Tema om sulT - Folkekirkens Nødhjælp

N U M M E R 3 M a R t s 2 0 0 9
nødsTrøm
Energi med handling
SidE 13
Jeg tænker
kun på mad
Tema om sulT

synspunkT
Mulighed
for oprør
Det værste, der kan ske os, er, at vi bliver en nation af
tilskuere. Vi kommer trætte hjem fra arbejde og sætter
os foran fjernsynet og ser verdens nød og lidelse. Måske
er det nyheder om sultende mennesker.
Vi nipper til den tunge chilenske rødvin. Mellem os og
den nød vi ser, er der en tv-skærms tykke glasplade. Vi
læner os tilbage i stolen og ser på.
Der er lavet undersøgelser, der tyder på, at vi er på vej til
at blive et publikum. Mange mennesker vil hellere se pornofilm
end at have sex med deres elskede. sådan er det
også blevet i køkkenet. Vi bygger store samtalekøkkener
og køber smukke kogebøger. Men vi bruger hverken køkkenet
eller kogebøgerne. Vi nøjes med færdiglavet mad,
der hurtigt varmes op i mikroovnen.
sidste år begravede jeg endnu engang nogle mennesker,
som havde sat deres liv ind på en lukket konto. De havde
fortalt mig, hvordan de så frem til at blive pensioneret.
så skulle de nyde at være
til. Men et år før pensionen
døde de uden at have
hævet alt det, de havde set
frem til. De havde været
Vi er på vej
til at blive
et publikum
2 nød 03.2009
tilskuere til livet i stedet
for deltagere.
Vi bliver nødt til at sige til
os selv, at vi ikke vil være et
publikum. Livet skal røre os
både frydefuldt og smerte-
fuldt. Nød og elendighed skal ruske op i os. Det er simpelt
hen op til at os at perforere den glasskærm, vi sidder og
ser ind i hver dag.
sogneindsamlingen den 1. marts giver os en mulighed
for oprør. Vi kan vise både os selv og andre, at vi ikke er
tilskuere til verdens nød og elendighed. Vi kan gå rundt
fra hjem til hjem og samle penge ind, der kan redde tusinder
af menneskeliv.
Men det er kun en begyndelse. For dybest set handler
det om på alle områder i livet at undgå at være publikum.
Også i køkkenet, i sengen, i hele ens måde at leve livet på
er tiden inde til revolution. Vi kan ikke nøjes med at se
på. Vi må være deltagere med de chancer, der er for både
succeser og fiaskoer.
poul Joachim stender
sOgNEpRæst Og iNDsaMLiNgsLEDER FOR sOgNEiNDsaM-
LiNgEN i KiRKE såby Og KissERUp sOgNE på MiDtsjæLLaND
det er næsten
hundrede gange
billigere at forebygge
end at behandle
hungersnød.
derfor gælder det om
at være beslutsom og
handle
Et MUAC-A r M b å n d br U g E s ti l At Må l E oM k r E d s E n Af Et bA r n s ov E r A r M og Er ME d
t i l At vi s E, h v o r Un d E r E r n æ r E t bA r n E t Er.
cm cm
fo r bø r n ME l l E M 1-5 å r Er En oM k r E d s på 13 C E n t i M E t E r El l E r dE rov E r Et go d t tE g n.
Mål E r ov E r A r M E n Un d E r 12,5 C E n t i M E t E r, E r dE t tE g n på Un d E r E r n æ r i n g. og Må l E r
o M k r E d s E n Un d E r 11 C E n t i M E t E r, E r dE r tA l E oM Alv o r l i g Un d E r E r n æ r i n g.
MUAC s tå r fo r Mid Up p E r Ar M Ci rC U M f E r E n C E.
18
23 24

en milliard
mennesker sulter
6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25
tEKst mortEn Emil hanSEn
FOtO Simon StagiS
i Danmark er det næsten umuligt at forestille sig, hvordan det må
være at gå igennem en hel dag eller en nat uden en følelse af mæthed.
ikke at kunne stille sulten, når den melder sig. Eller som mor
at skulle vælge hvilke børn, der må undvære mad netop i dag. Men
andre steder i verden er sult og hungersnød desværre blevet en
permanent tilstand.
i de seneste to-tre år har den globale fødevarekrise øget antallet af
sultende med flere end 100 millioner mennesker. FN’s fødevareorganisation
vurderer, at ved udgangen af 2008 lider omkring en
milliard mennesker af sult og hungersnød. yderligere to milliarder
mennesker lider af fejl- og underernæring.
selvom fødevarekrisen er ved at aftage, er priserne på de basale fødevarer
fortsat høje i mange fattige lande, og store prisudsving er
blevet mere almindelige. ydermere vil den globale finanskrise give
nye udfordringer for verdens fattigste lande, som får vanskeligere
ved at opkøbe den nødvendige mad på det globale marked.
retten til mad
sult kan ikke fjernes alene ved hjælp af magiske løsninger som for
eksempel ny teknologi. Det er en langsigtet udfordring, som hæn-
sulT
ger tæt sammen med traditioner, manglende viden og manglende
muligheder. strukturelt betingede uligheder som for eksempel
fattigdom og manglen på ligestilling er kæmpe barrierer.
Derfor må det kort- og langsigtede arbejde kombineres med en
styrkelse af de fattiges organisationer, så de kan kæmpe for, at
retten til mad opfyldes på linje med andre basale menneskerettigheder.
beslutsomhed og handling redder ikke alene menneskeliv, det er
også almindelig sund fornuft. ifølge FN er det næsten hundrede
gange billigere at forebygge end at behandle hungersnød i sultplagede
lande.
i Folkekirkens Nødhjælp er vi særligt godt rustet til denne opgave,
fordi vi både arbejder langsigtet med fødevaresikkerhedsprogrammer
og er hurtigt ude med akut nødhjælp, inden latente sultkriser
eller konflikter udvikler sig til reelle katastrofer.
Løsningen på sultbekæmpelse er – måske ikke så overraskende
– at skaffe mad. Men der produceres allerede mad nok
til alle, og derfor må vi kræve større politisk bevågenhed og
handlekraft, hvis vi fortsat skal bevare drømmen om en verden
uden sult.
03.2009 nød
3

