hvor meget
tjener du? Hvad betaler du i husleje? Står der designer på dit
visitkort? Jeg skal vide det hele!
KJS: Hvad nu, hvis man tænker på Bauhaus i den her
sammenhæng?
Thomas Arvid Jæger (TAJ): Jeg har siddet og tænkt over
den forelæsning, jeg holdt lige før kaffebordet om Bauhaus
og omkring det, at man gik fra det irrationelle i starten af
lavede en del ubrugelig brugskunst, som, ja, var for dyrt og
rationaliseret, og folk blev skiftet ud, og så kom man ind til
helt unikt. Den udvikling kørte så derudad og reducerede
produkterne i samklang med industrien, og nu står vi i dag og
begynder at trække de kunstnere ind igen i formgivningen. Vi
søger hen til det samme udgangspunkt, egentlig, som Bauhaus
arbejdede med. Vi bringer de ting i spil med hinanden, fordi
vi har været igennem den anden proces, og på et eller andet
tidspunkt ryger vi ind i muren, hvor vi har fået reduceret alt
igen.
ALS: Jeg sidder og spekulerer over, om det er det samme.
Altså, det er rigtig, at der sker noget der, hvor kunsten møder
formgivningen, som har sine paralleller til tidligere. Men der
er for mig at se en væsentlig forskel i dag, og det er hele
idealistiske, næsten moralske projekt, for ikke at sige hele det
politiske projekt. Hele Bauhaus, hele forudsætningen, som
indbegrebet af drømmen om det gode liv – gennem formgivning.
Du kan gennem iscenesættelse af de fysiske rammer, gennem
formgivning, skabe det gode liv for folk. Der har du grænsen
til det diktatoriske i holdningerne fra arkitekter og designere,
fordi det gode hjem skal se ud på en bestemt måde. Fordi vi
ikke, at der er noget af på samme måde i dag. Det, jeg synes,
er den væsentlige forskel, er, at den politiske dagsorden er
ikke til stede. Der er sket et skred, det er en anden form for
diskurs, vi har omkring tingene i dag.
LR:
er efterhånden et misbrugt ord. Den kunstnerisk funderede
håndværker har et æstetisk ansvar og jo, design kan godt have
en diktatorisk idé om, hvordan vi skal gå klædt, hvordan vi
skal bo osv. Men designeren, som laver brugsgenstande, har
et større ansvar end kunstneren, som har lov til at skabe
mening for nogen som helst. Kunstnerens produktion møder
et begrænset publikum. Designerens brugsgenstande kan
derimod virke påtrængende, for de kræver at blive del af
vores hverdag.
Michael Johansson (MJ): Man har også altid et aktivt valg som
publikum. Spørgsmålet, om det er godt eller dårligt design,
35