Klyngebomber: Et effektivt våben mod civile - Folkekirkens Nødhjælp

I øjeblikket forhandles der om en international aftale,
der skal forbyde klyngebomber – akkurat som landminer
blev forbudt for 10 år siden. Lige nu har vi en historisk chance
for at sætte en stopper for de humanitære katastrofer,
som klyngebomber forårsager.
lynge
omber
et effektivt våben mod civile!
21

Klyngebomber:
I denne rapport dæKKer betegnelsen Klyngebomber over
begrebet KlyngeammunItIon I bredeste forstand. vI har
valgt IKKe at sKelne mellem egentlIge Klyngebomber, der
udløses fra fly, og granater, der affyres fra landjorden.
en Klyngebombe er en luKKet beholder, der fremfører en
ræKKe sprængladnInger eller mIndre bomber. 1
1 Vores rapport fokuserer på typen M85, som er identisk med
DM662, den ene af to typer klyngebomber, som Forsvarskommandoen
har oplyst, at det danske forsvar besidder. Den anden type
klyngebombe hedder DM642, som er nært beslægtet med M85.
Klyngebomber: et effektivt våben mod civile!
Kort fortalt
Konklusioner og anbefalinger
Klyngebomber teknisk og historisk
ofrene
de langsigtede humanitære konsekvenser
Klyngebomber i teori og praksis
norsk rapport om m85
norske resultater set i forhold til de danske klyngebomber
militær nødvendighed
militær nødvendighed set i lyset af den humanitære folkeret
Inter-operabilitet
hensyn til det internationale samarbejde og alliancepartnere
forhandlinger internationalt og den danske regerings synspunkter
oslo-processen
CCW
den danske regerings synspunkter
Kildehenvisninger
4
5
7
8
9
11
12
12
13
14
14
16
17
17
17
18
19

uddrag fra rapporten
I øjeblIKKet forhandles der om en InternatIonal
aftale, der sKal forbyde Klyngebomber – aKKurat
som landmIner blev forbudt for 10 år sIden. lIge nu
har vI en hIstorIsK ChanCe for at sætte en stopper
for de humanItære Katastrofer, som Klyngebomber
forårsager
det speCIelle ved Klyngebomber er, at de fortsætter
med at dræbe længe efter, at den væbnede
KonflIKt er slut
Rapporten – Klyngebomber: Et effektivt våben mod civile! – er Folkekirkens Nødhjælps og
Dansk Røde Kors’ bidrag til debatten i Folketinget om klyngebomber. Den udgør en parallelrapport
til den danske regerings analyse vedrørende fordele og ulemper ved et dansk forbud
mod klyngebomber.
Grundlaget for regeringens arbejde er følgende vedtagelse i Folketinget fra 31. maj 2007:
»Folketinget opfordrer regeringen til at fortsætte den hidtidige indsats i alle internationale
fora for hurtigst muligt at etablere et internationalt juridisk bindende forbud mod alle former
for klyngebomber, som forvolder uacceptable skader på civile.
Folketinget opfordrer endvidere regeringen til så vidt muligt inden udgangen af november
2007 at gennemføre en analyse af de samlede fordele og ulemper, der ville være ved en eventuel
indførelse af et nationalt dansk forbud vedrørende alle former for klyngebomber.«
Udarbejdet af ı Stine Leth-Nissen, Anne Sofie Lauritzen, Eva Veble ı April 2008
Design ı Anne Mousten
3

et effektivt våben mod civile
Klyngebomber dræber – som alle våben, der bruges i krig. Det specielle ved klyngebomber er, at de
fortsætter med at dræbe længe efter, at den væbnede konflikt er slut. Gennem fire årtier har klyngebomber
spredt død og ødelæggelse blandt civilbefolkningen i de lande, hvor våbnet er blevet brugt.
Titusindvis af mennesker har mistet livet eller førligheden som følge af klyngebomber – og næsten alle
ofrene er civile. En tredjedel af de dræbte og sårede er børn.
I kølvandet på krigen i Libanon i juli og august 2006 blev der for alvor sat fokus på klyngebomber. I
øjeblikket forhandles der om en international aftale, der skal forbyde klyngebomber – akkurat som
landminer blev forbudt for 10 år siden. Lige nu har vi en historisk chance for at sætte en stopper for
de humanitære katastrofer, som klyngebomber forårsager.
Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors har mange års erfaringer med at rydde klyngebomber og
hjælpe ofre for klyngebomber. I alle årene har vi været vidne til de altoverskyggende konsekvenser for
civile. Oftest rammer klyngebomber fattige mennesker, fordi de af økonomiske årsager ikke har andet
valg end at dyrke deres mark eller rydde deres hus for krigsaffald – også selv om de ved, at de gør det
med livet som indsats.
4

