42 LAKE OF FIRE 21. maj - 26. juni 2011 LAKE OF FIRE var en udstilling, der opdaterede begrebet ’readymade’ og kastede et nyt blik på avantgarden. Readymades er, hvad man skal kalde denne kunstneriske strategi?
KAFFEBORDSDELTAGERE: LARS BENT PETERSEN billedkunstner LARS BUKDAHL digter og litteraturanmelder MIKKEL CARL billedkunstner og kurator på LAKE OF FIRE ANDERS GAARDBOE JENSEN kunsthistoriker MALENE NATASCHA RATCLIFFE udviklingsleder i <strong>Den</strong> <strong>Frie</strong> Udstillingsbygning MARIE THAMS arrangementskoordinator i <strong>Den</strong> <strong>Frie</strong> Udstillingsbygning MALENE VEST HANSEN post.doc. i kunsthistorie ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, København Universitet APPROPRIATION – ET OPGØR ELLER EN FLIRT MED ORIGINALEN? Malene Natascha Ratcliffe (MNR): Anders, du har jo skrevet en tekst til udstillingen, så vil du ikke starte? Anders Gaardboe Jensen (AGJ): Jo, gerne. Der er to afgørende historiske momenter, som jeg forsøger at behandle i teksten til udstillingen som baggrund for forståelse af appropriationsstrategier inden for samtidskunsten. Det ene har naturligvis med ’readymaden’ i sig selv at gøre, sådan som den blev konciperet af Duchamp i starten af det 20. århundrede. Dernæst taler jeg om strategiens genkomst hos en række appropriationskunstnere i 1980’erne, <strong>her</strong>iblandt Jeff Koons og Haim Steinbach. Som værkerne på udstillingen <strong>her</strong> demonstrerer i al deres forskellighed, er appropriation i praksis, men først og fremmest <strong>læs</strong>er jeg udstillingens bidrag som en vilje til at efterspore et oprindelsespunkt for ideen om det fundne objekt – blandt andet for at rette op på de ”fejl” eller tvivlsspørgsmål, man tidligere har været konfronteret med i forbindelse med appropriationskunst. Her tænker jeg især på 1980’erne, hvor man var temmelig uafklaret om, hvorvidt appropriation var en ”kritisk” strategi eller ej, blandt andet fordi der <strong>her</strong>skede en tendens i tiden til at <strong>læs</strong>e Duchamp via Warhol i en form for absolut samtidighed, hvor det meget hurtigt kom til at handle om massemediernes optagethed af nuet og indarbejdelsen af den sociale vareæstetik i kunsten. Samtidskunsten opererer med en anden type traditions- og historieforståelse, der beskueren, men samtidig tillader den os at se ud over den stærke ironisering, der ofte har været forbundet med appropriation forstået som pastiche. Malene Vest Hansen (MVH): Du kommer omkring en masse interessant, men jeg tænker, hvorfor overhovedet kalde det appropriation, det, der er samlet <strong>her</strong>? Hvis jeg må stille sådan et kættersk spørgsmål? Mikkel Carl (MC): Ja, det må du meget gerne! Og svaret andre såsom ’sampling’, ’DJ-ing’, ’détournement’. Men de rigtig er en del af den værkontologi, som readymaden og appropriationskunsten stadig opretholder. De går ikke ud i et socialt felt, de er stadig del af et klassisk værkbegreb. Så for mig var det dér, man kunne tage fat. Jeg tror, at den helt afgørende forskel er det, Anders kalder for personlig mytologisering. Altså, at der ikke er den samme ironisering, og der er ikke længere den samme kritiske, eventuelt ironisk-kritiske, dimension ved metoden. Det er det, der ligger hinsides de to begreber - og det ved jeg ikke helt, hvad man skal kalde. Men hvis man skal udvikle 43
- Page 1 and 2: KAFFEBORD 2011 DEN FRIE UDSTILLINGS
- Page 3 and 4: REDAKTION / EDITORS: Kirse Junge-St
- Page 5 and 6: INTRODUKTION KAFFEBORD 2011 Det er
- Page 7 and 8: KOH-I-NOOR 8. januar - 30. januar 2
- Page 9 and 10: JENS AXEL BECK: 2011 in the next s
- Page 11 and 12: other artists. We heard so many thi
- Page 13 and 14: i-noor and now you have seen this.
- Page 15 and 16: ARRANGEMENTER JONN HERSCHEND PERF
- Page 17: UDENFOR- EKSPERIMENTER IS THIS A HO
- Page 20 and 21: MARIANNE HESSELBJERG: Blod er røde
- Page 22 and 23: illedkunstner, medlem af Transit bi
- Page 24 and 25: laver. Til sidst er der så Janes m
- Page 26 and 27: ”Er det mig, der ryster over det
- Page 28 and 29: Tim Rushton, leder af Dansk Dansete
- Page 30 and 31: 30 OVERLAP EN UDSTILLING OM KUNST O
- Page 32 and 33: Line Rosenvinge (LR): Selvfølgelig
- Page 34 and 35: JCL: Vi har jo været opmærksomme
- Page 36 and 37: eksisterer altid. Men kunst er noge
- Page 38 and 39: 38 ARRANGEMENTER FOS - SITTING ON T
- Page 40 and 41: 40 AUDIOGUIDES Michael Johansson S
- Page 44 and 45: nye begreber, er man jo nødt til a
- Page 46 and 47: end andet, såsom gips, ler, bronze
- Page 48 and 49: MNR: Jeg har to ting, som jeg rigti
- Page 50 and 51: 50 Maria Loboda Rolf Nowotny Scan k
- Page 52 and 53: 52 UDENFOR- EKSPERIMENTER THE VISIT
- Page 54 and 55: 54 SOMMERUDSTILLING 2. juli - 7. au
- Page 56 and 57: udstillingen sidenhen? LCR: Når ma
- Page 58 and 59: DE FIKTIVE HISTORIER af Christian S
- Page 60 and 61: Musikken skifter og Olof går i gan
- Page 62 and 63: 62 AUDIOGUIDES Ane Lan Camilla Rasb
- Page 64 and 65: JETTE HYE JIN MORTENSEN: Silent Ret
- Page 66 and 67: Marie Topp og Jara Maria Høgsberg.
- Page 68 and 69: 68 DECEMBRISTERNE 3. september - 9.
- Page 70 and 71: været det mest markante makkerpar,
- Page 72 and 73: Elmer: Begge dele selvfølgelig. Je
- Page 74 and 75: KL: Men det er et problem, som alle
- Page 76 and 77: 76 AUDIOGUIDES Ane Mette Ruge Henri
- Page 78 and 79: 78 KE11 KUNSTNERNES EFTERÅRSUDSTIL
- Page 80 and 81: på det københavnske kunstakademi.
- Page 82 and 83: at gøre med, at tiderne skifter. D
- Page 84 and 85: den her kunstner udstille, og så s
- Page 86 and 87: METTE WINCKELMANN: Real dykes are h
- Page 88 and 89: With this exhibition, it was her ai
- Page 90 and 91: to use their own body and engage in
- Page 92 and 93:
TB: From my perspective it is stran
- Page 94 and 95:
example I don’t necessarily agree
- Page 96 and 97:
Bondepige med slør: En lækker æb
- Page 98 and 99:
98 AUDIOGUIDES Mette Winckelmann om
Change language