sult
sætter
livslange
spor
tEKst linda nordahl JaKoBSEn
iLLUstRatiON anatomical chart co. chicago il.
Millioner af børn i de fattige lande fødes som bærere af Vestens
”livsstilssygdomme” – samtidig med, at de lider af underernæring
og er lette ofre for infektionssygdomme som tuberkulose, diarré
og malaria.
paradokset er åbenlyst. For hvordan kan børn, der ofte fødes for
tidligt og for magre af underernærede mødre, på sigt udvikle gammelmandssukkersyge
og forhøjet blodtryk – sygdomme, som vi i
de rige lande taler om som livsstils- eller velfærdsbetingede?
”Det er farligt at spise for fedt. Men det er saftsuseme også farligt
at spise for lidt; især, når en kvinde er gravid, når vi ligger
i mors mave, når vi er nyfødte og under fem år, og når vi er i
voksealderen.”
sådan siger ib bygbjerg, professor fra afdeling for international
sundhed, immunologi og Mikrobiologi ved Københavns
Universitet.
Han kalder den stille sult for ”en stille infektion” med dramatiske
konsekvenser, fordi generationer af børn i de fattige lande, hvor
der er kronisk mangel
på mad, mærkes
for livstid, og
det triste er, at
det lille barn aldrig
forvinder denne
nedskruning
allerede mens de
ligger i mors mave.
”Hvis du er en gravid
mor, der mangler
blod, fordi du
har kronisk malaria,
eller mangler kalorier,
sporstoffer og
proteiner – fordi du
kun spiser ris, så vil dit barn i maven måske overleve.
Men det ufødte barn ”forprogrammeres” allerede inde i mors mave
af den stille sult.”
”Naturen er så viseligt indrettet, at det ufødte barns celler,
som styrer stofskiftet, automatisk vil skrue ned, når ”tilbuddet”
om proteiner, kalorier, ilt, blod og sporstoffer under de
4 nød 03.2009
når gravide kvinder lever i kronisk sult
og med infektionssygdomme, får det uhyggelige
konsekvenser for deres børn
ni måneders vækst i mors
mave er for dårligt,” forklarer
han.
”barnet vokser måske alligevel
nogenlunde velproportioneret.
Det fødes
til tiden, måske lidt lille,
men det ser meget pænt
ud. Det triste er, at det lille
barn aldrig forvinder denne
nedskruning.”
Konsekvensen er, at barnet
fødes insulinresistent og
dermed er stærkt udsat for at
få gammelmandssukkersyge,
hjerte-kar-sygdomme eller forhøjet
blodtryk i en ung alder, fordi
kroppen ikke kan forbrænde almindelig
mad normalt.
levevilkår er afgørende
”Det er så uretfærdigt: Først sulter de i moders liv.
Hvis disse børn så endelig kan spise sig mætte og måske
bliver næsten normalvægtige, så rammes de af vores livsstilssygdomme,
især hvis de ikke passer meget på, hvad de spiser og
skifter fra hårdt fysisk arbejde i marken til stillesiddende arbejde,”
siger ib bygbjerg.
Han har hele sit liv som læge beskæftiget sig med infektionssygdomme
og forskning i disse. Derfor foretrækker han at kalde livsstilssygdomme
som type 2 diabetes, kredsløbssygdomme og forhøjet
blodtryk for levevilkårssygdomme.
”jo mere vi kommer til at være globale og fælles, jo mere kommer
vi også til at dele vores sygdomsbyrder. altså bortset fra at Fanden
tager de bagerste. Det er jo ikke kun de rige, der rammes af disse
sygdomme.

som eksempel nævner han, at under pol pot-perioden fra 1975-1979 blev en
hel generation af cambodjanere jaget ud på landet, hvor de knoklede som
sindssyge og kun fik sparsomme risportioner som mad.
”Det er jo mærkeligt, at der i dag i hovedstaden phnom penh, hvor indbyggerne
ikke er specielt fede eller dovne, er 15 procent af den voksne
befolkning på 30 år og opefter, som lider af forhøjet blodtryk eller
sukkersyge.”
Kvinder og børn først
sulT
”i sidste ende løses problemerne kun ved, at vi skaber ordentlige
levevilkår igennem fattigdomsbekæmpelse og en langsigtet
indsats, hvor man skal se på helheden og sårbarhedsprincipperne,
og gravide kvinder og små børn er fantastisk
sårbare.”
ib bygbjerg nævner Etiopien, der igennem årtier har
været ramt af en kronisk sultkrise, og hvor mindst
syv millioner mennesker er afhængige af nødhjælp
udefra.
”Det er mødrene, som skal have melet først, ikke
mændene, så er man stensikker på, at børnene
– også de ufødte – får noget mad. i det hele taget
er det rigtigt at fokusere den forebyggende
indsats på gravide og småbørn og gerne gøre
det endnu mere,” siger ib bygbjerg.
Han kalder det en falsk modsætning at diskutere,
hvorvidt udviklingspenge skal bruges til
enten at forebygge infektionssygdomme som
aids og malaria eller til at bekæmpe underernæring
og livsstilssygdomme.
”Det er selvfølgelig sjovere at helbrede end at forebygge,
fordi man hurtigt kan se resultater af helbredelse
og får tak herfor. Men tænk engang, hvis vi kan forebygge
en for tidlig fødsel, en for lille fødsel, en syg mor i
svangerskabet – så har vi også forebygget et kronisk sygt barn
om tyve år – det er da fantastisk,” siger professor ib bygbjerg.
03.2009 nød
5

