Laboratoriekursus Biologi B-niveau - KVUC

Laboratoriekursus 

for 

selvstuderende 

Biologi B-niveau 

12-14/4-2013 

KVUC HF-afdelingen 

1

Kære selvstuderende 

Denne mappe indeholder 9 øvelses- og rapportvejledninger til laboratoriekursus i biologi 

B-niveau. 

Kurset afholdes i lokale 329 på 3. sal på Københavns VUC, Vognmagergade 8, 1120 

København K. 

Der er mødepligt til alle øvelser på kurset, og for at blive indstillet til eksamen skal du 

have godkendt 6 rapporter over gennemførte laboratorieøvelser. Du skal desuden havde 

gennemført yderligere 3 øvelser og have udarbejdet de tilhørende laboratoriejournaler. 

Øvelserne indgår i en del af de eksamensopgaver, du kan trække til eksamen. Rapporter 

og journaler skal derfor medbringes til eksamen, hvis de er en del af opgaven. 

Inden kurset skal du have gennemlæst de efterfølgende øvelsesvejledninger. 

Laboratoriekurset er endvidere et godt tilbud om at få opklaret eventuelle faglige 

problemer i forbindelse med selvstudiet. Det anbefales derfor, at du også er velorienteret 

i de fagområder, der knytter sig til de enkelte øvelser. 

På næste side finder du plan over øvelserne og de emner, de omhandler. Som du kan se 

af planen er lørdag og søndag lange laboratoriedage. Du må derfor endelig huske at 

medbringe madpakke og diverse drikkevarer. Kantinen er lukket i weekenden. 

Desuden er det praktisk at medbringe lommeregner og evt. fotoapparat til at tage 

billeder af forsøgsopstillinger til rapporterne. 

Tag behagelig sko på, for du skal stå og gå meget i løbet af dagen. 

Efter denne praktiske indledning står nu tilbage at ønske dig velkommen til kurset og 

håbe, at du får udbytte af de dage, vi skal tilbringe sammen. 

Med venlig hilsen 

Annelise Holstebroe 

2

Biologi B-niveau øvelser: 

1. Fotosyntese og begrænsende faktorer (rapport) 

2. Måling af primærproduktion (rapport) 

3. Peak flow (rapport) 

4. Puls, blodtryk og EKG (rapport) 

5. Kulhydratstofskiftet og glykæmisk index (rapport) 

6. Påvisning seglcelleanæmi – Elektroforese (rapport) 

7. Påvisning af mikroorganismer i luft (journal) 

8. Regulering af åndedrættet (journal) 

9. Forsøg med stress (journal) 

Følgende fagområder - emner behandles: 

Fredag 12/4 kl. 16-19: 

Mikrobiologi - bakterier og mikroskopiske svampe 

Økologi - Økosystemet, fotosyntese og respiration 

Lørdag 13/4 kl. 9-16: 

Biokemi - kulhydrater 

Genetik – Nedarvning af brystkræft 

Fysiologi - åndedrætssystemet 

Fysiologi - nervesystemet 

Søndag 14/4 kl. 9-16: 

Fysiologi – Hjerte-karsystemet 

Mikrobiologi - bakterier og mikroskopiske svampe 

Rapportvejledning 

Der skrives rapporter over alle øvelserne fra 1 til 6. De tre journaler skal ikke 

afleveres, og de bliver ikke rettet. Men de skal medbringes til eksamen. 

NB! Rapporterne kan ikke afleveres elektronisk. De afleveres eller indsendes senest 4. maj 

20011 (10 hverdage efter sidste øvelsesdag) til: 

Københavns VUC 

Vognmagergade 8 

1120 Kbh. K 

Mærk kuverten lab-øvelser i biologi B. 

3

Plan for de tre dage 

Tid 

Start 

17.30 

Slut 

20.30 

Fredag 12/4 

7. 

Påvisning af 

mikroorganismer 

(start) 

2. 

Måling af 

primærproduktion 

(start) 

1. 

Fotosyntese og 

begrænsende 

faktorer 

Der holdes pauser efter behov 

Tid 

Start 

9.00 

Slut 

16.00 

Lørdag 13/4 

5. 

Kulhydratstofskiftet 

(Husk at møde 

fastende) 

6. 

Påvisning af arvelig 

brystkræft – 

Elektroforese (start) 

9. 

Forsøg med stress 

8. 

Regulering af 

åndedrættet 

6. 

Påvisning af arvelig 

brystkræft – 

Elektroforese (slut) 

Tid 

Start 

9.00 

Slut 

16.00 

Søndag 14/4 

7. 

Påvisning af 

mikroorganismer 

(slut) 

3. 

Peak flow 

2. 

Måling af 

primærproduktion 

(slut) 

4. 

Hjerte-karsystemet 

Snak om 

rapportskrivning 

4

Rapportskrivning 

En Rapport bør disponeres efter følgende 10 punkter: 

1. Udleveret forside 

Med følgende oplysninger: 

Rapport nr. – Titel – Navn – 

Øvelsesdato – Rapport afleveret – Medarbejdere – Underskrift 

2. Teori 

En beskrivelse af forsøgets teoretiske baggrund. 

3. Formål 

En kort og klar beskrivelse af hvad man ønsker at undersøge ved forsøget. 

En enkelt eller få liniers tekst med beskrivelse af eksperimentets ide, og hvad man vil 

anvende det til. 

4. Forsøgsopstilling (materialer og apparatur) 

Her skal alle de materialer der rent praktisk anvendes i eksperimentet, nævnes. Der 

kan være tale om apparatur eller kemikalier i større eller mindre omfang. Man skal 

lave en 

a) skitse af forsøgsopstillingen og 

b) en liste over anvendte materialer og apparatur 

5. Fremgangsmåde 

Her beskriver man i detaljer hvad man foretager sig i øvelsen, gerne suppleret 

med en tegning eller foto. 

Punkterne 4) og 5) kan evt. erstattes af forsøgsvejledningen, blot man husker 

at anføre alle evtuelle afvigelser fra denne. 

6. Hypotese 

I nogle øvelser skal der opstilles en hypotese - dvs. en forudsigelse af, hvilket resultat 

du forventer af øvelsen. Hypoteser skal begrundes i teoretiske overvejelser. 

7. Resultater – Fejlkilder 

Resultater fra forsøget angives altid i den form, de er målt. Hvis der derefter udføres 

beregninger, medtages disse. Resultaterne kan gøres nemmere at overskue i form af 

en tabel, en graf eller lignende. 

Fejlkilder og usikkerhedsmomenter 

Her gælder det om at nævne og vurdere alle de faktorer, der kan gøre resultaterne 

mindre troværdige. 

