LOV ØNSKES - FlipMaker

u D G I V e T a F a D V O K a T S a M F u N D e T 

0 1 F e b r u a r 2 0 11 

LOV ØNSKES 

Sportens verden er skræmmende 

ureguleret, mener advokat Dicle Duran

I n d h o l d 

Redaktionelt 

KÆRE KLIENT, 

DET ER LIGEGYLDIGT… 

Har advokater pligt til at hjælpe den 

nye ordning med konfliktråd på vej? 

Forsvarsadvokaternes formand er 

skeptisk. 

SPORTENS SLARAFFENLAND 

28-årige Dicle Duran er advokat på 

et nicheområde med høj vækst – 

sportens verden. 

NÅR MÆND HADER KVINDER 

Mexicanske advokater får CCBEs 

menneskeretspris i kampen mod 

drab på kvinder. 

SERVICETJEK AF ADVOKATERNES 

SAMFUNDSSIND 

Nye initiativer fra Advokatrådet skal 

styrke advokatvagterne. 

TINGLYSNING AF 

KONKURS DEKRETER 

Det kan være en rodet affære, hvis 

skyldneren i et konkursbo ikke er 

tinglyst som ejer af fast ejendom. 

NYE VEJLEDNINGER OM HVIDVASK 

Særligt om tvivlsspørgsmål for 

advokater. 

2 ADVOKATEN 01/11 

10 

14 

22 

32 

34 

38 

Faste sider 

LEDER 

Øv indflydelse på din repræsentant 

i Advokatrådet. 

KORT NYT 

DANSK RETSPOLITIK 

Ny vejledning skal skabe en mere 

ensartet behandling af straffesager 

i landsretterne. 

EUROPÆISK RETSPOLITIK 

Lissabon-Traktaten slår fast, at 

EU aktivt skal forsøge at fremme 

særlige europæiske værdier. 

NYE BØGER 

Der mangler proportion i 

specialstraffene, skriver professor 

Thomas Elholm i ny bog. 

NYT OM NAVNE 

5 

8 

24 

28 

30 

41

Spar tid 

og penge 

på tryk, print og distribution 

Dafolo råder over et af markedets mest avancerede 

web-to-print-systemer. Løsningen giver det enkelte 

advokatkontor mulighed for at bestille alt lige fra 

fælles marketingtryksager og reklamegaver til et 

lille oplag af en helt specifik kontor artikel. Vores 

web-to-print-løsning bygger på: 

erfaringer fra advokatbranchen 

indgående kendskab til grafisk produktion 

et effektivt distributionsapparat 

kompetencer indenfor intelligent anvendelse 

af it til håndtering og administration af ordrer 

Det synes vores kunder: 

”Vi glæder os meget over at have fundet en 

leverandør, der kan varetage så mange af opgaverne 

i forbindelse med indkøb og levering af trykte og 

printede produkter. De 50 advokatkontorer, vi 

servicerer, vil opleve en væsentlig serviceforbedring 

med Dafolos webbaserede bestillingssystem, som 

håndterer hele processen fra afgivelse af bestilling til 

levering af varen til det lokale kontor.” 

Marketingchef Marie Steen Litrup, Ret&Råd 

Kontakt os for yderligere information eller et uforpligtende 

oplæg til en løsning, der sparer tid og penge hos jer. 

Markedschef Anette Skindbjerg Petersen 

www.dafolo.dk · telefon 9620 6666 · dafolo@dafolo.dk 

Frederikshavn · Fredericia · København 

Shop 

Web-to-print 

”Det er en stor lettelse og forenkling for vores 

sekretariat, at alle Hjulmand og Kaptains 6 afdelinger 

til enhver tid kan rekvirere tryksager samt kontor- og 

reklameartikler direkte hos Dafolo med sikkerhed for, at 

vores designmæssige retningslinjer altid er overholdt.” 

Karsten Madsen, partner, Hjulmand & Kaptain 

ADVOKATEN 01/11 3

X X X X X X X X X A F X X X X X X X X X X X X X X X X 

www.domstol.dk www.domstol.dk 

Byretspræsident til Retten i Århus 

Danmarks Domstole søger en byretspræsident til Retten i Århus med tiltrædelse 1. juni 2011. 

Byretspræsidenten er dommer og er som rettens 

øverste administrative chef ansvarlig for rettens 

bevillingsmæssige og administrative forhold. 

Præsidenten træffer efter forhandling med rettens 

dommere bestemmelse om sagernes fordeling og 

deres administrative behandling. Præsidenten har 

desuden en lang række andre judicielle og administrative 

beføjelser. 

Selvom en del af de administrative opgaver delegeres 

til administrationschefen, er det vigtigt, at 

byretspræsidenten har interesse for – og meget 

gerne erfaring med – at arbejde med ledelse, økonomi, 

HR, kommunikation, mv. 

Der lægges vægt på, at byretspræsidenten kan 

arbejde målrettet og strategisk, så rettens mål om 


Dommerudnævnelsesrådet afgiver indstilling til justitsministeren om besættelse af dommerstillinger. Yder- 

ligere oplysninger om rådet og dets arbejde findes på www.domstol.dk/dommerudnaevnelsesraadet 

Konstitueret landsdommer 

Fire stillinger som konstitueret landsdommer i 

Østre Landsret er ledige til besættelse henholdsvis 

den 1. august 2011 (tre stillinger) og den 1. 

oktober 2011 (en stilling). 

To stillinger som konstitueret landsdommer i 

Vestre Landsret er ledige til besættelse henholdsvis 

den 15. august 2011 og den 1. oktober 2011. 


Østre Landsret (advokatkonstitutioner) er ledige 

til besættelse henholdsvis den 1. august 2011 og 

den 1. oktober 2011. 


Vestre Landsret (advokatkonstitutioner) er ledige 

til besættelse i 2011. 

Advokatkonstitutionerne kan alene besættes med 

advokater og er hver af 3 måneders varighed. Der 

henvises til retsplejelovens § 44 c. Retningslinjer 

høj faglig kvalitet, service og effektivitet nås. Samtidig 

skal præsidenten være en dygtig personaleleder, 

der har flair for at skabe motivation og 

arbejdsglæde blandt de ansatte ved retten. 

Retten i Århus er en af landets 24 byretskredse. 

Retten har ca. 92 medarbejdere, heraf 12 dommere. 

For den rette kandidat venter der et spændende 

og meningsfuldt arbejde i en højt respekteret 

og tillidsskabende organisation med engagerede 

medarbejdere. 

Ansøgninger skal være modtaget senest den 15. 

februar 2011. Du kan læse hele stillingsopslaget, 

herunder de formelle krav og proceduren for 

ansættelse, og søge stillingen på www.domstol.dk 

for advokatkonstitutioner i landsretterne kan ses på 

www.domstol.dk under ”Job i Danmarks Domstole”. 

Informationsmøder 

Der afholdes informationsmøde for jurister, der 

overvejer at søge en konstitutionsstilling i Østre 

Landsret den 24. januar 2011 og i Vestre Landsret 

den 26. januar 2011. 

På møderne vil der blive orienteret om tilrettelæggelsen 

af en konstitutionsperiode og om arbejdet 

som konstitueret dommer i landsretten. 

Ansøgning 

Ansøgninger skal være modtaget senest den 22. 

februar 2011. 

Du kan læse hele stillingsopslaget, herunder de 

formelle krav og proceduren for ansættelse, og 

søge stillingerne på www.domstol.dk 

Dommerudnævnelsesrådet afgiver indstilling til justitsministeren om besættelse af dommerstillinger. Yder- 

ligere oplysninger om rådet og dets arbejde findes på www.domstol.dk/dommerudnaevnelsesraadet

Den etiske udfordring 

HAR DU TAlT MED DIT bARN I DAG? Engang kunne man få klistermærker 

med dét budskab som led i en kampagne rettet mod forældre. 

Nu nærmer tiden sig så småt for vores næste Advokatmøde. Spørgsmålet 

til jer kunne derfor være: “Har du talt med dit rådsmedlem?” 

For i Rådet spænder vi både fagligt og geografisk vidt, og DU har også 

dit “eget” rådsmedlem. 

Og det er nu, at tiden er inde til at præge 

den dagsorden, som sættes frem mod Advokatmødet. 

En dagsorden, som jeg gerne vil 

dele med jer alle, og som sætter sit præg på 

arbejdet i Advokatrådet frem til juni 2011. 

Her i januar har vi emnet fri proces og 

retshjælp til debat. Som I sikkert ved, har vi 

et godt og tæt samarbejde med Danske Advokater 

om at kortlægge de problemer, vi ser 

ved ordningen i dag. I den forbindelse har I 

alle sammen modtaget et spørgeskema pr. 

e-mail. Kun ved at have vores talmateriale i 

orden, kan vi efterfølgende gøre os håb om 

at påvirke den politiske debat og det eksisterende 

system, hvis det er det, der er brug for. 

I februar og marts sætter vi en revideret 

udgave af de advokatetiske regler til debat 

på Rådets møder. Måske er det her, du kan 

være fristet til at sende en e-mail eller ringe 

til dit rådsmedlem. For selvfølgelig kan du påvirke de beslutninger, 

der træffes i Rådet. Men du skal gøre din stemme gældende i tide. 

De advokatetiske regler besluttes af Advokatrådet, men lovens 

standard “god advokatskik” knæsættes til syvende og sidst af Advokatnævnet 

og domstolene. Alle retlige standarder, og det gælder ikke 

mindst branchestandarder, er imidlertid dynamiske i den forstand, 

I februar og marts sætter vi 

en revideret udgave af de ad- 

vokatetiske regler til debat 

på Rådets møder. Måske er 

det her, du kan være fristet 

til at sende en e-mail eller 

ringe til dit rådsmedlem. 

A F S Ø R E N J E N S T R U P, F O R M A N D F O R A D V O K A T R Å D E T 

AF SYS ROVSING, FORMAND FOR ADVOKATRÅDET 

l e d e r 

at de skal fungere og vejlede i et fornuftigt og meningsfuldt samspil 

med de omgivende krav til og betingelser for den pågældende aktivitet. 

Særligt på områder, hvor der endnu ikke er etableret en fast 

praksis, er det relevant at forholde sig til, hvilke synspunkter Rådet 

bør have på de enkelte områder. 

Til april helliger vi os forberedelsen af det kommende Advokatmøde 

og arbejdet med den skriftlige beretning, som 

alle advokater vil modtage sammen med magasinet 

Advokaten. Ud over den traditionelle generalforsamling 

i Kolding sætter vi tre aktuelle temaer i 

advokatbranchen til debat. Denne del af programmet 

udformes således, at du kan optjene point på 

kontoen for obligatorisk efteruddannelse. 

På vores møde i maj tager vi den ændrede advokatuddannelse 

op til revision. Vi har nu et bedre 

erfaringsgrundlag for at vurdere, om retssagsprøven, 

herunder prøven i fiktive sager, og den skriftlige 

eksamen lever op til vores forventninger og reelt udstyrer 

nye advokater med brugbare værktøjer. Også 

vurderingen af erfaringerne fra den første tre-årige 

periode med kravet om obligatorisk efteruddannelse 

skal vi evaluere. Hvordan ser det store billede ud? Og 

kan vi gøre mere for at hjælpe alle advokater med at 

honorere dette krav? Netop styrkelsen af advokaters 

faglighed er én af vores kerneopgaver. 

Nu kender du Rådets dagsorden og temaer frem til Advokatmødet 

i juni. Som jeg indledte med at sige, er der ingen grund til at holde 

dig tilbage, hvis du gerne vil præge Rådets holdninger. Få fat på dit 

rådsmedlem og giv din mening til kende. 

Godt nytår og på gensyn på Advokatmødet 2011! 

ADVOKATEN 01/11 5

Cabinet BRAHIN 

FRANSK DANSK ADVOKATFIRMA I NICE (FRANKRIG). 

• Bank- og Finansret 

• International privatret 

• Retstvister om byggeri 

• Selskabret 

• Skatteret 

• Køb af fast ejendom og ejendomsselskaber 

• Sale & Lease back 

Cabinet BRAHIN 

1, Rue Louis Gassin 

06300 NICE (FRANCE) 


Email : info@brahin-avocats.com 

Tel: +33 493 830 876 

Fax: +33 493 181 437 

www.brahin-avocats.com 

Virksomhedsauktioner.dk er en e ektiv auktionsportal med salg 

af små og mellemstore virksomheder. Vi forestår et hurtigt salg 

indenfor ca. 2-3 uger på standardiserede vilkår efter auktionsprincippet, 

hvilket sikrer salg til markedets højeste pris. 

K O l O F O N 

AdvokAten 90. årgAng 

DirEKTE KOmmuNiKATiONsOrgAN for ca. 6.600 advokater og advokatfuldmægtige. 

Bladet tilgår endvidere retsudvalget, domstolene, anklagemyndigheden, 

centraladministrationen og en række abonnenter fra det private erhvervsliv. 

uDgiVEr/rEDAKTiON: ADVOKATråDET 

Kronprinsessegade 28 · 1306 København K 

Telefon 33 96 97 98 · Fax 33 36 97 50 

samfund@advokatsamfundet.dk · www.advokatsamfundet.dk 

Christoffer Badse, institut for 

menneskerettigheder 

morten Broberg, professor, 

Københavns universitet 

Anja Cordes, 

advokat 

Ole Dybdahl, landsdommer, 

Østre landsret 

Thomas Elholm, lektor, 

syddansk universitet 

Carsten Fode, 

advokat 

Anne Birgitte gammeljord, 

advokat 

Arne gram, 

vicepolitidirektør 

Advokaten er tilmeldt Dansk Oplagskontrol 

Artikler bragt i Advokaten bliver som hovedregel offentliggjort på Advokatsamfundets hjemmeside. 

signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. redaktionen hæfter ikke for artikelmanuskripter, som er 

blevet tilsendt uopfordret. 

For enkelte illustrationer i dette blad har det været umuligt at finde frem til eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver 

af ophavsrettighederne. såfremt redaktionen på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er dette sket ufrivilligt og 

utilsigtet. retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelsen i forvejen. 

mEDlEm AF DANsK FAgprEssE 

issN 0107-5616 

issN 1901-4546 (online) 

svend Bjerg Hansen, 

landsdommer, Vestre landsret 

Ole Hasselgaard, afdelingschef, 

Justitsministeriet 

peter pagh, professor, dr.jur., 

Københavns universitet 

Karsten Havkrog pedersen, 

advokat 

Birgitte Holmberg pedersen, 

retspræsident, Helsingør 

lars lindencrone petersen, 

advokat 

Anne pindborg, 

advokat 

Henrik stagetorn, 

advokat 

Ansvarshavende redaktør: Torben Jensen, tje@advokatsamfundet.dk 

redaktør: rasmus lindboe, rli@advokatsamfundet.dk 

redaktionel sekretær: Vibeke sejer mølbæk, vsm@advokatsamfundet.dk 

ANNONCEr: 

Frontmedia 

Høgevej 5D 

3400 Hillerød 

Telefon 48 22 44 50 

Camilla Bonne schjelde 

advokaten@frontmedia.dk 

www.frontmedia.dk 

rEDAKTiONspANEl: 

lAyOuT: 

Adman Kommunikation 

Vesterbrogade 15 

1620 København V 

Telefon 33 77 42 00 

info@ad-man.dk 

www.ad-man.dk 

TryK: 

Jørn Thomsen / Elbo As 

Essen 22 

6000 Kolding 

Telefon 76 37 60 00 

jto@jto.dk

Få dækket et helt års 

obligatorisk efteruddannelse 

på to koncentrerede dage! 

Velkommen til Danske Advokaters Fagdage 

den 5. – 6. oktober 2011 på Crown Plaza, 

Ørestaden, København 

Fagdagene tilbyder en bred vifte af fagligt relevant efteruddannelse, 

samt mulighed for at træffe kolleger fra hele landet. 

• Du kan på de to dage optjene 18 kursuspoint, når du vælger fuldt 

program 

• Du kan frit vælge, hvor mange seminarer du vil deltage i 

• Du kan skræddersy dine fagdage, så de passer til netop dine behov. 

• Ved at samle det hele på to koncentrerede dage sparer du en del 

transporttid. 

Der udleveres kursusbevis på tre kursuslektioner efter hvert seminar. 

X 

Sæt i kalenderen allerede nu 

FAGDAGE 

2011 

H.C. Andersens Boulevard 45 • 1553 København K • 33 43 70 00 mail@danskeadvokater.dk • www.danskeadvokater.dk 

ADVOKATEN 01/11 7

Kort nyt 

Samarbejde om ccbe 

For at styrke den danske indsats i den fælleseuropæiske 

advokatorganisation CCBE, har 

Advokatsamfundet og Danske Advokater nu 

indgået et samarbejde. Det er fortsat kun 

Advokatsamfundet, som kan være medlem af 

CCBE, men samarbejdsaftalen indebærer, at 

REGNSKABSVEJLEDNING FOR 

ANDELSBOLIGFORENINGER 

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har offentliggjort 

en ny vejledning på sin hjemmeside, 

der retter sig mod de andelsboligforeninger, 

der aflægger årsregnskab efter årsregnskabsloven. 

Vejledningen kan læses på www.eogs. 

dk/sw70422.asp. 


Danske Advokater kan indstille advokater til 

CCBE’s komiteer og inviteres med som gæster 

til relevante plenarmøder. Desuden etableres 

et forum for de danske advokater, der deltager 

i CCBE-arbejdet. Dette forum afholder fire 

møder årligt for at drøfte tværgående emner. 