cm cm
18 23 24
6 nød 03.2009
6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25
Josephine Bwanali på 28 år
bor i landsbyen Kagodo i
den nordlige del af malawi.
For to måneder siden
pakkede hun sine få
ejendele sammen, tog sine
fire børn på 3, 4, 7 og 10 år
ved hænderne og flyttede
fra sin voldelige mand.
nu sover hun på en måtte
på gulvet hos sin mor
når du er
sulten for alvor
relish
Et par håndfulde blade
2 spsk. olie
1 fint hakket løg
2 kopper hakket tomat
En knivspids salt
dagbog fra malawi
Jeg tænker hele
tiden på mad
tEKst & FOtO pEtrinE Elgaard
Rens bladene i vand. Fjern så de seje stængler
med en negl. sørg for, at du får trukket
dem ud, så der ikke sidder noget tilbage i
bladet. skær bladene i strimler på langs, som
du ville skære et salathoved ud. Kog bladene
i lidt olie med salt, til de er bløde. tilsæt
tomat og løg og lad retten simre.
server med ris.
04:30 Min yngste datter, Elisa, på tre måneder græder. Hun ligger op
ad mig og vil have bryst. jeg ammer hende i mørket, inden jeg står op.
Værelset lugter af tis, for flere af de forældreløse børn, som min mor
har taget til sig, ikke kan holde sig.
05:00 Uden for huset fisker jeg et bundt kviste frem og begynder at
feje. Min mor er i gang med at vække alle børnene. Vi bor 16 mennesker
i huset, 8 af børnene er forældreløse.
06:00 De store børn går til skolen. jeg binder Elisa fast til ryggen og går
til marken sammen med min mor. Det tager en halv time at gå derud.
jeg forsøger at lade være med at tænke på, hvor sulten jeg er. For vi har
ikke andet end den flaske vand, min mor bærer på hovedet. Vi får aldrig
morgenmad, men hvis vi har lidt penge, køber vi te og sukker.
06:30 imens jeg hiver ukrudt op mellem majsplanterne, tænker jeg
på, hvad jeg kan finde at spise, når jeg kommer tilbage til huset, for
jeg er sulten.
09:00 Det er blevet for varmt til at arbejde i marken, så vi går hjem
igen. på vejen snakker min mor og jeg om, hvordan vi skal skaffe skolepenge
til de ældste børn.
Grillede mus
mus, bare dem du kan fange
En håndfuld salt
Vand, til det dækker dyrene
Rens musene ved at fjerne deres indvolde og vask dem under
vandhanen, både udenpå og indeni. Kog musene i en gryde
med vand og salt, indtil vandet er forsvundet helt, og gryden
er tør. bind musene fast mellem to pinde og sæt dem i ovnen
eller på glødende grillkul, indtil de er helt sprøde. Musene pilles
af pindene og spises med Nsima og ris eller kartofler.

Insekter i
tomatsovs
2 kopper rensede insekter
En knivspids salt
Et hakket løg
to hakkede tomater
1 spsk. olie
1/2 kop jordnøddepulver
Fjern vingerne på de hårde dele af insekterne.
Vask dem grundigt for at fjerne
stumper af vinger og sand. Varm dem i
en gryde med salt og rør rundt, indtil de
er gennemstegte. Derefter er insekterne
klar til at blive spist som snack. Varm olie i
en gryde og steg tomater og løg, til de er
bløde. tilsæt jordnøddepulveret og insekterne
og steg blandingen i 5 minutter.
server med nsima.
Vidste du at...
For 750 kroner kan fem familier i afrika få
en køkkenhave med sojabønner, løg og
spinat og træning i at vedligeholde den
1 kop majsmel, hirsemel eller mel af kassavarødder
2-3 kopper vand
sulT
11:00 Hjemme koger min mor kassavablade og grød til børnene. De
får det, når de kommer hjem fra skole. jeg ville ønske, at jeg kunne
give mine børn mere og bedre mad, for jeg ved, at de falder i søvn i timerne,
når de ikke har fået noget at spise. Men vi har ikke råd til det.
12:00 jeg tager et bad. Det får mig altid til at føle mig bedre tilpas.
For mig er det okay ikke at spise, når bare mine børn får mad.
14:00 jeg bliver træt, når jeg ikke får mad. børnene leger ved søen,
så jeg lægger mig i skyggen af et mangotræ med Elisa. Min mave føles
hul, og jeg tænker på nsima ( grød, red.).
17:30 jeg koger aftensgrød på bålet. Vi er 20 mennesker i alt, som
spiser sammen. Min svigerinde koger blade, som vi får sammen med
grøden.
18:30 jeg er mæt og træt, Elisa er faldet i søvn. børnene leger sanglege
i mørket.
19:30 jeg ligger på måtten med Elisa ved siden af mig. Det gør ondt
i ryggen efter arbejdet i marken. børnene ligger og sover i en bunke
på gulvet.
nsima (majsgrød)
Varm vand i en gryde. Hæld lidt mel ned i vandet, når det er
blevet håndvarmt og rør til med en ske, så der ikke kommer
klumper i massen. skru op for blusset og rør i grøden, indtil
den koger. Lad grøden koge i et par minutter. Lidt efter lidt
tilsættes det resterende mel, mens der røres, til grøden er tyk
og hård at få skeen rundt i. Læg låg på gryden og lad den stå på
blusset på lav varme i 1-2 minutter. Rør nsimaen igennem og
server den i aflange kugler med grøntsager, fisk eller relish.
03.2009 nød
7

