LOV ØNSKES - FlipMaker

hver deres regelsæt. Samtidig har de internationale
forbund deres regler – inden for
fodboldens verden er det UEFA i Europa
og FIFA på verdensplan. Herudover er der
forskellige komiteer, nævn og tribunaler,
som kan sanktionere spillere og klubber
med bøder eller udelukkelser. Der findes
en international voldgiftsret på sportsområdet,
court of Arbitration for Sport (cAS)
i Schweiz.
Der kan dog opstå usikkerhed om, hvorvidt
disse organers afgørelser kan ankes til
de civile domstole.
Gennemgående for forbund, komiteer
og voldgiftsretten er, at der ikke er åbenhed
om afgørelserne. Og selv om afgørelserne
måtte være offentligt tilgængelige, er de
ofte ubegrundede og kortfattede. Praksis er
derfor uklar. Det rene mareridt for jurister
med andre ord.
HER GåR DEt GODt
I enkelte lande, såsom Frankrig, belgien og
Spanien, har lovgiver valgt at regulere visse
områder af sportsretten. I Danmark har det
eN NicHe i VÆkSt?
Der findes ingen officielle tal, som kan dokumentere,
at rådgivning inden for sportens
verden er en vækstniche for advokatvirksomheder.
Tager man dog markedsføringen på advokatvirksomhedernes
hjemmesider for
pålydende, er der tale om, at rådgivning af
sportsbranchen har udviklet sig til et særligt
forretningsområde for flere mindre og mellemstore
advokatvirksomheder.
Få advokater og virksomheder lader dog til
alene at have denne type af rådgivning som
forretningsområde.
18 ADVOKATEN 01/11
Tidligere topspillere kan deres kram, når de som
agenter for spillere bruger deres netværk til at
søge nye klubber, mv. Men de tidligere topspillere
har ofte for lidt fokus på juridisk rådgivning af
spillerne, mener Dicle Duran
at gøre med tradition, at sportens verden er
gået fri af direkte lovregulering:
- Det er gået godt i Danmark. Der har
ikke været tilfælde af korruption eller snyd,
så vi har stolet på vores forbund og sportsorganisationerne.
Problemet er, at når vi
efterhånden har så stor en branche med
store pengesummer i omløb, så kan vi ikke
blot overlade det til forbundene eller de enkelte
sportsorganisationer selv at fastsætte
rammerne, siger Dicle Duran.
Er sportsforbundene ikke interesserede
i, at området bliver lovreguleret?
- Det tror jeg ikke, at de er interesserede i.
De har hidtil haft frie hænder og det er gået
godt, så hvorfor skal lovgiver blande sig?
Argumentet har også været, at branchen
er særegen, og at sport er en disciplin, man
ikke kan regulere.
Hvorfor kan gældende lovgivning ikke
bare overføres til sportsverdenen? Hvis en
spiller skal på kontrakt, så er det ansættelsesret,
osv.
- Det har man også gjort gældende, men
f.eks. vil en professionel sportsudøver ikke
blot kunne behandles som en almindelig
funktionær. Man forsøger at anvende
funktionærlovgivningen, selvom funktionærlovens
særlige bestemmelser om f.eks.
opsigelsesvarsel ikke blot kan overføres til
sportsudøvere. Eksempelvis er der i litteraturen
tvivl om, hvorvidt lange uopsigelige
sportsarbejdskontrakter vil blive tilladt af
domstolene, og hvor langt et passende opsigelsesvarsel
bør være. Er der f.eks. forskel
på at binde en ung fodboldspiller i fem år
i forhold til at binde en ældre spiller i fem
år, og hvor langt et opsigelsesvarsel er passende?
En decideret sportslov burde i øvrigt
definere, hvornår en spiller betragtes som
professionel og som amatør, mener hun.
- Vi kunne godt være tjent med at have
nogle klare definitioner og minimumskrav
til aftaler, fordi meget af det kører lidt uden
om al ting. Det er betænkeligt, når det er så
stor en branche.
uKLAR REtSStILLING
Den manglende regulering af sportens
verden kan have retssikkerhedsmæssige
konsekvenser:
- Det går ud over aktørerne. Spillerne og
klubberne. Forbundene mener måske, at det
giver branchen frie rammer, men jeg mener,
det går ud over branchen, fordi aktørerne
ikke kender deres retsstilling. De ved ikke,