Nyt identitetskort fra ccbe 

Advokatsamfundet har i mange år udstedt et 

CCBE identitetskort (papir) til danske advokater 

efter ansøgning. Kortet letter adgangen 

til domstole og advokatorganisationer i 

andre europæiske lande. Kortet identificerer 

på dansk samt på CCBE’s officielle sprog 

(fransk og engelsk) kortindehaveren som 

beskikkelseshavende advokat i en EU-stat. 

Kortet anerkendes også af Den Europæiske 

Unions Domstol og Retten. Kortet bærer 

billede af den pågældende advokat og er 

gyldigt i to år fra udstedelsen. Kortet er 

gratis. 

Advokatsamfundet udsteder fortsat CCBE 

identitetskort efter ansøgning, men kortet 

indeholder nu også gengivelse af Advo- 

Advokater bøvler med 

elektroniske dokumenter 

GODTGØRElSE 

AF TRANSPORT I 

STRAFFESAGER 

Dommerne i Østre Landsret har efter drøftelse 

på plenarmødet 5. november 2010 vedtaget 

retningslinjer for rejseforbehold og godtgørelse 

af advokaters transportomkostninger 

m.v. i straffesager ved landsretten. Læs 

retningslinjerne på www.advokatsamfundet. 

dk under “Takster” eller på www.domstol.dk. 

katsamfundets logo og kontaktoplysninger, 

ligesom kortet nu udstedes i plastik. Kortet 

er fortsat gyldigt i to år fra udstedelsen, og 

det er fortsat gratis at få udstedt det. 

Ansøgning om et identitetskort skal være 

vedlagt et vellignende pasfoto (35mm x 

45mm) i JPEG format og kan indsendes til 

bth@advokatsamfundet.dk. 

Sagen blev tabt, udsat af retten eller medførte en sanktion fra den ansvarlige 

advokat-tilsynsmyndighed. Alene på grund af rod i den måde, sagens elektroniske 

dokumenter blev opbevaret på. Den oplevelse kan samtlige 5.000 advokater i en 

ny europæisk undersøgelse skrive under på. Undersøgelsen fra firmaet Symantec 

dækker advokater i ti lande i Europa, men danske advokater er ikke blevet spurgt.

Digital diktering er ikke blot en diktafon, men 

også en løsning som samler alle trådene... 

Ud over den digitale lydkvalitet giver løsningen bl.a. et effektivt overblik 

over alle diktater med informationer om diktaternes længde, indtaler og 

journalnummer m.v. 

Philips Exec Enterprise er den brugervenlige, fleksible 

og effektive løsning, som effektiviserer jeres interne 

workflows – og som naturligvis er forberedt på 

integration med jeres journalsystem. 

Kontakt konsulent Sanne Sahlberg for mere 

information om, hvordan du og din organisation nemt 

kan implementere Philips Exec Enterprise løsningen 

og dermed effektivisere jeres hverdag! 

Max Manus - Skandinaviens førende leverandør af digital diktering og talegenkendelse 

Max Manus A/S - tlf.: 70 10 55 10 - www.maxmanus.dk 

ADVOKATEN 01/11 9

Kaere klient, 

det er ligegyldigt… 

A F N I S N I c O l A I S E N , J O U R N A l I S T I l l U S T R A T I O N : c l A U S R I I S 

10 ADVOKATEN 01/11

Forsvarsadvokaternes formand ser intet 

behov for at hjælpe ny ordning på vej. 

Sådan er det, lyder det fra Henrik Stage- 

torn. 

FORSVARER OG bISTANDSADVOKATER har ikke pligt til at fortælle 

deres klienter, at de har mulighed for at lade følelserne få frit spil i 

et konfliktråd. Formelt set er det politiets opgave at visitere egnede 

sager til konfliktmægling. Men Henrik Stagetorn, der er formand 

for landets forsvarsadvokater, mener heller ikke, at det i øvrigt er 

forsvarerens rolle at informere om konfliktråd for at få klienten til 

at stå ansigt til ansigt med den forurettede. 

- Det er alene et forhold mellem forurettede og tiltalte. Det er ikke 

noget, forsvareren skal ind over. Tiltalte skal ikke påtvinges konfliktråd. 

Selvfølgelig kan klienten spørge til råds. Men forsvareren skal 

ikke sige, at det skal du endelig gøre eller lade være med. 

Der er ikke tvivl i Stagetorns øjne. Det er den klassiske forsvarers 

dyder, der er på spil men også i klientens interesser. 

- Forsvarerens opgave er at få klienten hurtigst muligt igennem 

systemet med den mildeste dom. Vi har kun én ledestjerne, og det 

er klientens interesser, og disse bliver ikke påvirket af, om klienten 

deltager i konfliktråd. Sådan er det. 

Vibeke Vindeløv, professor i konfliktmægling ved Københavns 

Universitet er uenig. Hun mener, at forsvareren aktivt bør informere 

om de erfaringer, man har med konfliktråd, dog uden at presse 

gerningsmanden til at stå skoleret i konfliktrådet. Der ligger nemlig 

meget gefühl i netop kun at informere og ikke overtale, for det får 

man aldrig noget godt ud af. 

- Jeg vil sige det så tydeligt, at en forsvarsadvokat bør have pligt 

til at informere om muligheden for konfliktråd. En klient har krav 

på at få den information, som giver den pågældende de valgmuligheder, 

der eksisterer i dag. At gerningsmand og offer møder 

hinanden forebygger rent faktisk tilbagefald til ny kriminalitet. 

Det får samtidig klienten mere helskindet psykisk igennem retssystemet, 

og det burde være i enhver forsvarsadvokats interesse, 

siger Vibeke Vindeløv. 

VIRKER I pRAKSIS 

Janus Malcolm Pedersen er forsvarsadvokat. Han var Advokatrådets 

repræsentant i udvalget bag betænkningen om 

konfliktråd og har som forsvarsadvokat set, at konfliktråd 

virker i praksis. 

Han håber, at flere forsvarere bliver opmærksomme 

på ordningen, og fortæller deres klienter, at muligheden 

rent faktisk eksisterer og giver gode resultater. 

- Det er mit indtryk, at i stort set alle sager, som går 

i konfliktråd, går den forurettede og gerningsmanden 

ud ad døren med en mere afklaret og god fornemmelse 

i maven. 

- Dette er også entydigt erfaringen i de lande, der har 

haft konfliktråd kørende i en længere periode, siger Janus 

Pedersen og fortsætter. 

- Hvis begge parter får et positivt udbytte af at mødes i 

konfliktråd, mener jeg, at det er meget vigtigt, at alle instanser 

forsøger at bakke op om konfliktrådene som supplement til den 

traditionelle straffesag, der alene fokuserer på skyld og straf. Hvis 

det så betyder, at sagen tager en måned ekstra i berammelse, mener 

jeg, at det er en acceptabel pris at betale for at give både forurettede 

og tiltalte muligheden for at bearbejde episoden mere konstruktivt. 

DEN KyNISKE GERNINGSmAND 

Janus Malcolm Pedersen ser det heller ikke som et problem, hvis 

en af hans egne klienter reelt ikke har til hensigt at forsone, men 

alene deltager på falske præmisser. Erfaringerne fra udlandet viser 

nemlig, at sandsynligheden for et positivt resultat for begge parter 

er langt større end for, at det ender som en fiasko. 

ADVOKATEN 01/11 11

- Jeg vil ikke nødvendigvis være betænkelig 

ved at sende en klient i konfliktråd, selvom 

klienten kun er interesseret i at få en lavere 

straf og tage sig godt ud for den dommer, 

der senere skal finde en passende straf i 

retten. 

Janus Pedersen mener, at man må spørge 

sig selv, om det vigtigste er vores behov for 

at se den tiltalte angre sine synder, eller om 

det er at give den forurettede et redskab til 

at komme videre. Selvom den sigtede ikke 

på et menneskeligt plan får noget ud af at 

gå i konfliktråd, så udelukker det ikke, at 

den forurettede kan få et positivt udbytte. 

Det er en principafvejning, forklarer han. 

- Det vil kun være de allermest forhærdede, 

der vil kunne gennemføre et møde i 

konfliktråd uden at blive påvirket af at stå 

ansigt til ansigt med den forurettede i sagen. 

Og hvis der endelig skulle være en, der hele 

vejen igennem vil kunne gennemføre at gå 

i konfliktråd på skrømt, så tror jeg meget 

hurtigt, at det vil vise sig under visitationen 

til konfliktrådet, under selve konfliktrådet, 

eller under straffesagens behandling efterfølgende. 

NEJ tIL DEN GODE SAG 

Helle Hald er bistandsadvokat, og har repræsenteret 

over 1.000 ofre på den anden 

side af bordet. Hun venter stadig på at få 

en henvendelse fra en forsvarer, hvis gerningsmand 

ønsker at møde konfliktrådet. 

Hun har også blandede fornemmelser af 

konfliktråd. Men har stor sympati for konceptet 

og er sikker på, at stort set alle ofre 

vil opfatte en henvendelse om konfliktråd 

som et positivt signal. Men når det kommer 

til stykket, ønsker hendes klienter sjældent 

en direkte konfrontation med gerningsmanden. 

Tværtimod. 

- Det første, et offer spørger mig om, er: 

Kommer jeg til at møde gerningsmanden 

igen? Jeg kunne sige – gå i konfliktråd, så 


“ 

Det vil kun være de allermest forhærdede, 

der vil kunne gennemføre et møde i konfliktråd 

uden at blive påvirket af at stå ansigt til ansigt 

med den forurettede i sagen. 

får du det bedre. For jeg er overbevist om, 

at jeg kunne overtale et offer til at give det 

en chance. Men er det min opgave – kunne 

mine klienter miste tilliden til mig? 

Derfor nævner Helle Hald principielt 

ikke ordningen for sine egne klienter, som 

mere tænker på at få sagen afsluttet så 

hurtigt som muligt end at give en tilfældig 

gerningsmand en chance. 

- I ni ud af ti tilfælde vil ofret hellere 

have, at gerningsmanden får en hurtig straf 

end en lang straf. Ofret har måske været til 

21 afhøringer. Skal jeg så bede retten om 

udsættelse, når jeg ved, at ofret helst vil have 

sagen hurtigt overstået? 

SpøRGSmåL Om RESSOuRcER 

Et af de grundlæggende problemer med 

ordningen er, at man har glemt at tage stilling 

til, hvem der skal betale for festen, hvis 

bistandsadvokat eller forsvarer skal kunne 

afsætte tid til at oplyse, rådgive og eventuelt 

undersøge mulighederne for soning, forklarer 

Helle Hald. 

- De, der fastsætter vores salær, har aldrig 

forestillet sig, at vi skulle tage os af konfliktrådgivning. 

bruger jeg en time på at 

konstatere, at gerningsmanden ikke ønsker 

at deltage, er der nul i salær. De vil tabe 

næse og mund, hvis jeg beder om omberammelse 

i byretten på grund af konfliktråd og 

sprænger alle planlagte frister. 

Det samme, mener hun, gør sig gældende, 

når forsvarsadvokater prioriterer deres 

egen kostbare tid. 

- Forestil dig den beneficerede forsvarer 

med 20 straffesager og en enkelt bistandssag. 

Han har heller ikke tid til at finde ud 

af, om ofret kan profitere af at deltage i et 

konfliktråd. 

Vibeke Vindeløv kan umiddelbart ikke se, 

hvad der taler imod, at bistandsadvokaten 

nævner muligheden for konfliktråd. 

- Jeg mener simpelthen, at klienterne 

Janus MalcolM Pedersen, advokat 

har et krav på at få den information, når 

den er til rådighed. Hvis systemet ikke er 

gearet til det på grund af manglende ressourcer, 

er det jo en narresut med adgang 

til konfliktråd. 

Sanne bager er dommer i Københavns byret 

med en master i konfliktmægling. Hun 

var med til at udarbejde betænkningen om 

konfliktråd. Hun er klar over, at man slet 

ikke har taget stilling til salærspørgsmålet i 

betænkningen. Som det er i dag, vil hverken 

en forsvarer eller bistandsadvokat kunne få 

salær for at undersøge og iværksætte muligheden 

for konfliktråd. Sådan er landsretternes 

takster skruet sammen. Derfor bliver 

det salærmæssigt svært i starten, erkender 

Sanne bager. 

- Med det her område tror jeg, at det er 

som med retsmægling i begyndelsen, hvor 

mange gjorde en ekstra indsats for at udbrede 

kendskabet til den gode sag, og advokaterne 

arbejdede gratis som retsmæglere 

i forsøgsperioden. Hvis det her skal have 

fodfæste, tror jeg, at det kræver en masse engagerede 

aktører i systemet for den gode sag. 

SåDaN fuNgerer koNfliktråD 

• Gerningsmanden skal i det væsentlige 

have tilstået før sagen kan gå i 

konflikt råd. 

• Retspraksis giver mulighed for at lægge 

vægt på, at deltagelse i konfliktråd evt. 

kan nedsætte og i nogle tilfælde gøre 

straffen betinget. 

• Konfliktråd er et tilbud i alle typer af 

straffesager, men kræver parternes 

sam tykke. 

• Kerneområdet er vold, indbrud, andet 

tyveri, røveri og hærværk. 

• Trækker gerningsmanden sin forklaring 

om et erkendt forhold tilbage, vil konfliktmægleren 

kunne føres som vidne 

i den senere straffesag.

ADVOKATEN 01/11 13

X X X X X X X X X A F X X X X X X X X X X X X X X X X 

A F R A S M U S l I N D b O E , K O M M U N I K A T I O N S c H E F , A D V O K A T S A M F U N D E T F O T O : T H O M A S S T E E N S Ø R E N S E N 

SportenS Slaraffenland 

28-årige Dicle Duran er advokat på et nicheområde med høj 

vækst – sportens verden. Enorme pengesummer præger 

denne del af underholdningsbranchen, som ifølge 

den unge advokat er skræmmende ureguleret. 

14 ADVOKATEN 01/11

ADVOKATEN 01/11 15

INDRØMMET – HUN ER ikke det første, man 

forventer, når hun træder ind ad døren hos 

danske eller udenlandske fodboldklubber. 

Fodbolden, lige som de øvrige sportsgrene, 

er i offentligheden domineret af ældre 

mænd, som er vant til at få gjort tingene på 

deres måde. Den måde, det altid har været 

gjort på. 

Fra medierne kendes brøndbys mangeårige 

bestyrelsesformand Per bjerregaard, 

tidligere FcK-formand Flemming Østergaard, 

bjarne Riis inden for cykelsporten 

eller promotor Mogens Palle inden for 

boksesporten. 

Og på den måde, det altid har været gjort 

på, spillede advokater ikke den store rolle. 

Nuvel klubbernes selskaber skulle stiftes, 

og der skulle sammensættes en bestyrelse, 

men forhandlinger – det klarede man selv, 

eventuelt bistået af tidligere topnavne inden 

for sporten som agenter. 

Juridisk var antallet af paragraffer også 

til at overse. På trods af massive offentlige 

tilskud til sportens verden, var reguleringen 

overladt til de enkelte forbund – f.eks. Team 

Danmark, Dansk boldspil-Union (DbU) eller 

Dansk cykel Union (DcU). Sådan er det 

stadigvæk langt hen ad vejen. 

Men med advokater som Dicle Duran fra 

lund Elmer Sandager kan billedet være ved 

at bryde op. 

DOmStOLE? IKKE HER! 

Dicle Duran har en sten i skoen, når hun 

udfører sit arbejde inden for sportsretten. 

Men før vi hører nærmere om den sten, er 

det tid til, at den unge advokat giver sin 

hurtige version af det juridiske landskab 

inden for sportsverdenen: 

En milepæl i nyere historie er den såkaldte 

bosman-dom fra EU-Domstolen i 1995. 

Det europæiske fodboldforbund UEFA og 

de nationale fodboldforbund havde indtil 

bosman-dommen den opfattelse, at fodboldverdenen 

reelt havde frie hænder til 

at fastsætte egne regler. 


“ 

Det ændrede bosman-dommen. 

Konkret underkendte EU-Domstolen 

lovligheden af udlændingeklausuler, der 

begrænsede antallet af europæiske spillere i 

nationale fodboldligaer, samt underkendte 

det hidtidige transfersystem, hvor klubber 

modtog overgangssummer i forbindelse 

Problemet er, at når vi 

efterhånden har så stor en 

branche med store pengesummer 

i omløb, så kan vi 

ikke blot overlade det til 

forbundene eller de enkelte 

sportsorganisationer selv at 

fastsætte rammerne. 

med spillersalg – selv efter at klubbens 

kontrakt med spilleren var ophørt. 

bosman-dommen ændrede opfattelsen 

af begrebet sportsret, mener Dicle Duran. 

- I f.eks. USA har sportsverdenen været 

kommercialiseret i lang tid, og derfor har 

man anerkendt begrebet sportsret. Her i

Danmark har vi i mange år ikke villet anerkende 

begrebet – er der overhovedet noget, 

der hedder sportsret, siger hun. 

Sportsret består af en lang række discipliner, 

såsom arbejdsret, konkurrenceret og 

aftaleret. Alligevel forudsætter rådgivning 

inden for sportsverdenen ifølge Dicle Duran 

et helt særligt kendskab til branchen samt 

en erfaring med at kunne kombinere de 

traditionelle juridiske discipliner. 