cm cm
18 23 24
8 nød 03.2009
6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25
”jeg kan desværre ikke komme ud og samle ind den 1. marts, for
jeg skal til healer, til frokost med Lis og per, være der for min frustrerede
veninde eller fodre naboens karper.”
For andet år i træk spiller Folkekirkens Nødhjælps tv-kampagne op
til årets sogneindsamling på danskernes dårlige undskyldninger for
ikke at komme ud på gader og stræder med indsamlingsbøsserne.
”jeg ved godt, at i sulter, men det er der jo så mange, der gør,” siger
en af skuespillerne i et tv-spot, mens hun ser ind i kameraet med et
beklagende udtryk og fortsætter:
”Og jeg kan altså ikke bare bryde mit healing-forløb. Det kan jeg
altså bare ikke.”
helt bevidst strategi
Målet med tv-kampagnen er at bruge humor for at vække opmærksomhed,
fortæller Ulrik bjørn, leder af sogneindsamlingen.
”Vi kunne godt have vist et mere traditionelt tv-spot med billeder
fra afrika af sultne børn. Men fordi mange andre indsamlinger netop
har et sådant udtryk med billeder af dem, der skal hjælpes, så
vil vi gerne lave noget andet.”
groteske reaktioner
Og tilsyneladende virker det. tv-kampagnen med de dårlige undskyldninger
blev set og husket af danskerne sidste år, viste den
efterfølgende spørgeundersøgelse hos udvalgte tv-seere. selvom
ikke alle var helt begejstrede.
Vi giver en alvorlig sag et humoristisk tvist for at få folk til at
stoppe op og gøre noget, siger leder af sogneindsamlingen,
Ulrik Bjørn, om Folkekirkens nødhjælps tv-spots
kampagne spiller på folks
dårlige undskyldninger
tEKst lEnE EJg JarBøl
”Nogle mente, at det var for alvorligt et emne at lave grin med.
Men det synes jeg egentlig ikke, at vi gør. Vi tager en alvorlig sag
og giver den et humoristisk tvist. Vi forsøger at gøre det lidt grotesk,
hvordan vi nogle gange reagerer, når nogen spørger, om vi vil
hjælpe,” siger Ulrik bjørn og understreger:
”Man må godt grine af vores tv-spot. Og man må også godt føle sig
stødt. Det vigtige er, at den rører en. Og at man får lyst til at handle
bagefter.”
tag godt imod indsamlerne
indslagene med de to skuespillere er lavet af produktionsselskabet
Far from Hollywood. Og der skal købes sendetid i primetime.
En tv-kampagne er derfor en stor budgetpost op til en indsamling.
alligevel er det pengene værd, mener Ulrik bjørn.
”Vores kampagne på tv har en slags bagtæppefunktion og er et
signal til indsamlerne om, at nu er det ved at være tid igen. Og
så oplyser den Danmarks husstande om, at der snart kommer en
indsamler forbi, som de skal tage godt imod. samtidig bliver navnet
Folkekirkens Nødhjælp også lagret i folks hukommelse.”
Kampagner på tv egner sig godt til projekter, hvor man skal
have folk til at ringe og melde sig til noget. Her duer biografreklamer
for eksempel ikke, fordi man ikke lige finder mobilen
frem i biffen.
”så derfor fortsætter vi med tv-spots, indtil vi finder på noget andet,
der virker lige så godt,” siger Ulrik bjørn.

Vidste du at...
• 73 procent af danskerne så tv-kampagnen
om sogneindsamlingen i tv i 2008
• op til 26.000 personer er involveret aktivt i sogneindsamlingen
den 1. marts med forberedelser og som indsamlere
• tre ud af fire indsamlere melder sig som indsamler
direkte til deres eget sogn
Sogneindsamlingen er Folkekirkens Nødhjælps indsamlings-flagskib. Eller som indsamlingsleder
Ulrik Bjørn siger det: ”Det er ved sogneindsamlingen, vi larmer mest
og viser os i hele landet. Knap to millioner husstande får besøg, og indsamlerne står
foran et utal af butikker. Så det er en stor markering af vores arbejde. I år samler vi ind
i sultens tegn. Og her er for alvor brug for hjælp, for omkring en milliard af verdens
befolkning lider af sult og underernæring.”
sådan bliver du indsamler
meld dig som indsamler på:
www.noedhjaelp.dk eller tlf. 80 60 80 60
skuespiller kitt er mester i
dårlige undskyldninger:
Jeg må jo hellere
komme ud
og samle ind
sulT
En hel dag brugte skuespiller Kitt maiken mortensen på
at komme på dårlige undskyldninger, da tv-spotsene til
årets sogneindsamling blev optaget. og det faldt hende
ikke spor svært.
”Jeg er sådan én, der tit har undskyldninger for, hvorfor
jeg ikke lige kommer af sted med indsamlingsbøssen.
Jeg vil egentlig gerne. men så er der måske lige en veninde,
der har brug for at være sammen med mig, eller
jeg føler mig lidt stresset. min bedste og mest brugte
undskyldning er: Jeg gør det næste gang,” fortæller
Kitt maiken mortensen.
hun blev uddannet skuespiller fra odense teaterskole i
2006 og er i øjeblikket fast tilknyttet teatret mungo park
i allerød.
Men skal du så ud og samle ind denne gang?
”Jaaaa, det må jeg jo hellere,” siger hun og trækker lidt
tøvende på det, mens hun griner.
”altså da jeg stod der og sagde alle de undskyldninger
højt, så virkede det jo totalt fjollet. det bliver virkeligt
sat i perspektiv, hvor lidt mening det giver at sige, at
man ikke kan samle ind, fordi ens veninde har brug for
en. man kan jo godt høre, at det ikke holder.”
Selvom den 29-årige skuespiller i forvejen støtter forskellige
velgørende formål med et fast beløb om måneden
via pBS, så er det alligevel noget andet at yde en
aktiv indsats, synes hun.
Så hvis Kitt maiken mortensen ikke skal på turné netop
den 1. marts, vil borgere på Vesterbro i København kunne
få besøg af skuespilleren med indsamlingsbøssen.
03.2009 nød
9
FOtO Jon Kort