5

8. Diskussion (analyse - tolkning - vurdering) 

a) Tolkning og vurdering af forsøgsresultatet, herunder om det formulerede problem 

(hypothesen) underbygges. 

Kommentering af såvel rigtige som indlysende forkerte resultater. 

b) Svar på spørgsmålene i øvelsesvejledningen. 

9. Konklusion 

Det skal her kort vurderes, om forsøgets formål er opfyldt 

10 Anvendt litteratur 

Den benyttede og i rapporten citerede litteratur anføres alfabetisk efter forfatter. 

Hver kilde angives med : Forfatter – Titel – Forlag – Årstal 

Husk at angive nøjagtige sideanvisninger. 

Husk at angive anvendte adresser på kilder fra internettet. 

6

Biologirapport nr. 1 

Navn: 

Fotosyntese og begrænsende faktorer 

Øvelsesdato: Rapport afleveret: 

1. Øvelsen er udført sammen med: 

Navn: Navn: 

Navn: Navn: 

2. Rapporten er skrevet sammen med: 

Navn: Navn: 

Navn: Navn: 

_____________________ _____________________ _____________ 

Underskrift (kursist) Underskrift (lærer) Rettet (dato) 

7

Øvelse 1 – Fotosyntese og begrænsende faktorer 

2) Teori 

Fotosynteseprocessen er planternes mest karakteristiske livsytring. Her produceres 

organisk stof af uorganisk: 

6CO 2 + 6H2O + lys → C 6H 12O 6 + 6O 2 

kuldioxid vand glukose ilt 

Ilten afgives til vand eller luft, alt efter om det er en vandplante eller landplante. Ilten 

kan bruges igen af planterne i deres respiration. 

Fotosyntesen foregår i planternes blade, hvis opbygning ses på nedenstående figur. 

Spalteåbningerne på bladenes underside er omgivet af læbeceller. Læbecellerne er de 

eneste celler i overhuden som har grønkorn. Læbecellerne er med andre ord i stand til at 

lave fotosyntese. 

NB! Undervandsblade har ikke læbeceller og spalteåbninger. Hvorfor mon ikke? 

Fotosyntesen forløber kun, når farvestoffet klorofyl og de nødvendige enzymer er til 

stede i rette mængde. I højere planter foregår processen i grønkornene. Processen 

forløber desuden i en række trin, bl.a. sker bindingen af kuldioxid og produktionen af ilt 

ved to adskilte processer. Hele fotosyntesen er således et samspil mellem flere 

delprocesser og enzymer. Derfor bliver fotosyntesens intensitet også afhængig af en lang 

række faktorer af fysisk, kemisk og biologisk art. De vigtigste er: lysstyrke, lyskvalitet, 

mængden af vand, kuldioxidkoncentrationen, temperaturen og pH. Disse faktorer kan 

alle være begrænsende for fotosyntesen. Man kan ved forskellige forsøgsopstillinger 

undersøge betydningen af de enkelte faktorer; men vi vil her begrænse os til at undersøge 

betydningen af lysstyrken og mængden af kuldioxid. 

8

For en punktformet lyskilde er lysstyrken omvendt proportional med kvadratet på 

afstanden, hvilket på godt dansk vil sige: Når en (punktformet) lyskilde flyttes længere 

væk fra en plante, vil lysstyrken aftage med afstanden gange med sig selv. For nemheds 

skyld siger vi, at lysstyrken i 100 cm's afstand til planten har en relativ værdi på 1. Enhver 

anden lysstyrke i en bestemt afstand kan da udregnes ud fra formlen: 

y = (1/x 2 ) * 10 000 

hvor y er den relative lysstyrke, og x er afstanden i cm. 

Almindeligvis ser man, at fotosyntesen er proportional med lysstyrken indtil et vist 

punkt, hvorefter den stagnerer (lysmætning) (se fig. l). Ved meget høje lysstyrker kan 

aktiviteten evt. falde (lyshæmning). 

Fig. 1: Sammenhængen mellem 

belysningsstyrke og fotosyntese. 

Kurven skærer x-aksen ved en 

belysningsstyrke, der kaldes 

kompensationspunktet. ved denne 

lysstyrke er der ligevægt mellem CO 2 - 

optagelsen ved fotosyntesen og CO 2 - 

udskillelsen ved plantens respiration 

I denne øvelse anvender vi vandplanter - Cabomba sp. og/eller Vandpest (Elodea sp.) - 

som forsøgsplante, da man let kan observere iltdannelsen i form af afgivne iltbobler fra 

stænglen til vandet. Antallet af iltbobler pr. tidsenheds er et mål for fotosyntesen, idet ilt 

jo er et biprodukt ved fotosyntesen. 

Ved at tilsætte vandet natriumhydrogenkarbonat i forskellig mængde, kan man variere 

forsyningen af kuldioxid (CO 2). Natriumhydrogenkarbonat kan nemlig frigive CO 2 

efterhånden som det forbruges under fotosyntesen: 

NaHCO 3 Na + + HCO 3 - og 2 HCO3 - CO2 + CO 3 2- + H2O 

For at kunne forløbe kræver den sidste proces, at planten har et bestemt enzym, 

karboanhydrase. Det har de fleste alger og højere vandplanter, bl.a. de to planter, vi 

bruger i dette forsøg. 

3) Formål 

- At undersøge hvordan vandplantes fotosyntese varierer i forhold til lysstyrke og 

koncentration af kuldioxid (CO 2). 

4) Forsøgsopstilling (materialer og apparatur) 

9

Vandplanter (vandpest og/eller Cabomba) 

Demineraliseret vand 

0,1 % og 1 % Natriumhydrogenkarbonat (NaHCO 3) 

Bægerglas 

Reagensglas 

Forsøgsstativ 

Kraftig lampe 

Metermål 

Ur 

Tæller 

5) Fremgangsmåde 

Fyld først demineraliseret vand i bægerglas og reagensglas og placer planten i glasset med 

skudspidsen nedad. Vend derefter reagensglasset med en finger for åbningen og sænk 

det ned i bægerglasset, så der er fyldt med vand omkring planten. 

Tæl antal bobler pr. minut ved følgende afstande: 

8,2 cm, 10 cm, 14,2 cm, 20 cm, 31,6 cm, 44,7 cm og 100 cm. 

Start med lyskilden nærmest ved planten (8,2 cm) og ryk gradvist lampen væk fra 

planten. 

Gentag dernæst forsøget med samme plante med først 0,1 % NaHCO 3 og dernæst 1 % 

NaHCO 3. 