Sportsret som begreb er derfor blevet 

mere anerkendt igennem årene og er i dag 

et fag på universitetet. Det er en niche i 

stærk vækst inden for advokatbranchen, 

ifølge de advokater, som beskæftiger sig med 

området. Men noget helt basalt mangler 

stadig, mener Dicle Duran: 

- Det største problem i sportsretten er, at 

det er ulovreguleret fra lovgivers side, uigennemskueligt 

og en lukket verden, siger hun. 

I dag har de nationale sportsforbund 

ADVOKATEN 01/11 17

hver deres regelsæt. Samtidig har de internationale 

forbund deres regler – inden for 

fodboldens verden er det UEFA i Europa 

og FIFA på verdensplan. Herudover er der 

forskellige komiteer, nævn og tribunaler, 

som kan sanktionere spillere og klubber 

med bøder eller udelukkelser. Der findes 

en international voldgiftsret på sportsområdet, 

court of Arbitration for Sport (cAS) 

i Schweiz. 

Der kan dog opstå usikkerhed om, hvorvidt 

disse organers afgørelser kan ankes til 

de civile domstole. 

Gennemgående for forbund, komiteer 

og voldgiftsretten er, at der ikke er åbenhed 

om afgørelserne. Og selv om afgørelserne 

måtte være offentligt tilgængelige, er de 

ofte ubegrundede og kortfattede. Praksis er 

derfor uklar. Det rene mareridt for jurister 

med andre ord. 

HER GåR DEt GODt 

I enkelte lande, såsom Frankrig, belgien og 

Spanien, har lovgiver valgt at regulere visse 

områder af sportsretten. I Danmark har det 

eN NicHe i VÆkSt? 

Der findes ingen officielle tal, som kan dokumentere, 

at rådgivning inden for sportens 

verden er en vækstniche for advokatvirksomheder. 

Tager man dog markedsføringen på advokatvirksomhedernes 

hjemmesider for 

pålydende, er der tale om, at rådgivning af 

sportsbranchen har udviklet sig til et særligt 

forretningsområde for flere mindre og mellemstore 

advokatvirksomheder. 

Få advokater og virksomheder lader dog til 

alene at have denne type af rådgivning som 

forretningsområde. 


Tidligere topspillere kan deres kram, når de som 

agenter for spillere bruger deres netværk til at 

søge nye klubber, mv. Men de tidligere topspillere 

har ofte for lidt fokus på juridisk rådgivning af 

spillerne, mener Dicle Duran 

at gøre med tradition, at sportens verden er 

gået fri af direkte lovregulering: 

- Det er gået godt i Danmark. Der har 

ikke været tilfælde af korruption eller snyd, 

så vi har stolet på vores forbund og sportsorganisationerne. 

Problemet er, at når vi 

efterhånden har så stor en branche med 

store pengesummer i omløb, så kan vi ikke 

blot overlade det til forbundene eller de enkelte 

sportsorganisationer selv at fastsætte 

rammerne, siger Dicle Duran. 

Er sportsforbundene ikke interesserede 

i, at området bliver lovreguleret? 

- Det tror jeg ikke, at de er interesserede i. 

De har hidtil haft frie hænder og det er gået 

godt, så hvorfor skal lovgiver blande sig? 

Argumentet har også været, at branchen 

er særegen, og at sport er en disciplin, man 

ikke kan regulere. 

Hvorfor kan gældende lovgivning ikke 

bare overføres til sportsverdenen? Hvis en 

spiller skal på kontrakt, så er det ansættelsesret, 

osv. 

- Det har man også gjort gældende, men 

f.eks. vil en professionel sportsudøver ikke 

blot kunne behandles som en almindelig 

funktionær. Man forsøger at anvende 

funktionærlovgivningen, selvom funktionærlovens 

særlige bestemmelser om f.eks. 

opsigelsesvarsel ikke blot kan overføres til 

sportsudøvere. Eksempelvis er der i litteraturen 

tvivl om, hvorvidt lange uopsigelige 

sportsarbejdskontrakter vil blive tilladt af 

domstolene, og hvor langt et passende opsigelsesvarsel 

bør være. Er der f.eks. forskel 

på at binde en ung fodboldspiller i fem år 

i forhold til at binde en ældre spiller i fem 

år, og hvor langt et opsigelsesvarsel er passende? 

En decideret sportslov burde i øvrigt 

definere, hvornår en spiller betragtes som 

professionel og som amatør, mener hun. 

- Vi kunne godt være tjent med at have 

nogle klare definitioner og minimumskrav 

til aftaler, fordi meget af det kører lidt uden 

om al ting. Det er betænkeligt, når det er så 

stor en branche. 

uKLAR REtSStILLING 

Den manglende regulering af sportens 

verden kan have retssikkerhedsmæssige 

konsekvenser: 

- Det går ud over aktørerne. Spillerne og 

klubberne. Forbundene mener måske, at det 

giver branchen frie rammer, men jeg mener, 

det går ud over branchen, fordi aktørerne 

ikke kender deres retsstilling. De ved ikke,

hvad de ville kunne have fået ud af en konkret 

handel eller transaktion. 

Dicle Duran prøver at beskrive mere konkret, 

hvordan et problem kan opstå: 

- Hvis du f.eks. repræsenterer en fodboldklub 

som advokat og deltager i forhandlinger, 

vil du kunne komme i tvivl om, hvad 

seneste praksis hos de respektive nævn eller 

voldgiftsretter egentlig er, når en klub 

f.eks. skal købe en spiller fri fra en anden 

klub. Og skal du f.eks. skrive et klageskrift 

eller et svarskrift til et sportsnævn, kan du 

komme i tvivl om hvilke argumenter, du 

skal fremhæve. Du kan naturligvis komme 

med nogle rimelighedsbetragtninger og dét, 

du tror, der gælder, men du ved rent faktisk 

ikke, hvad der gælder. Det er et problem, 

fortæller hun. 

- Når praksis fra nævn og voldgiftsretter 

ikke er offentligt tilgængeligt, så minder det 

om en principiel sag ved domstolene, hvor 

retsstillingen endnu ikke er blevet fastslået. 

Sådan burde det ikke være. Når vi som advokater 

skal rådgive en fodboldklub eller en 

spiller, skal vi jo vide, hvilke argumenter, 

vi kan fremhæve på vores klients vegne. Eller 

hvis vi skal løse noget forligsmæssigt, 

så er det sværere at rådgive klienten, for vi 

ved ikke, hvad klienten egentlig ville være 

berettiget til, siger Dicle Duran. 

Med andre ord er det i sidste ende retssikkerheden 

for advokatens kunder, der halter. 

- Hvis du f.eks. laver en transferaftale, 

hvor den sælgende klub ønsker nogle særlige 

vilkår indføjet – og den købende klub 

er med på det – kan der senere opstå tvivl 

ADVOKATEN 01/11 19

om, hvordan aftalen skal fortolkes, hvis det 

givne vilkår clasher med f.eks. praksis hos 

et forbund. Så kan du argumentere for, at 

advokaten blot kunne have skrevet en klar 

og tydelig aftale, som ikke efterlader fortolkningstvivl, 

men dette ændrer ikke ved, 

at aftalen, som de to klubber er enige om, 

kan stride imod praksis hos forbundet – og 

hvad gælder så? 

GAmLE StJERNER 

En særlig del af problemet knytter sig ifølge 

Dicle Duran til de gamle boksere, cykelryttere 

eller fodboldspillere, som efter en 

glorværdig karriere fortsætter som agenter 

inden for sportsgrenen. Disse agenter 

har en enorm viden om sporten, et bredt 

netværk og egne righoldige erfaringer og 

et ofte ganske lille juridisk talent. 

Alligevel er agenterne ofte dem, der forhandler 

en kontrakt på plads for og med 

klubberne. 

Hvad skulle gå galt, når en klub selv laver 

aftalerne? 

- De kan glemme, hvilket lovvalg og 

værneting, der skal gælde. Det er et stort 

problem, hvis der opstår en tvist. De kan 

også glemme at definere begreber i kontrakter. 

Hvad mente man f.eks. med at skrive 

appearances i en kontrakt? Hvis en fodboldspiller 

har et bestemt antal appearances, 

kan klubben f.eks. få nogle penge. Er det 

en appearance, at spilleren blot sidder på 

bænken som reservespiller? Eller skal han 

som minimum være et minut på banen? 

Hvilke kampe skal appearances have været 

i: Den nationale fodboldliga, Europa league 

eller champions league, fortæller hun. 

Parterne har i forbindelse med forhandlingerne 

haft mundtlige drøftelser og ved, 

hvad de har aftalt, men nogle år efter kan 

der opstå tvivl om, hvad man mente dengang. 

I disse tilfælde er det godt med en 

jurist, der nørder lidt med formuleringerne, 

mener hun. 

Den manglende juridiske facet kan igen 


Dicle DuraN 

• Dicle Duran er 28 år. Hun er cand.jur. fra Københavns Universitet i 2006 og blev advokat 

i 2009. Hun fik møderet for landsretten i 2010. 

• I dag arbejder hun med selskabsret, konkurrence/immaterialret, entrepriseret, 

procedure/voldgift og sportsret. 

• Hun har tyrkiske rødder, i fornavnet udtales c’et som et s. 

betyde manglende retssikkerhed: 

- Der er eksempler på spillere, der ikke 

får særlig gode kontrakter – det kan være en 

lang kontrakt, de har svært ved at komme 

ud af. Det er f.eks. ærgerligt, når man sender 

et helt ungt talent sydpå for at spille og han 

to måneder efter finder ud af, at det slet 

ikke er ham, og at han ikke passer ind i 

den nye klub. 

Men også klubbernes indlæringskurve 

kan være på rette vej. Dicle Duran er selv 

et eksempel på, hvordan en advokat kan 

arbejde sig ind og få udvidet rådgiverrollen: 

Hun begyndte som virksomhedsrådgiver 

for klubberne i forbindelse med klubbernes 

generelle virksomhedsdrift og selskabskonstruktioner. 

- Så var der et konkret tilfælde, hvor vi 

overtog transferaftalen og lavede den, og 

det gik rigtig godt. Det er et eksempel på, 

at det er godt at have en advokat med, fortæller 

hun.

A F l A R S H A l G R E E N , A D V O K A T , A D V O K A T F I R M A E T J O H A N S c H l ü T T E R 

IKKe rÅd tIl rod 

Advokaten har bedt voldgiftsdommer ved det internationale 

voldgiftsnævn for sport, advokat lars Halgreen fra 

advokatfirmaet Johan Schlüter, om at kommentere 

spørgsmålet om den uregulerede sportsverden. 

SPORTENS JURIDISKE VæSEN i Danmark og i resten af verdenen er i høj grad 

baseret på private organisationers foreningsretlige vedtægter og beslutninger. 

Det skal man starte med at huske på, når man ser nærmere på de forskellige 

dele af lovgivningen, som sportens verden opererer indenfor. Selv om visse 

magtfulde sportsorganisationer unægtelig har haft svært ved at forlige sig med 

ideen, ER sportens verden rent faktisk undergivet national ret og ikke mindst 

EU-rettens afsnit om fri bevægelighed og konkurrenceret. bosman-dommen, men 

også talrige afgørelser fra EU-Domstolen efter denne, har gentagne gange slået 

fast, at der ikke er en sportsundtagelse i EU-retten, især ikke når arbejdstageres 

fundamentale rettigheder er på spil. 

Det er nok sandt, at man i mange år i Danmark har været meget tilbageholdende 

med at lovgive direkte på sportens område, men også her er der 

faktisk sket et holdningsskifte i de sidste 10 år. Hele reguleringen på anti-doping 

området, med vedtagelsen af den internationale anti-doping organisations 

(WADA) kodeks i 2004 og oprettelsen af AntiDoping Danmark, samt indførelse 

af krav om børneattest ved arbejde i idrætsklubber er markante – værdipolitiske 

– indgreb, som ikke alle steder er blevet modtaget positivt af sportens verden. 

Min udlægning af disse indgreb er nok den, at hvis politikerne ikke føler, at 

sportens organisationer har viljen eller evnen til at “rydde op” på et område, 

som har stor mediemæssig bevågenhed, tøver de ikke et øjeblik, selv om der 

er tale om sport. 

Når det er sagt, er det desværre korrekt, at der i visse dele af sportsverdenen 

stadig er en tro på, at man er “urørlig” og ikke behøver hverken advokater eller 

fine kontrakter, da det blot er et fordyrende mellemled, der ikke skaber merværdi. 

De “store” idrætsgrene herhjemme har i mange år nu haft overenskomst 

på området, så det er mere de mindre idrætsgrene, som lider under den manglende 

juridiske klarhed. Der er også i nævn og voldgiftsretter sket en markant 

forbedring de seneste år, hvor mange dommere i dag sidder som formænd. 

Ud fra min erfaring som voldgiftsdommer ved det internationale voldgiftsnævn 

for sport (cAS) siden 2004 må jeg sige, at sager, der når dertil, også bliver 

behandlet meget grundigt og med meget udførlige præmisser for resultatet, så 

området for international sportslovgivning, lex sportiva, er vokset enormt med 

udvidelse af cAS’ område til også at behandle appelsager fra FIFA. 

Alt kan naturligvis forbedres, men set over en 10-årig periode, er det min 

klare opfattelse, at sportens verden er gået i retning af at tilpasse sig det omliggende 

samfunds krav om lovhjemmel, habilitet, og gennemsigtighed. Man har 

ganske enkelt ikke råd til andet på den lange bane. 

“ 

Selv om visse magtfuldesportsorganisationer 

unægtelig har haft 

svært ved at forlige sig 

med ideen, ER sportens 

verden rent faktisk undergivet 

national ret og ikke 

mindst EU-rettens afsnit 

om fri bevægelighed og 

konkurrenceret. 

ADVOKATEN 01/11 21


A F N I S N I c O l A I S E N , J O U R N A l I S T 

A F N I S N I c O l A I S E N , J O U R N A l I S T 

Mexicanske advokater får de 

europæiske advokaters pris i 

ccbE – Human Rights Award 

– for at have fremskyndet anerkendelse 

af ‘femicide’ som 

ny folkeretlig kategori

ccbe’S HumaN rigHtS awarD 

Siden 2007 har the Council of Bars and 

Law Societies of Europe (CCBE) givet en 

menneskerettighedspris. 

I 2008 blev prisen bl.a. givet til en 

gruppe af spanske advokater, der førte 

ofrenes sag efter terrorbomben på et 

tog i Madrid 2004. I 2009 gik prisen til 

den russiske menneskeretsforkæmper 

og advokat, Stanislav Markelov, som fik 

prisen efter at være blevet dræbt. 

Advokatsamfundet kan som medlem af 

CCBE indstille kandidater til prisen, som 

uddeles hvert år som regel i november 

måned. For nærmere information om 

krav til kandidater og procedure for 

udvælgelse se www.ccbe.eu. 

lIGENE AF TRE UNGE KVINDER blev i 2001 

fundet efterladt i en bomuldsplantage i byen 

ciudad Juárez, en by der støder op til den 

amerikanske grænse. Kvinderne blev først 

kidnappet, dernæst voldtaget, slået ihjel og 

lå nu tilfældigt spredt. 

De mexicanske myndigheder fik ifølge 

de involverede advokater hurtigt forplumret 

enhver form for efterforskning i sagen, 

og derfor kunne endnu en sag arkiveres i 

bunken af uopklarede papirsager om kønsmotiverede 

drab mod kvinder. 

En sagsbunke, der illustrerer sin helt 

egen historik i den ubarmhjertige grænseby, 

hvor mere end 580 kvinder siden 2006 er 

slået ihjel – fordi de var kvinder. 

mISSION DRAB 

Ofrene var typisk mellem 12 og 22 år, og 

ligene bar præg af seksuel voldelig adfærd, 

tortur eller vansiring. Ingen så ud til at 

turde hjælpe ofrenes familier mod de lokale 

myndigheder i en atmosfære, hvor korruption, 

narkokarteller og mere end 3.000 drab 

er hverdagskost. 

Men to mexicanske advokater, David Rodriguez 

og Karla Ramirez, gjorde det til deres 

livsmission at presse, stikke til og stille myndighederne 

til ansvar for deres manglende 

vilje til at efterforske kvindemordene. Det 

var ikke en ufarlig karrierevej. Advokaterne 

arbejdede uafbrudt i otte år pro bono, før 

sagen blev afgjort af en international domstol. 

både ofrenes familier og journalister, 

der dækkede sagen, blev truet og chikaneret 

af myndighederne. De to risikovillige advokater 

blev selv truet på livet, og to andre 

advokater med tilknytning til sagen blev 

likvideret, før der faldt dom. 

FORDømmELSE 

Det slog dog ikke de to advokater ud af kampen 

mod de mexicanske myndigheder. The 

Inter-American court of Human Rights, som 

er en regional domstol under Organisatio- 

nen af Amerikanske Stater (OAS), tildelte i 

2009 alle ofrenes familier erstatning, og pålagde 

Mexico at efterforske sagen til bunds 

og afrapportere i de næste tre år direkte til 

domstolen. 

Domstolen er Sydamerikas svar på 

europæernes menneskerettighedsdomstol 

i Strasbourg. 

Nu har de europæiske advokatforeningers 

organisation ccbE tildelt de to mexicanske 

advokater årets Human Rights Award 

for at have fremmet kvindernes sag, og have 

opnået en international domstols anerkendelse 

af den retlige term femicide eller 

med andre ord – mænd der hader kvinder 

og dræber dem i flæng, fordi de er kvinder. 

KRImINALItEtENS åRSAGER 

Til det internationale magasin law Society 

Gazette udtaler advokat David Rodriguez 

om kriminalitetens sociale årsager. 

