Klyngebomber: Et effektivt våben mod civile - Folkekirkens Nødhjælp
Klyngebomber: Et effektivt våben mod civile - Folkekirkens Nødhjælp
Klyngebomber: Et effektivt våben mod civile - Folkekirkens Nødhjælp
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
I øjeblikket forhandles der om en international aftale,<br />
der skal forbyde klyngebomber – akkurat som landminer<br />
blev forbudt for 10 år siden. Lige nu har vi en historisk chance<br />
for at sætte en stopper for de humanitære katastrofer,<br />
som klyngebomber forårsager.<br />
lynge<br />
omber<br />
et <strong>effektivt</strong> <strong>våben</strong> <strong>mod</strong> <strong>civile</strong>!<br />
21
<strong>Klyngebomber</strong>:<br />
I denne rapport dæKKer betegnelsen <strong>Klyngebomber</strong> over<br />
begrebet KlyngeammunItIon I bredeste forstand. vI har<br />
valgt IKKe at sKelne mellem egentlIge <strong>Klyngebomber</strong>, der<br />
udløses fra fly, og granater, der affyres fra landjorden.<br />
en Klyngebombe er en luKKet beholder, der fremfører en<br />
ræKKe sprængladnInger eller mIndre bomber. 1<br />
1 Vores rapport fokuserer på typen M85, som er identisk med<br />
DM662, den ene af to typer klyngebomber, som Forsvarskommandoen<br />
har oplyst, at det danske forsvar besidder. Den anden type<br />
klyngebombe hedder DM642, som er nært beslægtet med M85.<br />
<strong>Klyngebomber</strong>: et <strong>effektivt</strong> <strong>våben</strong> <strong>mod</strong> <strong>civile</strong>!<br />
Kort fortalt<br />
Konklusioner og anbefalinger<br />
<strong>Klyngebomber</strong> teknisk og historisk<br />
ofrene<br />
de langsigtede humanitære konsekvenser<br />
<strong>Klyngebomber</strong> i teori og praksis<br />
norsk rapport om m85<br />
norske resultater set i forhold til de danske klyngebomber<br />
militær nødvendighed<br />
militær nødvendighed set i lyset af den humanitære folkeret<br />
Inter-operabilitet<br />
hensyn til det internationale samarbejde og alliancepartnere<br />
forhandlinger internationalt og den danske regerings synspunkter<br />
oslo-processen<br />
CCW<br />
den danske regerings synspunkter<br />
Kildehenvisninger<br />
4<br />
5<br />
7<br />
8<br />
9<br />
11<br />
12<br />
12<br />
13<br />
14<br />
14<br />
16<br />
17<br />
17<br />
17<br />
18<br />
19
uddrag fra rapporten<br />
I øjeblIKKet forhandles der om en InternatIonal<br />
aftale, der sKal forbyde <strong>Klyngebomber</strong> – aKKurat<br />
som landmIner blev forbudt for 10 år sIden. lIge nu<br />
har vI en hIstorIsK ChanCe for at sætte en stopper<br />
for de humanItære Katastrofer, som <strong>Klyngebomber</strong><br />
forårsager<br />
det speCIelle ved <strong>Klyngebomber</strong> er, at de fortsætter<br />
med at dræbe længe efter, at den væbnede<br />
KonflIKt er slut<br />
Rapporten – <strong>Klyngebomber</strong>: <strong>Et</strong> <strong>effektivt</strong> <strong>våben</strong> <strong>mod</strong> <strong>civile</strong>! – er <strong>Folkekirkens</strong> <strong>Nødhjælp</strong>s og<br />
Dansk Røde Kors’ bidrag til debatten i Folketinget om klyngebomber. Den udgør en parallelrapport<br />
til den danske regerings analyse vedrørende fordele og ulemper ved et dansk forbud<br />
<strong>mod</strong> klyngebomber.<br />
Grundlaget for regeringens arbejde er følgende vedtagelse i Folketinget fra 31. maj 2007:<br />
»Folketinget opfordrer regeringen til at fortsætte den hidtidige indsats i alle internationale<br />
fora for hurtigst muligt at etablere et internationalt juridisk bindende forbud <strong>mod</strong> alle former<br />
for klyngebomber, som forvolder uacceptable skader på <strong>civile</strong>.<br />
Folketinget opfordrer endvidere regeringen til så vidt muligt inden udgangen af november<br />
2007 at gennemføre en analyse af de samlede fordele og ulemper, der ville være ved en eventuel<br />
indførelse af et nationalt dansk forbud vedrørende alle former for klyngebomber.«<br />
Udarbejdet af ı Stine Leth-Nissen, Anne Sofie Lauritzen, Eva Veble ı April 2008<br />
Design ı Anne Mousten<br />
3
et <strong>effektivt</strong> <strong>våben</strong> <strong>mod</strong> <strong>civile</strong><br />
<strong>Klyngebomber</strong> dræber – som alle <strong>våben</strong>, der bruges i krig. Det specielle ved klyngebomber er, at de<br />
fortsætter med at dræbe længe efter, at den væbnede konflikt er slut. Gennem fire årtier har klyngebomber<br />
spredt død og ødelæggelse blandt civilbefolkningen i de lande, hvor våbnet er blevet brugt.<br />
Titusindvis af mennesker har mistet livet eller førligheden som følge af klyngebomber – og næsten alle<br />
ofrene er <strong>civile</strong>. En tredjedel af de dræbte og sårede er børn.<br />
I kølvandet på krigen i Libanon i juli og august 2006 blev der for alvor sat fokus på klyngebomber. I<br />
øjeblikket forhandles der om en international aftale, der skal forbyde klyngebomber – akkurat som<br />
landminer blev forbudt for 10 år siden. Lige nu har vi en historisk chance for at sætte en stopper for<br />
de humanitære katastrofer, som klyngebomber forårsager.<br />
<strong>Folkekirkens</strong> <strong>Nødhjælp</strong> og Dansk Røde Kors har mange års erfaringer med at rydde klyngebomber og<br />
hjælpe ofre for klyngebomber. I alle årene har vi været vidne til de altoverskyggende konsekvenser for<br />
<strong>civile</strong>. Oftest rammer klyngebomber fattige mennesker, fordi de af økonomiske årsager ikke har andet<br />
valg end at dyrke deres mark eller rydde deres hus for krigsaffald – også selv om de ved, at de gør det<br />
med livet som indsats.<br />
4
foto I spenCer platt<br />
5<br />
Nu er det tid til at gøre op med et <strong>våben</strong>, som<br />
uvægerligt kommer i konflikt med forpligtelserne<br />
i den humanitære folkeret. Det er tid til<br />