foto I spenCer platt
5
Nu er det tid til at gøre op med et våben, som
uvægerligt kommer i konflikt med forpligtelserne
i den humanitære folkeret. Det er tid til
at lytte til dem, der har mistet deres kære, at
lytte til dem, der er blevet handicappede for
livet – og til dem, der fik deres økonomiske livsgrundlag
ødelagt på grund af klyngebomber.
Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors
argumenterer i denne rapport for et totalt
forbud mod klyngebomber herunder indførelsen
af et dansk forbud 2 som den eneste
metode til at forhindre yderligere humanitære
katastrofer.
En rapport fra det norske Forsvarets Forskningsinstitut
og Norsk Folkehjelp dokumenterer,
at selv meget avancerede klyngebomber,
som også Danmark har på lager, udgør en langt alvorligere risiko for civilbefolkningen end hidtil antaget.
Rapporten dokumenterer, at selvdestruktionsmekanismer og lignende mekanismer viser en meget højere
fejlprocent end hidtil påstået af producenter og brugere af klyngebomber. Dette styrker vores argument
om, at klyngebomber forvolder civile uacceptable lidelser og skader. Vi ser derfor et totalforbud mod
klyngebomber som eneste måde at sikre beskyttelsen af og respekten for civile i krig. Regeringen bør
med det i mente indføre et øjeblikkeligt nationalt forbud.
Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors arbejder sammen om en dansk kampagne mod klyngebomber.
I denne rapport ‘Klyngebomber - et effektivt våben mod civile’ giver vi vores bidrag til debatten
i Danmark på baggrund af vore egne erfaringer med klyngebomber samt veldokumenterede kilder.
Regeringen har offentliggjort en analyse om fordele og ulemper ved et dansk forbud mod klyngebomber.
Vi mener, at vi fra vores humanitære arbejde kan bidrage med væsentlige argumenter for et
forbud. Vores rapport skal samtidig ses som vores anbefalinger til Folketinget med en indtrængende
henstilling til politikerne om at give vores erfaringer stor vægt i deres overvejelser.
Kort fortalt
98 ud af 100 ofre for klyngebomber er civile 3 . Brugen af klyngebomber krænker de grundlæggende
principper i den humanitære folkeret, fordi klyngebomber er designet til at ramme i flæng og
dermed ikke skelner mellem civile og soldater. Dermed minder klyngebomber om landminer, der er
forbudt ifølge Ottawa-traktaten.
En klyngebombe er et våben, der nedkastes fra fly eller affyres fra artilleri til bekæmpelse af større
enheder som f.eks. militære konvojer. Bomben består af en beholder, der indeholder flere mindre
bomber, som i passende højde åbnes og spredes over målet. Mange klyngebomber detonerer ikke
ved nedfald og er derfor livsfarlige lang tid efter krigens ophør. Resultatet er ødelæggende for
civilbefolkningen, når våbnet anvendes i befolkede områder eller i områder, hvor mennesker efter
en krig skal vende tilbage og bo eller arbejde. På den måde fungerer klyngebomber i realiteten
som de facto landminer, som blev forbudt for 10 år siden!
2 Et forbud bliver i regeringens analyse omtalt som et moratorium, hvilket betyder, at der indføres et midlertidigt stop for brug af klyngebomber.
3 Handicap International, Fatal Footprint, 2006

ueKsploderede Klyngebomber hæmmer udvIKlIngen af lande,
der er ramt af KrIg, forværrer fattIgdommen blandt de
fattIgste mennesKer og bloKerer for natIonal og loKal
øKonomIsK udvIKlIng
(FNs udviklingsprogram, UNDP)
uddrag fra rapporten
Ueksploderede klyngebomber er ekstremt følsomme over for berøring, lys og temperaturskift. De
typer af klyngebomber, som vi har set anvendt i kamp indtil nu, er tillige upræcise og upålidelige.
I de senere år har brugere og producenter af klyngebomber hævdet, at upræcise og upålidelige
klyngebomber, der udgjorde en alvorlig trussel mod civilbefolkningen, kunne afløses af nyere
typer af klyngebomber, som indeholdt selvdestruktions-, selvdeaktiverings- eller selvneutraliseringsmekanismer
med minimale omkostninger for civile. I praksis har dette dog vist sig ikke at
holde stik.
Det norske Forsvarets Forskningsinstitut og Norsk Folkehjelp offentliggjorde i december 2007
en banebrydende rapport, M85 – An Analysis of Reliablity. Rapporten dokumenterer, at M85,
som betragtes som en af de mest avancerede klyngebomber, har en fejlprocent på omkring 10%.
Det vil sige, at hver gang M85, der indeholder 49 mindre bomber, rammer jorden, ligger der 5
småbomber tilbage, som ikke er eksploderet. Hidtil har man kun haft producenternes opgivelser,
som hævdede, at M85 havde en fejlprocent på under 1%. De nyeste tal dokumenterer dermed, at
selv avancerede typer af klyngebomber vil efterlade enorme mængder af ueksploderede bomber
til skade for hele det civile liv efter krigen.
Men selv en fejlprocent på under én ville kræve et enormt rydningsarbejde og koste både dræbte
og sårede civile.
Danmark har klyngebomber på lager af typerne DM642 og DM662 (som er identisk med M85) 4 .
Begge disse typer er udstyret med selvdestruktionsmekanismer, der skal få klyngebomben til at
destruere sig selv, hvis den ikke eksploderer, når den rammer jorden. Danmark har aldrig brugt
klyngebomber i kamp.
Den danske udenrigsminister har udtalt, at hvis selvdestruktionsmekanismen har en fejlprocent
på mellem 5-10 %, hører klyngebomben til de upålidelige og upræcise typer, der bør forbydes.
Når klyngebomber testes i laboratorier eller under kontrollerede og beskyttede forhold som
f.eks. i et område med en hård overflade, ryddet for bevoksning, vand og ujævnheder og under
gode vejrforhold, har de generelt en lavere fejlprocent, end når de testes i omgivelser, der ligner
faktiske forhold i kamp.
Der findes et utal af forskellige typer af klyngebomber, og det er en af årsagerne til, at forhandlingerne
om et internationalt forbud blandt andet drejer sig om, hvordan man overhovedet
define rer en klyngebombe, og hvilke klyngebomber der skal omfattes af et kommende internationalt
forbud.
De internationale politiske forhandlinger foregår i to sammenhænge: Oslo-processen og i FN
under det såkaldte CCW (Konventionen om visse konventionelle våben). Oslo-processen har samlet
op til 138 stater, og målet er at forpligte staterne til en traktat inden udgangen af 2008, der
indeholder et forbud mod klyngebomber, der forvolder uacceptabel skade på civile, mod lagring,
produktion og over førsel af klyngebomber til andre stater eller ikke-statslige aktører.
CCW er åbent for alle lande og omfatter også de store brugere og producenter af klyngebomber
herunder USA, Israel og Rusland, som ikke ønsker et forbud mod nogen typer af klyngebomber. Da
CCW-processen kræver, at alle lande er enige, før noget kan vedtages, har forhandlingerne derfor
ringe chance for at munde ud i et forbud, der vil forhindre fremtidige humanitære katastrofer.
4 Ifølge folketingsspørgsmål stillet til forhenværende forsvarsminister Jens Aage Jensby nr. S2481 og besvaret d. 8. marts 2004. Dette er
bekræftet i et brev fra Forsvarskommandoen til Folkekirkens Nødhjælp d. 13. marts 2008.
6

