Klyngebomber: Et effektivt våben mod civile - Folkekirkens Nødhjælp

Klyngebomber er endnu ikke specifi kt forbudt i den humanitære folkeret, men som så mange andre
våben er klyngebomber reguleret af de grundlæggende regler i den humanitære folkeret om beskyttelse
af civile og af konventioner, der specifi kt drejer sig om ueksploderet krigsaffald (the Protocol on
Explosive Remnants of War).
Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors, Internationalt Røde Kors samt en række internationale
humanitære organisationer og stater ser dog et akut behov for et nyt regelsæt, der konkret sikrer
beskyttelsen af civile mod følgerne fra klyngebomber – akkurat som Ottawa-konventionen har bidraget
til beskyttelsen af civile mod landminer 17 .
Som det er fremført løbende i det ovenstående, har klyngebomber over de seneste 40 år haft katastrofale
humanitære konsekvenser for civile – langt værre end andet krigsaffald. Dette bekræftes af FNs
mineenhed, UNMAS, i samarbejde med UNICEF og FNs udviklingsprogram, UNDP. I 2005 fremlagde de
dokumentation for, at klyngebomber i sammenhold med andet krigsaffald udgør den mest overhængende
trussel mod civilbefolkningen og rydningspersonel - også efter en væbnet konfl ikts ophør 18 .
De grundlæggende regler i den humanitære folkeret balancerer mellem begreberne medmenneskelighed
og militær nødvendighed. De vigtigste grundregler er:
Reglen om distinktion: der skal til hver en tid i væbnede konflikter skelnes mellem civile og
soldater og mellem civile og militære genstande.
Reglen om vilkårlige angreb: angreb som ikke tager højde for civile eller for civile genstande
er forbudt. Angreb må kun rettes mod militære mål.
Reglen om proportionalitet: civile tab og skader på civile genstande skal være proportionel
med den militære fordel ved et angreb. Civile tab og skader må aldrig overstige den direkte
militære fordel.
Reglen om at tage forholdsregler før angreb: før et angreb skal det vurderes, hvordan man
bedst skåner civilbefolkningen. Det kan enten være ved at alarmere befolkningen, flytte
angrebet til et tidspunkt, hvor civile skånes mest muligt eller helt indstille angrebet, hvis
skaderne vurderes for store.
Danmark og 193 andre stater har forpligtiget sig til at overholde den humanitære folkeret. Historisk
set og ikke mindst i lyset af krigen i Libanon er det tvivlsomt, om den humanitære folkeret er blevet
overholdt, når det gælder klyngebomber.
Der er øget risiko for, at den humanitære folkerets regler om distinktion og proportionalitet overtrædes,
når klyngebomber, der kastes over et stort område og ikke er styret til at ramme et præcist
mål, umuliggør en skelnen mellem militære mål og civile. Dermed overtrædes to af de grundlæggende
regler i den humanitære folkeret: reglerne om distinktion og vilkårlige angreb.
Klyngebomber er livsfarlige lang tid efter en væbnet konfl ikts ophør. Dette stiller spørgsmålstegn ved,
om klyngebomber overholder reglen om proportionalitet.
Konfl ikterne i bl.a. Laos, Irak, Afghanistan og Libanon viser med al tydelighed, at klyngebomber forårsager
overfl ødig skade og påfører civilbefolkningen unødvendig lidelse – også lang tid efter krigen
er slut.
Klyngebomber er et våben, der uvægerligt kommer i konfl ikt med den humanitære folkeret. Folkekirkens
Nødhjælp og Dansk Røde Kors mener derfor, at de grundlæggende regler i den humanitære folkeret,
som nævnt ovenfor, i forhold til anvendelsen af klyngebomber ikke kan overholdes.
17 Indtil videre har det gældende regelsæt i den humanitære folkeret ikke været tilstrækkelig til at forhindre humanitære katastrofer med
klyngebomber. Et decideret forbud mod klyngebomber vil betyde et forbud mod brug, lagring, produktion samt overførsel af klyngebomber.
Ikke mindst det sidste vurderes som vigtigt, da det vil adressere problemet med overførsel af klyngebomber til ikke-statslige aktører. Andre
våben, der er forbudte i den humanitære folkeret, er blandt andet dum-dum kugler, kemiske og biologiske våben, landminer, blindende
laservåben og brandvåben (som f.eks. napalm).
18 Tale på Oslo-konferencen den 22. -23. februar ved Peter Batchelor, Chief, Confl ict Prevention and Recovery Team Bureau for Crisis Prevention
and Recovery, UNDP
15