Klyngebomber: Et effektivt våben mod civile - Folkekirkens Nødhjælp

More documents

Recommendations

Info

Klyngebomber teknisk og historisk Som våbentype blev klyngebomber først udviklet og siden brugt under Anden Verdenskrig af henholdsvis Sovjetunionen og Tyskland. Siden tyske klyngebomber første gang faldt over England i Anden Verdenskrig, har klyngebomber spredt død og ødelæggelse, ikke mindst blandt civilbefolkningen. Våbnet blev videreudviklet og brugt under krigene i Sydøstasien fra 1964 – 73. Siden da er hundreder af millioner 5 af klyngebomber blevet brugt i mindst 23 lande eller områder, der ikke er internationalt anerkendt. Klyngebomber er et såkaldt ”wide-area” våben, dvs. et våben som spreder sin last af mange mindre og dødsensfarlige bomber ud over et stort område (op til titusinde kvadratmeter). De er blevet brugt i flæng og i stort antal (f.eks. Laos og Libanon). De er blevet brugt nær og i civile områder (f.eks. Irak, Libanon), og nogle gange er de sågar blevet anvendt direkte mod civile som i Tjetjenien 6 . Klyngebomber kastet i Laos under Vietnam-krigen kræver stadig ofre – fyrre år efter at krigen sluttede. Også i de senere år har klyngebomber spillet en rolle i såvel Kosovo som Irak og senest i Libanon. Militærpersonel fra de lande, der bruger klyngebomber, betragter ethvert område, der er blevet ramt af disse våben, som et minefelt og tager de fornødne forholdsregler, hvis de er nødt til at sende egne tropper ind. Civilbefolkningen er selvsagt udsat for en endnu større risiko! de mest alvorlIge årsager tIl Klyngebombers fatale KonseKvenser for CIvIle er: Våbnene er upræcise, rammer i flæng og dræber længe efter krigens ophør – der er til dato ikke konstrueret klyngebomber, der kan styres til at undgå at ramme civile eller civile genstande. Antallet af mindre bomber i klyngebomberne. Jo flere mindre bomber, der er indeholdt i klyngebomber, des større risiko for, at der ligger forsagere (ueksploderede klyngebomber) tilbage, som kan risikere at eksplodere selv lang tid efter, at konflikten er afsluttet. Forsagere er i denne sammenhæng de mindre bomber, der ligger ueksploderede tilbage. Klyngebomber er upålidelige. De, der ikke eksploderer i kamp, ligger tilbage og risikerer i praksis at virke som landminer. Selvdestruktions- og selvneutraliseringsmekanismer er særdeles upålidelige. Rydningsarbejdet i Kosovo, Irak og Libanon har givet Folkekirkens Nødhjælp den erfaring, at disse forsagere er særligt vanskelige at rydde – farligere end landminer, da de er mere følsomme for lyspåvirkninger og temperaturskift. 5 Handicap International: Fatal Footprint, 2006 6 Human Rights Watch citeret i ”Humanitarian, military, technical and legal challenges of cluster munitions”, ICRC expert- meeting in Montreux, Switzerland, 18 – 20 April 2007 8
foto af fælles Kampagne bIll board I folKeKIrKens nødhjælp & dansK røde Kors Næsten alle ofre for klyngebomber er civile - og en forfærdelig stor andel af ofrene er børn. Det dokumenterer Handicap International i sin rapport Fatal Footprint (2006), hvor det er lykkedes at indsamle data fra de berørte 23 lande og områder, hvor der ligger ueksploderede klyngebomber. Børn har ingen andel i krigene - men ofte rammer klyngebomber børn. Børnene er i risikogruppen, blandt andet fordi de af natur er nysgerrige og gerne kaster sig over ting, som de kan bruge i leg. Mange mindre bomber fra klyngebomber kan ligne bolde eller dåser eller andre dagligdags ting. Og nogle typer tiltrækker sig opmærksomheden, fordi de ser spændende ud eller har fl otte farver. I Laos er ofrene typisk drenge og mænd mellem 5-35 år – hvoraf børn udgør 56 % af ofrene (tal fra august 2005). En af grundene til, at børn i Laos udgør så stor en risikogruppe, er, at de klyngebomber, der blev smidt over Laos, havde samme form og størrelse som en tennisbold 7 . 1.900 børn er siden krigen blevet ofre for klyngebomber 8 . Lignende tendenser ser man i Afghanistan, hvor 36 % af ofrene er børn, som tiltrækkes af klyngebombernes form, størrelse og farve 9 . Men det er ikke “kun” et spørgsmål om, at børn dræbes eller såres. Klyngebomber kan koste børnene dyrt i form af uddannelse, som de ikke kan gennemføre som følge af skaderne. Eller fordi deres forældre, oftest faderen, mister livet eller førligheden. Unge mænd og drenge på arbejde i marker og skove udgør langt størstedelen af ofrene - hele 40 procent af de mandlige ofre er drenge under 18 år. Det gjaldt bl.a. i Kosovo og Cambodja. 7 Rosy Cave et al.: Cluster Munitions in Albania and Lao PDR, UNIDIR 2006, s. 29 8 Handicap International: The Circle of Impact: Fatal Footprint of Cluster Munitions on People and Communities, Brussel, May 2007 9 Statement by Ruben McCarthy, UNICEF, at the occasion of the Civil Society Forum on Cluster Munitions, Oslo, 21 February 2007 9
Page 1 and 2: I øjeblikket forhandles der om en
Page 3 and 4: uddrag fra rapporten I øjeblIKKet
Page 5 and 6: foto I spenCer platt 5 Nu er det ti
Page 7: Konklusioner og anbefalinger Dansk
Page 11 and 12: er designet til at dræbe og ikke s
Page 13 and 14: Konklusionerne i rapporten er klare
Page 15 and 16: Klyngebomber er endnu ikke specifi
Page 17 and 18: oslo-processen De internationale fo
Page 19 and 20: Colin King Associates, Forsvarets F

Klyngebomber: Et effektivt våben mod civile - Folkekirkens Nødhjælp

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?