Konklusioner og anbefalinger
Dansk Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp anbefaler et totalt forbud mod klyngebomber, såvel
nationalt som internationalt. Forbuddet bør desuden omfatte, at klyngebomber fjernes fra lagre
og destrueres, og det sikres, at våben ikke overføres til andre lande, herunder ikke-statslige
aktører, eller gøres til genstand for handel.
Også klyngebomber med selvdestruktionsmekanismer bør forbydes. Dette inkluderer de typer,
som Danmark har på lager: DM642 og DM662.
En defi nition på klyngebomber skal fokusere på den kendsgerning, at våbnet rammer i fl æng, og
at det dermed umuliggør en skelnen mellem civile objekter og militære mål. Dette repræsenterer et
brud på den humanitære folkeret.
Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors konkluderer på den baggrund, at de klyngebomber,
som er blevet brugt til dato, er våben, der ikke bør anvendes af lande, der ønsker at overholde den
humanitære folkeret, som Danmark også er bundet af.
Danmark bør øjeblikkelig erklære et nationalt forbud mod klyngebomber og støtte et totalt forbud
mod klyngebomber i de internationale forhandlinger.
7
foto I folKeKIrKens nødhjælp

Klyngebomber teknisk og historisk
Som våbentype blev klyngebomber først udviklet og siden brugt under Anden Verdenskrig af henholdsvis
Sovjetunionen og Tyskland. Siden tyske klyngebomber første gang faldt over England i Anden
Verdenskrig, har klyngebomber spredt død og ødelæggelse, ikke mindst blandt civilbefolkningen.
Våbnet blev videreudviklet og brugt under krigene i Sydøstasien fra 1964 – 73. Siden da er hundreder
af millioner 5 af klyngebomber blevet brugt i mindst 23 lande eller områder, der ikke er internationalt
anerkendt.
Klyngebomber er et såkaldt ”wide-area” våben, dvs. et våben som spreder sin last af mange mindre
og dødsensfarlige bomber ud over et stort område (op til titusinde kvadratmeter). De er blevet brugt
i flæng og i stort antal (f.eks. Laos og Libanon). De er blevet brugt nær og i civile områder (f.eks.
Irak, Libanon), og nogle gange er de sågar blevet anvendt direkte mod civile som i Tjetjenien 6 .
Klyngebomber kastet i Laos under Vietnam-krigen kræver stadig ofre – fyrre år efter at krigen
sluttede. Også i de senere år har klyngebomber spillet en rolle i såvel Kosovo som Irak og senest i
Libanon.
Militærpersonel fra de lande, der bruger klyngebomber, betragter ethvert område, der er blevet ramt
af disse våben, som et minefelt og tager de fornødne forholdsregler, hvis de er nødt til at sende egne
tropper ind. Civilbefolkningen er selvsagt udsat for en endnu større risiko!
de mest alvorlIge årsager
tIl Klyngebombers fatale
KonseKvenser for CIvIle er:
Våbnene er upræcise, rammer i flæng og dræber længe efter krigens ophør – der er til dato ikke
konstrueret klyngebomber, der kan styres til at undgå at ramme civile eller civile genstande.
Antallet af mindre bomber i klyngebomberne. Jo flere mindre bomber, der er indeholdt i klyngebomber,
des større risiko for, at der ligger forsagere (ueksploderede klyngebomber) tilbage, som kan risikere
at eksplodere selv lang tid efter, at konflikten er afsluttet. Forsagere er i denne sammenhæng de
mindre bomber, der ligger ueksploderede tilbage.
Klyngebomber er upålidelige. De, der ikke eksploderer i kamp, ligger tilbage og risikerer i
praksis at virke som landminer. Selvdestruktions- og selvneutraliseringsmekanismer er
særdeles upålidelige. Rydningsarbejdet i Kosovo, Irak og Libanon har givet Folkekirkens
Nødhjælp den erfaring, at disse forsagere er særligt vanskelige at rydde – farligere
end landminer, da de er mere følsomme for lyspåvirkninger og temperaturskift.
5 Handicap International: Fatal Footprint, 2006
6 Human Rights Watch citeret i ”Humanitarian, military, technical and legal challenges of cluster munitions”, ICRC expert- meeting in Montreux,
Switzerland, 18 – 20 April 2007
8