cm cm
18 23 24
10 nød 03.2009
6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25
tEKst Og FOtO linE WolF niElSEn
selvom indien er et land i vækst og blandt
andet huser fire af verdens ti rigeste mennesker,
så bor næsten halvdelen af verdens
sultende i indien.
350 millioner indere - det er mere end hver
tredje indbygger i landet – får så lidt mad,
at de får dækket mindre end 80 procent af
deres daglige energibehov. to af dem bor
i landsbyen Chinthala i den indiske delstat
andra pradesh.
For 38-årige subu og 40-årige Rajama bliver
det kun til to små måltider dagligt. sådan
har det været i fire år, siden det store skovområde
i nærheden blev ryddet til fordel
for bio benzin afgrøder. Uden skov – ingen
indtægt. subu og Rajama, der er søstre, tilhører
nemlig janadi-stammen, der traditionelt
lever af at sælge det, de kan samle og
jage i skoven: Honning, brænde, urter og
små dyr.
”De, der fældede skoven, lovede os høstarbejde
og en ny brønd i nærheden, men
det er ikke sket endnu – og jorden er blevet
forbudt område,” fortæller de.
Subu og rajama fra den indiske delstat andra pradesh
har mistet den skov, hvor de før fandt deres mad.
nu får de hjælp til at klage til myndighederne
skoven var vores
De to søstre ejer ingen jord og har ingen
uddannelse og klarer sig med daglejerarbejde
til en løn på 80 rupees (cirka 6 kroner)
om dagen. sidste år blev det til cirka
to måneders arbejde. begge har voksne
døtre, der er gift og bor langt væk.
menu: Knækket ris
tidligere spiste subu og Rajama sammen
med deres familie tre gange om dagen:
Varieret mad med rødder, krydderier og
kød, gerne fra slanger i skoven. Nu er
det altid knækket ris, kogt i vand og salt.
Nogle gange suppleres retten med kogte
blade.
Når der er kogt ris til aftensmaden, tager de
noget fra og hælder vand ved. Det trækker
natten over og udgør næste dags morgenmåltid.
subu rejser sig og henter en lille
blikskål fra det lille betonhus’ kølige mørke.
Der er ikke til mange skefulde.
”Risen er blevet dyr, og nu har mange børn i
landsbyen store maver og brunt hår. (brunt
hår er tegn på underernæring. sunde indere
har skinnende sort hår, red.) gravide
kvinder er tit syge. Vi spiser ikke nok forskellig
mad,” fortæller hun.
Vi har ret til jord
selv om landsbyen ligger tre timers kørsel
fra nærmeste større by med et marked, så
er den ikke helt røget af landkortet. De to
søstre bor i hver deres lille betonhus, bygget
for midler stillet til rådighed af den indiske
stat. samtidig har organisationen sahanivasa
hjulpet landsbyens indbyggere med at organisere
sig. Nu er der 30 medlemmer i en slags
fagforening, og subu er blevet valgt som en
af fire ledere. to er mænd, to er kvinder.
”De sagde, at skoven var vores og læste
reglerne op. De fortalte, hvordan de har
hjulpet andre mennesker andre steder.
Den aften grinede vi meget! ingen her kan
læse, men vi får hjælp til at skrive en klage
over, at skoven er væk, og at vi ikke har fået
tildelt nye landområder. Det har vi ret til.”
Kasteløse hårdest ramt
at skoven i andra pradesh blev ryddet, og
janadi-folkenes eksistensgrundlag for-

Vidste du at...
• indien har en befolkning på 1,13 mia mennesker
• 350 millioner indere får ikke dækket det daglige kaloriebehov og sulter
• næsten ni ud at ti gravide kvinder i alderen 15-49 år lider af fejlernæring og anæmi
• i indien dør en million børn årligt i løbet af deres første 28 levedage
• mere end halvdelen af børn under fem år er moderat eller alvorligt fejlernærede
og rammes på deres vækst
KiLDER: ForEign policy, WFp, UnicEF m.Fl.
Hvis du vil vide mere om fødevarekrisen
www.wfp.org/english
www.fao.org/worldfoodsituation/en
www.irri.org
www.ifad.org
www
svandt, er ikke usædvanligt. i forbindelse
med den tiltagende industrialisering i indien
forsvinder store områder med skov
og landbrugsjord. Mennesker uden uddannelse
og de nederste i det indiske kastesystem
får forringet deres levevilkår.
stigende fødevarepriser gør også sit til, at
sult er hverdag hos så mange indere.
”Den indiske stat har mange støtteordninger,
men ineffektivitet og korruption
plager landets fødevaredistributionsprogrammer
og landbrugsordninger. Og
ofte er de, som er hårdest ramt, ikke klar
over hvilke muligheder, de har for støtte,”
fortæller p. Chennaiah, der er leder
af sahanivasa.
En undersøgelse fra 1995 viste, at 65 procent
af al landbrugsjord i andra pradesh
blev ulovligt udnyttet. i 2003 gik sahanivasa,
som Folkekirkens Nødhjælp arbejder
sammen med, i gang med at oplyse landsbyer
i distriktet om deres rettigheder til jorden
og hjalp med ansøgninger og juridiske
råd. på fem år er det lykkedes at distribuere
5282 hektar land til 10.476 kvinder. Befolkningen i Indien tæller både nogle af verdens rigeste og fattigste. Sult og underernæring rammer 350 millioner indere
sulT
03.2009 nød
11