NB! Hver gang lampen flyttes, venter man med at tælle bobler indtil produktionen 

skønnes at være konstant (ca. 2 min.) 

Husk inden forsøget starter at opstille en hypotese vedr. 1. fotosyntesens afhængighed af 

lysstyrke og 2. betydningen af koncentrationen af NaHCO 3. 

10

6) Resultater 

Indføj resultaterne i nedenstående skema og konstruer et regneark, hvor resultaterne 

indføres. 

Afstand (cm) 8,2 10 14,2 20 31,6 44,7 100 

Relativ lysstyrke 150 100 50 25 10 5 1 

Demineraliseret vand 

0,1 % NaHCO3 

1 % NaHCO3 

11

Rapport 1 – Fotosyntese og begrænsende faktorer 

1) Forside 

2) Teori 

3) Formål 



Skriv kun, hvis der er afvigelser fra den trykte vejledning. 

6) Hypotese 

Hypotese vedr. 1. fotosyntesens afhængighed af lysstyrke og 2. betydningen af 

koncentrationen af NaHCO 3 

7) Resultater 

Resultaterne fra tabellen afbildes grafisk, idet bobletallet/min afsættes ud af y-aksen og 

den relative lysintensitet ud af x-aksen, fx i et regneark. 

8) Diskussion (analyse - tolkning - vurdering) 

Redegør for fejl- og usikkerhedskilder ved forsøget og sammenhold resultaterne med de 

opstillede hypoteser. Gik det som forventet? Hvorfor/hvorfor ikke? 

Besvar desuden følgende spørgsmål: 

1. Hvorledes ville du forvente, at en ændring af temperaturen ville påvirke 

fotosyntesen under konstante lysforhold og med konstant CO2-koncentration? 

Begrund! 

2. Hvorledes ville du forvente, at en ændring af mængden af næringssalte ville 

påvirke fotosyntesen under konstante lysforhold og med konstant CO2koncentration? 

Begrund! 

9) Konklusion 

Er formålet med forsøget opfyldt ? 

10) Anvendt litteratur 

12


Navn: 

Måling af primærproduktion 



Navn: Navn: 

Navn: Navn: 


Navn: Navn: 

Navn: Navn: 

_____________________ _____________________ _____________ 


13

Øvelse 2 - Måling af primærproduktion 

Teori 

Alle organismer, der konsumerer organisk stof, kaldes sekundære producenter og udgør 

økosystemets heterotrofe organismer. At de er sekundære betyder, at de står efter de 

primære producenter i fødekæden. De lever af noget som i forvejen er produceret. 

Nummer et i fødekæden er primærproducenterne, de autotrofe planter. Planterne kendes 

ved at være grønne som følge af deres indhold af klorofyl. 

Der findes også bakterier som er primære producenter, de såkaldte cyanobakterier. 

Autotrof betyder selvopbyggende, og organismer der udnytter energien i sollyset kaldes 

fotoautotrofe. Planterne er af vital betydning for livet på jorden fordi de kan lave 

fotosyntese: 

Solenergi + 6CO 2 + 6H 2O → C 6H 12O 6 + 6O 2 

Fotosyntesen er i energimæssig forstand en op ad bakke reaktion. Den kan ikke forløbe, 

hvis den ikke får tilført energi i form af solys. Derfor har planterne udviklet nogle 

effektive solfangere i form af grønkorn. I grønkornene omdannes lyseenergien til kemisk 

energi som planten derefter bruger til at sætte kuldioxid og vand sammen til glukose og 

ilt. 

For at vokse og leve må planten bruge noget af den dannede glukose i sin egen 

respiration for at danne ATP - nøjagtig som dyrene. Denne ATP (kemisk energi) 

benyttes herefter til at bygge andre glukosemolekyler om til livsvigtige organiske stoffer i 

form af stivelse, nucleinsyrer, proteiner, fedtstoffer og vitaminer. Opbygningen af disse 

molekyler kræver en lang række næringssalte som planten optager fra omgivelserne. 

Dette uanset om det er en lille planktonalge, en åkande eller et bøgetræ. 

De planteopbyggende processer kan derfor deles op i to. 

1: Respirationen som danner ATP: 

C 6H 12O 6 + 6O 2 → 6CO 2 + 6H 2O + ca. 30 ATP (+ varme) 

2: Opbygningen af livsvigtige stoffer som kræver energi i form af ATP for at 

kunne gennemføres: 

ATP + næringssalte + glukose → stivelse, lipider, proteiner, 

nucleinsyrer og vitaminer 

Mængden af kulhydrat der dannes ved fotosyntesen betegnes som 

BruttoPrimærProduktion (BPP). Det, der bliver til rest efter planternes Respiration 

(R), kaldes NettoPrimærProduktionen (NPP). Følgende gælder derfor: 

BPP = NPP + R 

Nettoprimærproduktionen går videre i fødekæden, dvs. den konsumeres enten af 

planteædende dyr eller af nedbrydende bakterier og svampe. 

14

Figuren viser en plante i arbejde 

Formål: 

Formålet er at finde BruttoPrimærProduktion for en plante i et givet tidsrum, ved at 

måle NettoPrimærProduktion og Respirationen. 

Vi måler primærproduktion og respiration som iltproduktion og iltforbrug og vi ser 

også på kuldioxid udskillelsen som supplement. 

Forsøgsopstilling (materialer og apparatur) 

2 prøveflasker. 

Friske blade 

1 Iltmåler 

1 kuldioxidmåler 

Staniol 

. 

Fremgangsmåde: 

Der opstilles de to flasker med blade i. Bladene skal helst være lige store. Bladene 

vejes og vægten noteres. 

Iltmåleren anbringes i det ene glas og kuldioxidmåleren i det andet. Flaskerne skal stå 

i lys. 

15

Når de har stået 20 min begynder målingerne. Der tændes en kraftig lampe så bladene 

får lys. Der opsamles måleresultater i 60 min. 

Det samme udføres med flaskerne omhyggeligt ind i stanniol, så der ikke kommer lys 

til. Og der måles i 60 min. 

Data opsamles med programmet logger pro og ud fra resultaterne beregnes tallene så 

nedenstående skema kan udfyldes. I programmet kan man nemt finde iltoptagelsen 

pr min. 