foto af fælles Kampagne bIll board I
folKeKIrKens nødhjælp & dansK røde Kors
Næsten alle ofre for klyngebomber er civile - og en forfærdelig stor andel af ofrene er børn.
Det dokumenterer Handicap International i sin rapport Fatal Footprint (2006), hvor det er lykkedes at
indsamle data fra de berørte 23 lande og områder, hvor der ligger ueksploderede klyngebomber.
Børn har ingen andel i krigene - men ofte rammer klyngebomber børn. Børnene er i risikogruppen,
blandt andet fordi de af natur er nysgerrige og gerne kaster sig over ting, som de kan bruge i leg.
Mange mindre bomber fra klyngebomber kan ligne bolde eller dåser eller andre dagligdags ting. Og
nogle typer tiltrækker sig opmærksomheden, fordi de ser spændende ud eller har fl otte farver.
I Laos er ofrene typisk drenge og mænd mellem 5-35 år – hvoraf børn udgør 56 % af ofrene (tal fra
august 2005). En af grundene til, at børn i Laos udgør så stor en risikogruppe, er, at de klyngebomber,
der blev smidt over Laos, havde samme form og størrelse som en tennisbold 7 . 1.900 børn er siden
krigen blevet ofre for klyngebomber 8 .
Lignende tendenser ser man i Afghanistan, hvor 36 % af ofrene er børn, som tiltrækkes af klyngebombernes
form, størrelse og farve 9 .
Men det er ikke “kun” et spørgsmål om, at børn dræbes eller såres. Klyngebomber kan koste børnene
dyrt i form af uddannelse, som de ikke kan gennemføre som følge af skaderne. Eller fordi deres forældre,
oftest faderen, mister livet eller førligheden.
Unge mænd og drenge på arbejde i marker og skove udgør langt størstedelen af ofrene - hele 40
procent af de mandlige ofre er drenge under 18 år. Det gjaldt bl.a. i Kosovo og Cambodja.
7 Rosy Cave et al.: Cluster Munitions in Albania and Lao PDR, UNIDIR 2006, s. 29
8 Handicap International: The Circle of Impact: Fatal Footprint of Cluster Munitions on People and Communities, Brussel, May 2007
9 Statement by Ruben McCarthy, UNICEF, at the occasion of the Civil Society Forum on Cluster Munitions, Oslo, 21 February 2007
9

abdallah, 6 år
Britiske styrker affyrede i marts 2003 i alt 98.000 små klyngebomber
mod byen Basra i Irak. Én af dem ramte Abdallah, der legede i sit hjem.
Abdallah mistede en arm og blev ramt i maven.
rasha, 16 år
Rasha fra Libanon var hjemme fra skole, da hendes lillesøster kom ind i
huset med en lille metallignende genstand, som eksploderede, da Rasha
tabte den på gulvet. I dag sidder hun i kørestol. Eksplosionen ødelagde
meget af hendes venstre ben, og i januar 2007 fi k hun sat benet af lige
under knæet.
jassIm, 8 år
Jassim fra landsbyen Az Zubayr i det sydlige Irak legede sammen med
sine fi re andre søskende. En af dem fandt en spændende gul metalgenstand
på marken. Det var en klyngebombe, som eksploderede. Tre
af børnene døde med det samme. Jassim og søsteren Anwar overlevede
med alvorlige handicap.
Under krigen i Kosovo blev fl ere børn ofre for klyngebomber end for f.eks. landminer.
Mindst 227 civile og muligvis op til 355 blev dræbt og såret i Kosovo alene – både under og efter
konfl iktens ophør 10 . Dette på trods af, at NATO-landene efter krigen iværksatte verdenshistoriens
største rydningsaktion og dermed brugte mere end 30 millioner dollar af de humanitære midler til
dette formål.
Alligevel ryddes der stadig klyngebomber i Kosovo i dag, mere end otte år efter krigen.
Under den 34 dage lange krig mellem Hizbollah og Israel i sommeren 2006 blev omkring 4 millioner
mindre bomber fra klyngebomber affyret eller kastet over Sydlibanon – et område svarende til Fyn. FN
har udtalt, at 1 million ueksploderede klyngebomber lå tilbage som dødsensfarligt krigsaffald 11 . Mere
end 150 landsbyer var i kølvandet af krigen ramt af problemet og 35 millioner kvadratmeter jord skulle
ryddes – svarende til 4.300 fodboldbaner!
Pr 17. januar 2008 er 193 mennesker blevet dræbt eller såret af klyngebomber i Libanon, heraf 62 børn
og unge. Andre typer af ueksploderet ammunition har kostet 34 ofre, heraf syv dræbte (opgørelse fra
FNs minerydningscenter - UNMAC - i Libanon).
En meget stor procentdel af ofrene for klyngebomber i Libanon er mineryddere, der med livet som indsats
forsøger at rydde områder, så befolkningen kan vende tilbage til et normalt liv. Da klyngebomber
10 Ibid., s. 31
11 Statement by Kathleen Cravero, on behalf of the UN Mine Action Team, at the Vienna Conference on Cluster Munitions, December 2007
10