- Mænd dræber simpelthen kvinder, fordi 

de kan gøre det ganske ustraffet. De lever 

selv i konstant frygt for deres eget liv, og 

myrder de en sårbar kvinde, føler de, at de 

får kontrol. 

Den anden prismodtager, advokat Karla 

Ramirez fortsætter: 

- Kønsrelateret vold har til formål at 

holde kvinderne nede og tolereres af kvindehadere, 

der tror, at kvinder på en eller 

anden måde er skyld i deres egne problemer. 

Præsiden for ccbE understreger prismodtagernes 

fingeraftryk på udviklingen 

af menneskerettigheder på internationalt 

plan: 

- De fortjener 2010-prisen, som et tegn på 

de europæiske advokaters respekt for deres 

absolutte engagement for menneskerettighederne, 

forsvaret for ofrenes familier og 

for at opnå retfærdighed for dem. De har 

bidraget direkte til udviklingen af den 

internationale menneskerettighedslovgivning 

med begrebet femicide, udtaler José- 

Maria Davó-Fernandez, præsident for ccbE. 

Nr 01/11 23

d aX nX Xs Xk X rX Xe Xt X s pAo F lX XI Xt XI Xk X X AX F X XS VX EX NX D X XbX J E R G H A N S E N O G O l E D Y b D A H l , l A N D S D O M M E R E V E S T R E O G Ø S T R E l A N D S R E T 

Nye spilleregler 

i laNdsretterNe 

begge landsretter har 

opgivet hævdvundne pro- 

cedurer for at skabe en 

mere ensartet behandling 

af straffesager fælles for 

landsretterne. 

I VESTRE lANDSRET er forsvareren placeret 

på rettens venstre side og anklageren 

på rettens højre side; i Østre landsret er det 

modsat. Ingen ved formentlig, hvorfor der 

er denne forskel, men sådan bliver det ved 

med at være. 

Men når det er sagt, har landsretterne 

med den fælles vejledning om den praktiske 

behandling af straffesager, som har 

været anvendt siden 1. januar 2011, søgt at 

indrette sagsbehandlingen af straffesager 

ved de to landsretter så ens som muligt, så 

forsvarere, anklagere og bistandsadvokater 

skulle kunne forvente nogenlunde samme 

forberedelse, ekstrakt og hovedforhandling, 

uanset om de møder i Østre eller Vestre 

landsret. Vejledningen, som er udarbejdet 

efter drøftelse med statsadvokaterne og de 

beskikkede forsvarere, er ikke blevet til uden 

sværdslag, idet begge landsretter i harmoniseringens 

navn har måttet opgive procedurer 

mv., som er blevet anset for “hjerteblod”. 

For advokater, som er vant til at møde i 

straffesager, vil store dele af de sagsgange 

m.v., som beskrives i vejledningen, være 

velkendte, men det nye er, at der foreligger 


samlet information herom på skrift. Vejledningen, 

der er på 28 sider, indeholder 

beskrivelser af en række praktiske forhold 

af betydning for den, der skal møde som 

forsvarer i landsretten, hvorfor det følgende 

kun er et udpluk. Men det anbefales, at alle 

aktører i straffesager for landsretterne gør 

sig bekendt med vejledningen, hvilket vil 

kunne bidrage til en smidigere og bedre 

sagsgang i det daglige. 

Vejledningen begynder med et hjertesuk, 

idet det anføres, at der skal sendes kopi til de 

øvrige parter af alle skriftlige meddelelser 

fra anklagemyndigheden, forsvareren og 

bistandsadvokaten til landsretten, og at det 

skal oplyses i meddelelsen, at dette er sket. 

Dette problem – at landsretten ikke kan se, 

om modparten er orienteret – er formentlig 

større i straffesager end i civile sager, og der 

bruges mange ressourcer på at sikre, at alle 

parter har den relevante information. 

FøR SAGEN GåR I GANG 

Som et nyt krav til anklagemyndigheden er 

det om flerdagssager anført, at der ved indlevering 

af bevisfortegnelsen bør udarbejdes 

en særlig tidsplan, hvori det skønnede tidsforbrug 

til hovedforhandlingens forskellige 

stadier (indledning, forelæggelse/dokumentation, 

afhøring af tiltalte, vidneafhøringer, 

eventuel sup plerende dokumentation, 

procedurer, votering med domsskriv ning og 

domsafsi gelse) er angivet. 

Nyt i Østre landsret er det også, at når 

til talte har brug for tolk, indkaldes tolken 

og tiltalte af an klagemyndigheden til at give 

møde en halv time før hovedforhandlingens 

begyn delse med henblik på over sættelse af 

ankemeddelelse og af byretsdommen inden 

retsmødet. Anklage myndigheden underretter 

forsvareren herom, så denne har mulighed 

for at møde samtidig. 

Særligt om erstatningskrav er det anført, 

at bistandsadvokaten senest en uge før hovedforhandlingen 

bør sende en erstatningsopgørelse 

med rentepåstand og fornø den 

dokumentation til landsretten, forsvareren 

og ankla gemyn digheden til orientering, og 

at forsvareren så vidt mu ligt inden hovedforhandlingen 

bør meddele bistandsadvokaten 

og landsretten tiltal tes stillingtagen til 

påstanden. bistandsadvokaten skal ligeledes 

inden hovedforhandlingen meddele landsretten 

og anklagemyndigheden, hvis det 

er påkrævet med særlige foran staltninger i 

forbindelse med forurettedes møde i landsretten, 

f.eks. for at hin dre, at foruret tede 

kommer i personlig kontakt med tiltalte 

eller tiltaltes om gangskreds. 

ORDEN I VæRKtøJSKASSEN 

Om ekstraktens indhold er det som for ekstrakterne 

i civile sager bestemt, at ekstrakten 

kun skal indeholde de dokumenter, der 

er nød vendige for behandlingen af sagen. I 

udmålingsankesager og for så vidt angår 

erkendte for hold i bevisankesager medfører 

dette, at der kun skal medtages oplysninger 

om de enkelte forhold i det omfang, det kan 

antages at få be tydning for strafud målingen. 

For bevisankesager i øvrigt medtages 

materialet i det omfang, det kan blive af 

betydning for behandlingen af sagen. I 

tvivlssi tuationer med hensyn til eventuel 

udeladelse af mange bilag angives det som 

hensigts mæssigt, at anklagemyndig heden 

spørger forsvareren, om de pågældende bilag 

ønskes medtaget i ekstrak ten. Ekstrakter-

Begge landsretter har måttet give køb på faste rutiner i en 

ny, fælles vejledning. Esset i ærmet kan for advokater være 

kendskabet til den nye vejledning. Arkivfoto. 

ADVOKATEN 01/11 25

d aX nX Xs Xk X rX Xe Xt X s pAo F lX XI Xt XIXk X X X X X X X X X X X 

ne skal have en indholdsfortegnelse, når de 

er på mere end 25 sider, hvilket vil øge deres 

anvendelighed under hovedforhandlingen 

og voteringen betydeligt og gøre det muligt 

at forberede sagerne på en langt mere hensigtsmæssig 

og kvalificeret måde end hidtil. 

Vejledningen fastlægger, at egentlige 

materialesamlinger i almindelighed ikke 

er nødvendige i straffesager, men anbefaler 

dog, at der udarbejdes materialesamling i 

forskellige sagstyper, herunder særlovssager, 

sager med særlige spørgsmål om retsanvendelse 

eller sanktionsfastsættelse, sager 

med ny lovgivning og sager med spørgsmål 

om udvisning. Det kan, som vejledningen 

angiver, være hensigtsmæssigt, at anklageren 

og forsvareren i fællesskab udarbejder 

materialesamlingen. 

Vigtig er anvisningen i vejledningen 

om, at materialesamlingen bør sendes til 

landsretten en uge før hovedforhandlingen, 

idet den herved bliver til størst nytte og retter 

dommernes forberedelse mod det, som 

parterne vurderer relevant for sagen. Øget 

brug af materialesamlinger i de nævnte typer 

af sager vil klart højne behandlingen af 

straffesager og bidrage til, at lægdommerne 

i højere grad ved selvsyn vil kunne forholde 

sig til og vurdere den information, som i 

dag ofte kun formidles gennem mundtlige 

referater. 

FORSVAREREN LæSER ByREtSDOmmEN Op 

Vejledningen foreskriver, at byrettens dom 

normalt oplæses. Som en nyordning for 

Østre landsret bestemmes for den – hyppigst 

forekommende – situation, hvor tiltalte 

har anket først, at dommen oplæses 

af forsvareren. Hvis forsvareren ikke ønsker 

at oplæse dommen, meddeles det anklagemyndigheden 

senest en uge før hovedfor- 


“ 

Udgangspunktet i begge landsretter er nu – hvis 

anklageren og forsvareren tiltræder det – at forklaringen 

for byretten oplæses i den pågældendes påhør 

umiddelbart før afhøringen. 

handlingen. I øvrigt oplæses dommen af 

ankla geren. 

Videre angives, at anklageren herefter 

kort bør angive, hvad der er sagens hovedspørgsmål, 

medmindre dette klart fremgår 

af dom og påstande. Selv om retsformanden 

før sagens foretagelse kort har orienteret 

domsmændene om sagen, er det vores opfattelse, 

at en sådan introducerende forelæggelse 

ofte vil forbedre rettens tilegnelse af 

sagen. Som nyt angives for sager uden domsmænd, 

at det i almin de lighed kan forventes, 

at oplæsning af dommen helt kan undlades; 

i så fald rede gør anklageren kort for sagen. 

Påstande nedlægges som hidtil, men 

det er fremhævet, at påstandene bør præciseres: 

Nedlægges der på stand om delvis 

frifindelse, bør det i korthed angives, hvilke 

led i tiltalen på standen om fatter. Nedlægges 

der påstand om formildelse eller skærpelse, 

bør det i korthed angives, på hvilken måde 

dommen ønskes formildet eller skær pet. 

Mens det i Østre landsret i en årrække 

har været almindeligt at oplæse tiltaltes og 

vidners forklaringer for byretten i tilknytning 

til, at disse skulle afgive forklaring 

under hovedforhandlingen i landsretten, 

har dette været praktiseret forskelligt i 

Vestre landsret. Udgangspunktet i begge 

landsretter er nu – hvis anklageren og 

forsvareren tiltræder det – at forklarin gen 

for byretten oplæses i den pågældendes 

påhør umiddelbart før afhøringen, så der 

herefter indledningsvis spørges, om gengivelsen 

af forklaringen kan vedstås. Denne 

fremgangsmåde kan fraviges, når hensyn til 

bevis vur deringen tilsiger, at afhøring fore- 

tages fra grunden, herunder når et vidnes 

tro værdighed er centralt. 

Om forehold angives, at dette kan foretages 

af anklager og forsvarer i forbindelse 

med afhøringen. Det er som udgangspunkt 

ikke nødvendigt, at retten giver tilladelse til 

det en kelte forehold; men det er en forudsætning 

herfor, at forehold foretages på en 

sådan måde, at modparten har lejlighed til 

at gøre eventuel indsigelse inden op læsning, 

herunder at det er præcist angivet, hvad der 

ønskes foreholdt. 

OG Så LIGE DEt mED SALæREt 

Vejledningen indeholder også gode forskrifter 

for, hvordan forsvareren skal forholde 

sig vedrørende opgørelse af sit salærkrav: 

Hvis forsvareren mener, at der bør tilkendes 

salær ud over det takstmæssige sa lær 

for hovedforhandlingen, eller ønsker godtgørelse 

for transportudgifter eller andre 

udlæg, skal der foreligge en skriftlig redegørelse, 

senest når sagen optages til dom. 

Det bør fremgå af redegørelsen, der kan 

angive forsvarerens forslag til salærfastsættelse, 

om der tidligere har været retsmøder 

i sagen, fristforlængelser eller arrestbesøg 

samt eventuelt andre forhold, der taler for 

en forhøjelse af salæ ret i forhold til det 

takstmæssige salær for hovedforhand lingen. 

Redegørelsen bør endvidere indeholde en 

opgørelse af udgifterne til transport og 

andre udlæg. 

www 

Den nye vejledning kan læses på www.domstol.dk 

under de to landsretters hjemmesider.

VIRK.DK VIRKER 

OPKVIKKENDE 

NÅR ÅRSREGN 

SKABET SKAL 

INDSENDES 

Virk.dk gør det virkelig meget nemmere at drive virksomhed 

Når virksomheden skal indsende årsregnskab, er der 

mere end travlt på kontoret. Heldigvis er det blevet lidt 

enklere. På Virk.dk kan du nu indberette dit årsregnskab 

online. På Virk.dk kan du i øvrigt ordne stort set 

alt med det offentlige, og der er åbent døgnet rundt. 

Log ind med din medarbejdersignatur og benyt dig af, 

at du kan indberette med digital selvbetjening 

– lige når det passer dig. 

Giv dit input til, hvordan vi kan gøre det nemmere 

at være virksomhed på Virk.dk/nemmere. 

DET SKAL VÆRE NEMMERE 

AT VÆRE PÅ NETTET I DANMARK 

ADVOKATEN Nr 07/09 27

e u r o p æ I s k r e t s p o l I t I k 

X X X X X X X X X A F X X X X X X X X X X X X X XAX F X M O R T E N b R O b E R G , P R O F E S S O R , K Ø b E N H A V N S U N I V E R S I T E T 

FreM Med 

MissiONÆrpriNCippet 

lissabon-Traktaten slår 

fast, at EU nu aktivt skal 

forsøge at fremme sær- 

lige europæiske værdier. 

MED lISSAbON-TRAKTATENS ikrafttræden 

1. december 2009 gennemførtes en lang 

række både store og små ændringer af Den 

Europæiske Unions traktatgrundlag. Det 

er formentlig almindeligt kendt, at der 

– i hvert tilfælde på papiret – er sket en 

markant styrkelse af Unionens manøvredygtighed 

på den udenrigspolitiske scene, 

blandt andet gennem oprettelsen af den 

kombinerede post som både “EU’s højtstående 

repræsentant for udenrigsanliggender 

og sikkerhedspolitik” og kommissionsnæstformand. 

Mindre kendt er det, at lissabon-Traktaten 

har medført, at det nu udtrykkeligt af 

EU-Traktaten fremgår, at Unionen er forpligtet 

til at fremme sine værdier i omverdenen. 

Således hedder det i EU-traktatens artikel 3, 

stk. 5, at “Unionen forsvarer og fremmer i 

forbindelserne med den øvrige verden sine 

værdier og interesser.” 

Mens det er nyt, at dette missionærprincip 

så utvetydigt er indskrevet i Den Europæiske 

Unions traktatgrundlag, er selve 

ideen om, at EU skal fremme sine ideer i 

omverdenen langtfra ny. Dette er særlig tydeligt 

i EU’s relationer til udviklingslandene 

og til landene i den gamle østblok. 


uNIONENS VæRDIER 

En nøjere afgrænsning af, hvad der udgør 

Unionens værdier, er ingenlunde let. 

Ifølge EU-Traktatens artikel 21, stk. 1, består 

de europæiske værdier af “demokrati, 

retsstatsprincippet, menneskerettighedernes 

og de grundlæggende rettigheders universalitet 

og udelelighed, respekt for den 

menneskelige værdighed, principperne om 

lighed og solidaritet samt respekt for grundsætningerne 

i De Forenede Nationers pagt 

og folkeretten” – og flere af de her anførte 

værdier kan endvidere præciseres nærmere 

gennem bl.a. Den Europæiske Unions charter 

om grundlæggende rettigheder. 

Demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne 

udgør kernen af de 

værdier, som Den Europæiske Union søger 

at fremme i omverdenen. Men Unionen 

advokerer også aktivt for en række andre 

værdier – såsom beskyttelse af miljøet (herunder 

bekæmpelse af klimaforandringer) 

og dyrevelfærd. 

uNIONENS VIRKEmIDLER 

Fra de tidlige halvfemsere har EU indføjet 

en såkaldt menneskerettighedsklausul i så 

godt som alle internationale aftaler mellem 

EU og tredjelande. Det følger af denne klausul, 

at parterne skal respektere de demokratiske 

principper og menneskerettighederne. 

Klausulen er i dag udformet på en sådan 

måde, at såfremt en af parterne ikke 

respekterer klausulen, da kan den anden 

part helt eller delvis træde tilbage fra aftalen. 

Klausulens praktiske betydning er svær 

at vurdere, men særligt over for en række 

udviklingslande har EU gjort aktivt brug af 

muligheden for eksempelvis at begrænse 

udviklingsbistanden, hvor udviklingslandet 

tilstrækkelig groft krænkede de anførte 

værdier. 

Unionen søger også at fremme sine 

værdier gennem brug af handelspræferencer 

– dvs. fordelagtige toldsatser, der alene 

gives til udvalgte lande. Det følger godt nok 

af WTO-reglerne, at hvor et WTO-medlem 

giver et tredjeland en fortrinsstilling, da 

skal WTO-medlemmet udstrække denne fortrinsstilling 

til alle andre WTO-medlemmer 

(det såkaldte MFN-princip). Dette princip 

gælder dog ikke, såfremt de fordelagtige 

regler er rettet mod udviklingslandene, og 

såfremt de kriterier, som udviklingslandene 

skal opfylde, ikke diskriminerer indbyrdes 

mellem disse. 

EU har på denne baggrund etableret et 

præferencesystem. Som en del af dette system 

er oprettet, hvad der i EU’s forordning 

om præferencer til udviklingslandene betegnes 

som en “særligt ansporende ordning”. 

