22 ADVOKATEN 01/11 A F N I S N I c O l A I S E N , J O U R N A l I S T A F N I S N I c O l A I S E N , J O U R N A l I S T Mexicanske advokater får de europæiske advokaters pris i ccbE – Human Rights Award – for at have fremskyndet anerkendelse af ‘femicide’ som ny folkeretlig kategori
ccbe’S HumaN rigHtS awarD Siden 2007 har the Council of Bars and Law Societies of Europe (CCBE) givet en menneskerettighedspris. I 2008 blev prisen bl.a. givet til en gruppe af spanske advokater, der førte ofrenes sag efter terrorbomben på et tog i Madrid 2004. I 2009 gik prisen til den russiske menneskeretsforkæmper og advokat, Stanislav Markelov, som fik prisen efter at være blevet dræbt. Advokatsamfundet kan som medlem af CCBE indstille kandidater til prisen, som uddeles hvert år som regel i november måned. For nærmere information om krav til kandidater og procedure for udvælgelse se www.ccbe.eu. lIGENE AF TRE UNGE KVINDER blev i 2001 fundet efterladt i en bomuldsplantage i byen ciudad Juárez, en by der støder op til den amerikanske grænse. Kvinderne blev først kidnappet, dernæst voldtaget, slået ihjel og lå nu tilfældigt spredt. De mexicanske myndigheder fik ifølge de involverede advokater hurtigt forplumret enhver form for efterforskning i sagen, og derfor kunne endnu en sag arkiveres i bunken af uopklarede papirsager om kønsmotiverede drab mod kvinder. En sagsbunke, der illustrerer sin helt egen historik i den ubarmhjertige grænseby, hvor mere end 580 kvinder siden 2006 er slået ihjel – fordi de var kvinder. mISSION DRAB Ofrene var typisk mellem 12 og 22 år, og ligene bar præg af seksuel voldelig adfærd, tortur eller vansiring. Ingen så ud til at turde hjælpe ofrenes familier mod de lokale myndigheder i en atmosfære, hvor korruption, narkokarteller og mere end 3.000 drab er hverdagskost. Men to mexicanske advokater, David Rodriguez og Karla Ramirez, gjorde det til deres livsmission at presse, stikke til og stille myndighederne til ansvar for deres manglende vilje til at efterforske kvindemordene. Det var ikke en ufarlig karrierevej. Advokaterne arbejdede uafbrudt i otte år pro bono, før sagen blev afgjort af en international domstol. både ofrenes familier og journalister, der dækkede sagen, blev truet og chikaneret af myndighederne. De to risikovillige advokater blev selv truet på livet, og to andre advokater med tilknytning til sagen blev likvideret, før der faldt dom. FORDømmELSE Det slog dog ikke de to advokater ud af kampen mod de mexicanske myndigheder. The Inter-American court of Human Rights, som er en regional domstol under Organisatio- nen af Amerikanske Stater (OAS), tildelte i 2009 alle ofrenes familier erstatning, og pålagde Mexico at efterforske sagen til bunds og afrapportere i de næste tre år direkte til domstolen. Domstolen er Sydamerikas svar på europæernes menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Nu har de europæiske advokatforeningers organisation ccbE tildelt de to mexicanske advokater årets Human Rights Award for at have fremmet kvindernes sag, og have opnået en international domstols anerkendelse af den retlige term femicide eller med andre ord – mænd der hader kvinder og dræber dem i flæng, fordi de er kvinder. KRImINALItEtENS åRSAGER Til det internationale magasin law Society Gazette udtaler advokat David Rodriguez om kriminalitetens sociale årsager. - Mænd dræber simpelthen kvinder, fordi de kan gøre det ganske ustraffet. De lever selv i konstant frygt for deres eget liv, og myrder de en sårbar kvinde, føler de, at de får kontrol. Den anden prismodtager, advokat Karla Ramirez fortsætter: - Kønsrelateret vold har til formål at holde kvinderne nede og tolereres af kvindehadere, der tror, at kvinder på en eller anden måde er skyld i deres egne problemer. Præsiden for ccbE understreger prismodtagernes fingeraftryk på udviklingen af menneskerettigheder på internationalt plan: - De fortjener 2010-prisen, som et tegn på de europæiske advokaters respekt for deres absolutte engagement for menneskerettighederne, forsvaret for ofrenes familier og for at opnå retfærdighed for dem. De har bidraget direkte til udviklingen af den internationale menneskerettighedslovgivning med begrebet femicide, udtaler José- Maria Davó-Fernandez, præsident for ccbE. Nr 01/11 23