er designet til at dræbe og ikke som landminer designet til at lemlæste, har uheld med klyngebomber
oftere en dødelig udgang end andre ueksploderede krigsefterladenskaber (ERW) 12 .
Hele 47 mineryddere er kommet til skade, heraf 13 dødeligt, under det livsfarlige arbejde med at rydde
forsagere (opgørelse fra FNs minerydningscenter - UNMAC - i Libanon).
langsigtede humanitære konsekvenser
Et område, der er ramt af klyngebomber, betegnes tit som et katastrofeområde, og udgifterne til at
rydde området for krigens efterladenskaber er omfattende.
Efterladte ueksploderede klyngebomber truer også folks levebrød og økonomiske overlevelse selv
mange år efter, at krigen er slut. I f.eks. Laos er fl ertallet af ofrene for klyngebomber fattige bønder,
og ueksploderede klyngebomber er med til at øge fattigdommen. De ueksploderede klyngebomber
forhindrer bønderne i at dyrke deres jord, forhindrer adgangen til ny landbrugsjord og gør det til at
livsfarligt job at dyrke jorden. Da et lille lokalsamfund i Laos blev spurgt, om de dyrkede jorden, også
selv om de vidste, at der gemte sig ueksploderede klyngebomber, fortalte de, at de ikke havde andet
valg. Al jord omkring dem var forurenet med ueksploderede klyngebomber 13 .
Ifølge FNs Udviklings Program (UNDP) hæmmer ueksploderede klyngebomber udviklingen af lande,
der er ramt af krig herunder genopbygningen af infrastruktur. De forværrer desuden fattigdommen
blandt de fattigste mennesker, blokerer for national og lokal økonomisk udvikling - og på den måde er
klyngebomber med til at svække gennemførelsen af 2015 målene 14 - de mål som verdens ledere satte
ved årtusindskiftet om at halvere sult og fattigdom.
12 Rosy Cave et al.: Cluster Munitions in Albania and Lao PDR, UNIDIR 2006, s. 27
13 Rosy Cave et al.: Cluster Munitions in Albania and Lao PDR, UNIDIR 2006, s. 36
14 UNDP: Speech at the Regional Forum on Cluster Munitions, San Jose, 3 September 2007
I sammenhold med andet KrIgsaffald udgør
Klynge bomber den mest overhængende trussel
mod CIvIlbefolKnIngen og rydnIngspersonel -
også efter en væbnet KonflIKts ophør
(rapport fra UNMAS, UNDP og UNICEF)
uddrag fra rapporten
11

den norske rapport om m85
Norge har foretaget grundige undersøgelser af deres egne lagre af klyngebomber. Samtidig stillede
rapporter fra verdens konflikt-områder så store spørgsmålstegn ved disse våbentyper, at Norge
besluttede at gennemføre et nationalt forbud. I december 2007 udsendte det norske Forsvarets
Forsk ningsinstitut, våbenrydningseksperten Colin King og Norsk Folkehjelp rapporten “An Analysis
of Reliability” - om klyngebomber af typen M85. Det er klyngebomber af denne type, der findes i både
norske og danske lagre (DM 662 og DM 642).
Rapporten dokumenterer, at disse våben, der er udstyret med selvdestruktionsmekanismer, i praksis
har en fejlprocent på omkring ti – og ikke under én, som hævdet af producenter og brugerlande. Vi
skal i den forbindelse påpege, at selv hvis alle klyngebomber, som blev brugt i krigen i august 2006 (ca.
4 millioner), havde haft en fejlprocent på én procent, havde konsekvensen været, at der bagefter lå
40.000 mindre bomber tilbage i Sydlibanon.
Rapporten fastslår, at henvisninger til selvdestruktions- eller selv-desarmeringsmekanismer langt fra
vil kunne løse det store problem med ueksploderede klyngebomber.
Rapporten påpeger, at ”M85”vurderes som den førende type for bomber udstyret med selvdestruktionsmekanismer,
og det er ”almindeligt anerkendt som den bedste til rådighed stående teknologi
med den lavest mulige fejlrate 15 . “M85” er den eneste type med selvdestruktionsmekanisme, der er
dokumenteret anvendt i krig; i 2003 i Irak af Storbritannien og i 2006 i Libanon af Israel,” hedder det
videre i rapporten.
15 Forsvarets Forskningsinstitut et al.: M85 – An Analysis of Reliability, December 2007
12

Konklusionerne i rapporten er klare:
M85 klyngebomber er i kamp langt mere upålidelige, end det fremgår af tidligere undersøgelser.
Selvdestruktionsmekanismer og lignende mekanismer viser en meget højere fejlprocent end
hidtil påstået af producenter og brugere af klyngebomber.
Producenternes tests er upålidelige, siger den norske rapport. ”Den nuværende praksis for
tests har kun ringe eller ingen anvendelighed, når det drejer sig om at forudsige den risiko, som
den civile befolkning vil blive udsat for efter konfl ikten.” Når klyngebomber testes i laboratorier
eller under kontrollerede og beskyttede forhold som f.eks. i et område med en hård overfl ade
ryddet for bevoksning, vand og ujævnheder, har de generelt en lavere fejlprocent, end når de
testes i omgivelser, der ligner faktiske forhold i kamp.
Ufarlige forsagere fi ndes ikke. Flere har forsøgt at skelne mellem ”ufarlige” og ”farlige” forsagere.
Den norske rapport viser klart, at ”ufarlige” forsagere er et misvisende og fejlagtigt
begreb: ”En international aftale, der bygger på antallet af ”farlige forsagere”, ville være endnu
vanskeligere at gennemføre og overvåge end en, der bygger på maksimale fejlprocenter – og den
ville have endnu mindre relevans for, hvordan civilbefolkningen oplever problemet efter konfl ikten,”
påpeger rapporten.
norske resultater set i forhold til de danske klyngebomber
Danske klyngebomber af M85-typen er enten identiske med de israelsk fabrikerede M85 eller tilsvarende.
Det vil sige, at de danske klyngebomber i kamp må antages at have samme forsagerprocent –
omkring ti – som de norske.
Norge havde de samme to typer klyngebomber i sit arsenal og gennemførte en særlig afprøvning af
forsagerne for at kontrollere, om de virkelig var ”ufarlige”. Afprøvningen viste, at en meget stor procentdel
af begge typer forsagere eksploderede, når de blev udsat for det, der svarer til almindelig
hårdhændet håndtering (dvs. ved leg eller transport på hullede veje). 19,4 procent for DM662 og hele
35 procent for DM642.
Våbenrydningseksperten Colin King betegner dette resultat som ”chokerende” og siger, at ”tallene
viser klart, at det er sandsynligt, at bomben (the bomblet) vil forvolde “uacceptable skader” (på civile,
red.) i enhver post-konfl iktsammenhæng.”
13

