Klyngebomber: Et effektivt våben mod civile - Folkekirkens Nødhjælp

More documents

Recommendations

Info

mIlItær nødvendIghed 75 lande har oplagret klyngebomber, og 34 lande producerer 210 forskellige typer af klyngebomber. Man skulle derfor formode, at der var stærke argumenter for våbnenes militære nytteværdi. Men dette argument er til dato ikke blevet dokumenteret. Militærfolk argumenterer for, at klyngebomber anretter mindre skade end store bomber med større sprængkraft, og at klyngebomber derfor har færre konsekvenser for civilbefolkningen. At træffe den slags beslutninger om, hvilket våben der er mest skånsomt mod civile, betragter vi som et yderst svært valg for militæret særligt med henblik på, at producenter og brugerlande ikke tidligere har taget højde for klyngebombers fejlrate under kampforhold samt det faktum, at klyngebomber påfører civilbefolkningen langvarige skader. Vi må konstatere på baggrund af mange års erfaringer med klyngebomber, at ueksploderede klyngebomber udgør en overordentlig farlig trussel for civilbefolkningen – ikke mindst for dem, der vender tilbage til områder, som de fl ygtede fra under krigen. Det er ofte i disse situationer, man ser de alvorlige konsekvenser af klyngebomber. Ødelæggelserne virker mindre alvorlige, end det reelt er tilfældet. Rydningsproblemer i såvel Afghanistan som Libanon dokumenterer klart disse meget alvorlige langtidsvirkninger. Et stigende antal militære operationer gennemføres af NATO eller en koalition af lande, hvor det erklærede mål er at indføre demokrati, respekt for menneskerettighederne og beskytte civilbefolkningen (Bosnien, Kosovo, Afghanistan, Irak). En erklæret militær strategi er derfor, at man under sine operationer skal vinde lokalbefolkningens ”hjerter og sind”. I denne sammenhæng vil anvendelsen af klyngebomber, som vi har set dem brugt indtil i dag, alt andet lige underminere ethvert forsøg på at vinde befolkningen til sig. Klyngebomber er et ”wide-area” våben, som er skabt til bl.a. at stoppe fjendtlige tropper og militære konvojer indenfor et givent område. Men i moderne krige, som oftest er asymmetriske konfl ikter og i stigende grad udspiller sig i befolkede områder, har klyngebomber store humanitære konsekvenser. Brug af klyngebomber i befolkede områder er ikke forenelig med den humanitære folkeret. Det understreges af, at den internationale domstol for det tidligere Jugoslavien har dømt en tidligere kroatiskserbisk politisk leder skyldig i krigsforbrydelser begået under krigen i Kroatien i 1995, fordi han affyrede klyngebomber mod beboede områder 16 . militær nødvendighed set i forhold til den humanitære folkeret Den humanitære folkeret - også kendt som krigens love - opstiller en række vigtige minimumskrav for beskyttelse af civile og soldater i væbnet konfl ikt. Desuden begrænser konventionerne også, hvilke våben krigsførende må benytte i krig. Våben der ”påfører civile unødig lidelse eller overfl ødig skade” er forbudt. 16 International Tribunal for the Prosecution of Persons Responsible for Serious Violations of International Humanitarian Law Committed in the Territory of Former Yugoslavia since 1991, prosecutor versus Milan Martic, 12 June 2007 14
Klyngebomber er endnu ikke specifi kt forbudt i den humanitære folkeret, men som så mange andre våben er klyngebomber reguleret af de grundlæggende regler i den humanitære folkeret om beskyttelse af civile og af konventioner, der specifi kt drejer sig om ueksploderet krigsaffald (the Protocol on Explosive Remnants of War). Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors, Internationalt Røde Kors samt en række internationale humanitære organisationer og stater ser dog et akut behov for et nyt regelsæt, der konkret sikrer beskyttelsen af civile mod følgerne fra klyngebomber – akkurat som Ottawa-konventionen har bidraget til beskyttelsen af civile mod landminer 17 . Som det er fremført løbende i det ovenstående, har klyngebomber over de seneste 40 år haft katastrofale humanitære konsekvenser for civile – langt værre end andet krigsaffald. Dette bekræftes af FNs mineenhed, UNMAS, i samarbejde med UNICEF og FNs udviklingsprogram, UNDP. I 2005 fremlagde de dokumentation for, at klyngebomber i sammenhold med andet krigsaffald udgør den mest overhængende trussel mod civilbefolkningen og rydningspersonel - også efter en væbnet konfl ikts ophør 18 . De grundlæggende regler i den humanitære folkeret balancerer mellem begreberne medmenneskelighed og militær nødvendighed. De vigtigste grundregler er: Reglen om distinktion: der skal til hver en tid i væbnede konflikter skelnes mellem civile og soldater og mellem civile og militære genstande. Reglen om vilkårlige angreb: angreb som ikke tager højde for civile eller for civile genstande er forbudt. Angreb må kun rettes mod militære mål. Reglen om proportionalitet: civile tab og skader på civile genstande skal være proportionel med den militære fordel ved et angreb. Civile tab og skader må aldrig overstige den direkte militære fordel. Reglen om at tage forholdsregler før angreb: før et angreb skal det vurderes, hvordan man bedst skåner civilbefolkningen. Det kan enten være ved at alarmere befolkningen, flytte angrebet til et tidspunkt, hvor civile skånes mest muligt eller helt indstille angrebet, hvis skaderne vurderes for store. Danmark og 193 andre stater har forpligtiget sig til at overholde den humanitære folkeret. Historisk set og ikke mindst i lyset af krigen i Libanon er det tvivlsomt, om den humanitære folkeret er blevet overholdt, når det gælder klyngebomber. Der er øget risiko for, at den humanitære folkerets regler om distinktion og proportionalitet overtrædes, når klyngebomber, der kastes over et stort område og ikke er styret til at ramme et præcist mål, umuliggør en skelnen mellem militære mål og civile. Dermed overtrædes to af de grundlæggende regler i den humanitære folkeret: reglerne om distinktion og vilkårlige angreb. Klyngebomber er livsfarlige lang tid efter en væbnet konfl ikts ophør. Dette stiller spørgsmålstegn ved, om klyngebomber overholder reglen om proportionalitet. Konfl ikterne i bl.a. Laos, Irak, Afghanistan og Libanon viser med al tydelighed, at klyngebomber forårsager overfl ødig skade og påfører civilbefolkningen unødvendig lidelse – også lang tid efter krigen er slut. Klyngebomber er et våben, der uvægerligt kommer i konfl ikt med den humanitære folkeret. Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors mener derfor, at de grundlæggende regler i den humanitære folkeret, som nævnt ovenfor, i forhold til anvendelsen af klyngebomber ikke kan overholdes. 17 Indtil videre har det gældende regelsæt i den humanitære folkeret ikke været tilstrækkelig til at forhindre humanitære katastrofer med klyngebomber. Et decideret forbud mod klyngebomber vil betyde et forbud mod brug, lagring, produktion samt overførsel af klyngebomber. Ikke mindst det sidste vurderes som vigtigt, da det vil adressere problemet med overførsel af klyngebomber til ikke-statslige aktører. Andre våben, der er forbudte i den humanitære folkeret, er blandt andet dum-dum kugler, kemiske og biologiske våben, landminer, blindende laservåben og brandvåben (som f.eks. napalm). 18 Tale på Oslo-konferencen den 22. -23. februar ved Peter Batchelor, Chief, Confl ict Prevention and Recovery Team Bureau for Crisis Prevention and Recovery, UNDP 15
Page 1 and 2: I øjeblikket forhandles der om en
Page 3 and 4: uddrag fra rapporten I øjeblIKKet
Page 5 and 6: foto I spenCer platt 5 Nu er det ti
Page 7 and 8: Konklusioner og anbefalinger Dansk
Page 9 and 10: foto af fælles Kampagne bIll board
Page 11 and 12: er designet til at dræbe og ikke s
Page 13: Konklusionerne i rapporten er klare
Page 17 and 18: oslo-processen De internationale fo
Page 19 and 20: Colin King Associates, Forsvarets F

Klyngebomber: Et effektivt våben mod civile - Folkekirkens Nødhjælp

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?