Resultater 

Iltudskillelse pr min i lys 

(iltproduktion) 

(Fotosyntese – respiration) 

Iltoptagelse pr min i mørke 

(iltforbrug) 

Respiration 

Kuldioxid optagelse i lys pr min 

(fotosyntese) 

Kuldioxid udskíllelse i mørke pr 

min 

(respiration) 

Iltproduktion i lys 

(NettoPrimærProduktion) 

Iltforbrug i mørke (respiration) 

BruttoPrimærProduktion (BPP) 

Bladenes vægt Iltudskillelse pr 

min 

Iltudskillelse 

pr gram blad 

16

Rapportvejledning: 

Teori: 

Du skal ikke gentage teorien fra øvelsesvejledningen, men giv en kort definition af 

begreberne BPP, NPP og Respiration. 

Hvad vil det betyde for en plante, hvis respirationen er næsten lige så stor som NPP? 

Fremgangsmåde. 

Beskrives kun, hvis den afviger fra vejledningen 

Resultater: 

Skrives ind i skemaet og der beregnes omsætning pr gram blad så resultaterne kan 

sammenlignes. 

Diskussion: 

Hvad viser resultaterne om de valgte planters primærproduktion? 

Er der sammenhæng mellem iltudskillelse og kuldioxidoptagelse i forbindelse med 

målingerne på planterne i lys og mørke? 

17


Navn: 

Peak flow 



Navn: Navn: 

Navn: Navn: 


Navn: Navn: 

Navn: Navn: 

_____________________ _____________________ _____________ 


18

Øvelse 3 - Peak flow 

2) Teori 

Astma giver en øget produktion af slim i luftvejene og en sammentrækning af den glatte 

muskulatur i bronkier og bronkioler. 

Astma kommer anfaldsvis og kan udløses af et allergen og/eller af anstrengelse. 

Da det er både vanskeligt og problematisk at fremkalde et astmaanfald, for at se om en 

person lider af astma og måle, hvor alvorlige anfaldene er, giver man ofte patienter 

mulighed for hjemmemåling med et Peak flow meter. 

Lungefunktionen er ikke ens for alle - den er blandt andet bestemt af køn, højde og 

alder. 

Lungefunktionsprøver 

Undersøgelser til vurdering af lungernes funktion under udredning af lungesygdomme 

foretages inden større lungeoperationer. De betegnes også spirometri. 

En peak-flow måling er den enkleste metode til at bestemme lungefunktionen. Peak-flow 

er den højeste hastighed, som luften kan pustes ud med i begyndelsen af en maksimal 

udånding. Prøven benyttes bl.a. ved astma til at give et indtryk af bronkiernes sammentrækning. 

Man kan foretage bestemmelsen hjemme og på den måde selv følge med i, 

hvordan lungefunktionen er. 

Vitalkapaciteten (FVC) er den største luftmængde, som kan udåndes efter en maksimal 

indånding. 

Forceret ekspirationsvolumen (FEV,) er den største luftmængde, der kan pustes ud i det 

første sekund af en udånding. 

Forholdet mellem FEV, og FVC er nedsat (under 0,75) ved luftvejssygdomme som 

kronisk bronkitis, rygerlunger og astma. 

3) Formål 

Da vi ikke forventer eller ønsker anfald af astma under dette forsøg er formålet 

udelukkende, at undersøge hvorledes lungefunktionen varierer mellem personer og 

herunder finde ud af, om den også er bestemt af køn, højde og alder. 


5 hanlige og 5 hunlige forsøgspersoner Peak flow meter 

Engangsmundstykker Excel regneprogram 

Peakflowmeteret bruges til at måle lungefunktionen og er især velegnet til at registrere 

ændringer i lungefunktionen. Det kræver noget øvelse at lære at lave et pålideligt peak 

flow. Man skal derfor øve sig en del gange før peakflowmålingen er et pålideligt udtryk 

for lungefunktionen. For at få det mest pålidelige udtryk for peak flowet er det vigtigt, at 

man laver tre målinger lige efter hinanden, hver gang man registrerer sit peak flow. Alle 

tre måleresultater skal noteres ned. 

19


a) Læs vedlagte instruktion vedrørende brugen af peakflowmeter igennem. Studér 

også det udleverede peakflowmeter og noter, hvilken enhed der måles i, når der 

pustes. 

b) Øv jer i at puste, så I kan give instruktion til forsøgspersonerne. Hver person sit 

mundstykke. 

c) Prøv på mindst 10 personer inklusiv jeres egen gruppe. Hver person skal puste 3 

gange. 

d) Det pust med højest peak-flow er personens kapacitet ved disse målinger. 

e) Der skal så vidt muligt være ligelig fordeling af de to køn. 

f) Skriv tallene i tabel og lav en udveksling af forsøgsdata med de andre grupper. 

g) Tallene tastes ind i excel regneprogram med peak flow værdi på y-aksen og højde 

på x-aksen . (Se vejledning) Der laves tendenslinie. Der skal skelnes mellem 

kvinder og mænd ved indtastningen. 

6) Hypotese 

Er den forskel på peak-flowet hos mænd og kvinder? 

Er der en sammenhæng mellem højde og peak-flow? 

7) Resultater 

Navn Køn Højde Alder Pust 1 Pust 2 Pust 3 

20

Resultatbehandling 

Regneark udleveres på kurset 

21

Rapport 3 - Peak flow 

2) Forside 

2) Teori 

3) Formål 



6) Hypoteser 

7) Resultater - Fejlkilder 


a) Spørgsmål 

Hvad er et allergen? 

Beskriv sygdommen astma 

b) Giv en vurdering af forsøgsresultatet 

Forklar forsøgsresultaterne. Passer hypoteserne? 

9) Konklusion 


Hvad kan en undersøgelse af Peak flow bruges til ? 


22


Puls blodtryk og EKG 

Navn: 



Navn: Navn: 

Navn: Navn: 


Navn: Navn: 

Navn: Navn: 

_____________________ _____________________ _____________ 


23

Øvelse 4 - PULS OG BLODTRYK og EKG 

Teori 

Hjertet er en pumpe, der pumper blodet ud i blodkarsystemet. I hvile trækker hjertet sig 

sammen ca. 70 gange i minuttet. 

Takket være hjerteklapperne er hjertet desuden en ensretter, der pumper blodet i én 

retning, dvs. ud gennem arterierne. 

Hjertets cyklus i hvile 

1. Først trækker forkamrene sig sammen 0,1 sekund 

2. Dernæst trækker hjertekamrene sig sammen 0,3 sekund (systole) 

3. Endelig hviler hjertet, hjertepause 0,5 sekund (diastole) 

Hjertecyklus varer altså 0,9 sekund, hvilket svarer til en puls på 66 

Hjertecyclus kan ses på et EKG (ElektroKardioGram). 