at lytte til dem, der har mistet deres kære, at<br />
lytte til dem, der er blevet handicappede for<br />
livet – og til dem, der fik deres økonomiske livsgrundlag<br />
ødelagt på grund af klyngebomber.<br />
<strong>Folkekirkens</strong> <strong>Nødhjælp</strong> og Dansk Røde Kors<br />
argumenterer i denne rapport for et totalt<br />
forbud <strong>mod</strong> klyngebomber herunder indførelsen<br />
af et dansk forbud 2 som den eneste<br />
metode til at forhindre yderligere humanitære<br />
katastrofer.<br />
En rapport fra det norske Forsvarets Forskningsinstitut<br />
og Norsk Folkehjelp dokumenterer,<br />
at selv meget avancerede klyngebomber,<br />
som også Danmark har på lager, udgør en langt alvorligere risiko for civilbefolkningen end hidtil antaget.<br />
Rapporten dokumenterer, at selvdestruktionsmekanismer og lignende mekanismer viser en meget højere<br />
fejlprocent end hidtil påstået af producenter og brugere af klyngebomber. Dette styrker vores argument<br />
om, at klyngebomber forvolder <strong>civile</strong> uacceptable lidelser og skader. Vi ser derfor et totalforbud <strong>mod</strong><br />
klyngebomber som eneste måde at sikre beskyttelsen af og respekten for <strong>civile</strong> i krig. Regeringen bør<br />
med det i mente indføre et øjeblikkeligt nationalt forbud.<br />
<strong>Folkekirkens</strong> <strong>Nødhjælp</strong> og Dansk Røde Kors arbejder sammen om en dansk kampagne <strong>mod</strong> klyngebomber.<br />
I denne rapport ‘<strong>Klyngebomber</strong> - et <strong>effektivt</strong> <strong>våben</strong> <strong>mod</strong> <strong>civile</strong>’ giver vi vores bidrag til debatten<br />
i Danmark på baggrund af vore egne erfaringer med klyngebomber samt veldokumenterede kilder.<br />
Regeringen har offentliggjort en analyse om fordele og ulemper ved et dansk forbud <strong>mod</strong> klyngebomber.<br />
Vi mener, at vi fra vores humanitære arbejde kan bidrage med væsentlige argumenter for et<br />
forbud. Vores rapport skal samtidig ses som vores anbefalinger til Folketinget med en indtrængende<br />
henstilling til politikerne om at give vores erfaringer stor vægt i deres overvejelser.<br />
Kort fortalt<br />
98 ud af 100 ofre for klyngebomber er <strong>civile</strong> 3 . Brugen af klyngebomber krænker de grundlæggende<br />
principper i den humanitære folkeret, fordi klyngebomber er designet til at ramme i flæng og<br />
dermed ikke skelner mellem <strong>civile</strong> og soldater. Dermed minder klyngebomber om landminer, der er<br />
forbudt ifølge Ottawa-traktaten.<br />
En klyngebombe er et <strong>våben</strong>, der nedkastes fra fly eller affyres fra artilleri til bekæmpelse af større<br />
enheder som f.eks. militære konvojer. Bomben består af en beholder, der indeholder flere mindre<br />
bomber, som i passende højde åbnes og spredes over målet. Mange klyngebomber detonerer ikke<br />
ved nedfald og er derfor livsfarlige lang tid efter krigens ophør. Resultatet er ødelæggende for<br />
civilbefolkningen, når våbnet anvendes i befolkede områder eller i områder, hvor mennesker efter<br />
en krig skal vende tilbage og bo eller arbejde. På den måde fungerer klyngebomber i realiteten<br />
som de facto landminer, som blev forbudt for 10 år siden!<br />
2 <strong>Et</strong> forbud bliver i regeringens analyse omtalt som et moratorium, hvilket betyder, at der indføres et midlertidigt stop for brug af klyngebomber.<br />
3 Handicap International, Fatal Footprint, 2006
ueKsploderede <strong>Klyngebomber</strong> hæmmer udvIKlIngen af lande,<br />
der er ramt af KrIg, forværrer fattIgdommen blandt de<br />
fattIgste mennesKer og bloKerer for natIonal og loKal<br />
øKonomIsK udvIKlIng<br />
(FNs udviklingsprogram, UNDP)<br />
uddrag fra rapporten<br />
Ueksploderede klyngebomber er ekstremt følsomme over for berøring, lys og temperaturskift. De<br />
typer af klyngebomber, som vi har set anvendt i kamp indtil nu, er tillige upræcise og upålidelige.<br />
I de senere år har brugere og producenter af klyngebomber hævdet, at upræcise og upålidelige<br />
klyngebomber, der udgjorde en alvorlig trussel <strong>mod</strong> civilbefolkningen, kunne afløses af nyere<br />
typer af klyngebomber, som indeholdt selvdestruktions-, selvdeaktiverings- eller selvneutraliseringsmekanismer<br />
med minimale omkostninger for <strong>civile</strong>. I praksis har dette dog vist sig ikke at<br />
holde stik.<br />
Det norske Forsvarets Forskningsinstitut og Norsk Folkehjelp offentliggjorde i december 2007<br />
en banebrydende rapport, M85 – An Analysis of Reliablity. Rapporten dokumenterer, at M85,<br />
som betragtes som en af de mest avancerede klyngebomber, har en fejlprocent på omkring 10%.<br />
Det vil sige, at hver gang M85, der indeholder 49 mindre bomber, rammer jorden, ligger der 5<br />
småbomber tilbage, som ikke er eksploderet. Hidtil har man kun haft producenternes opgivelser,<br />
som hævdede, at M85 havde en fejlprocent på under 1%. De nyeste tal dokumenterer dermed, at<br />
selv avancerede typer af klyngebomber vil efterlade enorme mængder af ueksploderede bomber<br />
til skade for hele det <strong>civile</strong> liv efter krigen.<br />
Men selv en fejlprocent på under én ville kræve et enormt rydningsarbejde og koste både dræbte<br />
og sårede <strong>civile</strong>.<br />
Danmark har klyngebomber på lager af typerne DM642 og DM662 (som er identisk med M85) 4 .<br />
Begge disse typer er udstyret med selvdestruktionsmekanismer, der skal få klyngebomben til at<br />
destruere sig selv, hvis den ikke eksploderer, når den rammer jorden. Danmark har aldrig brugt<br />
klyngebomber i kamp.<br />
Den danske udenrigsminister har udtalt, at hvis selvdestruktionsmekanismen har en fejlprocent<br />