Gaza
Under krigen i gaza blev omar al majdalawi
pludselig katastrofemedarbejder
i det område, han selv bor i
midt i
ragnarok
tEKst JUtta WEinKoUFF FOtO SUhaiB SalEm, rEUtErS + arKiV Foto
Normalt kan nødhjælpsarbejdere tage hjem, hvis de udsættes for
traumatiske oplevelser. Men for Omar al Majdalawi var hjem lige
dér, hvor kamphandlingerne mellem den israelske hær og militante
palæstinensere var hårdest.
”i løbet af de 22 dage krigen stod på, måtte jeg flytte min familie
fire gange,” fortæller Omar al Majdalawi, der pludselig gik fra at
være halvtidsansat koordinator for Folkekirkens Nødhjælp til fuldtids
katastrofemedarbejder.
Der faldt bomber overalt. Hospitaler, skoler, beboelseskvarterer og
FN’s hovedkvarter blev ramt af israelske bombardementer.
”Nogle steder så det ud, som om der havde været jordskælv. alt var
pulveriseret – alt var ødelagt,” fortæller Omar al Majdalawi.
Hans yngste søn var så skrækslagen, at han ikke turde lade sine
forældre ude af syne. Omar al Majdalawi kunne end ikke få lov at
gå på toilettet alene, når han kom hjem.
isolerede bydele
Flere sundhedsorganisationer indstillede arbejdet, fordi ambulancer
og lægeteams blev beskudt. Også andre nødhjælpsarbejdere
valgte at gå i skjul. Det betød, at hele bydele blev isoleret, så indbyggerne
hverken kunne flygte eller få mad og vand. Det blev Omar
al Majdalawis mission at hjælpe mennesker i de isolerede områder
med det allermest nødvendige. Hver gang han gik på arbejde, frygtede
hans kone og børn, at han ikke ville komme hjem igen.
”i gaza lever vi med døden som vores skygge. Man må vælge, om
man vil gemme sig eller løbe risikoen ved at forsøge at hjælpe
12 nød 03.2009
mennesker i nød. jeg ser det sådan, at hvis det er skæbnen, at jeg
skal dø, så dør jeg, uanset om jeg gemmer mig derhjemme eller
går ud for at hjælpe andre,” siger han.
”Uden dig ville vi sulte”
Omar al Majdalawi fandt en lille, lokal organisation, som kunne lave
varm mad til 150 familier, cirka 1.300 personer. Det lykkedes ham
at samle et hold af frivillige, som ville hjælpe ham med at bringe
maden ud.
”Det er en fantastisk fornemmelse at få mad og vand frem til mennesker,
som ikke ville få noget at spise, hvis ikke du kom. Det er
dybt rørende at høre en gammel kone sige: Du er en guds gave.
Uden dig ville vi sulte! – eller at høre et barn råbe: jeg har ventet på
dig lige siden i går,” fortæller han.
Med indsamlede penge fra Danmark lykkedes det Omar og holdet
af frivillige at supplere maduddelingen med uddeling af grøntsager
og dåsemad til omkring yderligere 13.000 mennesker.
”alle de mennesker ved, at det var Folkekirkens Nødhjælp og danskerne,
der støttede dem i krisen,” siger Omar al Majdalawi.
mere nødhjælp
Danida har bevilget tre millioner kroner til fortsættelse af Folkekirkens
Nødhjælps uddeling af mad, vand og andre basale fornødenheder.
www
læs mere om gaza på noedhjaelp.dk/mellemoesten