Blodtryk 

Ved blodtrykket forstås det tryk, blodet udøver mod karvæggen. Blodtrykket er størst i 

aorta, og aftager jo længere væk blodet fjerner sig fra hjertet. I venerne er trykket således 

meget lavt og omkring nul eller derunder ved de store hulveners indmunding i højre 

forkammer. 

Ved blodtryksmåling registreres det tryk, blodet udøver mod arteriernes vægge såvel i 

hjertets arbejdsperiode som i hjertets hvileperiode. Blodtrykket måles almindeligvis over 

arterien på overarmen, arteria brachialis. 

Hos en voksen i hvile vil blodtrykket være mellem 120/70 og 150/90 mm Hg (mm 

kviksølv). 

Det systoliske blodtryk er tallet foran skråstregen. Blodtrykket 120/70 læses som 120 

over 70. 

Puls 

Den blodmængde, der pumpes ud af hjertets venstre hjertekammer, hver gang hjertet 

trækker sig sammen, udøver et tryk på arteriernes vægge. Trykket kan mærkes som en 

bølgebevægelse, pulsen. 

Ved at sammenpresse en arterie, som ligger over en knogle, fx ved håndleddets 

tommelfingerside, kan man føle pulsbevægelserne. Da hver pulsbevægelse er lig med en 

hjertesammentrækning, fås et udtryk for, hvor mange gange hjertet slår. 

Hos en voksen i hvile vil pulsen være 60-80 slag i minuttet. 

24

A. Manuel puls og Stetoskopi af eget hjerte 


Brug stetoskopet til at lytte på eget og en andens hjerte. Hvis du hører det tydeligt så tæl 

antallet af duk-duk lyde i et halvt minut. 

Tag bagefter pulsen på hals eller håndled over et halvt minut. Sammenlign de to værdier. 

Navn Puls 

stetoskop 

½min 

B. Undersøgelse af blodtryk 

Puls 

stetoskop 1 

min 

Puls manuelt 

½min 

Puls manuelt 

1 min 

Forhøjet blodtryk (hypertension) www.netdoktor.dk 

Af Sabine Gill, læge, ph.d. og Steen Dalby Kristensen, speciallæge i medicinske hjertesygdomme, dr. med. 

Hvad er et blodtryk? 

Hjertet pumper blodet rundt i kroppen. Blodet pumpes væk fra hjertet gennem pulsårerne 

(arterierne), hvorved det når ud til alle muskler og organer. Når blodet har afgivet ilt til de 

forskellige væv, løber det gennem tilbageløbs-blodårerne (venerne) tilbage til hjertet. Derfra 

pumpes det ud til lungerne, hvor det afgiver kultveilte (CO2) og optager ilt. Herfra løber det 

iltede blod atter til hjertet for at blive pumpet ud i kroppen igen. 

Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft dit hjerte udøver, når blodet pumpes rundt, og 

hvor stor modstand, der i blodkarrene. Du har forhøjet blodtryk (hypertension), når blodet 

bliver presset igennem dine pulsårer med et højere tryk end normalt. Blodtrykket angives med 

to tal, for eksempel er det normale blodtryk ofte 120 over 80. Det kan også skrives 120/80. 

Det første tal er det systoliske blodtryk. Det er det tryk, der opstår i dine pulsårer, når dit 

hjerte trækker sig sammen og presser blodet ud i kroppen. Det andet tal er det diastoliske 

blodtryk. Det er det tryk, der er i dine pulsårer, mens dit hjerte afslappes mellem to slag og 

fyldes med blod 

Hvad er forhøjet blodtryk? 

Hvis dit blodtryk er højere end 160/95 i hvile, taler man om forhøjet blodtryk. 

Selv om forhøjet blodtryk i sig selv sjældent kan mærkes, kan det have mange alvorlige 

følgevirkninger. 

Hvordan opstår forhøjet blodtryk? 

I de fleste tilfælde kender man ikke årsagen. Dette kalder lægen primær eller essentiel 

hypertension. I andre tilfælde findes en tilgrundliggende årsag, dette kaldes sekundær 

25

hypertension. Blandt årsagerne til sekundær hypertension kan nævnes: kroniske 

nyresygdomme, sygdomme i nyrernes blodårer, hormonelle forstyrrelser og svulster. Hvis 

lægen har mistanke om, at det drejer sig om sekundær blodtryksforhøjelse, foretages der 

undersøgelser af blod og urin. Nogen laves man et hjertekardiogram (ekg) eller andre 

undersøgelser. 

Formål: 

Ved selvsyn at konstatere blodtryk og puls målt med "hjemmeblodtryksmålere". 

At undersøge blodtrykket målt i forskellige niveauer i forhold til hjertet. 

At undersøge blodtryk og puls i hvile og under arbejde. 

Materialer: 

Blodtryksmålerne er ved dette forsøg af den type der kan købes til hjemmebrug. 

Kondicykler. 


Prøv først apparatet for at finde ud af hvordan det virker. Blodtryksmålerne skal 

monteres om håndledet efter anvisningen på apparatet. 

Herefter måler I på skift hinandens blodtryk. 

1.Blodtryk og puls måles stående i hvile med hånden hængende nedad 

2.Blodtryk og puls måles stående i hvile med hånden i hjertehøjde 

3.Blodtryk og puls måles liggende 

4.Blodtryk og puls måles umiddelbart efter 5 minutters kørsel på kondicykel med 

middelbelastning 

Hypoteser 

Opstil hypoteser til resultaterne inden forsøget begynder 

Navn BT og puls 

hånd ned 

BT og puls 

hånd hjerte 

BT og puls 

liggende 

BT og puls 

efter arbejde 

26

C. EKG –målinger 

Ved at påsætte elektroder (normalt på brystkassen) vil de 

elektriske udladninger fra hjertets sinusknude kunne måles og vises 

som en karakteristisk graf 

P viser sammentrækning af forkamre 

QRS viser sammentræning af hjertekamre 

T viser hjertets afslapning (diastole) 

Formål 

At genkende og tolke et EKG 

At vurdere hvad en EKG måling kan bruges til 

Materialer 

EKG måler 

Dataopsamler ( multimeter labquest) 

Fremgangsmåde 

I vores undersøgelse skal vi måle dit eget EKG ved at påføre 

elektroder til håndled og albue. 

Det giver et mindre klart billede end hvis elektroderne var påsat 

korrekt, men det bør være muligt at genfinde takkerne på normalt 

EKG. 

27

Placer elektroderne som anvist på udstyrets brugsanvisning. Indsæt 

elektroder i multimeter 

Start måling via multimetret. Gem med eget navn. 

Alles EKG overføres til skolens program LoggerPro og de 

individuelle målinger printes ud. 