på mellem 5-10 %, hører klyngebomben til de upålidelige og upræcise typer, der bør forbydes.<br />
Når klyngebomber testes i laboratorier eller under kontrollerede og beskyttede forhold som<br />
f.eks. i et område med en hård overflade, ryddet for bevoksning, vand og ujævnheder og under<br />
gode vejrforhold, har de generelt en lavere fejlprocent, end når de testes i omgivelser, der ligner<br />
faktiske forhold i kamp.<br />
Der findes et utal af forskellige typer af klyngebomber, og det er en af årsagerne til, at forhandlingerne<br />
om et internationalt forbud blandt andet drejer sig om, hvordan man overhovedet<br />
define rer en klyngebombe, og hvilke klyngebomber der skal omfattes af et kommende internationalt<br />
forbud.<br />
De internationale politiske forhandlinger foregår i to sammenhænge: Oslo-processen og i FN<br />
under det såkaldte CCW (Konventionen om visse konventionelle <strong>våben</strong>). Oslo-processen har samlet<br />
op til 138 stater, og målet er at forpligte staterne til en traktat inden udgangen af 2008, der<br />
indeholder et forbud <strong>mod</strong> klyngebomber, der forvolder uacceptabel skade på <strong>civile</strong>, <strong>mod</strong> lagring,<br />
produktion og over førsel af klyngebomber til andre stater eller ikke-statslige aktører.<br />
CCW er åbent for alle lande og omfatter også de store brugere og producenter af klyngebomber<br />
herunder USA, Israel og Rusland, som ikke ønsker et forbud <strong>mod</strong> nogen typer af klyngebomber. Da<br />
CCW-processen kræver, at alle lande er enige, før noget kan vedtages, har forhandlingerne derfor<br />
ringe chance for at munde ud i et forbud, der vil forhindre fremtidige humanitære katastrofer.<br />
4 Ifølge folketingsspørgsmål stillet til forhenværende forsvarsminister Jens Aage Jensby nr. S2481 og besvaret d. 8. marts 2004. Dette er<br />
bekræftet i et brev fra Forsvarskommandoen til <strong>Folkekirkens</strong> <strong>Nødhjælp</strong> d. 13. marts 2008.<br />
6
Konklusioner og anbefalinger<br />
Dansk Røde Kors og <strong>Folkekirkens</strong> <strong>Nødhjælp</strong> anbefaler et totalt forbud <strong>mod</strong> klyngebomber, såvel<br />
nationalt som internationalt. Forbuddet bør desuden omfatte, at klyngebomber fjernes fra lagre<br />
og destrueres, og det sikres, at <strong>våben</strong> ikke overføres til andre lande, herunder ikke-statslige<br />
aktører, eller gøres til genstand for handel.<br />
Også klyngebomber med selvdestruktionsmekanismer bør forbydes. Dette inkluderer de typer,<br />
som Danmark har på lager: DM642 og DM662.<br />
En defi nition på klyngebomber skal fokusere på den kendsgerning, at våbnet rammer i fl æng, og<br />
at det dermed umuliggør en skelnen mellem <strong>civile</strong> objekter og militære mål. Dette repræsenterer et<br />
brud på den humanitære folkeret.<br />
<strong>Folkekirkens</strong> <strong>Nødhjælp</strong> og Dansk Røde Kors konkluderer på den baggrund, at de klyngebomber,<br />
som er blevet brugt til dato, er <strong>våben</strong>, der ikke bør anvendes af lande, der ønsker at overholde den<br />
humanitære folkeret, som Danmark også er bundet af.<br />
Danmark bør øjeblikkelig erklære et nationalt forbud <strong>mod</strong> klyngebomber og støtte et totalt forbud<br />
<strong>mod</strong> klyngebomber i de internationale forhandlinger.<br />
7<br />
foto I folKeKIrKens nødhjælp
<strong>Klyngebomber</strong> teknisk og historisk<br />
Som <strong>våben</strong>type blev klyngebomber først udviklet og siden brugt under Anden Verdenskrig af henholdsvis<br />
Sovjetunionen og Tyskland. Siden tyske klyngebomber første gang faldt over England i Anden<br />
Verdenskrig, har klyngebomber spredt død og ødelæggelse, ikke mindst blandt civilbefolkningen.<br />
Våbnet blev videreudviklet og brugt under krigene i Sydøstasien fra 1964 – 73. Siden da er hundreder<br />
af millioner 5 af klyngebomber blevet brugt i mindst 23 lande eller områder, der ikke er internationalt<br />
anerkendt.<br />
<strong>Klyngebomber</strong> er et såkaldt ”wide-area” <strong>våben</strong>, dvs. et <strong>våben</strong> som spreder sin last af mange mindre<br />
og dødsensfarlige bomber ud over et stort område (op til titusinde kvadratmeter). De er blevet brugt<br />
i flæng og i stort antal (f.eks. Laos og Libanon). De er blevet brugt nær og i <strong>civile</strong> områder (f.eks.<br />
Irak, Libanon), og nogle gange er de sågar blevet anvendt direkte <strong>mod</strong> <strong>civile</strong> som i Tjetjenien 6 .<br />
<strong>Klyngebomber</strong> kastet i Laos under Vietnam-krigen kræver stadig ofre – fyrre år efter at krigen<br />
sluttede. Også i de senere år har klyngebomber spillet en rolle i såvel Kosovo som Irak og senest i<br />
Libanon.<br />
Militærpersonel fra de lande, der bruger klyngebomber, betragter ethvert område, der er blevet ramt<br />
af disse <strong>våben</strong>, som et minefelt og tager de fornødne forholdsregler, hvis de er nødt til at sende egne<br />
tropper ind. Civilbefolkningen er selvsagt udsat for en endnu større risiko!<br />
de mest alvorlIge årsager<br />
tIl <strong>Klyngebomber</strong>s fatale<br />
KonseKvenser for CIvIle er:<br />
Våbnene er upræcise, rammer i flæng og dræber længe efter krigens ophør – der er til dato ikke<br />
konstrueret klyngebomber, der kan styres til at undgå at ramme <strong>civile</strong> eller <strong>civile</strong> genstande.<br />
Antallet af mindre bomber i klyngebomberne. Jo flere mindre bomber, der er indeholdt i klyngebomber,<br />
des større risiko for, at der ligger forsagere (ueksploderede klyngebomber) tilbage, som kan risikere<br />
at eksplodere selv lang tid efter, at konflikten er afsluttet. Forsagere er i denne sammenhæng de<br />
mindre bomber, der ligger ueksploderede tilbage.<br />