* priserne er beregnet d. 1. februar ud fra gennemsnitsprisen for de seneste 30 dage for strøm hos Dong Energi og NRgi (forsyningspligt) i forhold til Natur Energi.
Postnr. & By
Gadenavn & nr.
nu kan danskerne skifte til klimavenlig energi og støtte
Folkekirkens nødhjælps arbejde med at ruste verdens fattigste
til at modstå klimaforandringerne – uden at det koster en krone
nødsTrøm
– energi med handling
tEKst lEnE EJg JarBøl
støt klimaet og bekæmp tørken i Zambia. sådan lyder den helt korte version af NØDstRØM – et nyt samarbejde som Folkekirkens Nødhjælp
og det grønne energiselskab Natur-Energi netop har skudt i gang. projektet går ud på at få så mange danskere som muligt til at
skifte elselskab og købe klimavenlig strøm hos Natur-Energi. Når du køber produktet NØDstRØM, går otte procent af din elregning til
Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at ruste verdens fattigste til at modstå klimaforandringer.
pengene skal blandt andet bruges til at installere seks solcelledrevne vandsystemer, der skal give landsbyer i Zambia adgang til rent drikkevand.
Klimaforandringerne har igennem de seneste år betydet, at der kommer for lidt nedbør i flere regioner i Zambia. i nogle landsbyer
må kvinder gå over 10 kilometer for at nå den nærmeste brønd.
Rasmus Christensen, direktør i Natur-Energi, kalder det nye samarbejde for spændende og helt oplagt.
”De mennesker, der bruger mindst energi, er dem, der bliver hårdest ramt af klimaforandringerne. Vi har talt så meget om klima, men nu tilbyder
vi en let løsning, hvor danskerne kan være med til at gøre en forskel,” siger Rasmus Christensen. ifølge ham er Natur-Energi også konkurrencedygtig
på prisen per kilowatttime i forhold til de fleste andre
sådan ser din elregning ud
Før nødsTrøm:
Forbrug: 4500 kwh
pris pr. kilowatt: 67,78*
i alt: 3050 kr.
FÅ NØDSTRØM
med det samme på
www.natur-energi.dk
Telefonnummer
Fulde navn
med nødsTrøm
Forbrug: 4500 kwh
pris pr kilowatt: 61,46 øre
+ 8 procent af dit forbrug til
Folkekirkens Nødhjælp:
i alt: 2987 kr.
du sparer:
Du sparer 63 kr. årligt på din elregning ved at skifte til
NØDstRØM. Og hvis du derudover bruger elspareskinner
og -pærer, kan du spare ekstra 535 kr.
Mulig besparelse i alt: 598 kr.
Ja tak - fortæl mig, hvordan jeg
kan FÅ NØDSTRØM og dermed
bidrage til at:
Hjælpe verdens fattige mod klimaforandringerne
Bekæmpe fremtidige klimaforandringer
Gøre mit private strømforbrug grønt
... og uden at det koster mig en krone!
NØDSTRØM er et nyt unikt strømprodukt, som
er udviklet i samarbejde mellem Folkekirkens
Nødhjælp og Natur-Energi. Med NØDSTRØM
energikilder, og samtidig bidrager du med 8%
af din elregning til Folkekirkens Nødhjælps
klimaarbejde.
energiudbydere, og det tager ikke mange minutter at skifte elselskab.
”jeg har testet det med min mormor, og det er hurtigere at skifte
elselskab, end det er at tanke taletid på mobiltelefonen. Man melder
sig bare til hos os. så laver vi resten af arbejdet,” siger Rasmus
Christensen.
Folkekirkens Nødhjælps hovedkontor i Nørregade kører allerede på
NØDstRØM, og generalsekretær Henrik stubkjær er begejstret:
”NØDstRØM-produktet er en handlemulighed for dig, der godt vil
handle lokalt og samtidig tænke globalt. Med dette samarbejde
introducerer vi et klima- og energiprodukt, hvor du som elforbruger
både er med til at nedbringe CO2-udledningen hos os på lang sigt og
hjælper verdens fattigste med at modstå klimaforandringerne,” siger
Henrik stubkjær.
FÅ Sådan INFO: gør
SMS
du:
”FKN” til 1220 gratis Ring 70277790 www.natur-energi.dk/FKN
+
AFS.: Natur-Energi A/S, Havnegade 39, 1058 København K
det gør natur-energi:
• Natur-Energi sender en
gratis elsparepakke til dig
• Natur-Energi forpligter sig
til at investere 3,75 øre pr.
brugt kilowatt time i
vedvarende energi-anlæg,
f.eks. et biogasanlæg i
Danmark
• Natur-Energi køber den
mængde strøm, du bruger,
hos en vedvarende
energi-producent
Natur-Energi A/S
+ + + 21064 + + +
0893 Sjælland USF B

undT om
Mød nødhjælpen
sæt kryds i kalenderen lørdag den
25. april. Da holder Folkekirkens
Nødhjælp landsmøde i Odense Congress
Center. Landsmødet er den
årlige chance for at diskutere Folkekirkens
Nødhjælps arbejde på kryds
og tværs. Læs mere om program og
tilmelding fra den 4. marts på
www.noedhjaelp.dk/landsmoede
Vi skruer bissen på
i lande, hvor staten reelt er fra-
værende, har korruptionen gode
vilkår. Men det er samtidig de
lande, som kan have mest brug
for støtte. Derfor har Folke kirkens
Nødhjælp strammet regler og
procedurer for at sikre, at pengene
bliver brugt til det rigtige formål.
De seneste fem års indsats mod
korruption og svindel kan nu
læses i flere rapporter på
www.noedhjaelp.dk under regnskaber.
Hjælp til cyklonofre
som opfølgning på lang tids
samarbejde om nødhjælp efter
cyklonen sidr i bangladesh har
Folkekirkens Nødhjælp og Europa
Kommissionens kontor for Humanitær
bistand, ECHO, indgået en
kontrakt til en værdi af ni millioner
kroner. pengene skal gå til genopbygning
af huse og genetablering
af de berørtes leveveje. samarbejdet
med ECHO er en vigtig del af
Folkekirkens Nødhjælps arbejde
med at yde såvel nødhjælp som
efterfølgende udviklingshjælp.
Nyt blad til maj
Med dette martsnummer er det
sidste gang, at Nød udkommer
hver måned. bladet får nyt design,
indhold, flere sider og skal
udkomme seks gange om året.
Første nye nummer udkommer
i maj.
14 nød 03.2009
lille land
stort hjerte
72 millioner kroner. så stort var resultatet, da Danmarks indsamling havde gjort kassen
op efter tv-showet sidst i januar. DR1 og 12 af landets største humanitære organisationer,
deriblandt Folkekirkens Nødhjælp, samlede ind under mottoet: giv fattige afrikanske
familier en fremtid. Folke kirkens Nødhjælp fik over 9 millioner kroner, som skal gå til at
udvikle landbruget og under vise 6000 landbofamilier i det østlige Uganda.
Regionen har gennem de seneste år været alvorligt ramt af skiftende tørker og oversvømmelser,
derfor er der blandt andet stærkt brug for at udvikle nye dyrknings metoder.
FOtO diddE ElniF
kom gratis på festival
saml pant i 24 timer i alt på Roskilde Festival. til gengæld får du en gratis billet og vil på
festivalen kunne nyde godt af Folkekirkens Nødhjælps socialtelt, hvor der er gratis bad,
morgenmad og hyggelige arrangementer.
pengene fra den indsamlede pant går til arbejdet med at hjælpe fattige i bangladesh, som
bliver hårdt ramt af de globale klima forandringer. Folkekirkens Nødhjælp har brug for
1.000 par pantsamlende hænder, så tag dine venner med – i får mulighed for at få vagter
på samme tid, så i kan gå til koncerterne sammen. Læs mere og tilmeld dig på
www pantsamler.dk
rEdaKtion Lene Ejg Jarbøl (ansv.) lej@dca.dk. Redaktionen af dette nummer sluttede d. 11 februar 2009. Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret
tilsendt materiale. adrESSEændringEr mail@dca.dk. eller tlf: 3315 2800 martSoplag 77.600 ForSidEgraFiK Kit Halding + Anne Mousten dESign
og layoUt Kit Halding/Anne Mousten tryK KLS Grafisk Hus A/S. NØD sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. FolKEKir-
KEnS nødhJælp er en del af ACT, Kirkernes Internationale Nødhjælp adrESSE Nørregade 15, 1165 København K tElEFon 3315 2800 FaX 3318 7816 E-mail
mail@dca.dk giro 540 0023 giro gaVEBrEV 627 2800 hJEmmESidE www.noedhjaelp.dk Formand Kirsten Lund Larsen gEnEralSEKrEtær Henrik
Stubkjær tEgn Et gaVEBrEV Ved at tegne et tiårigt gavebrev er du med til at sikre, at vi bedre kan planlægge hjælpearbejdet, fordi vi på forhånd kender