Efter denne ordning tildeles en gruppe af 

såkaldt “sårbare” udviklingslande ganske 

attraktive toldsatser – på betingelse af, at 

de har ratificeret og effektivt gennemført 

27 nærmere opregnede internationale 

konventioner. Og på betingelse af at de underkaster 

sig regelmæssig overvågning og 

kontrol af overholdelsen af de pågældende 

konventioner. 

blandt de 27 konventioner er Konventionen 

om afskaffelse af alle former for diskrimination 

imod kvinder, Konventionen om 

barnets rettigheder og Kyoto-protokollen til 

De Forenede Nationers rammekonvention 

om klimaændringer. 

Med andre ord, så belønnes gennemførelse 

af Unionens værdier i de pågældende

“ 

Demokrati, retsstatsprincippet og menneskeret- 

tighederne udgør kernen af de værdier, som Den Euro- 

pæiske Union søger at fremme i omverdenen. 

udviklingslande med tildeling af attraktive 

toldsatser for eksport til EU. 

Herudover bør nævnes, at Europa-Parlamentet 

og Ministerrådet har vedtaget, hvad 

der sædvanligvis betegnes Det Europæiske 

Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder. 

Der er her tale om en forordning, 

hvorved EU har etableret “et finansieringsinstrument 

til fremme af demokrati og menneskerettigheder 

på Verdensplan”, som det 

hedder i forordningens titel. 

Unionen har allokeret flere milliarder 

kroner til finansiering af instrumentet, som 

i vidt omfang er nært knyttet til Unionens 

udviklingsbistand, men som dog også relaterer 

sig til økonomisk, finansielt og teknisk 

samarbejde med tredjelande. Sidstnævnte 

indebærer, at instrumentet i princippet 

også kan bruges over for lande, der ikke 

kan anses for udviklingslande. Det særegne 

ved instrumentet er, at det kan bruges til 

at finansiere ikke-statslige organer. Eksempelvis 

giver det EU mulighed for at støtte 

interesseorganisationer, der søger at overvåge 

brud på menneskerettighederne i et 

diktatur – hvilket næppe falder i god jord 

hos diktaturets magthavere. 

Endelig fastlægger EU’s principper 

sammen med de traktatfæstede mål for 

Unionens optræden udadtil rammerne for 

Unionens politikker over for omverdenen. 

Dette indebærer rent principielt, at alle 

Unionens politikker skal holde sig inden 

for disse rammer. 

Eu SOm NORmAtIV mAGt 

Som det fremgår af det foregående, har EU 

allerede taget flere ganske vidtrækkende 

skridt med henblik på at fremme sine værdier 

i omverdenen. Med lissabon-Traktaten er 

"Don't mess with a missionary 

man", sang popgruppen 

Eurythmics i 1980erne. 

EU kan med Lissabon-Traktaten 

stille håndfaste krav 

samtidig med, at Unionens 

værdier udbredes. 

dette gjort til en egentlig pligt for Unionen. 

Dette fokus på at fremme ideelle værdier 

har ført til, at EU blandt samfundsvidenskabelige 

forskere ofte karakteriseres som 

en normativ magt – i modsætning til militære 

og økonomiske magter. Spørgsmålet er 

imidlertid, om EU også fremover i samme 

omfang vil være i stand til at opretholde 

bestræbelserne for at fremme demokrati, 

menneskerettigheder osv. EU’s fokus på 

at fremme sine værdier i omverdenen begyndte 

for alvor omkring 1990 – dvs. ved 

den kolde krigs ophør, hvor vi gik ind i en 

hegemonisk verden, der bekendte sig til de 

samme værdier, som EU gør. 

Alt tyder imidlertid på, at vores verden 

atter er på vej til at blive bi- eller multipolar, 

hvor særligt Kina og Indien fremtidig må forventes 

at ville indtage ledende roller. Hvor 

meget man end måtte værdsætte tanken 

om EU som demokratiets og menneskerettighedernes 

forkæmper på verdensscenen, 

så synes det nærliggende at forvente, at EU 

fremover vil se sig nødsaget til at anlægge en 

tiltagende realpolitisk tilgang, hvor ideelle 

værdier vil blive givet lavere prioritet. 

ADVOKATEN 01/11 29

Nye bøger 

8:13 om bøder og proportionalitet i specialstrafferetten 

af thomas elholm 

Bogen omhandler forholdet mellem forbrydelse og straf, 

nærmere bestemt proportionaliteten mellem grovheden af en 

lovovertrædelse inden for specialstrafferetten og bødestraffens 

størrelse. I bogen analyseres hvad og hvem der afgør størrelsen 

af bødestraffen i dansk specialstrafferet. med udgangspunkt i 

udenlandske teorier om proportionalitet drøftes, hvordan det 

danske bødesystem burde se ud. 

arbejdsretten gennem 100 år, bind i 

af Niels waage 

Pris: 500 kr. 

Antal sider: 364 

Sprog: dansk 

Udgave: 1. 

Forlag: Djøf 

I dette jubilæumsskrift i 

anledning af Arbejdsrettens 100 

års jubilæum i 2010, fortælles 

historien af Arbejdsretten selv, 

idet der for hvert år er udvalgt 

en afgørelse af retten, der viser et 

glimt af livet i Danmark det pågældende år, og som 

refereres udførligt. Bogen indeholder også et antal kortere 

referater af afgørelser fra Arbejdsretten, der skønnes at have 

særlig arbejdsretlig interesse. 


Pris: 700 kr. 


Sprog: dansk 

Udgave: 1. 

Forlag: Djøf 

retslægerådet og retspraksis 

af martin Haug 

Pris: 396 kr. 


Sprog: dansk 

Udgave: 1. 

Forlag: Thomson Reuters 

Denne bog giver en samlet 

oversigt over Retslægerådets 

mangesidede funktion 

belyst både medicinsk og 

juridisk. Bogen giver et 

indblik i Retslægerådets historie, 

organisering og arbejde. Gennemgangen er baseret 

på lov om Retslægerådet, men også på den efterfølgende 

betænkning. Retslægerådets årsberetning, respons samt et 

meget stort antal domme. 

Den europæiske union af Hjarn Z. borberg 

Pris: 325 kr. Antal sider: 207 Sprog: dansk Udgave: 1. Forlag: Handelshøjskolens Forlag 

europe the new legal realism af Henning koch 

Pris: 850 kr. Antal sider: 860 Sprog: dansk Udgave: 1. Forlag: Djøf 

europæiske menneskerettigheder af erik werlauff 

Pris: 499 kr. Antal sider: 244 Sprog: dansk Udgave: 2 Forlag: Gjellerup 

finansiel leasing af morten Schwartz Nielsen 


frit valg af etableringsform af lars kjærgaard terkilsen 

Pris: 350 kr. Antal sider: 193 Sprog: dansk Udgave: 1. Forlag: Djøf

Hans Skov christensen i en nøddeskal - festskrift af bo Stærmose m.fl. 

Pris: 299 kr. Antal sider: 189 Sprog: dansk Udgave: 1. Forlag: Gyldendal Business 

introduktion til dansk selskabsret i af Søren friis Hansen m.fl. 

Pris: 296 kr. Antal sider: 238 Sprog: dansk Udgave: 3. Forlag: Thomson Reuters 

kamp, kommunikation og kompleksitet af eva Zeuthen bentsen 

Pris: 290 kr. Antal sider: 199 Sprog: dansk Udgave: 1. Forlag: Handelshøjskolens Forlag 

kommunale forsyningsselskaber af marlene Hannibal m.fl. 


liber amicarum et amicorum af karin cornils 

Pris: 500 kr. Antal sider: 555 Sprog: norsk Udgave: 1. Forlag: Djøf 

medarbejdere på barsel af lise e. bardenflet 

Pris: 290 kr. Antal sider: 137 Sprog: dansk Udgave: 1. Forlag: DA Forlag 

ophavsret for begyndere af morten rosenmeier 


rekonstruktionsret af Henry Heiberg 


revisors skriftlige erklæringer af ole tjørnelund thomsen m.fl. 

Pris: 696 kr. Antal sider: 359 Sprog: dansk Udgave: 3. Forlag: Thomson Reuters 

Spinning the law af alan m. Dershowitz 

Pris: ca. 150 kr. Antal sider: 404 Sprog: engelsk Udgave: 1. Forlag: Prometheus Books, USA 

lÆS NÆSte Nummer af aDVokateN 

meDiatioN og goD aDVokatSkik 

Advokaten ser nærmere på, om advoka- 

ter skal overholde de etiske regler, når 

de medierer en sag. 

ADVOKATEN 01/11 31

A F R A S M U S l I N D b O E , K O M M U N I K A T I O N S c H E F , A D V O K A T S A M F U N D E T 

Servicetjek af 

borgere har en 


advokaternes samfundssind 

unik mulighed for 

at få gratis hjælp 

ved mere end 80 

advokatvagter lan- 

det over. Nu skal 

ordningen styrkes. 

Der er stor interesse for advokatens 

råd, hvorfor vi udleverer kø-numre 

i bibliotekets skranke 1/2 time før 

advokatvagten starter. 

SÅlEDES lYDER beskeden på 

Frederiksbergs biblioteks hjemmeside. 

biblioteket, der ligger 

som en del af medborgerhuset, 

huser advokatvagten den sidste 

torsdag i hver måned. 

Advokaterne giver her halvanden 

times råd, som kan være 

nok så dyrebare for de borgere, 

der ikke ved, hvordan de kommer 

videre med deres sag over 

for kommunen. Eller ikke ved 

om den huslejekontrakt, de synes 

er urimelig, også kan være 

ulovlig. Sagerne er legio. 

Selve ideen med at advokater 

viser denne form for samfundssind 

er ikke ny. Men ordningen 

må løbende justeres for hele tiden 

at passe til den form, som 

i sidste ende passer borgerne. 

Navnlig de borgere, som af økonomiske 

årsager ikke bare kan 

gribe telefonen og ringe til en 

advokat, når der melder sig et 

juridisk problem. 

Derfor melder Advokatrådet 

sig nu på banen med et oplæg til 

at styrke ordningen. Et udvalg 

under Rådet har offentliggjort 

en rapport, som med en række 

konkrete initiativer skal sikre 

tilgangen af advokater til advokatvagterne 

og styrke kvaliteten 

af advokatvagternes arbejde. 

- Vi har i dag et helt unikt 

arbejde, som udføres af advokater 

landet over, til gavn for 

tusindvis af borgere. Det er en 

indsats, som vi i den grad kan 

være stolte af som stand, og som 

vi derfor skal værne bedst muligt 

om. Og vi har nu en række 

konkrete forslag til, hvordan vi 

kan nurse om advokaterne, så 

aDVokatVagteNS HiStorie 

ordningen styrkes, siger advokat 

Jeppe Skadhauge. Han er 

partner i bruun & Hjejle og har 

været formand for det udvalg 

under Advokatrådet, som har 

udarbejdet rapporten. 

cSR-mæRKE 

Ét af de konkrete forslag i Advokatrådets 

rapport går ud på 

at give advokater og advokatfirmaer, 

der udfører pro bono arbejde 

i advokatvagterne, adgang 

til et særligt cSR-mærke som led 

i markedsføringen. 

- Jeg mener, det er et adelsmærke, 

når man som advokat 

Den københavnske retshjælp fra 1885 er den første institution, 

hvor advokater systematisk yder gratis hjælp til mindrebemidlede 

borgere. Aarhus’ retshjælp kommer til i 1936 og i 1960’erne følger 

en række retshjælpskontorer i større provinsbyer. 

I 1978 åbner Københavnske Advokaters Retshjælp som den første 

egentlige advokatvagt. Advokatrådet havde bebudet en ordning, 

hvor advokater fik pligt til at medvirke til en ordning, som lod 

borgerne slippe med 200 kroner for første konsultation. Det 

ansporede op gennem 1980’erne til en advokatvagter rundt om 

i landet og den bebudede ordning blev i stedet skrinlagt. I dag 

findes der 88 advokatvagter. Det er en lille nedgang fra 2004, 

hvor der var 100 advokatvagter.

“ 

Det er en indsats, som vi i den grad kan være 

stolte af som stand, og som vi derfor skal værne 

bedst muligt om. 

tager tid ud af en presset kalender 

for at yde denne form for 

retshjælp. Det skylder vi advokaterne 

størst mulig tak for. 

Og et mærke, som den enkelte 

advokat kan vælge at benytte 

i markedsføringen, bør kunne 

være en del af den tak, vi giver 

advokaten, forklarer Jeppe Skadhauge. 

Det kan være et parameter, 

advokaten ønsker at markedsføre 

sig på, og som derfor kan 

skiltes med på eksempelvis en 

hjemmeside eller brevpapir. 

EFtERuDDANNELSE 

Flere af rapportens forslag går 

på at styrke den faglige kvalitet 

af advokatvagterne og samtidig 

give attraktive incitamenter for 

de advokater og fuldmægtige, 

der lægger timer på biblioteket 

eller i medborgerhuset, når vagterne 

skal bemandes. 

Forslaget om, at fuldmægtige 

kan tælle rådgivningen med 

som efteruddannelse, er tidligere 

omtalt i Advokaten. 

Samtidig er det tanken, at 

både advokater og fuldmægtige, 

som har interesse for at deltage 

i advokatvagten, får tilbudt en 

række indledende kurser, enten 

gratis eller til en nominel 

betaling. 

Kurserne udformes således, 

at de samtidig kan tælle med 

som obligatorisk efteruddannelse. 

- Det skal først og fremmest 

være så nemt som muligt for 

den enkelte advokat at yde en 

indsats. Dét vi i Advokatrådet 

blandt andet kan gøre, er at 

stille introducerende kurser til 

rådighed for fuldmægtige og 

advokater, som har lyst til at 

hjælpe med. For at maksimere 

nytteværdien for den enkelte 

advokat, bør kurserne samtidig 

udformes, så de kan tælle med 

i den enkeltes regnskab for den 

obligatoriske efteruddannelse, 

siger Jeppe Skadhauge. 

www 

Advokatrådets rapport om 

advokatvagterne kan læses på 

www.advokatsamfundet.dk. 

Den anonyme og gratis advokatvagt 

i København. Advokat Bjarne 

Winther. Foto: Polfoto 

uDValgetS forSlag 

Fuldmægtiges rådgivning 

i advokatvagten skal tælle 

med som efteruddannelse. 

Intro-kurser til advokater 

og fuldmægtige, der vil yde 

rådgivning i advokatvagten. 

Kurser tæller med som 

efteruddannelse. 

Motivation af advokatvirksomhederne, 

der opfordres 

til at forpligte sig på et årligt 

antal timers rådgivning. 

Inddragelse af advokatkredsene, 

der kan motivere 

advokater til at bidrage. 

CSR-mærke til advokater/ 

firmaer, der yder bidrag til 

advokatvagterne. 

Fælles hjemmeside og intranet 

for alle advokatvagter, 

så det letter arbejdet for 

de involverede advokater. 

Advokatrådet indgår dialog 

med Civilstyrelsen for at 

forbedre økonomiske støtte 

til advokatvagterne. 

ADVOKATEN 01/11 33

A F J A K O b A . E b b E N S G A A R D , D O M M E R F U l D M æ G T I G , S Ø - O G H A N D E l S R E T T E N 

oplysning til kuratorer 

om tinglysning 

Det kan være en rodet affære, hvis skyldneren i et konkursbo 

ikke er tinglyst som ejer af fast ejendom. Og digitaliseringen 

af tinglysningen har ikke gjort det mindre besværligt. Her 

beskrives, hvordan sagen kan gribes an. 

FRA DET TIDSPUNKT, hvor der 

afsiges konkursdekret over en 

skyldner, mister han retten til 

at råde over sine ejendele, jf. 

konkurslovens § 29. Samtidig 

udpeger skifteretten en kurator, 

hvis hovedopgave det er at sikre 

konkursmassen for skyldnerens 

kreditorer, jf. konkurslovens § 

107, stk. 1, og § 110, stk. 1. 

Hvis skyldneren på konkurstidspunktet 

ejer en fast 

ejendom, skal kurator snarest 

muligt foranledige, at konkursdekretet 

tinglyses på ejendommen. 

Kun derved kan den 

rådighedsfratagelse, der følger 

af konkursen, opnå prioritetsbeskyttelse, 

jf. tinglysningslovens 

§ 1, stk. 1. 

Hvis tredjemand på konkurs- 


af konkursdekreter 

tidspunktet har stiftet rettigheder 

over en fast ejendom, som 

skyldneren ejer eller har ejet, 

har kurator en pligt til at drage 

omsorg for, at disse rettigheder 

i videst muligt omfang ekstingveres, 

såfremt han derved kan 

øge konkursmassen. 

Det kan f.eks. være tilfældet, 

hvor skyldneren kort tid inden 

konkursen har overdraget en 

fast ejendom til tredjemand, 

men hvor tredjemand endnu 

ikke har udarbejdet og anmeldt 

et skøde til tinglysning. ligesom 

tinglysning af konkursdekretet 

er en nødvendig betingelse for 

at opnå prioritetsbeskyttelse 

over en fast ejendom, jf. tinglysningslovens 

§ 1, stk. 1, er 

tinglysning også en nødvendig 

betingelse for at ekstingvere tidligere 

utinglyste rettigheder, jf. 

tinglysningslovens § 1, stk. 2. 