<strong>Klyngebomber</strong> er upålidelige. De, der ikke eksploderer i kamp, ligger tilbage og risikerer i<br />
praksis at virke som landminer. Selvdestruktions- og selvneutraliseringsmekanismer er<br />
særdeles upålidelige. Rydningsarbejdet i Kosovo, Irak og Libanon har givet <strong>Folkekirkens</strong><br />
<strong>Nødhjælp</strong> den erfaring, at disse forsagere er særligt vanskelige at rydde – farligere<br />
end landminer, da de er mere følsomme for lyspåvirkninger og temperaturskift.<br />
5 Handicap International: Fatal Footprint, 2006<br />
6 Human Rights Watch citeret i ”Humanitarian, military, technical and legal challenges of cluster munitions”, ICRC expert- meeting in Montreux,<br />
Switzerland, 18 – 20 April 2007<br />
8
foto af fælles Kampagne bIll board I<br />
folKeKIrKens nødhjælp & dansK røde Kors<br />
<br />
Næsten alle ofre for klyngebomber er <strong>civile</strong> - og en forfærdelig stor andel af ofrene er børn.<br />
Det dokumenterer Handicap International i sin rapport Fatal Footprint (2006), hvor det er lykkedes at<br />
indsamle data fra de berørte 23 lande og områder, hvor der ligger ueksploderede klyngebomber.<br />
Børn har ingen andel i krigene - men ofte rammer klyngebomber børn. Børnene er i risikogruppen,<br />
blandt andet fordi de af natur er nysgerrige og gerne kaster sig over ting, som de kan bruge i leg.<br />
Mange mindre bomber fra klyngebomber kan ligne bolde eller dåser eller andre dagligdags ting. Og<br />
nogle typer tiltrækker sig opmærksomheden, fordi de ser spændende ud eller har fl otte farver.<br />
I Laos er ofrene typisk drenge og mænd mellem 5-35 år – hvoraf børn udgør 56 % af ofrene (tal fra<br />
august 2005). En af grundene til, at børn i Laos udgør så stor en risikogruppe, er, at de klyngebomber,<br />
der blev smidt over Laos, havde samme form og størrelse som en tennisbold 7 . 1.900 børn er siden<br />
krigen blevet ofre for klyngebomber 8 .<br />
Lignende tendenser ser man i Afghanistan, hvor 36 % af ofrene er børn, som tiltrækkes af klyngebombernes<br />
form, størrelse og farve 9 .<br />
Men det er ikke “kun” et spørgsmål om, at børn dræbes eller såres. <strong>Klyngebomber</strong> kan koste børnene<br />
dyrt i form af uddannelse, som de ikke kan gennemføre som følge af skaderne. Eller fordi deres forældre,<br />
oftest faderen, mister livet eller førligheden.<br />
Unge mænd og drenge på arbejde i marker og skove udgør langt størstedelen af ofrene - hele 40<br />
procent af de mandlige ofre er drenge under 18 år. Det gjaldt bl.a. i Kosovo og Cambodja.<br />
7 Rosy Cave et al.: Cluster Munitions in Albania and Lao PDR, UNIDIR 2006, s. 29<br />
8 Handicap International: The Circle of Impact: Fatal Footprint of Cluster Munitions on People and Communities, Brussel, May 2007<br />
9 Statement by Ruben McCarthy, UNICEF, at the occasion of the Civil Society Forum on Cluster Munitions, Oslo, 21 February 2007<br />
9
abdallah, 6 år<br />
Britiske styrker affyrede i marts 2003 i alt 98.000 små klyngebomber<br />
<strong>mod</strong> byen Basra i Irak. Én af dem ramte Abdallah, der legede i sit hjem.<br />
Abdallah mistede en arm og blev ramt i maven.<br />
rasha, 16 år<br />
Rasha fra Libanon var hjemme fra skole, da hendes lillesøster kom ind i<br />
huset med en lille metallignende genstand, som eksploderede, da Rasha<br />
tabte den på gulvet. I dag sidder hun i kørestol. Eksplosionen ødelagde<br />
meget af hendes venstre ben, og i januar 2007 fi k hun sat benet af lige<br />
under knæet.<br />
jassIm, 8 år<br />
Jassim fra landsbyen Az Zubayr i det sydlige Irak legede sammen med<br />
sine fi re andre søskende. En af dem fandt en spændende gul metalgenstand<br />
på marken. Det var en klyngebombe, som eksploderede. Tre<br />
af børnene døde med det samme. Jassim og søsteren Anwar overlevede<br />
med alvorlige handicap.<br />
Under krigen i Kosovo blev fl ere børn ofre for klyngebomber end for f.eks. landminer.<br />
Mindst 227 <strong>civile</strong> og muligvis op til 355 blev dræbt og såret i Kosovo alene – både under og efter<br />
konfl iktens ophør 10 . Dette på trods af, at NATO-landene efter krigen iværksatte verdenshistoriens<br />
største rydningsaktion og dermed brugte mere end 30 millioner dollar af de humanitære midler til<br />
dette formål.<br />
Alligevel ryddes der stadig klyngebomber i Kosovo i dag, mere end otte år efter krigen.<br />
Under den 34 dage lange krig mellem Hizbollah og Israel i sommeren 2006 blev omkring 4 millioner<br />
mindre bomber fra klyngebomber affyret eller kastet over Sydlibanon – et område svarende til Fyn. FN<br />
har udtalt, at 1 million ueksploderede klyngebomber lå tilbage som dødsensfarligt krigsaffald 11 . Mere<br />
end 150 landsbyer var i kølvandet af krigen ramt af problemet og 35 millioner kvadratmeter jord skulle<br />
ryddes – svarende til 4.300 fodboldbaner!<br />
Pr 17. januar 2008 er 193 mennesker blevet dræbt eller såret af klyngebomber i Libanon, heraf 62 børn<br />
og unge. Andre typer af ueksploderet ammunition har kostet 34 ofre, heraf syv dræbte (opgørelse fra<br />
FNs minerydningscenter - UNMAC - i Libanon).<br />
En meget stor procentdel af ofrene for klyngebomber i Libanon er mineryddere, der med livet som indsats<br />
forsøger at rydde områder, så befolkningen kan vende tilbage til et normalt liv. Da klyngebomber<br />
10 Ibid., s. 31<br />
11 Statement by Kathleen Cravero, on behalf of the UN Mine Action Team, at the Vienna Conference on Cluster Munitions, December 2007<br />
10
er designet til at dræbe og ikke som landminer designet til at lemlæste, har uheld med klyngebomber<br />
oftere en dødelig udgang end andre ueksploderede krigsefterladenskaber (ERW) 12 .<br />
Hele 47 mineryddere er kommet til skade, heraf 13 dødeligt, under det livsfarlige arbejde med at rydde<br />