FOtO pEtEr høVring
tak for din gave
lynindsamling
til Gaza
Den 22 dage lange krig mellem israel og Hamas kastede gazas i forvejen forarmede
civilbefolkning ud i en humanitær katastrofe. Det fik gruppen the Network
til i løbet af få dage at organisere indsamling i aalborg, århus, Vejle, Odense
og København. 277 fra the Network, der er akademikere med muslimsk baggrund,
samlede en halv million kroner ind til fordel for Folkekirkens Nødhjælps
humanitære arbejde i gaza. Her er det skuespilleren og danseren anita Lerche,
der sammen med en af initiativtagerne til indsamlingen, tanwir ahmad, samler
ind på Nørreport station i København.
sult i butiksruden
Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker over hele landet sætter fokus på
sulten i verden med alternative vinduesudsti llinger. For eksempel med 11
små kyllinger i butiksruden, der skal vise, at for 175 kroner kan man købe
11 høns og dermed skaffe sikkerhed for mad til en familie i Malawi på 10
personer. Udstillingen er et oplæg til Folkekirkens Nødhjælps landsdækkende
sogne indsamling, som finder sted søndag den 1. marts.
XXXXXXXXXXXXX1
de kommende års indtægter. Samtidig giver gavebrevet dig et fuldt skattefradrag – også for de første 500 kroner, som er det årlige minimumsbeløb. gaVEr
Hør om fradragsregler. Ring eller send en mail. BrUgtE FrimærKEr Send til Preben Albrechtsen, Lodsvej 49, 5270 Odense N, eller Folkekirkens Nødhjælps
Genbrugsbutik, Slotsgade 9, 6300 Gråsten og støt Folkekirkens Nødhjælps arbejde. hEr FindEr dU FolKEKirKEnS nødhJælp Nørregade 15, 1165 Køben -
havn K • Skt. Knuds Kirkestræde 11, 5000 Odense C • Klostertorv 6 3.sal 8000 Århus C • Østerågade 4 3.tv, 9000 Ålborg. gEnBrUg Rikke Hovgaard Lorentzen,
rhr@dca.dk, 3315 2800 FiSK Skt. Peders Stræde 1, 1453 Kbh. K, 3315 2801, fisk@dca.dk landSKonSUlEntEr Sjælland: Nikoline Agger, 3315 2800, nag@dca.dk;
Århus: Søren W. Christensen, 8739 1661, sc@dca.dk; Ålborg: Gritt H. Hedehus, 8739 1662, ghh@dca.dk. Fyn og Sjælland: Miriam Munksgaard, 2969 9112, mmu@dca.dk.
03.2009 nød
15

Overførsel fra kontonummer
8 7
Sorteret magasinpost 41030
Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke
skrives på dette girokort. tilmelding til betalingsservice
kan ske på telefon 3315 2800. Hvis du vil
øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringe
på 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort.
indbetaler
modtager
Kroner Øre
til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt
afrives inden indbetaling
pp
110903
Underskrift ved overførsel fra egen konto
GIro
IndBeTalInG
KVITTERING
check og lignende accepteres under forbehold af, at danske
Bank modtager betalingen. når du betaler kontant på et
posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk,
der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.
beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
afsender
540-0023
Folkekirkens nødhjælp
nørregade 15
1165 København K
tlf. 3315 2800
post Danmarks kvittering
betalingsdato eller betales nu
gebyr for indbetaling betales kontant
Kroner Øre
. . , . . ,
Dag Måned år sæt X
4030s (02-09) Db-485-026529
afsender
540-0023
Folkekirkens nødhjælp
nørregade 15
1165 København K
tlf. 3315 2800
Returneres ved vedvarende adresseændring
på forhånd tak for mad
Et barn, der er kronisk sulten eller underernæret, kan
hverken lege, lære eller arbejde.
du kan være med til at støtte Folkekirkens nødhjælps
arbejde med at bekæmpe sult i verden.
FOtO linE WolF niElSEn