SKIFtEREttEN tINGLySER 

KONKuRSDEKREtEt 

Konkursdekretet foranlediges 

tinglyst af skifteretten, så snart 

kurator giver skifteretten besked 

om, at boet omfatter en 

fast ejendom, og at dekretet 

skal tinglyses på denne, jf. tinglysningslovens 

§ 13. Der svares 

ikke tinglysningsafgift ved tinglysning 

af denne meddelelse, jf. 

tinglysningsafgiftslovens § 8, 

stk. 1, nr. 2, og dermed bliver 

hverken konkursmassen eller 

konkursboets likviditet belastet 

af tinglysningen. 

I forbindelse med oprettel- 

sen af det digitale tinglysningssystem 

har skifteretterne fået 

en særskilt adgang til netop 

at lyse konkursdekreter. For at 

lette skifterettens arbejde, skal 

kurator i forbindelse med anmodningen 

til skifteretten oplyse 

om ejendommens adresse, 

matrikelnummer, landsejerlavskode, 

kurators cpr-nr. samt 

skyldnerens cVR- eller cpr-nr. 

EJER mEN IKKE tINGLySt 

ADKOmStHAVER 

Tinglysning af et konkursdekret 

på en fast ejendom forudsætter, 

at skyldneren ifølge tingbogen 

er anført som adkomsthaver. 

Dette vil ofte være tilfældet, 

men ikke altid. 

Hvis skyldneren f.eks. inden 

konkursen har erhvervet en fast 

ejendom på tvangsauktion, og 

tvangsauktionen er lyst af fogedretten, 

jf. tinglysningslovens § 

13, stk. 1, 1. pkt., men der ikke 

tillige er lyst auktionsskøde, vil 

det alene af tingbogen fremgå, 

at der har været afholdt tvangsauktion 

over ejendommen, og at 

ejendommen er solgt. Derimod

Det kan være en besværlig sag for 

kreditorer at få pengene hjem fra 

skyldnere, som ikke har tinglyst 

deres faste ejendom. 

ADVOKATEN 01/11 35

vil der ikke være anført nogen 

adkomsthaver, idet fogedretten 

ikke i forbindelse med tinglysningen 

af tvangsauktionen skal 

give besked om, hvem der er 

køber af ejendommen. 

Når skifteretten så anmoder 

om tinglysning af konkursdekret 

på en sådan ejendom, vil 

Tinglysningsretten med rette 

afvise denne. Skifteretten har 

– sådan som det digitale tinglysningssystem 

er opbygget – ikke 

muligheder for på anden måde 

at tinglyse dekretet. 

Det er herefter op til kurator 

at foretage de fornødne skridt 

til at sikre tinglysning på de 

faste ejendomme, som tilhører 

konkursboet. 

tINGLySNING AF AuKtIONSSKøDE 

Ved køb af fast ejendom på en 

tvangsauktion vil den normale 

fremgangsmåde være, at erhververen 

– eller den erhververen 

har videresolgt ejendommen til 

– anmoder fogedretten om, at 

der udstedes et auktionsskøde 

med henblik på, at dette bliver 

tinglyst som adkomst. Auktionsskødet 

udstedes, når det godtgøres, 

at auktionsvilkårene er 

opfyldt, jf. retsplejelovens § 580, 

stk. 1, 1. pkt. 

Fogeden er ikke forpligtet til 

at foranledige skødet tinglyst. 

Det er derimod den, til hvem 

skødet er udstedt, der må sikre, 

at dette sker. Auktionsskødet 

kan tinglyses digitalt, jf. Tinglysningsrettens 

vejledning om 


Jakob a. ebbeNSgaarD 

2010: Dommerfuldmægtig i Sø- og Handelsretten 

2005: Kammeradvokaten/advokatfirmaet Poul Schmidt 

2005: Cand.jur. fra Københavns Universitet 

2003: BA.jur. fra Aarhus Universitet 

tinglysning af auktionsskøde 

i tingbogen. Såfremt skyldneren 

forinden konkursen 

har erhvervet en ejendom på 

tvangsauktion, kan kurator på 

konkursboets vegne foranledige 

auktionsskøde udstedt og tinglyst, 

jf. konkurslovens § 32. 

Problemet med denne fremgangsmåde 

vil imidlertid for 

det første være det ulogiske i, at 

boet får skøde på ejendommen, 

når formålet med konkursbehandlingen 

jo netop er at afhænde 

boets aktiver og fordele 

provenuet blandt kreditorerne, 

jf. konkurslovens § 38. 

Endvidere vil det ofte medføre 

et uforholdsmæssigt pres 

på konkursboets likviditet, såfremt 

skyldneren ikke forinden 

har opfyldt auktionsvilkårene, 

idet konkursboet i så fald selv 

vil skulle opfylde vilkårene, 

inden der kan udstedes auktionsskøde. 

Dertil kommer, at konkursboet 

skal svare tinglysningsafgift 

efter tinglysningsafgiftslovens 

§ 4, stk. 1, hvilket også vil 

belaste konkursboets likviditet. 

Det er ikke sjældent forekommende, 

at det eneste aktiv i et 

konkursbo er en fast ejendom, 

og i disse situationer vil der 

ikke være midler til at opfylde 

auktionsvilkårene eller betale 

en eventuel tinglysningsafgift. 

Endelig vil konkursboet ikke 

være berettiget til at få udstedt 

auktionsskøde, såfremt skyldneren 

inden konkursen har 

afhændet ejendommen til 

tredjemand. Dermed vil kurator 

være afskåret fra via denne 

fremgangsmåde at ekstingvere 

en tidligere aftaleerhververs 

rettigheder. 

tINGLySNING AF AuKtIONSBOGEN 

Så længe der ikke er udstedt 

og tinglyst auktionsskøde, har 

enhver – herunder en kurator 

i et konkursbo – mulighed for 

at lade auktionsbogen, der dokumenterer 

auktionens forløb, 

lyse som betinget adkomst på 

ejendommen som grundlag 

for efterfølgende tinglysning 

af transportskøde, udlæg, 

konkurs m.v., jf. U 1985.969 V 

og U 1980.944 Ø samt utrykt 

V.l.K. b-1970-00 (refereret i U 

2002b.370). 

Såfremt en tvangsauktionskøber 

overdrager ejendommen 

til en aftaleerhverver, vil erhververen 

have en naturlig interesse 

i at få lyst auktionsbogen og 

transportskødet, idet han ellers 

risikerer, at auktionskøberen 

ikke respekterer overdragelsen 

og i stedet selv får udstedt auktionsskøde 

eller (dobbelt-) overdrager 

retten til at få udstedt 

auktionsskøde til tredjemand. 

Derudover er aftaleerhververen 

ikke beskyttet mod overdragerens 

kreditorer, herunder overdragerens 

konkursbo. 

ligeledes vil en kreditor eller 

et konkursbo have interesse i at 

tinglyse auktionsbogen, idet der 

dermed åbnes mulighed for at 

tinglyse arrest, udlæg, konkurs 

m.v. 

Tinglysning af auktionsbogen 

kan imidlertid kun gennemføres 

via det digitale tinglysningssystem 

ved at anmelde 

den under ekspeditionstypen 

“auktionsskøde” og samtidig 

begære tinglysning med frist 

til at indhente auktionsskøde 

fra fogedretten. 

Så snart anmeldelsen er 

modtaget i tinglysningssystemet, 

kan skifteretten foretage 

elektronisk anmeldelse af konkursdekretet. 

Kurator skal dog være opmærksom 

på, at der skal svares 

tinglysningsafgift for lysning af 

auktionsbogen, når den lyses 

som “auktionsskøde”. Dette gælder 

også, når der umiddelbart 

efter anmeldes et konkursdekret 

til tinglysning. Konkursboet 

vil således også i denne 

situation løbe ind i de samme 

likviditetsmæssige vanskeligheder 

som beskrevet ovenfor. 

Derudover vil der opstå det 

yderligere problem, at der skal 

betales ny fuld tinglysningsafgift, 

når det endelige auktionsskøde 

tinglyses, medmindre 

erhververen efter auktionsbogen 

og auktionsskødet er den 

samme. Dette vil imidlertid 

sjældent være tilfældet i konkurssituationen, 

hvor konkursboet 

som regel har afhændet 

ejendommen til tredjemand, og 

det endelige skøde skal udstedes 

til denne.

De manglende muligheder 

for at tinglyse konkursdekretet, 

uden at konkursboet pålægges 

tinglysningsafgift, vil i praksis 

føre til, at kurator ikke foranlediger 

konkursdekret tinglyst 

på de pågældende ejendomme. 

Dette er af åbenlyse grunde 

uhensigtsmæssigt. 

mEDDELELSE tIL FOGEDREttEN? 

Kurator har mulighed for at give 

meddelelse om konkursen til 

fogedretten med henblik på at 

hindre, at fogedretten udsteder 

auktionsskøde uden kurators 

samtykke 

I praksis har det vist sig, at 

flere fogedretter har accepteret 

at modtage sådanne meddelelser. 

Dette er imidlertid betænkeligt 

af flere grunde. For det 

første er det tvivlsomt, om fogedretten 

har hjemmel hertil. 

Fogedretten vil f.eks. næppe 

være berettiget til at nægte en 

aftaleerhverver, der har erhver- 

vet ejendommen fra skyldneren, 

inden konkursdekretet blev 

afsagt, at få udstedt auktionsskøde, 

hvis han anmoder herom, 

og tvangsauktionsvilkårene 

i øvrigt er opfyldt. Hvis kurator 

vil hindre dette, må han sørge 

for at få lyst konkursdekretet, 

inden aftaleerhververen lyser 

sin adkomst, jf. tinglysningslovens 

§ 1, stk. 2 

Derudover er meddelelse til 

fogedretten ikke tilstrækkelig, 

såfremt der allerede er udstedt 

auktionsskøde, og dette blot 

endnu ikke er tinglyst. 

Endelig risikerer fogedretterne 

at ifalde erstatningsansvar, 

såfremt det lykkes en skyldner 

eller tredjemand på grund af 

en fejl i fogedretten at erhverve 

auktionsskøde. 

FøR tINGLySNING AF AuKtIONSBOG 

OG DEKREt 

Inden boet tager skridt til at 

tinglyse udskrift af auktionsbo- 

gen og konkursdekret, bør boet 

overveje, om det overhovedet 

har en interesse i at indtræde i 

auktionskøbers ret, jf. konkurslovens 

§ 55 

Dette vil nemlig ikke nødvendigvis 

være tilfældet, når 

auktionsvilkårene fortsat ikke 

er opfyldt. Hvis konkursboet 

indtræder, men ikke kan opfylde 

vilkårene, vil resultatet 

kunne blive en misligholdelsesauktion, 

og i det omfang 

auktionssælgeren derved lider 

et tab, vil han kunne rette kravet 

mod boet som massekrav, jf. 

konkurslovens § 56, stk. 1 

Det må anses som uafklaret, 

hvorvidt kurators anmodning 

om lysning af auktionsbogen 

medfører, at han derved anses 

som indtrådt i auktionskøbet. 

EN FREmtIDIG LøSNING 

Som det fremgår af artiklen, er 

kurator og skifteretterne stillet 

over for et særligt problem, når 

et konkursbo omfatter en fast 

ejendom, hvor skyldneren ikke 

i tinglysningssystemet er anført 

som adkomsthaver. 

Ifølge tinglysningslovens § 

13, stk. 2, kan justitsministeren 

bestemme, at meddelelse om 

andre afgørelser end udlæg, 

arrest, salg på tvangsauktion 

og konkurs, der træffes af en 

domstol, skal anmeldes til 

tinglysning af denne. I følge 

forarbejderne til denne bemyndigelsesbestemmelse, 

kan der 

blive tale om at udvide retternes 

adgang til at foretage digital 

tinglysning af netop auktionsskøder. 

Denne mulighed er 

endnu ikke benyttet 

En fremtidig løsning på problemet 

kunne således være, at 

justitsministeren med hjemmel 

i tinglysningslovens § 13, stk. 2, 

udvidede adgangen for retterne 

til også at tinglyse auktionsbogen 

Det er dog i den forbindelse 

nødvendigt at være opmærksom 

på det forhold, at auktionen 

afholdes i fogedretten, 

mens afgørelsen om konkurs 

afsiges i skifteretten. Det kunne 

være yderst hensigtsmæssigt, at 

reglerne blev udformet således, 

at der kunne foretages én samtidig 

anmeldelse af begge afgørelser, 

og at denne blev foretaget 

af skifteretten efter anmodning 

fra kurator. Om der i ordlyden 

af konkurslovens § 13, stk. 2, der 

taler om, a “afgørelser, der træffes 

af en domstol, skal anmeldes 

til tinglysning af denne”, er 

hjemmel til en sådan ordning 

i det storkøbenhavnske område, 

hvor konkurssagerne behandles 

af Sø- og Handelsretten, jf. konkurslovens 

§ 4, vil det dog være 

for vidt at komme ind på her. 

www 

Et uddybende notat med henvisninger 

til litteratur og praksis kan 

findes på Sø- og Handelsrettens 

hjemmeside: www.domstol.dk/soehandelsretten. 

ADVOKATEN 01/11 37

A F M A R T I N K O R P J E N S E N , A D V O K A T , A D V O K A T S A M F U N D E T 

Vejledninger om 

hvidvask skal 

skabe klarhed 

Hvidvaskloven 

udmærker sig ikke 

ved nogen særlig 

grad af klarhed. 

Nye vejledninger 

fra Finanstilsynet 

og Advokatsam- 

fundet skal skabe 

større sikkerhed 

omkring centrale 

begreber og prin- 

cipper i loven. 


ADVOKATRÅDET HAR I DET 

seneste år haft omfattende 

og positive drøftelser med Finanstilsynet 

om forståelsen af 

hvidvasklovens krav til advokater. 

Advokatrådet har længe 

påpeget, at hvidvaskloven indeholder 

for uklar regulering 

af blandt andet advokaters 

forhold. 

Advokatrådet har desuden i 

sit retssikkerhedsprogram fra 

2009 foreslået nedsættelse af 

en arbejdsgruppe med henblik 

på at tilvejebringe et samlet, 

gennemarbejdet lovgrundlag 

på hvidvaskområdet, som lever 

op til de kvalitetskrav, der 

kan stilles til lovgivningen. 

Advokatrådet finder det fortsat 

hensigtsmæssigt med en 

generel lovrevision, men en 

række spørgsmål vedrørende 

advokater er nu løst gennem 

udstedelse af nye hvidvaskvejledninger 

fra Finanstilsynet og 

Advokatsamfundet. 

I Finanstilsynets vejledning 

er der i kapitel 19, der vedrører 

advokater, og som i øvrigt 

henviser til Advokatsamfundets 

vejledning vedrørende specialreguleringen 

for advokater, 

nu klarere kriterier, når det 

skal afgøres, hvilke sagstyper, 

der falder inden for loven, og 

i hvilke situationer, advoka- 

ter ikke er omfattet af loven. 

blandt de områder, hvor der er 

sket væsentlige ændringer, kan 

nævnes: 

ADVOKAtER I ERHVERVSSAGER 

Afgrænsningen af hvornår advokater 

er omfattet af hvidvaskloven 

i erhvervssager: 

Hvidvasklovens § 1, stk. 1, 

nr. 13 og 14, regulerer, hvornår 

advokater er omfattet af loven. 

§ 1, stk. 1, nr. 13, litra f, der ikke 

følger af det underliggende direktiv, 

har givet anledning til 

usikkerhed, fordi den tilsyneladende 

udvider lovens anvendelsesområde 

betydeligt. 

bestemmelsen indebærer, 

at advokater omfattes af loven, 

når der ydes erhvervsmæssig 

rådgivning, som vedrører 

planlægning eller udførelse 

af en transaktion. Afgrænsningen 

af hvad der skal forstås 

ved en transaktion, har voldt 

problemer, idet stort set al erhvervsmæssig 

rådgivning har 

en eller anden tilknytning til en 

transaktion. 

Anvendelsesområdet er nu 

afklaret væsentligt, da litra 

f forstås sådan, at advokater 

omfattes af loven, når der bistås 

direkte i forbindelse med 

transaktioner, f.eks. købsaftaler 

vedrørende driftsmateriel 

mv. Derimod er eksempelvis 

rådgivning om immaterialret, 

ansættelsesretlige sager, lejeretlig 

rådgivning, herunder koncipering 

af lejekontrakter, rådgivning 

inden for regelsæt, der 

regulerer forholdet mellem en 

virksomhed og det offentlige, 

f.eks. planret, miljøret, konkurrenceret 

og markedsføring ikke 

rådgivning om en transaktion i 

hvidvasklovens forstand. 

Skattesager, hvor advokaten 

bistår med at opstille eller vurdere 

mulige scenarier, er ikke 

omfattet. 

Derimod er skatterådgivning 

til erhvervsdrivende omfattet, 

hvis rådgivningen er direkte 

knyttet til en konkret skatterelateret 

transaktion. I de 

sager, hvor loven ikke finder anvendelse, 

skal der således ikke 

indhentes id-oplysninger mv. 

REtSSAGER OmFAttES IKKE 

Det er nu endelig fastslået, at 

inkassosager ikke omfattes af 

hvidvaskloven. Tilsvarende 

gælder retssager, hvad enten 

der er tale om civile sager eller 

straffesager, voldgiftssager, mediation 

m.v. og rådgivning om 

indgåelse af frivilligt forlig. Det 

gælder også, hvis varetagelsen 

af sagerne sker for erhvervsdrivende. 

begrebet “anden forret-

ningsmæssig rådgivning” omfatter 

således ikke retssager mv. 