forsagere (opgørelse fra FNs minerydningscenter - UNMAC - i Libanon).<br />
langsigtede humanitære konsekvenser<br />
<strong>Et</strong> område, der er ramt af klyngebomber, betegnes tit som et katastrofeområde, og udgifterne til at<br />
rydde området for krigens efterladenskaber er omfattende.<br />
Efterladte ueksploderede klyngebomber truer også folks levebrød og økonomiske overlevelse selv<br />
mange år efter, at krigen er slut. I f.eks. Laos er fl ertallet af ofrene for klyngebomber fattige bønder,<br />
og ueksploderede klyngebomber er med til at øge fattigdommen. De ueksploderede klyngebomber<br />
forhindrer bønderne i at dyrke deres jord, forhindrer adgangen til ny landbrugsjord og gør det til at<br />
livsfarligt job at dyrke jorden. Da et lille lokalsamfund i Laos blev spurgt, om de dyrkede jorden, også<br />
selv om de vidste, at der gemte sig ueksploderede klyngebomber, fortalte de, at de ikke havde andet<br />
valg. Al jord omkring dem var forurenet med ueksploderede klyngebomber 13 .<br />
Ifølge FNs Udviklings Program (UNDP) hæmmer ueksploderede klyngebomber udviklingen af lande,<br />
der er ramt af krig herunder genopbygningen af infrastruktur. De forværrer desuden fattigdommen<br />
blandt de fattigste mennesker, blokerer for national og lokal økonomisk udvikling - og på den måde er<br />
klyngebomber med til at svække gennemførelsen af 2015 målene 14 - de mål som verdens ledere satte<br />
ved årtusindskiftet om at halvere sult og fattigdom.<br />
12 Rosy Cave et al.: Cluster Munitions in Albania and Lao PDR, UNIDIR 2006, s. 27<br />
13 Rosy Cave et al.: Cluster Munitions in Albania and Lao PDR, UNIDIR 2006, s. 36<br />
14 UNDP: Speech at the Regional Forum on Cluster Munitions, San Jose, 3 September 2007<br />
I sammenhold med andet KrIgsaffald udgør<br />
Klynge bomber den mest overhængende trussel<br />
<strong>mod</strong> CIvIlbefolKnIngen og rydnIngspersonel -<br />
også efter en væbnet KonflIKts ophør<br />
(rapport fra UNMAS, UNDP og UNICEF)<br />
uddrag fra rapporten<br />
11
den norske rapport om m85<br />
Norge har foretaget grundige undersøgelser af deres egne lagre af klyngebomber. Samtidig stillede<br />
rapporter fra verdens konflikt-områder så store spørgsmålstegn ved disse <strong>våben</strong>typer, at Norge<br />
besluttede at gennemføre et nationalt forbud. I december 2007 udsendte det norske Forsvarets<br />
Forsk ningsinstitut, <strong>våben</strong>rydningseksperten Colin King og Norsk Folkehjelp rapporten “An Analysis<br />
of Reliability” - om klyngebomber af typen M85. Det er klyngebomber af denne type, der findes i både<br />
norske og danske lagre (DM 662 og DM 642).<br />
Rapporten dokumenterer, at disse <strong>våben</strong>, der er udstyret med selvdestruktionsmekanismer, i praksis<br />
har en fejlprocent på omkring ti – og ikke under én, som hævdet af producenter og brugerlande. Vi<br />
skal i den forbindelse påpege, at selv hvis alle klyngebomber, som blev brugt i krigen i august 2006 (ca.<br />
4 millioner), havde haft en fejlprocent på én procent, havde konsekvensen været, at der bagefter lå<br />
40.000 mindre bomber tilbage i Sydlibanon.<br />
Rapporten fastslår, at henvisninger til selvdestruktions- eller selv-desarmeringsmekanismer langt fra<br />
vil kunne løse det store problem med ueksploderede klyngebomber.<br />
Rapporten påpeger, at ”M85”vurderes som den førende type for bomber udstyret med selvdestruktionsmekanismer,<br />
og det er ”almindeligt anerkendt som den bedste til rådighed stående teknologi<br />
med den lavest mulige fejlrate 15 . “M85” er den eneste type med selvdestruktionsmekanisme, der er<br />
dokumenteret anvendt i krig; i 2003 i Irak af Storbritannien og i 2006 i Libanon af Israel,” hedder det<br />
videre i rapporten.<br />
15 Forsvarets Forskningsinstitut et al.: M85 – An Analysis of Reliability, December 2007<br />
12
Konklusionerne i rapporten er klare:<br />
M85 klyngebomber er i kamp langt mere upålidelige, end det fremgår af tidligere undersøgelser.<br />
Selvdestruktionsmekanismer og lignende mekanismer viser en meget højere fejlprocent end<br />
hidtil påstået af producenter og brugere af klyngebomber.<br />
Producenternes tests er upålidelige, siger den norske rapport. ”Den nuværende praksis for<br />
tests har kun ringe eller ingen anvendelighed, når det drejer sig om at forudsige den risiko, som<br />
den <strong>civile</strong> befolkning vil blive udsat for efter konfl ikten.” Når klyngebomber testes i laboratorier<br />
eller under kontrollerede og beskyttede forhold som f.eks. i et område med en hård overfl ade<br />
ryddet for bevoksning, vand og ujævnheder, har de generelt en lavere fejlprocent, end når de<br />
testes i omgivelser, der ligner faktiske forhold i kamp.<br />
Ufarlige forsagere fi ndes ikke. Flere har forsøgt at skelne mellem ”ufarlige” og ”farlige” forsagere.<br />
Den norske rapport viser klart, at ”ufarlige” forsagere er et misvisende og fejlagtigt<br />
begreb: ”En international aftale, der bygger på antallet af ”farlige forsagere”, ville være endnu<br />
vanskeligere at gennemføre og overvåge end en, der bygger på maksimale fejlprocenter – og den<br />
ville have endnu mindre relevans for, hvordan civilbefolkningen oplever problemet efter konfl ikten,”<br />
påpeger rapporten.<br />
norske resultater set i forhold til de danske klyngebomber<br />
Danske klyngebomber af M85-typen er enten identiske med de israelsk fabrikerede M85 eller tilsvarende.<br />
Det vil sige, at de danske klyngebomber i kamp må antages at have samme forsagerprocent –<br />
omkring ti – som de norske.<br />
Norge havde de samme to typer klyngebomber i sit arsenal og gennemførte en særlig afprøvning af<br />