mIlItær
nødvendIghed
75 lande har oplagret klyngebomber, og 34 lande producerer 210 forskellige typer af klyngebomber.
Man skulle derfor formode, at der var stærke argumenter for våbnenes militære nytteværdi. Men
dette argument er til dato ikke blevet dokumenteret.
Militærfolk argumenterer for, at klyngebomber anretter mindre skade end store bomber med større
sprængkraft, og at klyngebomber derfor har færre konsekvenser for civilbefolkningen.
At træffe den slags beslutninger om, hvilket våben der er mest skånsomt mod civile, betragter vi som
et yderst svært valg for militæret særligt med henblik på, at producenter og brugerlande ikke tidligere
har taget højde for klyngebombers fejlrate under kampforhold samt det faktum, at klyngebomber
påfører civilbefolkningen langvarige skader.
Vi må konstatere på baggrund af mange års erfaringer med klyngebomber, at ueksploderede klyngebomber
udgør en overordentlig farlig trussel for civilbefolkningen – ikke mindst for dem, der vender
tilbage til områder, som de fl ygtede fra under krigen. Det er ofte i disse situationer, man ser de alvorlige
konsekvenser af klyngebomber. Ødelæggelserne virker mindre alvorlige, end det reelt er tilfældet.
Rydningsproblemer i såvel Afghanistan som Libanon dokumenterer klart disse meget alvorlige
langtidsvirkninger.
Et stigende antal militære operationer gennemføres af NATO eller en koalition af lande, hvor det erklærede
mål er at indføre demokrati, respekt for menneskerettighederne og beskytte civilbefolkningen
(Bosnien, Kosovo, Afghanistan, Irak). En erklæret militær strategi er derfor, at man under sine
operationer skal vinde lokalbefolkningens ”hjerter og sind”. I denne sammenhæng vil anvendelsen af
klyngebomber, som vi har set dem brugt indtil i dag, alt andet lige underminere ethvert forsøg på at
vinde befolkningen til sig.
Klyngebomber er et ”wide-area” våben, som er skabt til bl.a. at stoppe fjendtlige tropper og militære
konvojer indenfor et givent område. Men i moderne krige, som oftest er asymmetriske konfl ikter og i
stigende grad udspiller sig i befolkede områder, har klyngebomber store humanitære konsekvenser.
Brug af klyngebomber i befolkede områder er ikke forenelig med den humanitære folkeret. Det understreges
af, at den internationale domstol for det tidligere Jugoslavien har dømt en tidligere kroatiskserbisk
politisk leder skyldig i krigsforbrydelser begået under krigen i Kroatien i 1995, fordi han affyrede
klyngebomber mod beboede områder 16 .
militær nødvendighed set i forhold til den humanitære folkeret
Den humanitære folkeret - også kendt som krigens love - opstiller en række vigtige minimumskrav for
beskyttelse af civile og soldater i væbnet konfl ikt. Desuden begrænser konventionerne også, hvilke
våben krigsførende må benytte i krig. Våben der ”påfører civile unødig lidelse eller overfl ødig skade”
er forbudt.
16 International Tribunal for the Prosecution of Persons Responsible for Serious Violations of International Humanitarian Law Committed in the
Territory of Former Yugoslavia since 1991, prosecutor versus Milan Martic, 12 June 2007
14