Rapportvejledning 

Teori 

Forklar kort om hjerte og blodkredsløb. Herunder om puls, blodtryk 

og hjertecyclus. 

Formål, materialer og fremgangsmåde som vejledning medmindre 

der i forsøget er afvigelser fra vejledningen. 

Diskussion af resultater 

A.Pulsmålinger: 

Hvilke hvileværdier er normale for pulsmålinger og hvordan er jeres 

værdier. 

Hvilke informationer kan en manuel pulsmåling og et stetoskopi 

give om hjertets tilstand udover pulsen 

B. Blodtryk og pulsmålinger samlet 

Diskuter resultaterne i forhold til hypotese. 

Sammenlign puls og blodtryk efter kondicykling og diskuter 

kroppens muligheder for at øge blodtilførslen til musklerne 

Hvorfor er det vigtigt af og til at tjekke blodtrykket ? 

C. EKG målinger 

Vis på dit EKG diagram hvor P , QRS og T er og forklar hvad takker 

viser 

28

Diskuter anvendelsesmuligheder for EKG 


Kulhydratstofskiftet og glykæmisk index 

Navn: 



Navn: Navn: 

Navn: Navn: 


Navn: Navn: 

Navn: Navn: 

29

_____________________ _____________________ _____________ 


30

Øvelse 5 – Kulhydratstofskiftet og glykæmisk index 

2) Teori 

I mange lærebøger er det nævnt, at stivelse er et langsomt fordøjeligt kulhydrat, der også 

giver mæthedsfornemmelse i længere tid. Simple kulhydrater som f.eks. hvidt sukker 

(sucrose) skulle være et hurtigt optageligt kulhydrat, der kun kortvarigt giver mæthed. 

Antagelsen byggede på, at stivelse som polysakkarid er længere tid om at blive fordøjet 

og optaget. 

Når man foretager forsøg med dette, ved at måle glukosekoncentrationen i blodet efter 

indtagelse af bestemte typer kulhydrater, viser det sig at være ukorrekt. Den enzymatiske 

spaltning af stivelse forløber meget hurtigere, end man have forestillet sig. Derfor er man 

gået over til at inddele kulhydraterne efter et såkaldt glykæmisk index, der afspejler 

kulhydratets evne til at få blodsukkeret til at stige efter indtagelse. 

Glykæmisk index 

Man udfører forsøg på en række helt normale mennesker og giver dem 50 gram af et 

bestemt kulhydrat, efter at de har fastet i et halvt døgn. Derefter måler man 

glukosemængden i blodet flere gange i løbet af et par timer. På baggrund af disse 

målinger kan man tegne en glukosekurve. Kulhydratet glukose (monosakkarid) optages 

meget hurtigt i tyndtarmen, og det giver derfor en kraftig stigning i 

blodsukkerkoncentrationen. Man definerer dette areal til 100 og alle andre 

kulhydrattypers blodglukoseareal beregnes i forhold dertil. Af nedenstående tabel kan 

man se forskellige typer kulhydraters glykæmiske index. 

Glukose 100 Upolerede ris 66 

Maltose (2 x glukose) 105 Laktose 46 

Hvidt franskbrød 100 Sucrose (stødt melis) 59 

Gulerødder 97 Bananer 58 

Honning 87 Æble 39 

Fuldkornsbrød 72 Iscreme 36 

Polerede ris 72 Sødmælk 34 

Kartofler 70 Fruktose 20 

Det viser sig at disakkaridet sucrose (sakkarose), stødt melis, har et indextal på 59, 

medens stivelse har et index på 100. Det skyldes sucrose består af glukose og fruktose. 

Som man kan se optages fruktose, index 20, uhyre langsomt, idet optagelsen af fruktose 

kræver et bestemt transportprotein. Indholdet af andre stoffer blandet i kulhydratet 

f.eks. fedt, iscreme, og fibre, upolerede ris, sænker det glykæmiske index. 

Insulinudskillelsen: 

Efter kulhydratindtagelse stiger glukosekoncentrationen i blodet og bugspytkirtlen 

udskiller insulin. Insulin fremmer glukoseoptagelsen i cellerne og glykogendannelsen i 

lever og muskler, så resultatet bliver, at glukosekoncentrationen i blodet falder. 

31

Glukagonudskillelsen: 

Lang tid efter fødeindtagelse kan glukosekoncentrationen blive så lav, under 5 mmol/L, 

at hormonet glukagon udskilles. Dette hormon kommer også fra bugspytkirtlen. 

Hormonet bevirker, at glukose frigøres fra glykogenlagrene i lever og muskler, således at 

glukosekoncentrationen i blodet stiger. 

Fysisk aktivitet, rygning, indtagelse af kaffe eller andre stimulanser kan også påvirke 

glukosekoncentrationen i blodet. Fysisk arbejde stimulerer glukagonudskillelsen og 

nikotin virker ligesom adrenalin, der også får glukosekoncentrationen til at stige. 

Sult og mæthed er fornemmelser i vores nervesystem, der styres af en række faktorer: 

Mavesækkens fyldningsgrad, glykogenlagrenes størrelse og ikke mindst 

glukosekoncentrationen i blodet. 

Efter et måltid → føde i mave og tarm → glukosekoncentrationen i blodet øges. 

Deraf følger: 

Nedsat appetit 

Øget insulinudskillelse 

Øget optagelse af glukose i lever og muskler 

Glykogendannelse i lever og muskler 

Fedtdannelse i fedtceller 

Glukosekoncentrationen i blodet falder. 

Efter nogen tids sult → mave og tarm tom → glukosekoncentrationen i blodet falder. 

Deraf følger: 

Mere appetit /sult 

Øget glukagonudskillelse 

Glykogen spaltes i leveren 

Glukose frigøres til blodet 

Glukosekoncentrationen i blodet stiger. 

Blodsukker og diabetes 

Diabetes-diagnosen stilles ud fra et program, der begynder med måling af et ikkefastende 

blodsukker. Den måling efterfølges ofte af en bestemmelse af faste-blodsukkeret 

og suppleres i tvivlstilfælde med en såkaldt peroral glukosebelastningstest. 

1. Hvis værdien for det ikke-fastende blodsukker er over 11,1 mmol/L, har 

personen diabetes. 

2. Hvis det ikke-fastende blodsukker kun er moderat forhøjet i intervallet 5 - 11 

mmol/L, bestemmes tillige fasteblodsukkeret. 