forsagerne for at kontrollere, om de virkelig var ”ufarlige”. Afprøvningen viste, at en meget stor procentdel<br />
af begge typer forsagere eksploderede, når de blev udsat for det, der svarer til almindelig<br />
hårdhændet håndtering (dvs. ved leg eller transport på hullede veje). 19,4 procent for DM662 og hele<br />
35 procent for DM642.<br />
Våbenrydningseksperten Colin King betegner dette resultat som ”chokerende” og siger, at ”tallene<br />
viser klart, at det er sandsynligt, at bomben (the bomblet) vil forvolde “uacceptable skader” (på <strong>civile</strong>,<br />
red.) i enhver post-konfl iktsammenhæng.”<br />
13
mIlItær<br />
nødvendIghed<br />
75 lande har oplagret klyngebomber, og 34 lande producerer 210 forskellige typer af klyngebomber.<br />
Man skulle derfor for<strong>mod</strong>e, at der var stærke argumenter for våbnenes militære nytteværdi. Men<br />
dette argument er til dato ikke blevet dokumenteret.<br />
Militærfolk argumenterer for, at klyngebomber anretter mindre skade end store bomber med større<br />
sprængkraft, og at klyngebomber derfor har færre konsekvenser for civilbefolkningen.<br />
At træffe den slags beslutninger om, hvilket <strong>våben</strong> der er mest skånsomt <strong>mod</strong> <strong>civile</strong>, betragter vi som<br />
et yderst svært valg for militæret særligt med henblik på, at producenter og brugerlande ikke tidligere<br />
har taget højde for klyngebombers fejlrate under kampforhold samt det faktum, at klyngebomber<br />
påfører civilbefolkningen langvarige skader.<br />
Vi må konstatere på baggrund af mange års erfaringer med klyngebomber, at ueksploderede klyngebomber<br />
udgør en overordentlig farlig trussel for civilbefolkningen – ikke mindst for dem, der vender<br />
tilbage til områder, som de fl ygtede fra under krigen. Det er ofte i disse situationer, man ser de alvorlige<br />
konsekvenser af klyngebomber. Ødelæggelserne virker mindre alvorlige, end det reelt er tilfældet.<br />
Rydningsproblemer i såvel Afghanistan som Libanon dokumenterer klart disse meget alvorlige<br />
langtidsvirkninger.<br />
<strong>Et</strong> stigende antal militære operationer gennemføres af NATO eller en koalition af lande, hvor det erklærede<br />
mål er at indføre demokrati, respekt for menneskerettighederne og beskytte civilbefolkningen<br />
(Bosnien, Kosovo, Afghanistan, Irak). En erklæret militær strategi er derfor, at man under sine<br />
operationer skal vinde lokalbefolkningens ”hjerter og sind”. I denne sammenhæng vil anvendelsen af<br />
klyngebomber, som vi har set dem brugt indtil i dag, alt andet lige underminere ethvert forsøg på at<br />
vinde befolkningen til sig.<br />
<strong>Klyngebomber</strong> er et ”wide-area” <strong>våben</strong>, som er skabt til bl.a. at stoppe fjendtlige tropper og militære<br />
konvojer indenfor et givent område. Men i <strong>mod</strong>erne krige, som oftest er asymmetriske konfl ikter og i<br />
stigende grad udspiller sig i befolkede områder, har klyngebomber store humanitære konsekvenser.<br />
Brug af klyngebomber i befolkede områder er ikke forenelig med den humanitære folkeret. Det understreges<br />
af, at den internationale domstol for det tidligere Jugoslavien har dømt en tidligere kroatiskserbisk<br />
politisk leder skyldig i krigsforbrydelser begået under krigen i Kroatien i 1995, fordi han affyrede<br />
klyngebomber <strong>mod</strong> beboede områder 16 .<br />
militær nødvendighed set i forhold til den humanitære folkeret<br />
Den humanitære folkeret - også kendt som krigens love - opstiller en række vigtige minimumskrav for<br />
beskyttelse af <strong>civile</strong> og soldater i væbnet konfl ikt. Desuden begrænser konventionerne også, hvilke<br />
<strong>våben</strong> krigsførende må benytte i krig. Våben der ”påfører <strong>civile</strong> unødig lidelse eller overfl ødig skade”<br />
er forbudt.<br />
16 International Tribunal for the Prosecution of Persons Responsible for Serious Violations of International Humanitarian Law Committed in the<br />
Territory of Former Yugoslavia since 1991, prosecutor versus Milan Martic, 12 June 2007<br />
14
<strong>Klyngebomber</strong> er endnu ikke specifi kt forbudt i den humanitære folkeret, men som så mange andre<br />
<strong>våben</strong> er klyngebomber reguleret af de grundlæggende regler i den humanitære folkeret om beskyttelse<br />
af <strong>civile</strong> og af konventioner, der specifi kt drejer sig om ueksploderet krigsaffald (the Protocol on<br />
Explosive Remnants of War).<br />
<strong>Folkekirkens</strong> <strong>Nødhjælp</strong> og Dansk Røde Kors, Internationalt Røde Kors samt en række internationale<br />
humanitære organisationer og stater ser dog et akut behov for et nyt regelsæt, der konkret sikrer<br />
beskyttelsen af <strong>civile</strong> <strong>mod</strong> følgerne fra klyngebomber – akkurat som Ottawa-konventionen har bidraget<br />
til beskyttelsen af <strong>civile</strong> <strong>mod</strong> landminer 17 .<br />
Som det er fremført løbende i det ovenstående, har klyngebomber over de seneste 40 år haft katastrofale<br />
humanitære konsekvenser for <strong>civile</strong> – langt værre end andet krigsaffald. Dette bekræftes af FNs<br />
mineenhed, UNMAS, i samarbejde med UNICEF og FNs udviklingsprogram, UNDP. I 2005 fremlagde de<br />
dokumentation for, at klyngebomber i sammenhold med andet krigsaffald udgør den mest overhængende<br />
trussel <strong>mod</strong> civilbefolkningen og rydningspersonel - også efter en væbnet konfl ikts ophør 18 .<br />
De grundlæggende regler i den humanitære folkeret balancerer mellem begreberne medmenneskelighed<br />
og militær nødvendighed. De vigtigste grundregler er:<br />
Reglen om distinktion: der skal til hver en tid i væbnede konflikter skelnes mellem <strong>civile</strong> og<br />