Klyngebomber er endnu ikke specifi kt forbudt i den humanitære folkeret, men som så mange andre
våben er klyngebomber reguleret af de grundlæggende regler i den humanitære folkeret om beskyttelse
af civile og af konventioner, der specifi kt drejer sig om ueksploderet krigsaffald (the Protocol on
Explosive Remnants of War).
Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors, Internationalt Røde Kors samt en række internationale
humanitære organisationer og stater ser dog et akut behov for et nyt regelsæt, der konkret sikrer
beskyttelsen af civile mod følgerne fra klyngebomber – akkurat som Ottawa-konventionen har bidraget
til beskyttelsen af civile mod landminer 17 .
Som det er fremført løbende i det ovenstående, har klyngebomber over de seneste 40 år haft katastrofale
humanitære konsekvenser for civile – langt værre end andet krigsaffald. Dette bekræftes af FNs
mineenhed, UNMAS, i samarbejde med UNICEF og FNs udviklingsprogram, UNDP. I 2005 fremlagde de
dokumentation for, at klyngebomber i sammenhold med andet krigsaffald udgør den mest overhængende
trussel mod civilbefolkningen og rydningspersonel - også efter en væbnet konfl ikts ophør 18 .
De grundlæggende regler i den humanitære folkeret balancerer mellem begreberne medmenneskelighed
og militær nødvendighed. De vigtigste grundregler er:
Reglen om distinktion: der skal til hver en tid i væbnede konflikter skelnes mellem civile og
soldater og mellem civile og militære genstande.
Reglen om vilkårlige angreb: angreb som ikke tager højde for civile eller for civile genstande
er forbudt. Angreb må kun rettes mod militære mål.
Reglen om proportionalitet: civile tab og skader på civile genstande skal være proportionel
med den militære fordel ved et angreb. Civile tab og skader må aldrig overstige den direkte
militære fordel.
Reglen om at tage forholdsregler før angreb: før et angreb skal det vurderes, hvordan man
bedst skåner civilbefolkningen. Det kan enten være ved at alarmere befolkningen, flytte
angrebet til et tidspunkt, hvor civile skånes mest muligt eller helt indstille angrebet, hvis
skaderne vurderes for store.
Danmark og 193 andre stater har forpligtiget sig til at overholde den humanitære folkeret. Historisk
set og ikke mindst i lyset af krigen i Libanon er det tvivlsomt, om den humanitære folkeret er blevet
overholdt, når det gælder klyngebomber.
Der er øget risiko for, at den humanitære folkerets regler om distinktion og proportionalitet overtrædes,
når klyngebomber, der kastes over et stort område og ikke er styret til at ramme et præcist
mål, umuliggør en skelnen mellem militære mål og civile. Dermed overtrædes to af de grundlæggende
regler i den humanitære folkeret: reglerne om distinktion og vilkårlige angreb.
Klyngebomber er livsfarlige lang tid efter en væbnet konfl ikts ophør. Dette stiller spørgsmålstegn ved,
om klyngebomber overholder reglen om proportionalitet.
Konfl ikterne i bl.a. Laos, Irak, Afghanistan og Libanon viser med al tydelighed, at klyngebomber forårsager
overfl ødig skade og påfører civilbefolkningen unødvendig lidelse – også lang tid efter krigen
er slut.
Klyngebomber er et våben, der uvægerligt kommer i konfl ikt med den humanitære folkeret. Folkekirkens
Nødhjælp og Dansk Røde Kors mener derfor, at de grundlæggende regler i den humanitære folkeret,
som nævnt ovenfor, i forhold til anvendelsen af klyngebomber ikke kan overholdes.
17 Indtil videre har det gældende regelsæt i den humanitære folkeret ikke været tilstrækkelig til at forhindre humanitære katastrofer med
klyngebomber. Et decideret forbud mod klyngebomber vil betyde et forbud mod brug, lagring, produktion samt overførsel af klyngebomber.
Ikke mindst det sidste vurderes som vigtigt, da det vil adressere problemet med overførsel af klyngebomber til ikke-statslige aktører. Andre
våben, der er forbudte i den humanitære folkeret, er blandt andet dum-dum kugler, kemiske og biologiske våben, landminer, blindende
laservåben og brandvåben (som f.eks. napalm).
18 Tale på Oslo-konferencen den 22. -23. februar ved Peter Batchelor, Chief, Confl ict Prevention and Recovery Team Bureau for Crisis Prevention
and Recovery, UNDP
15

InteroperabIlItet
hensynet til det internationale
samarbejde og alliancepartnere
Den danske regering har udtrykt bekymring for, at hensynet til alliancepartnere i internationale
operationer - spørgsmålet om inter-operabilitet - er en væsentlig årsag til, at Danmark ikke kan støtte
et “totalt forbud mod klyngebomber”.
Inter-operabilitet er et spørgsmål om assistance, og det springende punkt er, at det skal være forbudt
at assistere, opfordre eller tilskynde nogen lande til at engagere sig i aktiviteter, der er forbudt i internationale
traktater. Dette er langt fra en ny situation for Danmark, som i forhold til Ottawa-traktaten
(landmine-forbuddet) også har skullet forholde sig til, at nære militære samarbejdspartnere ikke
havde underskrevet Ottawa-traktaten. Det er en del af planlægningen af militære alliancer, at man
tager højde for, at nogen stater har underskrevet visse konventioner og andre ikke har.
Folkekirkens Nødhjælp og Danske Røde Kors mener derfor, at der ikke skal være nogen undtagelser
for inter-operabilitet. Et våben, der forvolder civile uacceptabel lidelse og påfører stor skade på det
civile miljø, er efter vores mening uacceptabelt, uanset hvornår det bliver brugt og i hvilke situationer,
det bliver brugt.
16

oslo-processen
De internationale forhandlinger om et forbud mod klyngevåben foregår reelt i den såkaldte Osloproces,
der blev indledt i februar 2007 i Norge, og som i dag samler 122 stater. Inden udgangen af
2008 skal en endelig traktat ligge klar, der forbyder klyngebomber, som forvolder uacceptable skader
på civile. Hverken USA, Rusland eller Israel – nogle af de største brugere og producenter af klyngebomber
– deltager i Oslo-processen.
Det fremgår dog af forhandlingerne, at en række lande søger at svække den nye traktat med undtagelser
for klyngevåben med selvdestruktionsmekanismer og henvisninger til fejlprocenter på under
1 %. Danmark optræder i denne sammenhæng med lande som f.eks. Storbritannien, Frankrig, Tyskland
og Tjekkiet, der selv har interesser i produktionen af klyngebomber.
Vi finder det uforståeligt, at Danmark på det seneste forhandlingsmøde i Wellington i New Zealand
støttede et japansk forslag, der ville fjerne traktatudkastets forbud mod at assistere lande i at bruge
klyngebomber. Det samme gælder Danmarks støtte til endog meget lange overgangsordninger, hvor
lande sågar vil kunne bruge klyngebomber, uanset at man har erklæret officielt, at de forvolder uacceptabel
skade på civile.
Vi finder det uforståeligt, at Danmark ikke i disse forhandlinger i langt højere grad presser på for at
få det mest omfattende forbud mod klyngebomber.
CCW
I FN-regi foregår der også politiske forhandlinger. Det sker i CCW, Konventionen om Visse Konventionelle
Våben, hvor regeringer gennem flere år har drøftet klyngebomber, men uden at opnå enighed om,
hvordan man tackler problemet. I dette forum sidder de store brugere og producenter af klynge våben,
heriblandt USA, Rusland og Israel. Presset af Oslo-processen har CCW nu vedtaget at igangsætte en
gruppe under dansk formandsskab, der skal diskutere et forhandlingsmandat. Det grundlæggende
problem er, at mange lande i CCW ikke er interesseret i at forbyde de klyngebomber, som de selv er
17