3. Hvis fasteblodsukkeret ligger over 7 mmol/L, har personen diabetes. 

4. Hvis det er under 5, har personen ikke diabetes. 

Tilbage resterer en lille gruppe personer med et fasteblodsukker på 5-7 mmol/L, som 

må udredes nærmere med en peroral glukosebelastning. Ved denne prøve drikker 

personen 75 gram druesukkeropløsning og får målt blodsukkeret to timer senere. 

32

Diagnosen kan ikke stilles ved at undersøge urinen for sukker. 

3) Formål 

At undersøge, hvordan indtagelsen af forskellige kulhydrater påvirker 

glukosekoncentrationen i blodet. 


One Touch blodglukose måler 

Ur 

Blodlancetter 

Kostvurderingstabel 

Servietter 

Kulhydratholdige fødevarer 


Forsøgspersonerne skal i tillempet form følge den glukosebelastningstest, man udfører 

på sukkersygepatienter. Nogle fastende personer drikker eller spiser en kulhydratholdig 

kost. Kosten skal indeholde 50 gram kulhydrat. Man kan fx vælge at spise is, brød, 

bananer, frugt, sukker eller ren glukose. Da kulhydratet skal spises så hurtigt som muligt, 

så vælg efter, hvor god du er til at indtage store mængder føde. Er du ikke grovæder, så 

vælg glukose eller sukker på drikkeform. 

1. Kulhydratføden vælges og afvejes efter beregning af kulhydratindholdet ved hjælp 

af en kostvurderingstabel. 

2. Fasteglukose måles med blodsukkermåleren. Læreren vejleder i brugen af den. 

Sultfornemmelsen beskrives. 

3. Fødevaren spises så hurtigt som muligt. Når den sidste bid er sunket noteres 

tiden. Sultfornemmelsen beskrives. 

4. Derefter måles blodsukkerkoncentrationen med de i resultatskemaet angivne 

tidsintervaller. Husk at notere glukosekoncentrationen. 

6) Resultater Resultatskema (se næste side) 

33

Glukosekoncentrationen angives i mmol/L 

Forsøgsperson 

Fødevare Faste 

0 min. 

15 

min 

30 

min. 

45 

min 

60 

min 

90 

min 

120 

min. 

34

Rapport 5 – Kulhydratstofskiftet og glykæmisk index 

1) Forside 

2) Teori 

Hvad forstås ved blodsukkerkoncentration og hvordan reguleres den ? 

Hvad sker, hvis blodsukkeret ikke bliver for højt eller for lavt ? 

Hvad er glykæmiske index (GI) og hvorfor varierer det? 

3) Formål og hypotese 

Giv en kort og klar beskrivelse af, hvad du ønsker at undersøge ved forsøget. 



6) Hypoteser 

Opstil en hypotese - dvs. hvilke resultater forventer du at finde og hvorfor. 

Tip. Brug tabellen det over det glykæmiske index som udgangspunkt for vurderingen 

af de indtagne fødevarers forventede glykæmiske index. 


Noter i skemaet hvilke typer kulhydrater, der er indtaget og de målte 

glukoseværdier for samtlige deltagere. 

Beskriv sultfornemmelsen gennem forløbet. 

Afbild resultaterne grafisk. Glukosekoncentrationen ud af y-aksen og tiden ud af 

x-aksen, fx vha. et regneark (udleveres på kurset). 


Ud fra den grafiske afbilding af resultaterne vil du formodentlig se en stigning og et fald i 

glukosekoncentrationen. 

Hvad er årsagen til stigningen? Hvad er årsagen til faldet? 

Se om dine resultater svarer til de opgivne værdier for det glykæmiske index. 

Var der en sammenhæng mellem sultfornemmelsen og glukoseindholdet i blodet. 

Hvis to forsøgspersoner har valgt samme kulhydratspise, hvad kan da være årsagen til 

eventuelle individuelle forskelle? 

9) Konklusion 

Er formålet med forsøget opfyldt? 


35


Påvisning af arvelig brystkræft – Elektroforese 

Navn: 



Navn: Navn: 

Navn: Navn: 


Navn: Navn: 

Navn: Navn: 

_____________________ _____________________ _____________ 


36

8. Undersøgelse for Seglcelleanæmi– Elektroforese 

Formål 

Øvelsen skal vise, hvordan man ved hjælp af elektroforese kan undersøge, om et 

foster har arvet sygdommen seglcelleanæmi. 

Teori 

Nedarvningen af seglcelleanæmi følger et simpelt Mendelsk nedarvningsmønster (se 

figur 1 herunder og figur 114 i Biologi i Fokus). Det vil sige at et foster har 25 %’s 

risiko for at få sygdommen, hvis begge forældre er bærere af sygdommen. 

Figur 1 viser den typiske arvegang ved seglcelleanæmi 

Hæmoglobin består af to kæder. En a-kæde HbA og en b-kæde HbB. Genet for akæden 

ligger den korte arm på kromosom nr. 16 og genet for b-kæden ligger på den 

korte arm på kromosom nr. 11. Hæmoglobin i seglcelleanæmi HbS er en variant af 

HbA hvor kun én aminosyre adskiller sig fra det normale HbA. 

(Se modul opgave om sygdommen) 

Et bestemt restriktionsenzym klipper det normale gen over i to mindre stykker. Det 

syge gen vil ikke blive klippet over. På denne måde kan man skelne mellem det raske 

og syge gen i elektroforesen, idet det raske gen, der ikke klippes over indeholder flere 

baser og dermed ikke løber så langt ved elektroforesen. 

Hvis man har mistanke om, at begge forældre til et ufødt barn er bærere af genet for 

Seglcelleamæmi, peger denne udredning på, at der er en 25%’s risiko for at fostret 

37

lider af Seglcelleamæmi. Nu tilbydes den gravide kvinde en 

fostervandsprøve/moderkagebiosi tidligt i graviditeten fx i 11. graviditetsuge. 

Samtidig tages en blodprøve (lymfocytter) fra både mor og far. Celler fra foster (E), 

mor (D) og far (F) isoleres og generne for Seglcelleanæmi isoleres og opformeres 

ved hjælp af PCR, idet man anvender primere, der sidder på hver sin side af CFTRgenet 

(se fx Biologi i Fokus s. 98). De tre prøver sammenholdes med kendte 

standarder for henholdsvis en syg (A), en rask (C)og en arvebærer (B). Dette gøres 

ved hjælp af gelelektroforese. 

Teori om elektroforese. 

Agarosegel består af mikroskopiske porer der fungerer som et slags filter. DNA er 

stærkt negativ ladet ved neutralt pH. Derfor vil DNA fragmenterne vandre mod den 

positive pol i det elektriske felt, der skabes i elektroforeseapparatet. DNA 

fragmenterne adskilles efter størrelse således, at de mindste stykker vandrer hurtigst. 