soldater og mellem <strong>civile</strong> og militære genstande.<br />
Reglen om vilkårlige angreb: angreb som ikke tager højde for <strong>civile</strong> eller for <strong>civile</strong> genstande<br />
er forbudt. Angreb må kun rettes <strong>mod</strong> militære mål.<br />
Reglen om proportionalitet: <strong>civile</strong> tab og skader på <strong>civile</strong> genstande skal være proportionel<br />
med den militære fordel ved et angreb. Civile tab og skader må aldrig overstige den direkte<br />
militære fordel.<br />
Reglen om at tage forholdsregler før angreb: før et angreb skal det vurderes, hvordan man<br />
bedst skåner civilbefolkningen. Det kan enten være ved at alarmere befolkningen, flytte<br />
angrebet til et tidspunkt, hvor <strong>civile</strong> skånes mest muligt eller helt indstille angrebet, hvis<br />
skaderne vurderes for store.<br />
Danmark og 193 andre stater har forpligtiget sig til at overholde den humanitære folkeret. Historisk<br />
set og ikke mindst i lyset af krigen i Libanon er det tvivlsomt, om den humanitære folkeret er blevet<br />
overholdt, når det gælder klyngebomber.<br />
Der er øget risiko for, at den humanitære folkerets regler om distinktion og proportionalitet overtrædes,<br />
når klyngebomber, der kastes over et stort område og ikke er styret til at ramme et præcist<br />
mål, umuliggør en skelnen mellem militære mål og <strong>civile</strong>. Dermed overtrædes to af de grundlæggende<br />
regler i den humanitære folkeret: reglerne om distinktion og vilkårlige angreb.<br />
<strong>Klyngebomber</strong> er livsfarlige lang tid efter en væbnet konfl ikts ophør. Dette stiller spørgsmålstegn ved,<br />
om klyngebomber overholder reglen om proportionalitet.<br />
Konfl ikterne i bl.a. Laos, Irak, Afghanistan og Libanon viser med al tydelighed, at klyngebomber forårsager<br />
overfl ødig skade og påfører civilbefolkningen unødvendig lidelse – også lang tid efter krigen<br />
er slut.<br />
<strong>Klyngebomber</strong> er et <strong>våben</strong>, der uvægerligt kommer i konfl ikt med den humanitære folkeret. <strong>Folkekirkens</strong><br />
<strong>Nødhjælp</strong> og Dansk Røde Kors mener derfor, at de grundlæggende regler i den humanitære folkeret,<br />
som nævnt ovenfor, i forhold til anvendelsen af klyngebomber ikke kan overholdes.<br />
17 Indtil videre har det gældende regelsæt i den humanitære folkeret ikke været tilstrækkelig til at forhindre humanitære katastrofer med<br />
klyngebomber. <strong>Et</strong> decideret forbud <strong>mod</strong> klyngebomber vil betyde et forbud <strong>mod</strong> brug, lagring, produktion samt overførsel af klyngebomber.<br />
Ikke mindst det sidste vurderes som vigtigt, da det vil adressere problemet med overførsel af klyngebomber til ikke-statslige aktører. Andre<br />
<strong>våben</strong>, der er forbudte i den humanitære folkeret, er blandt andet dum-dum kugler, kemiske og biologiske <strong>våben</strong>, landminer, blindende<br />
laser<strong>våben</strong> og brand<strong>våben</strong> (som f.eks. napalm).<br />
18 Tale på Oslo-konferencen den 22. -23. februar ved Peter Batchelor, Chief, Confl ict Prevention and Recovery Team Bureau for Crisis Prevention<br />
and Recovery, UNDP<br />
15
InteroperabIlItet<br />
hensynet til det internationale<br />
samarbejde og alliancepartnere<br />
Den danske regering har udtrykt bekymring for, at hensynet til alliancepartnere i internationale<br />
operationer - spørgsmålet om inter-operabilitet - er en væsentlig årsag til, at Danmark ikke kan støtte<br />
et “totalt forbud <strong>mod</strong> klyngebomber”.<br />
Inter-operabilitet er et spørgsmål om assistance, og det springende punkt er, at det skal være forbudt<br />
at assistere, opfordre eller tilskynde nogen lande til at engagere sig i aktiviteter, der er forbudt i internationale<br />
traktater. Dette er langt fra en ny situation for Danmark, som i forhold til Ottawa-traktaten<br />
(landmine-forbuddet) også har skullet forholde sig til, at nære militære samarbejdspartnere ikke<br />
havde underskrevet Ottawa-traktaten. Det er en del af planlægningen af militære alliancer, at man<br />
tager højde for, at nogen stater har underskrevet visse konventioner og andre ikke har.<br />
<strong>Folkekirkens</strong> <strong>Nødhjælp</strong> og Danske Røde Kors mener derfor, at der ikke skal være nogen undtagelser<br />
for inter-operabilitet. <strong>Et</strong> <strong>våben</strong>, der forvolder <strong>civile</strong> uacceptabel lidelse og påfører stor skade på det<br />
<strong>civile</strong> miljø, er efter vores mening uacceptabelt, uanset hvornår det bliver brugt og i hvilke situationer,<br />
det bliver brugt.<br />
16
oslo-processen<br />
De internationale forhandlinger om et forbud <strong>mod</strong> klynge<strong>våben</strong> foregår reelt i den såkaldte Osloproces,<br />
der blev indledt i februar 2007 i Norge, og som i dag samler 122 stater. Inden udgangen af<br />
2008 skal en endelig traktat ligge klar, der forbyder klyngebomber, som forvolder uacceptable skader<br />
på <strong>civile</strong>. Hverken USA, Rusland eller Israel – nogle af de største brugere og producenter af klyngebomber<br />
– deltager i Oslo-processen.<br />
Det fremgår dog af forhandlingerne, at en række lande søger at svække den nye traktat med undtagelser<br />
for klynge<strong>våben</strong> med selvdestruktionsmekanismer og henvisninger til fejlprocenter på under<br />
1 %. Danmark optræder i denne sammenhæng med lande som f.eks. Storbritannien, Frankrig, Tyskland<br />
og Tjekkiet, der selv har interesser i produktionen af klyngebomber.<br />
Vi finder det uforståeligt, at Danmark på det seneste forhandlingsmøde i Wellington i New Zealand<br />