ugere af eller producerer. Derfor bliver det svært at nå til enighed om et fælles fodslag i CCW, og et
decideret forbud af klyngebomber i CCW er langt fra realistisk at opnå. CCW-processen kræver nemlig
enighed, før noget kan vedtages.
den danske regerings synspunkter
Regeringen støtter Oslo-processen, men argumenterer samtidig for, at man ønsker et resultat, der
støttes af de store brugere og producenter, herunder USA, Israel, Rusland, Indien og Pakistan.
Senest er Danmark som nævnt blevet formand for den gruppe i CCW, der skal diskutere et forhandlingsmandat.
Vi finder det bekymrende, at Danmark dermed risikerer at distancere sig fra forhandlingerne i
Oslo-processen. Vi mener, at den største chance for reelt at bevæge de store brugere og producenter
af klyngebomber ligger i Oslo-processen og vedtagelsen af en international traktat om forbud
mod klyngebomber.
Grundlaget for regeringens arbejde er følgende vedtagelse i Folketinget fra 31. maj 2007:
»Folketinget opfordrer regeringen til at fortsætte den hidtidige indsats i alle internationale fora
for hurtigst muligt at etablere et internationalt juridisk bindende forbud mod alle former for
klynge bomber, som forvolder uacceptable skader på civile.
Folketinget opfordrer endvidere regeringen til så vidt muligt inden udgangen af november 2007 at
gennemføre en analyse af de samlede fordele og ulemper, der ville være ved en eventuel indførelse
af et nationalt dansk forbud vedrørende alle former for klyngebomber.«
Under forespørgselsdebatten den 30. maj 2007 udtalte udenrigsminister Per Stig Møller, at Danmark
skulle arbejde for et forbud mod de klyngevåben, der var ”upræcise og upålidelige”: ”Og upræcise
og upålidelige vil sige, at der inden for den våbentype må være en meget, meget lille fejlmargin.”
Videre lød det, at ”5-10 % er for stor en fejlmargen.” Og ”hvis en våbentype har den fejlmargen,
så må den høre til de upræcise og upålidelige, som skal forbydes. Sådan er det.” definerede udenrigsministeren
under forespørgelsesdebatten 19 .
På baggrund af den norske undersøgelse af de typer af klyngebomber, som Danmark og Norge er i
besiddelse af, anbefaler Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors derfor i stærke vendinger, at
Folketinget indfører et øjeblikkeligt nationalt moratorium.
19 Folketingsdebat den 30. maj 2007. Udenrigsministeren giver Dansk Røde Kors ret i, at en fejlmargen på 5-10 procent er for stor
18

Colin King Associates, Forsvarets Forskningsinstitut,
FFI (Norwegian Defence Research Establishment og Norsk Folkehjelp (Norwegian People’s Aid)
ı m85 – an analysis of reliability ı December 2007
Folkekirkens Nødhjælp
ı Cluster bombs: effective Weapon or humanitarian foe ı 2004
Handicap International
ı fatal footprint ı 2006
Handicap International
ı Circle of Impact ı 2007
Human Rights Watch
ı off target. the Conduct of the War and Civilian Casualties in Iraq ı 2003
ICRC
ı expert meeting report: “humanitarian, military, technical and legal Challenges of Cluster
munitions” ı 2007
ICRC
ı observations on the legal issues related to the use of cluster munitions ı
CCW/GGE/2007/WP.8 ı 25 June 2007
Landmine Action
ı Cluster munitions in Kosovo: analysis of use, Contamination and Casualties ı 2007
Landmine Action
ı explosive remnants of War: unexploded ordnance and post-conflict communities ı 2002
UNDP, Peter Batchelor, Chief, Conflict Prevention and Recovery Team Bureau for Crisis Prevention and Recovery
ı speech conducted at the oslo conference ı 22-23 February 2007
UNDP
ı speech conducted at the regional forum on Cluster munitions, san jose ı September 2007
UNICEF, Ruben McCarthy
ı speech conducted at the Civil society forum on Cluster munitions, oslo ı 21 February 2007
UNIDIR, Rosy Cave et al.
ı Cluster munitions in albania and lao pdr ı 2006
UNMAS, Kathleen Cravero
ı speech conducted at the vienna Conference on Cluster munitions ı December 2007
Yderligere rapporter, dokumenter og løbende opdatering i forhold til internationale positioner
ı Cluster munition Coalition ı www.stopclustermunitions.org
19

www.noedhjaelp.dk
www.drk.dk
20
K
b