ALT UNDER ET TAG APS - Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub

28
med deres mellem 182 og 260 trin.
Den danske udenrigspolitik de seneste par
hundrede år er mere præget af fiaskoer end af
succeser, og vi sejler fortsat midt i historien.
Først gennem Kielerkanalen – mellem Slesvig
og Holsten, der var årsagen til de slesviske
krige. Også Helgoland var “dansk”, men da vi
holdt på den forkerte hest i begyndelsen af
1800-tallet, mistede vi både vores flåde og
Helgoland og København blev bombet. Takket
være englænderne. Slaget ved Helgoland i
1864 mod en østrigsk-preussisk flådestyrke
vandt vi på point, men 3 dage senere var
krigen slut, og den dansk-tyske grænse var nu
ved Kongeåen.
Senere blev Helgoland tysk ved en byttehandel
mellem Tyskland og Storbritannien, men
efter 2. verdenskrig forlod englænderne først
øen i 1952.
I havnen på Helgoland får jeg pludselig øje
på en tysk sejlbåd ved navn Tai Fat, og gamle
minder vælder op. Tai Fat var oprindelig
dansk og tegnet (41 fods one-off) af Jim
Hartvig Andersen, som også var skipper på
den under Admiral’s Cup sejladserne i 1973.
Danmark stillede et hold på tre både, og jeg
gastede på én af de andre, nemlig Jet (Swan
48), som i dag er en K.A.S. båd i Svanemøllehavnen.
Helgoland
er velbesøgt
P Å T O G T M E D M A R I A N N E
Vi sejlede dengang samtidigt gennem Kielerkanalen.
Den 3. danske båd var Kiss 3 – en
Norlin 41 – og den kom til England via Limfjorden.
Ex Kiss 3 har vi i øvrigt engang mødt i
Skagen – også den er nu i tysk eje.
Nu var det tid at søge tilbage mod Danmark,
så vi satte kursen mod Rømø. En god dagstur
på ca. 60-70 mil. Efter to havne, som var
mere end godt fyldte, var Rømø en voldsom
modsætning – der var kun én gæstesejler
foruden os. Vi fik udleveret nøglen til klubhuset,
og følte os meget velkomne. Rømø er
en gammel søfartsø med de kendte ”kommandørgårde”
og helt specielle gravsten på
kirkegården.
Dagene var præget af lange dagsetaper, for
der er langt mellem havnene. Vi sprang dog
Esbjerg over som næste stop og sejlede
mellem Blåvands Huk og den meget store
vindmøllepark på Horns Rev. Strandene på
den jyske vestkyst virker uendelige, men
det giver da adspredelse at kikke ind på alle
badegæsterne.
Målet var Hvide Sande, som også er porten
til Ringkøbing Fjord. Undervejs hertil begyndte
det at blæse op og vi ankom i ca. 10
m/s vestlig vind. For så vidt ikke noget problem,
men det sidste stykke ind for maskine
var med søerne ret ind agter, hvilket medførte
Meget special
natur på
Helgoland