Kaere klient, det er ligegyldigt… A F N I S N I c O l A I S E N , J O U R N A l I S T I l l U S T R A T I O N : c l A U S R I I S 10 ADVOKATEN 01/11
Forsvarsadvokaternes formand ser intet behov for at hjælpe ny ordning på vej. Sådan er det, lyder det fra Henrik Stage- torn. FORSVARER OG bISTANDSADVOKATER har ikke pligt til at fortælle deres klienter, at de har mulighed for at lade følelserne få frit spil i et konfliktråd. Formelt set er det politiets opgave at visitere egnede sager til konfliktmægling. Men Henrik Stagetorn, der er formand for landets forsvarsadvokater, mener heller ikke, at det i øvrigt er forsvarerens rolle at informere om konfliktråd for at få klienten til at stå ansigt til ansigt med den forurettede. - Det er alene et forhold mellem forurettede og tiltalte. Det er ikke noget, forsvareren skal ind over. Tiltalte skal ikke påtvinges konfliktråd. Selvfølgelig kan klienten spørge til råds. Men forsvareren skal ikke sige, at det skal du endelig gøre eller lade være med. Der er ikke tvivl i Stagetorns øjne. Det er den klassiske forsvarers dyder, der er på spil men også i klientens interesser. - Forsvarerens opgave er at få klienten hurtigst muligt igennem systemet med den mildeste dom. Vi har kun én ledestjerne, og det er klientens interesser, og disse bliver ikke påvirket af, om klienten deltager i konfliktråd. Sådan er det. Vibeke Vindeløv, professor i konfliktmægling ved Københavns Universitet er uenig. Hun mener, at forsvareren aktivt bør informere om de erfaringer, man har med konfliktråd, dog uden at presse gerningsmanden til at stå skoleret i konfliktrådet. Der ligger nemlig meget gefühl i netop kun at informere og ikke overtale, for det får man aldrig noget godt ud af. - Jeg vil sige det så tydeligt, at en forsvarsadvokat bør have pligt til at informere om muligheden for konfliktråd. En klient har krav på at få den information, som giver den pågældende de valgmuligheder, der eksisterer i dag. At gerningsmand og offer møder hinanden forebygger rent faktisk tilbagefald til ny kriminalitet. Det får samtidig klienten mere helskindet psykisk igennem retssystemet, og det burde være i enhver forsvarsadvokats interesse, siger Vibeke Vindeløv. VIRKER I pRAKSIS Janus Malcolm Pedersen er forsvarsadvokat. Han var Advokatrådets repræsentant i udvalget bag betænkningen om konfliktråd og har som forsvarsadvokat set, at konfliktråd virker i praksis. Han håber, at flere forsvarere bliver opmærksomme på ordningen, og fortæller deres klienter, at muligheden rent faktisk eksisterer og giver gode resultater. - Det er mit indtryk, at i stort set alle sager, som går i konfliktråd, går den forurettede og gerningsmanden ud ad døren med en mere afklaret og god fornemmelse i maven. - Dette er også entydigt erfaringen i de lande, der har haft konfliktråd kørende i en længere periode, siger Janus Pedersen og fortsætter. - Hvis begge parter får et positivt udbytte af at mødes i konfliktråd, mener jeg, at det er meget vigtigt, at alle instanser forsøger at bakke op om konfliktrådene som supplement til den traditionelle straffesag, der alene fokuserer på skyld og straf. Hvis det så betyder, at sagen tager en måned ekstra i berammelse, mener jeg, at det er en acceptabel pris at betale for at give både forurettede og tiltalte muligheden for at bearbejde episoden mere konstruktivt. DEN KyNISKE GERNINGSmAND Janus Malcolm Pedersen ser det heller ikke som et problem, hvis en af hans egne klienter reelt ikke har til hensigt at forsone, men alene deltager på falske præmisser. Erfaringerne fra udlandet viser nemlig, at sandsynligheden for et positivt resultat for begge parter er langt større end for, at det ender som en fiasko. ADVOKATEN 01/11 11
Change language