LOV ØNSKES - FlipMaker
LOV ØNSKES - FlipMaker
LOV ØNSKES - FlipMaker
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
e u r o p æ I s k r e t s p o l I t I k<br />
X X X X X X X X X A F X X X X X X X X X X X X X XAX F X M O R T E N b R O b E R G , P R O F E S S O R , K Ø b E N H A V N S U N I V E R S I T E T<br />
FreM Med<br />
MissiONÆrpriNCippet<br />
lissabon-Traktaten slår<br />
fast, at EU nu aktivt skal<br />
forsøge at fremme sær-<br />
lige europæiske værdier.<br />
MED lISSAbON-TRAKTATENS ikrafttræden<br />
1. december 2009 gennemførtes en lang<br />
række både store og små ændringer af Den<br />
Europæiske Unions traktatgrundlag. Det<br />
er formentlig almindeligt kendt, at der<br />
– i hvert tilfælde på papiret – er sket en<br />
markant styrkelse af Unionens manøvredygtighed<br />
på den udenrigspolitiske scene,<br />
blandt andet gennem oprettelsen af den<br />
kombinerede post som både “EU’s højtstående<br />
repræsentant for udenrigsanliggender<br />
og sikkerhedspolitik” og kommissionsnæstformand.<br />
Mindre kendt er det, at lissabon-Traktaten<br />
har medført, at det nu udtrykkeligt af<br />
EU-Traktaten fremgår, at Unionen er forpligtet<br />
til at fremme sine værdier i omverdenen.<br />
Således hedder det i EU-traktatens artikel 3,<br />
stk. 5, at “Unionen forsvarer og fremmer i<br />
forbindelserne med den øvrige verden sine<br />
værdier og interesser.”<br />
Mens det er nyt, at dette missionærprincip<br />
så utvetydigt er indskrevet i Den Europæiske<br />
Unions traktatgrundlag, er selve<br />
ideen om, at EU skal fremme sine ideer i<br />
omverdenen langtfra ny. Dette er særlig tydeligt<br />
i EU’s relationer til udviklingslandene<br />
og til landene i den gamle østblok.<br />
28 ADVOKATEN 01/11<br />
uNIONENS VæRDIER<br />
En nøjere afgrænsning af, hvad der udgør<br />
Unionens værdier, er ingenlunde let.<br />
Ifølge EU-Traktatens artikel 21, stk. 1, består<br />
de europæiske værdier af “demokrati,<br />
retsstatsprincippet, menneskerettighedernes<br />
og de grundlæggende rettigheders universalitet<br />
og udelelighed, respekt for den<br />
menneskelige værdighed, principperne om<br />
lighed og solidaritet samt respekt for grundsætningerne<br />
i De Forenede Nationers pagt<br />
og folkeretten” – og flere af de her anførte<br />
værdier kan endvidere præciseres nærmere<br />
gennem bl.a. Den Europæiske Unions charter<br />
om grundlæggende rettigheder.<br />
Demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne<br />
udgør kernen af de<br />
værdier, som Den Europæiske Union søger<br />
at fremme i omverdenen. Men Unionen<br />
advokerer også aktivt for en række andre<br />
værdier – såsom beskyttelse af miljøet (herunder<br />
bekæmpelse af klimaforandringer)<br />
og dyrevelfærd.<br />
uNIONENS VIRKEmIDLER<br />
Fra de tidlige halvfemsere har EU indføjet<br />
en såkaldt menneskerettighedsklausul i så<br />
godt som alle internationale aftaler mellem<br />
EU og tredjelande. Det følger af denne klausul,<br />
at parterne skal respektere de demokratiske<br />
principper og menneskerettighederne.<br />
Klausulen er i dag udformet på en sådan<br />
måde, at såfremt en af parterne ikke<br />
respekterer klausulen, da kan den anden<br />
part helt eller delvis træde tilbage fra aftalen.<br />
Klausulens praktiske betydning er svær<br />
at vurdere, men særligt over for en række<br />
udviklingslande har EU gjort aktivt brug af<br />
muligheden for eksempelvis at begrænse<br />
udviklingsbistanden, hvor udviklingslandet<br />
tilstrækkelig groft krænkede de anførte<br />
værdier.<br />
Unionen søger også at fremme sine<br />
værdier gennem brug af handelspræferencer<br />
– dvs. fordelagtige toldsatser, der alene<br />
gives til udvalgte lande. Det følger godt nok<br />
af WTO-reglerne, at hvor et WTO-medlem<br />
giver et tredjeland en fortrinsstilling, da<br />
skal WTO-medlemmet udstrække denne fortrinsstilling<br />
til alle andre WTO-medlemmer<br />
(det såkaldte MFN-princip). Dette princip<br />
gælder dog ikke, såfremt de fordelagtige<br />
regler er rettet mod udviklingslandene, og<br />
såfremt de kriterier, som udviklingslandene<br />
skal opfylde, ikke diskriminerer indbyrdes<br />
mellem disse.<br />
EU har på denne baggrund etableret et<br />
præferencesystem. Som en del af dette system<br />
er oprettet, hvad der i EU’s forordning<br />
om præferencer til udviklingslandene betegnes<br />
som en “særligt ansporende ordning”.<br />
Efter denne ordning tildeles en gruppe af<br />
såkaldt “sårbare” udviklingslande ganske<br />
attraktive toldsatser – på betingelse af, at<br />
de har ratificeret og effektivt gennemført<br />
27 nærmere opregnede internationale<br />
konventioner. Og på betingelse af at de underkaster<br />
sig regelmæssig overvågning og<br />
kontrol af overholdelsen af de pågældende<br />
konventioner.<br />
blandt de 27 konventioner er Konventionen<br />
om afskaffelse af alle former for diskrimination<br />
imod kvinder, Konventionen om<br />
barnets rettigheder og Kyoto-protokollen til<br />
De Forenede Nationers rammekonvention<br />
om klimaændringer.<br />
Med andre ord, så belønnes gennemførelse<br />
af Unionens værdier i de pågældende