FuLDmAGtSFORHOLD 

Efter § 15 skal advokater fastslå, 

om klienten handler på 

egne vegne eller på vegne af en 

anden. 

Hvis en direktør retter henvendelse 

på vegne af et selskab 

i en sag omfattet af hvidvaskloven, 

skal der gennemføres legitimationsprocedure 

i forhold til 

selskabet, mens identiteten på 

direktøren, skal klarlægges på 

baggrund af en risikovurdering. 

Det er nu fastslået, at såfremt 

oplysningerne om direktørens 

identitet kan fås gennem cVR, 

virksomhedens hjemmeside eller 

lign., er dette som udgangspunkt 

tilstrækkeligt. 

Kravet om, at den reelle 

kunde skal legitimeres, har 

givet anledning til tvivl i sager, 

hvor en advokat (A) leverer en 

“fagentreprise”, f.eks. en legal 

opinion, til en anden advokat 

(b), som har den umiddelbare 

klientrelation. Udgangspunktet 

i disse situationer er, at 

advokat (A) skal betragtes som 

underleverandør til advokat 

(b). Stillingtagen til om der ved 

opdraget etableres en direkte 

klientrelation med den følge, 

at advokat A skal gennemføre 

en legitimationsprocedure i 

forhold advokat b’s klient, må 

dog afgøres konkret. 

Den omstændighed, at advokat 

A skal udstede faktura 

direkte til advokat b’s klients 

er en væsentlig indikator for, 

at der er etableret et direkte 

klientforhold med den følge, at 

advokat A skal gennemføre legitimationsprocedure 

i forhold til 

advokat b’s klient. 

uNDERREtNINGSpLIGt 

I medfør af hvidvasklovens § 7 

er advokater som udgangspunkt 

forpligtet til at give underretning 

til Statsadvokaturen for 

Særlig Økonomisk Kriminalitet 

eller Advokatsamfundet, 

såfremt der opstår mistanke 

om hvidvask eller terrorfinansiering, 

som ikke afkræftes. 

Der er ikke underretningspligt 

for advokater, såfremt 

oplysningerne modtages i 

forbindelse med, at advokaten 

fastslår klientens retsstilling eller 

i forbindelse med en retssag, 

jf. nærmere hvidvasklovens § 8. 

Afgrænsningen af, hvad der 

forstås ved “fastslår klientens 

retsstilling”, der hidrører fra 

3. hvidvaskdirektiv art. 23, har 

været genstand for prøvelse hos 

den franske conseil d’État og 

den belgiske forfatningsdomstol. 

Dommene, der kan læses 

på www.advokatsamfundet.dk, 

og som er omtalt i Advokaten nr. 

7/2008, indebærer, at den franske 

og belgiske hvidvasklov må 

fortolkes på den måde, at underretningspligten 

ikke gælder, når 

advokaten udøver advokatvirksomhed 

på vegne af en klient og 

inden for det mandat, klienten 

har givet advokaten. 

Det fremgår nu på lignende 

vis af Advokatsamfundets vejledning, 

at hvidvasklovens § 8 

undtager advokater fra underretningspligt, 

når der ydes juridisk 

rådgivning til klienter, 

og at udgangspunktet således 

er, at advokater ikke er underretningspligtige, 

så længe der 

udøves sædvanlig aktiviteter 

inden for en advokats traditionelle 

virke. 

Præciseringen er af væsentlig 

betydning for advokaters 

underretningspligt, navnlig da 

udgangspunktet for advokater 

er, at man i de tilfælde, hvor 

der ikke er en egentlig underretningspligt, 

ikke er berettiget 

til at bryde sin tavshedspligt. 

Nye vejledninger på hvidvaskområdet 

skal gøre livet lettere for 

advokater. Artiklen gennemgår 

højdepunkter fra de to vejledninger. 

GRuND tIL REVISION? 

Skal advokatvirksomhederne 

nu straks revidere deres hvidvaskvejledninger? 

Advokatrådet anbefaler, at 

advokatvirksomhederne ved 

næste revision af de interne 

retningslinjer om hvidvaskloven 

inddrager den nye hvidvaskvejledning. 

Der er tale om 

en række præciseringer, hvoraf 

ovenstående alene er de mest 

væsentlige. Imidlertid er der 

– bortset fra præciseringen af 

omfanget af indberetningspligten 

– ikke tale om justeringer, 

der kræver omfattende her-ognu 

ændringer af de interne 

retningslinjer. 

www 

Finanstilsynets opdaterede vejledning 

kan læses på www.finanstilsynet.dk. 

Advokatsamfundets hvidvaskvejledning 

kan ses på www.advokatsamfundet.dk 

< Om Os < Vejledninger. 

Under Om os < Tilsyn er der på 

baggrund af dialogen med Finanstilsynet 

og den nye vejledning 

desuden foretaget opdateringer af 

Advokatrådets minivejledning og 

hvidvaskskabeloner, herunder ideoplæg 

til interne regler. 

ADVOKATEN 01/11 39

Nyt job 

K A T H R I N E S M Æ R U P skiftede 1. december fra bech-bruun til advokat i 

tøjkoncernen bestsellers juridiske afdeling. Hun er uddannet cand.jur. fra Aarhus 

Universitet i 2006. Hun har haft sin tid som fuldmægtig hos bech-bruun og blev 

derefter ansat som advokat samme sted. 

får StYr 

På tiDeN 

Hvorfor skifter du job? 

- Det hænger sammen med, at min familie og jeg besluttede, at 

vi gerne ville tilbage til Jylland, hvor vi kommer fra. Det var samtidig 

en god mulighed for at prøve noget nyt. Nu havde jeg været i 

advokatbranchen i næsten fem år. 

Hvilke opgaver kommer du til at varetage for Bestseller? 

- Mine primære ansvarsområder bliver selskabsret og M&A. Jeg 

kommer også til at sidde med lidt skatteret. Et sted som her vil 

det også blive alt muligt andet. Vi er flere jurister her og fordeler 

ansvarsområderne mellem os. 

Var det de samme juridiske områder, du havde hos Bech-Bruun? 

- I bech-bruun havde jeg siddet primært med selskabsret og M&A 

og været et smut i skatteafdelingen, så det dækker i virkeligheden 

meget godt de opgaver, jeg allerede har siddet med. 

Hvilke overvejelser har du haft i forhold til at gå fra praktiserende advokat 

til at blive virksomhedsadvokat? 

- Det er jo lidt en anden verden. Som virksomhedsjurist koncentrerer 

du dig om én virksomhed, som du får mulighed for at opbygge et 

indgående kendskab til. Man kommer tæt på beslutningsprocessen 

og bliver i højere grad inddraget i alle sagens aspekter, hvoraf den 

juridiske kun udgør en mindre del. 

Hvad kommer du til at savne fra Bech-Bruun? 

- Rent personligt kommer jeg til at savne mine kollegaer. På 

det faglige plan har jeg været vant til nyde godt af den interne 

videndeling, som et hus som bech-bruun med så mange juridiske 

fagspecialister kan tilbyde – og det gælder både for så vidt angår 

fagspecialister uden- som indenfor mit eget fagområde. Helt samme 

mulighed har man af gode grunde ikke i en juridisk afdeling af 

mindre størrelse. 

Har der været nogen ting, som er meget anderledes i en virksomhed sammenlignet 

med et advokatkontor? 

- Arbejdsstilen er lidt en anden. I advokatbranchen er det klart, 

at meget foregår på klienternes præmisser, hvor man som virksomhedsjurist 

”bare” samarbejder med sine kolleger. Det kan give den 

fordel, at man som virksomhedsjurist oftest har bedre mulighed for 

at tilrettelægge sin dag selv og dermed have indflydelse på sin tid. 


5 

skarpe om 

JobSkifte 

F O T O : c A R S T E N I N G E M A N N , D A S b U R E A U

NYE ADVOKATER 

Rasmus Hannibal Edberg Agathon, Danders & More, København, 

tlf. 33129512, 3/12 2010. 

Kathrine Gorm Andreasen, Lett Advokatfirma, København tlf. 

33340000, 9/11 2010. 

Joakim Bondesen, Alm. Brand, København, tlf. 35474747, 1/12 2010. 

Anne Heide-Jørgensen, Advokatfirma Nyborg &Rørdam I/S, 

København, tlf. 33124540, 17/11 2010. 

Dorthe Kjær Holdt-Hansen, Advodan, Tønder, tlf. 74721010, 10/12 

2010. 

Henriette Lykke Hansen, Lett Advokatfirma, København, tlf. 

33340000, 10/12 2010. 

Helle Fog Jacobsen, Trolle Advokatfirma, Fredericia, tlf. 70151532, 

1/12 2010. 

Henrik Kure, Gorrissen Federspiel, København V, tlf. 33414141, 29/11 

2010. 

Pernille Nordenbæk Nielsen, Danske Andelskassers Bank A/S, Tjele, 

tlf. 87993048, 9/12 2010. 

Karin Skov Nilausen, Kammeradvokaten, København, tlf. 33152010, 

23/11 2010. 

Michael Nørrung, GF Forsikring A/S, Odense, tlf. 63181133, 19/11 2010. 

Gry Henriette Rambusch, Vilsøe Boligadvokater, Århus, tlf. 

86203500, 23/11 2010. 

Erik Sevaldsen, Danske Bank A/S, København, tlf. 33440000, 1/12 

2010. 

Camilla Mondrup Topp, Dansk Erhverv, København, tlf. 33746000, 

23/11 2010. 

FlYTNINGER 

Jacob Aaes fra Sundkrogsgade 5, 2100 København Ø til Koch 

& Christensen, Sankt Annæ Plads 6, 1250 København K, tlf. 

33150800. 

Torben Juhl Andersen fra Ved Linden 6, st., 2300 København S 

til Advokatfirmaet Tommy V. Christensen, Blegerstræde 5, 2791 

Dragør, tlf. 32545143. 

Ulrik Bang-Olsen fra Kirsteinsgade 1, 2100 København Ø til 

Advokatfirmaet Ulrik Bang-Olsen, Dronningens Tværgade 30, 3., 

1302 København K, tlf. 70113534. 

Lars Bastholm fra Gammel Strand 44, 1202 København K til Elvang & 

Partnere, Kongens Nytorv 15, 3., 1050 København K, tlf. 33757677. 

Ida Dinesen fra Internationalt Patent-Bureau A/S, Rigensgade 11, 

1316 København K til Elvang og Partnere, Kongens Nytorv 15, 3., 

1050 København K, tlf. 33757677. 

Gitte Boelskifte Due fra Ketting Parkvej 32, 8462 Harlev J til 

Advokatfirmaet Tommy V. Christensen, Søren Frichs Vej 42A, 8230 

Åbyhøj, tlf. 70110800. 

n y t o m n a v n e 

Ann Dueholm fra Kaj Munks Vej 4, 7400 Herning til Thisted 

Forsikring g/s, Thyparken 16, 7700 Thisted, tlf. 96194500. 

Gert Dyrn fra Kongensgade 27, 3., 5000 Odense C til Advokatfirmaet 

Tommy V. Christensen, Birkemose Allé 37 A, 6000 Kolding, tlf. 

70110800. 

Dorrit Ahlmann Frederiksen fra Nykredit, Anker Heegaardsgade 

8, København V til Gjensidige Forsikring, Nyropsgade 45, 1602 

København K. tlf. 70109009. 

Daniel K. Gottlieb fra Vognmagergade 7, 1120 København K til Dansk 

Industri, Hannemanns Allé 25, 2300 København S, tlf. 33773377. 

Lars-Otto Hansen fra Porschevej 3, 7100 Vejle til Advokatfirmaet LO 

Hansen, Frederiksborgvej 43, 3450 Allerød, tlf. 51963460. 

Eli Heckscher fra Rådhustorvet 53, 3660 Stenløse til Advokatfirmaet 

Eli Heckscher, Frederikssundsvej 169, 3660 Stenløse, tlf. 70278888. 

Henrik Hjortsholm fra H.C. Andersens Boulevard 12, 1553 København 

K til Bruun & Hjejle I/S, Nørregade 21, 1165 København K, tlf. 

33345000. 

Anders Hørlyck Jensen fra Vester Farimagsgade 23, 1606 København 

V til DONG Energy Oil & Gas A/S, Nesa Allé 1, 2820 Gentofte, tlf. 

44806000. 

- vi garanterer hurtig og 

Eksekutor kvalificeret boafvikling 

eller arving? 

• Med mere end 60 års erfaring i branchen sikrer 

vi 

SPANSK 

kvalificerede vurderinger af kunst, antikviteter, 

moderne møbler, design og samlerobjekter. 

• Vi tilbyder to effektive salgskanaler: vores net-auktioner 

og de traditionelle auktioner, der giver adgang til det 

brede publikum og liebhavermarkedet. 

• Vores målrettede markedsføring og købestærke internationale 

kundekreds sikrer de højeste hammerslag. 

BRUUN 

ADVOKATKONTOR 

RASMUSSEN 

ZAFO LAW er et internationalt orienteret advokatkontor med 

skandinavisk og spansk uddannet personale placeret i både 

Alicante og Barcelona. 

Kontakt os for yderligere rådgivning 

– det er helt gratis: 

Frederik Bruun Rasmussen, tlf.: 8818 1003 

e-mail: fbr@bruun-rasmussen.dk 

Hans Ruben, tlf.: 8818 1231 

e-mail: hru@bruun-rasmussen.dk 

– eller besøg os på bruun-rasmussen.dk 

Læs mere på zafolaw.com eller kontakt abogado og cand.jur. 

Lars Hovmand Mikkelsen på lhm@zafolaw.com. 

Alicante: Avda. Maisonnave, 3 - 4º | 03003 Alicante | Spanien | T: (0034) 965 929 709 

Barcelona: Avda. Diagonal 415, 2º | 08008 Barcelona | Spanie | T: (0034) 932 389 300 

ADVOKATEN 01/11 41


Michael Johansen fra H.C. Andersens Boulevard 12, 1553 København 

V til Deloitte, Weidekampsgade 6, 2300 København S, tlf. 

36102030. 

Kamilla Keth Kristensen fra H.P. Hanssensgade 42, 6200 Aabenraa 

til Compass Advokater I/S, Kystvej 22, 6200 Aabenraa, tlf. 

73333100. 

Flemming Bert Midtgaard fra Tuborg Boulevard 1, 2900 Hellerup til 

Dong Energy Oil & Gas A/S, Kraftværksvej 53, 7000 Fredericia, tlf. 

99551111. 

Søren Nygaard fra Kongevej 64, 6400 Sønderborg til Advokatfirmaet 

Søren Nygaard, Sundsmarkvej 20, 6400 Sønderborg, tlf. 74426465. 

Jesper Olesen fra Orla Lehmanns Allé 7, 8000 Århus C til Advokat 

Jesper Olesen, Smedebakken 8, 8600 Silkeborg, tlf. 61701876. 

Jan Schmeltz Pedersen fra Rustenborgvej 7a, 2800 Lyngby til 

Advokatanpartsselskabet Schmeltz Pedersen, Birkerød Kongevej 

59, 3460 Birkerød, tlf. 61695058 

Line Vedel Perlman fra A.P. Møller – Mærsk A/S, Esplanaden 50, 

1098 København K til NNIT A/S, Lottenborgvej 24, 2800 Lyngby, tlf. 

44424242. 

Henrik Schiøtt-Hyldelund fra Amaliegade 31, 1256 København K til 

Accura, Tuborg Boulevard 1, 2900 Hellerup, tlf. 39452800. 


Christian Højer Schjøler fra Hunderupvej 22, 5000 Odense til 

Advokat Dickmeiss, Vestergade 7, 1., 5000 Odense C, tlf. 63130130. 

Morten Skytte fra Ådalen 7D, 6600 Vejen til Advokat Morten Semma 

Skytte, Grønnemarken 19, Erritsø 7000 Fredericia. 

Kathrine Smærup fra Langelinie Allé 35, 2100 København Ø til 

Bestseller A/S Storskovvej 20 B, 8260 Viby J. tlf. 99423200 

Jakob Røddik Thøgersen fra Amerika Plads 37, 2100 København 

Ø til Gorrissen Federspiel, H.C. Andersens Boulevard 12, 1553 

København V, tlf. 33414141. 

Søren Vangsgaard fra Lyngbyvej 20, 2100 København Ø til Szocska 

A/S, Kolding Åpark 1, 1., 6000 Kolding, tlf. 76320010. 

Advonord Fjerritslev fra Østergade 21, 9690 Fjerritslev til Østergade 

15, 2., 9690 Fjerritslev, tlf. 98211377. 

Kammer Pedersen Advokatfirma fra Holger Drachmannsvej 17, 

9900 Frederikshavn til Kirkepladsen 2 C, 9900 Frederikshavn, tlf. 

40818520. 

Larsen & Larsen Advokatfirma er fusioneret med Kaalund & 

Partnere, Nørregade 36, 1165 København K, tlf. 33143500. 

Advokatfirmaet Kahlke søger advokat 

Vi søger en advokat eller eventuelt en advokatfuldmægtig med interesse for familieret og arveret, herunder dødsbobehandling. 

Det er en forudsætning, at du har gode teoretiske kundskaber og flair for tal. 

Vi lægger dog ikke alene vægt på faglig kompetence, men også på værdier, holdninger, det kollegiale samspil og at du er en 

positiv og energisk holdspiller. 

Kontoret er specialiseret i rådgivning, sagsbehandling og retssager indenfor familieret, arveret, skifteret, dødsbobehandling, 

dødsboskatteret og generationsskifte og beskæftiger sig endvidere med strafferet, fondsret, ansættelsesret og mediation. 

