- Jeg vil ikke nødvendigvis være betænkelig ved at sende en klient i konfliktråd, selvom klienten kun er interesseret i at få en lavere straf og tage sig godt ud for den dommer, der senere skal finde en passende straf i retten. Janus Pedersen mener, at man må spørge sig selv, om det vigtigste er vores behov for at se den tiltalte angre sine synder, eller om det er at give den forurettede et redskab til at komme videre. Selvom den sigtede ikke på et menneskeligt plan får noget ud af at gå i konfliktråd, så udelukker det ikke, at den forurettede kan få et positivt udbytte. Det er en principafvejning, forklarer han. - Det vil kun være de allermest forhærdede, der vil kunne gennemføre et møde i konfliktråd uden at blive påvirket af at stå ansigt til ansigt med den forurettede i sagen. Og hvis der endelig skulle være en, der hele vejen igennem vil kunne gennemføre at gå i konfliktråd på skrømt, så tror jeg meget hurtigt, at det vil vise sig under visitationen til konfliktrådet, under selve konfliktrådet, eller under straffesagens behandling efterfølgende. NEJ tIL DEN GODE SAG Helle Hald er bistandsadvokat, og har repræsenteret over 1.000 ofre på den anden side af bordet. Hun venter stadig på at få en henvendelse fra en forsvarer, hvis gerningsmand ønsker at møde konfliktrådet. Hun har også blandede fornemmelser af konfliktråd. Men har stor sympati for konceptet og er sikker på, at stort set alle ofre vil opfatte en henvendelse om konfliktråd som et positivt signal. Men når det kommer til stykket, ønsker hendes klienter sjældent en direkte konfrontation med gerningsmanden. Tværtimod. - Det første, et offer spørger mig om, er: Kommer jeg til at møde gerningsmanden igen? Jeg kunne sige – gå i konfliktråd, så 12 ADVOKATEN 01/11 “ Det vil kun være de allermest forhærdede, der vil kunne gennemføre et møde i konfliktråd uden at blive påvirket af at stå ansigt til ansigt med den forurettede i sagen. får du det bedre. For jeg er overbevist om, at jeg kunne overtale et offer til at give det en chance. Men er det min opgave – kunne mine klienter miste tilliden til mig? Derfor nævner Helle Hald principielt ikke ordningen for sine egne klienter, som mere tænker på at få sagen afsluttet så hurtigt som muligt end at give en tilfældig gerningsmand en chance. - I ni ud af ti tilfælde vil ofret hellere have, at gerningsmanden får en hurtig straf end en lang straf. Ofret har måske været til 21 afhøringer. Skal jeg så bede retten om udsættelse, når jeg ved, at ofret helst vil have sagen hurtigt overstået? SpøRGSmåL Om RESSOuRcER Et af de grundlæggende problemer med ordningen er, at man har glemt at tage stilling til, hvem der skal betale for festen, hvis bistandsadvokat eller forsvarer skal kunne afsætte tid til at oplyse, rådgive og eventuelt undersøge mulighederne for soning, forklarer Helle Hald. - De, der fastsætter vores salær, har aldrig forestillet sig, at vi skulle tage os af konfliktrådgivning. bruger jeg en time på at konstatere, at gerningsmanden ikke ønsker at deltage, er der nul i salær. De vil tabe næse og mund, hvis jeg beder om omberammelse i byretten på grund af konfliktråd og sprænger alle planlagte frister. Det samme, mener hun, gør sig gældende, når forsvarsadvokater prioriterer deres egen kostbare tid. - Forestil dig den beneficerede forsvarer med 20 straffesager og en enkelt bistandssag. Han har heller ikke tid til at finde ud af, om ofret kan profitere af at deltage i et konfliktråd. Vibeke Vindeløv kan umiddelbart ikke se, hvad der taler imod, at bistandsadvokaten nævner muligheden for konfliktråd. - Jeg mener simpelthen, at klienterne Janus MalcolM Pedersen, advokat har et krav på at få den information, når den er til rådighed. Hvis systemet ikke er gearet til det på grund af manglende ressourcer, er det jo en narresut med adgang til konfliktråd. Sanne bager er dommer i Københavns byret med en master i konfliktmægling. Hun var med til at udarbejde betænkningen om konfliktråd. Hun er klar over, at man slet ikke har taget stilling til salærspørgsmålet i betænkningen. Som det er i dag, vil hverken en forsvarer eller bistandsadvokat kunne få salær for at undersøge og iværksætte muligheden for konfliktråd. Sådan er landsretternes takster skruet sammen. Derfor bliver det salærmæssigt svært i starten, erkender Sanne bager. - Med det her område tror jeg, at det er som med retsmægling i begyndelsen, hvor mange gjorde en ekstra indsats for at udbrede kendskabet til den gode sag, og advokaterne arbejdede gratis som retsmæglere i forsøgsperioden. Hvis det her skal have fodfæste, tror jeg, at det kræver en masse engagerede aktører i systemet for den gode sag. SåDaN fuNgerer koNfliktråD • Gerningsmanden skal i det væsentlige have tilstået før sagen kan gå i konflikt råd. • Retspraksis giver mulighed for at lægge vægt på, at deltagelse i konfliktråd evt. kan nedsætte og i nogle tilfælde gøre straffen betinget. • Konfliktråd er et tilbud i alle typer af straffesager, men kræver parternes sam tykke. • Kerneområdet er vold, indbrud, andet tyveri, røveri og hærværk. • Trækker gerningsmanden sin forklaring om et erkendt forhold tilbage, vil konfliktmægleren kunne føres som vidne i den senere straffesag.
ADVOKATEN 01/11 13