støttede et japansk forslag, der ville fjerne traktatudkastets forbud <strong>mod</strong> at assistere lande i at bruge<br />
klyngebomber. Det samme gælder Danmarks støtte til endog meget lange overgangsordninger, hvor<br />
lande sågar vil kunne bruge klyngebomber, uanset at man har erklæret officielt, at de forvolder uacceptabel<br />
skade på <strong>civile</strong>.<br />
Vi finder det uforståeligt, at Danmark ikke i disse forhandlinger i langt højere grad presser på for at<br />
få det mest omfattende forbud <strong>mod</strong> klyngebomber.<br />
CCW<br />
I FN-regi foregår der også politiske forhandlinger. Det sker i CCW, Konventionen om Visse Konventionelle<br />
Våben, hvor regeringer gennem flere år har drøftet klyngebomber, men uden at opnå enighed om,<br />
hvordan man tackler problemet. I dette forum sidder de store brugere og producenter af klynge <strong>våben</strong>,<br />
heriblandt USA, Rusland og Israel. Presset af Oslo-processen har CCW nu vedtaget at igangsætte en<br />
gruppe under dansk formandsskab, der skal diskutere et forhandlingsmandat. Det grundlæggende<br />
problem er, at mange lande i CCW ikke er interesseret i at forbyde de klyngebomber, som de selv er<br />
17
ugere af eller producerer. Derfor bliver det svært at nå til enighed om et fælles fodslag i CCW, og et<br />
decideret forbud af klyngebomber i CCW er langt fra realistisk at opnå. CCW-processen kræver nemlig<br />
enighed, før noget kan vedtages.<br />
den danske regerings synspunkter<br />
Regeringen støtter Oslo-processen, men argumenterer samtidig for, at man ønsker et resultat, der<br />
støttes af de store brugere og producenter, herunder USA, Israel, Rusland, Indien og Pakistan.<br />
Senest er Danmark som nævnt blevet formand for den gruppe i CCW, der skal diskutere et forhandlingsmandat.<br />
Vi finder det bekymrende, at Danmark dermed risikerer at distancere sig fra forhandlingerne i<br />
Oslo-processen. Vi mener, at den største chance for reelt at bevæge de store brugere og producenter<br />
af klyngebomber ligger i Oslo-processen og vedtagelsen af en international traktat om forbud<br />
<strong>mod</strong> klyngebomber.<br />
Grundlaget for regeringens arbejde er følgende vedtagelse i Folketinget fra 31. maj 2007:<br />
»Folketinget opfordrer regeringen til at fortsætte den hidtidige indsats i alle internationale fora<br />
for hurtigst muligt at etablere et internationalt juridisk bindende forbud <strong>mod</strong> alle former for<br />
klynge bomber, som forvolder uacceptable skader på <strong>civile</strong>.<br />
Folketinget opfordrer endvidere regeringen til så vidt muligt inden udgangen af november 2007 at<br />
gennemføre en analyse af de samlede fordele og ulemper, der ville være ved en eventuel indførelse<br />
af et nationalt dansk forbud vedrørende alle former for klyngebomber.«<br />
Under forespørgselsdebatten den 30. maj 2007 udtalte udenrigsminister Per Stig Møller, at Danmark<br />
skulle arbejde for et forbud <strong>mod</strong> de klynge<strong>våben</strong>, der var ”upræcise og upålidelige”: ”Og upræcise<br />
og upålidelige vil sige, at der inden for den <strong>våben</strong>type må være en meget, meget lille fejlmargin.”<br />
Videre lød det, at ”5-10 % er for stor en fejlmargen.” Og ”hvis en <strong>våben</strong>type har den fejlmargen,<br />
så må den høre til de upræcise og upålidelige, som skal forbydes. Sådan er det.” definerede udenrigsministeren<br />
under forespørgelsesdebatten 19 .<br />
På baggrund af den norske undersøgelse af de typer af klyngebomber, som Danmark og Norge er i<br />
besiddelse af, anbefaler <strong>Folkekirkens</strong> <strong>Nødhjælp</strong> og Dansk Røde Kors derfor i stærke vendinger, at<br />
Folketinget indfører et øjeblikkeligt nationalt moratorium.<br />
19 Folketingsdebat den 30. maj 2007. Udenrigsministeren giver Dansk Røde Kors ret i, at en fejlmargen på 5-10 procent er for stor<br />
18
Colin King Associates, Forsvarets Forskningsinstitut,<br />
FFI (Norwegian Defence Research Establishment og Norsk Folkehjelp (Norwegian People’s Aid)<br />
ı m85 – an analysis of reliability ı December 2007<br />
<strong>Folkekirkens</strong> <strong>Nødhjælp</strong><br />
ı Cluster bombs: effective Weapon or humanitarian foe ı 2004<br />
Handicap International<br />
ı fatal footprint ı 2006<br />
Handicap International<br />
ı Circle of Impact ı 2007<br />
Human Rights Watch<br />
ı off target. the Conduct of the War and Civilian Casualties in Iraq ı 2003<br />
ICRC<br />
ı expert meeting report: “humanitarian, military, technical and legal Challenges of Cluster<br />
munitions” ı 2007<br />
ICRC<br />
ı observations on the legal issues related to the use of cluster munitions ı<br />
CCW/GGE/2007/WP.8 ı 25 June 2007<br />
Landmine Action<br />
ı Cluster munitions in Kosovo: analysis of use, Contamination and Casualties ı 2007<br />
Landmine Action<br />
ı explosive remnants of War: unexploded ordnance and post-conflict communities ı 2002<br />
UNDP, Peter Batchelor, Chief, Conflict Prevention and Recovery Team Bureau for Crisis Prevention and Recovery<br />
ı speech conducted at the oslo conference ı 22-23 February 2007<br />
UNDP<br />
ı speech conducted at the regional forum on Cluster munitions, san jose ı September 2007<br />
UNICEF, Ruben McCarthy<br />
ı speech conducted at the Civil society forum on Cluster munitions, oslo ı 21 February 2007<br />
UNIDIR, Rosy Cave et al.<br />
ı Cluster munitions in albania and lao pdr ı 2006<br />
UNMAS, Kathleen Cravero<br />
ı speech conducted at the vienna Conference on Cluster munitions ı December 2007<br />
Yderligere rapporter, dokumenter og løbende opdatering i forhold til internationale positioner<br />
ı Cluster munition Coalition ı www.stopclustermunitions.org<br />
19
www.noedhjaelp.dk<br />
www.drk.dk<br />
20<br />
K<br />
b