Advokatfirmaet Kahlke omfatter partnerne advokat Niels Kahlke og advokat Lone Brandenborg samt 9 medarbejdere . 

Vi driver advokatvirksomhed indenfor rammerne af et velfungerende kontorfællesskab, der foruden advokatfirmaet Kahlke 

består af advokaterne Anja Cordes, Tove Dahl, Morten Riise-Knudsen og Olaf Hedegaard. 

Du vil opleve et fagligt inspirerende miljø. Vores omgangstone er uhøjtidelig. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte advokat Niels Kahlke eller 

advokat Lone Brandenborg på tlf. 33 12 25 50. 

Ansøgningsfristen er 15. februar 2011 - og tiltrædelse snarest muligt. 

Skriftlig henvendelse med relevante bilag bedes stilet – gerne pr. mail – til: 

Advokatfirmaet Kahlke 

Att.: advokat Lone Brandenborg 

Købmagergade 3 

1150 København K 

lb@kahlke.dk 

kahlke.dk

UDlEVEREDE bESKIKKElSER 

Helle Lorentsen Bøgeskov, Amgros A/S, København, tlf. 88713000, 

udl. 18/11 2010. 

Poul Wahl Christensen, Ældre Sagen, København, tlf. 33968686, 

udl. 8/11 2010. 

Jakob Dalsgaard-Hansen, Hjulmand & Kaptain, Frederikshavn, tlf. 

70151000, udl. 16/11 2010. 

Morten Haahr Jensen, Videncentret for Landbrug, Århus, tlf. 

87405000, udl. 6/12 2010. 

Andreas Kærsgaard Mylin, Plesner, København, tlf. 33121133, udl. 

12/11 2010. 

Per Lysholm Nielsen, Advokatfirmaet Per Lysholm Nielsen, 

København, udl. 5/11 2010. 

Marie-Louise Pold Riekehr, Dong Energy A/S, Gentofte, tlf. 99551111, 

udl. 18/11 2010. 

Rasmus Schmiegelow, Moalem Weitermeyer Bendtsen Advokatanpartsselskab, 

København, tlf. 70701505, udl. 12/11 2010. 

Jan Elgaard Smith, Advokatfirmaet Jan Smith, Ranum, udl. 22/11 

2010. 

Bente Clausen Wrang, Advokatfirmaet Bente Clausen Wrang, 

Aabenraa, udl. 10/11 2010. 

DEPONERINGER 

FRA ADVOKAT TIL PARTNER 

Jens Schak Andreasen, Herning – 11/11 2010. 

Per Aage Arnoldus, Rønne - 28/11 2010. 

Kirsten Majgaard Basse, Århus – 5/11 2010. 

Mette Vitved Bjørkvik, København – 12/11 2010. 

Eva Maria Bukowski, København – 10/11 2010. 

Kirstine Bünemann, København – 5/11 2010. 

Jens-Christian Thrane Børresen, Frederikssund – 1/12 2010. 

Jesper Claus Christensen, København -/12 2010. 

Malene Stage Christensen, København – 3/12 2010. 

Jakob de la Cour, København – 2/12 – 2010. 

Anette Friedberg, København – 1/12 2010. 

Eva Hammer-Jacobsen, København – 5/11 2010. 

Ruth Caddock Hansen, Holstebro – 3/11 2010. 

Helle Berit Jungersen, København – 1/12 2010. 

Helle Frank Jul-Hansen, Paris – 1/12 2010. 

Robert Andreas Schmidt Jønsson, Frederiksberg 30/11 2010. 

Rune Ross Kirkeby, København – 10/11 2010. 

Jens Ole Korch, København – 19/11 2010. 

Bliv partner i et nyt og spændende koncept hvor udnyttelsen af dit fulde potentiale kommer dig til gode 

Vi søger partnere på vegne af vores 

kunde, som er et ungt slagkraftigt 

hold af advokater med solid erfaring 

fra landets største advokatkontorer. 

Med udgangspunkt fra vores kontor 

i det centrale København yder vi en 

professionel rådgivning inden for de 

klassiske specialeområder i en 

uformel atmosfære med fokus på 

resultater for vores klienter. 

Vi udvider nu vores forretning på 

basis af et stærk kundegrundlag. Vi 

ønsker at styrke indsatsatsen inden 

for vores eksisterende områder, og 

samtidig etablere en række nye 

specialeområder. 

Du får ansvaret for at opbygge og 

vedligeholde din egen portefølje af 

klienter indenfor dit specialeområde. 

Du skal fastholde og udbygge 

relationerne til de klienter du 

rådgiver og du skal videre udvikle og 

skabe din egen forretning. 

Du har stærke kompetencer inden 

for dit felt, og kan yde 

kundeorienteret, værdiskabende 

rådgivning på højt fagligt niveau. 

Det er afgørende for din succes, at 

du er selvkørende og har en god 

forretningsmæssig forståelse. Du 

skaber langvarige relationer og 

arbejder aktivt med dit netværk. 

Vi tilbyder den løn du er værd i et 

spændende koncept, hvor de 

økonomiske, administrative og faglige 

rammer stilles til rådighed. 

Kan du identificere dig med frihed, 

faglig sparring, arbejdsglæde, 

personlig udvikling, godt humør og 

plads til work-life balance? 

Send din ansøgning til 

job@defreiesleben.com. 

Du er også velkommen til at kontakte 

Managing Director Søren Røssel på 

51 60 00 00, hvis du har spørgsmål, 

eller vil vide mere. 

EXECUTIVE SEARCH & CONSULTING 

ADVOKATEN 01/11 43


Henrik Bruun Kornerup, Esbjerg – 15/10 2010. 

Peter Lerbrandt, København – 22/11 2010. 

Astrid Gintberg Levin, København – 24/11 2010. 

Kåre Mønsted, København – 1/12 2010. 

Claus Møller Olsen, København – 30/11 2010. 

Hans Ulrik Vesten Pedersen, København – 4/11 2010. 

Maria Rørbye Rønn, København – 3/11 2010. 

Aage Cato Spang-Hanssen, København – 1/12 2010. 

Kjeld Søgaard, Taastrup – 7/12 2010. 

MØDERET FOR lANDSRET 

Rasmus Hannibal Edberg Agathon, København – 22/10 2010. 

Emil Andresen, København – 11/11 2010. 

Anders Brøndtved, Nakskov – 15/10 2010. 

Helle Fløjgaard Christensen, København – 30/11 2010. 

Dicle Duran, København – 29/11 2010. 

Rass Holdgaard, København – 2/12 2010. 

www.bevissikring.dk 


Jacob Holm, København – 29/11 2010. 

Laura Majbritt Riisgård, København – 10/11 2010. 

Per Kristian Setholm-Johansen, København – 29/11 2010. 

Pernille Skinnerup, Gilleleje – 29/11 2010. 

Ellen Marie Sørensen, Billund – 3/9 2010. 

Thomas S. Sørensen, Århus – 3/12 2010. 

Mette Ternstrøm, Hedehusene – 29/11 2010. 

MØDERET FOR HØJESTERET 

Christopher Trier Hermann, København – 18/11 2010. 

Rasmus Haugaard, Aalborg – 7/12 2010. 

Per R. Andersen, Sorø - 8/12 2010. 

DØDE 

Jytte Blaaberg, Greve – 22/11 2010. 

IT-sagkyndig Retsplejelovens kapitel 57 A: Bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder mv. 

Promenta fungerer som uvildig it-sagkyndig i bevissikringssager. 

Vi har opbygget en meget stor erfaring omkring bevissikring, 

og arbejder således for størstedelen af retskredsene i Danmark. 

Vi har blandt andet erfaring med bevissikringssager indenfor 

varemærkekrænkelser, piratkopiering, datatyveri og andre 

krænkelser af immaterialrettigheder. 

Kontakt Promenta på telefon 70 20 72 02 eller info@promenta.dk og rekvirér assistance med det samme – vi rykker ud i hele Danmark med kort varsel. 

PROMENTA A/S · Føllevej 5, 8410 Rønde · Købmagergade 2, 1150 København K · Tlf. +45 70 20 72 02 · Fax +45 70 27 45 01 

R Å D G I V N I N G • B E V I S S I K R I N G 

R Å D G I V N I N G • B E V I S S I K R I N G 

Vi er specialister i at sikre beviserne ved fogedforretninger. 

Vi kan også genskabe materialet, hvor data er slettet eller forsøgt 

skjult. 

Efter en fyldestgørende analyse, udarbejder vi en rapport 

med konkret dokumentation. Derudover tilbyder vi transport af 

beslaglagt materiale, aflåst opbevaring under sagsforløbet og 

eventuel efterfølgende destruktion af materialet.

ER DU NY ADVOKAT? SÅ SE HER! 

ÅRSFEST FOR NYE ADVOKATER 

Advokatrådet vil gerne byde nye advokater velkommen i 

Advokatsamfundet ved en årlig festlig begivenhed. Formålet 

er at fejre de for tiden ca. 400 advokater, der årligt opnår 

titlen som advokat. Med ønsket om at skabe en ny tradition 

gentager Advokatrådet succesen fra første årsfest, der blev 

afholdt i juni 2010. 

Derfor indbyder Advokatrådet alle, der har opnået advokat 

beskikkelse i perioden 1. april 2010 til 31. marts 2011 

til at deltage i et festligt arrangement med indslag fra 

centrale aktører fra den juridiske verden, festmiddag og 

underholdning i historiske rammer. 

på Nationalmuseet, Prinsens Palais 

Fredag 24. juni 2011 

Arrangementet, som Advokatrådet er vært for, er en oplagt 

mulighed for at gense kolleger fra Advokatuddannelsen og 

fejre indgangen til en spændende og traditionsrig profession 

med plads til nye kræfter og ideer. Vi håber, du har tid og 

mulighed for at deltage. 

Mere detaljeret information og program samt en personlig 

invitation følger, men sæt allerede nu kryds i kalenderen. 

ADVOKATEN 01/11 45

•• 

ADVOKATMØDET 2011 

PROGRAM FREDAG 10. JUNI 

• 

F o r m i d d a g 

2) Retssikkerhed, troværdighed og effektivitet i tilsyn og disciplinærforfølgning 

af advokater 

09.00 – 12.00 Generalforsamling i Det Danske Advokatsamfund Hensigten med temaet er at drøfte tilsynsinstrumenterne og deres an- 

Materialet til generalforsamlingen, herunder dagsvendelse, herunder i forhold til beskyttelsen af advokaters integritet, 

orden mv., vil foreligge senere. 

uafhængighed og retssikkerhed. Spørgsmål om sanktioner overfor 

manglende overholdelse af regler om god skik, offentliggørelse af 

12.00 – 13.00 Frokost 

nævnskendelser og sanktionsniveauet vil også indgå i drøftelserne. 

Panelet består af formand for Advokatnævnet, højesteretsdommer Jon Stokholm, 

E F t E r m i d d a g 

direktør hos Folketingets Ombudsmand Jens Møller samt repræsentanter for 

Advokatrådet. 

13.30 – 16.30 Tv-vært, skribent og foredragsholder clement 

Kjersgaard vil guide os og en række indbudte 

paneldeltagere igennem en spændende og udbyt- 

terig eftermiddag, der stiller skarpt på tre aktuelle 

emner: 

1) Mediernes betydning for advokaters arbejde 

Medierne har en væsentlig (og stigende) betydning for advokaters 

arbejde, både i straffesager og i andre sagstyper, der f.eks. involverer 

personer, der i forvejen er kendt i mediebilledet. Dette indebærer, at 

advokater i langt videre omfang end tidligere har behov for at kunne 

navigere i forhold til – og håndtere – pressen, herunder udforme 

en pressestrategi for håndtering af sagens juridiske og økonomiske 

spørgsmål. Der er naturligvis grænser for, hvordan advokater kan - og 

bør - benytte pressen som arbejdsredskab, men hvor går grænsen? 

Og bør den gode advokat i realiteten have en journalistisk tillægsud- 

dannelse? Og har massemedierne også et ansvar? 

Panelet består af redaktør på Politiken Bo Maltesen, tidl. chefredaktør for 

3) Advokaters pro bono arbejde 

Med fokus på advokaters ulønnede arbejde i landets advokatvagter, 

corporate Social Responsibility (cSR) initiativer samt retshjælpsområdet 

i øvrigt drøftes, om advokater som stand har en særlig 

forpligtelse til - eller interesse i - at være aktiv i pro bono arbejde. 

Fordele, ulemper og udviklingstrends inden for dette område sættes 

til debat, bl.a. i lyset af Advokatrådets rapport fra januar 2011 om 

Advokatvagter i Danmark. 

Panelet består af formand for Forbrugerrådet Camilla Hersom, advokat og 

seniorpartner i Global CSR Sune Skadegaard Thorsen samt repræsentanter 

for Den Danske Dommerforening og Advokatrådet. 

Seminaret opfylder betingelserne i reglerne om obligatorisk efteruddannelse. 

bevis for deltagelse udstedes efter seminaret. 

16.30 – 17.30 Fredagsbar 

Ekstra Bladet Bent Falbert, advokat, skribent og debattør Malene Lei Raben 

a F t E n 

samt repræsentanter for Advokatrådet. 

19.00 – 02.00 Gallamiddag med dans til Freak Out 

• 

Tilmelding til mødet kan ske online på www.advokatmødet.dk. Tilmeldingsfrist er 1. marts 2011. 


•

fik du ikke 

advokaten? 

Hvis du ikke modtager Advokaten, 

eller du modtager 

bladet for sent, så ring til 

Advokatsamfundet på 33 

96 97 76, eller send en mail 

til Vibeke Sejer Mølbæk på 

vsm@advokatsamfundet. 

dk. 

Advokatens næste 

udgivel sesdato er 14.-15. 

marts 2011. Aftalen med 

distributøren er, at du skal 

modtage bladet senest 

dagen efter udgivelsesdatoen. 

Tinglysnings 

Bureauet 

Tilbyder hjælp til 

Advokater 

Tinglysning af 

skøder m.m. 

Berigtigelse af 

ejendomshandler 

Fast pris 

Hurtig ekspedition 

Tlf. 21 82 28 25 

www.tinglysningsbureauet.com 

VIL Du 

ANNONcERE 

I ADVOKAtEN? 

annoncer kan tegnes hos: 

Frontmedia 

Høgevej 5d 

3400 Hillerød 

telefon 48 22 44 50 

Camilla Bonne schjelde 

advokaten@frontmedia.dk 

www.frontmedia.dk 

Kontorfællesskab 

Kontorfællesskab 

tilbydes hos 

KLITTE Advokater, 

der ligger i hjertet 

af København med 

direkte udsigt til 

Christiansborg. 

Kontakt 

Lone Klitte på e-mail 

lone@klitte.dk 

eller mobil 20680180 

KLITTE ADVOKATER 

Holbergsgade 26 

1057 København K 

Tlf. +45 3314 1220 

Fax +45 3314 1219 

www.klitte.dk 

Betænk dyrene i testamentet! 

Dansk Dyreværn Århus 

kan afgiftsfrit modtage arv og gaver 

kan - efter aftale - tage sig af Deres efterladte dyr 

hjælper gerne med oprettelse og registrering af testamente 

betaler udgiften i forbindelse med oprettelsen, 

hvis foreningen er indsat som enearving. 

Adressen er: 

Dansk Dyreværn Århus 

Tingskoven 5 

8310 Tranbjerg J 

tlf. 8733 4440 

For nærmere oplysninger: 

Kontakt venligst 

Administrationen Annemarie Loft, tlf. 8733 4441 

eller formand Lissy Fisker, 

Frydenlunds Allé 75, 8210 Århus V. tlf. 8615 6852 

Testamente 

til fordel for 

Dansk Kræftforskning Fond 

skaber resultater 

Fonden er fritaget for at betale boafgift, og alle beløb 

går ubeskåret til kræftforskning. Midlerne bliver uddelt af 

internationalt anerkendte kræftforskere, der ligesom 

bestyrelsen arbejder ulønnet for fonden. 

Blegdamsvej 28C, 2200 København N, tlf. 35 36 35 63 (man-tor 9-13) 

Giro 655 00 29, www.dansk-kraeftforsknings-fond.dk 

ADVOKATEN 01/11 47 

75869_dkf_90x116_4f.indd 1 14/01/11 14.07

Advokatfirman Fernvall AB 

INKASSO I SVERIGE NORGE OG FINLAND 

Effektivt, billigt og hurtigt. No Cure No Pay. 

Vores kunder betaler kun hvis der er resultat. 

Se venligst vores hjemmeside for betingelser. 

ETABLERING OG ADMINISTRATION 

AF VIRKSOMHED 

Stiftelse, registrering, bogholderi og ansættelseskontrakt 

m.v. 

KØB OG SALG AF BOLIG 

Kontrakter, tinglysning, rådgivning og 

selvangivelse. 

Advokatfirman Fernvall AB 

Box 17141 

200 10 Malmö 

Besøgsadresse: 

Södra Förstadsgatan 66 

214 20 Malmö 

FAMILIERET 

Dødsbobehandling, skilsmisse, 

ægtepagter m.v. 

KONFLIKTLØSNING 

Retslige og udenretslige sager. 

Kontakt os gerne 

så fortæller vi mere! 

Tel: +46 40 18 20 40 

Fax: +46 40 18 20 94 

info@fernvall.se 

www.fernvall.se 

FERNVALL 

Ann. advokaten_215x245.indd 1 21/10/10 09.29

LOV ØNSKES - FlipMaker

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?