Efter elektroforesen bliver DNA’et synligt ved farvning med methylenblåt. 


Materialeliste til fremstilling af gel og elektroforesebuffer 

Agarosepulver (polysakkarid) 

koncentreret gelbuffer 

destilleret vand 

10 mL måleglas 



250 mL konisk kolbe til gelopløsningen 

1 L målekolbe til elektroforesebuffer 

magnetomrører/varmeplade 

Støbeform til gelen 

Gummiklodser 

”kam” 

Strømforsyning 

Fremstilling af elektroforesebuffer 

Der fremstilles i alt 1 L buffer på følgende måde: 

21mL koncentreret buffer tilsættes destilleret vand op til et volumen på 1000 mL. 

(fremstillet på forhånd) 

Fremstilling af 0,8 % agarose gelopløsning 

Til 6 styk 0,8% agarose geler bruges: 

1,44g agarose + 3,6 mL koncentreret buffer +176,4 mL destilleret vand. 

38

Volumen afmærkes på kolben med en pen fordampet væske erstattes med destilleret 

vand (fremstillet på forhånd). 

Agarose-opløsningen opvarmes til den er klar som vand og afkøles til 55 ºC. 

Fremgangsmåde (se også figuren på s. 5) 

Støbning af gelen. 

1. Tag støbeformen til gelen og sæt gummiklodserne på enderne. 

2. Placer ”kammen” i positionen nærmest enden af formen. 

3. Hæld nu gelen forsigtigt ud i formen uden at der dannes luftblærer. NB! Det er 

vigtigt at karret står fuldstændig vandret 

4. Lad gelen størkne i ca. 20 minutter 

Klargøring af gelen til elektroforese. 

Når gelen er størknet fjernes gummiklodserne og kammen tages forsigtigt op så 

prøvebrøndene ikke beskadiges. Gelen anbringes i elektroforesekarret og karret 

fyldes op med elektroforesebuffer – gelerne skal være helt dækkede. Bemærk gelen 

skal være orienteret i strømretningen (minus til plus). 

Påsætning af stangardprøver (A-C), de to forældre (D og F) og fostret (E) 

Med mikropipette opsuges 35L (mikroliter = 10 -6 liter) DNA prøve. Prøven afsættes 

i gelens ”brønd” følg rækkefølgen A-F. Metoden kaldes ”submarine”, fordi prøverne 

påsættes under væskeoverfladen. Det er vigtig ikke at stikke pipettespidsen ned i 

gelen og af undgå at ryste karret efter afsætningen af prøverne. Husk også at skifte 

pipettespids for hver prøve. 

A: Standard DNA (syg) 

B: Standard DNA (arvebærer) 

C: Standard DNA (rask) 

D: DNA fra moderens blodprøve 

E: DNA fra fostervand eller moderkage fra fosteret 

F: DNA fra faderens blodprøve 

Kørsel af prøverne - elektroforesen. 

Strømmen sluttes til elektroforeseapparatet via strømforsyningen. Forbind sort 

ledning til sort input () og rød ledning til rød input (+). Elektroforesen kører ca. 2 

timer ved 50 V spænding. Under kørslen kan man følge prøvernes vandring vha. en 

farvemarkør. 

39

Lad markøren vandre 3,5 – 4 cm. inden kørslen stoppes. 

Når kørslen er færdig slukkes for strømforsyningen og gelerne kan tages op af karret. 

Tips. 

For at få den bedste adskillelse af båndene, skal man bruge en nylavet 

elektroforesebuffer. Undgå at spilde prøven ud i bufferen (ram brønden) og køre 

gelen ved den anbefalede spændingen og overholde tiden. Jo lavere spænding og jo 

længere tid des bedre separation af båndene. Endelig har det betydning at være 

påpasselig med affarvning af gelen. 

Til denne del af forsøget bruges handsker. 

Der kan benyttes en af to farvemetoder: 1. Tørfarvning ( DNA Blue InstaStain) 

2. Farvebad ( Methylene Blue Plus) 

Tørfarvningsmetoden -24 timer: 

1. Tag gelen ud af formen og læg den i en farvebakke. 

2. Dæk gelen med en smule gelbuffer. 

3. Placer det farveholdige papir med den blå side ned mod gelens overflade. 

4. Gnid let på papiret med fingrene, så det får god kontakt med overfladen. 

5. Stil støbeformen ovenpå gelen for at sikre kontakten med farvepapiret og lad 

stå natten over. 

Hvis det er nødvendigt kan gelen affarves i demineraliseret vand 37ºC varmt. 

Når gelen er fuldstændig affarvet vil baggrunden kun være svagt blå og båndene 

fremkomme mørkeblå. Gelerne tages herefter op og lægges på et stykke plastikfilm 

eller lignende. 

Farvebad med Methylen Blåt: 

Lav 600ml farvebadsopløsning (brug handsker.) 

1. Tag gelen ud af formen og Læg den i en farvebakke og hæld farveopløsningen 

over. 

2. Lad gelerne stå i badet 30 minutter og hold væsken i bevægelse undervejs. 

3. Affarv gelerne i 600ml 37ºC varmt destilleret vand to gange á 15 minutter. 

40

4. Gelerne tages herefter op og lægges på et stykke plastikfilm eller lignende. 

41

Rapportvejledning. Undersøgelse for seglcelleanæmi– Elektroforese 

Formål 

Teori 

Hvad skyldes sygdommen og hvordan kommer sygdommen til udtryk? 

Hvordan udtager man genetisk materiale fra et foster, og hvordan opformeres 

det, så det kan analyseres? 

Hvordan fungerer PCR-metoden? 

Hvad er restriktionsenzymer, hvor stammer de 

fra og hvad er deres oprindelige funktion? 


Fremgangsmåde 

beskrives kun hvis den afviger fra vejledningen. 

. 

Resultater – Fejlkilder 

Tegn resultatet af gelelektroforensen (eller indsæt et 

foto). 

Diskussion (analyse - tolkning - vurdering) 

1. Hvordan kan man på gelelektroforesen se, at de to forældre (D og F) er 

arvebærere? 

2. Er det ventede barn (E) sygt, rask eller arvebærer? Begrund! 

3. Hvis de to forældre igen ønsker at få et barn sammen, hvad er så risikoen for at 

barnet er henholdsvis sygt, rask eller arvebærer? 

Konklusion 

Er formålet med forsøget opfyldt 

. 

A B C D E F 

42

Biologijournal nr. 7 

Navn: 

Øvelsesdato: 


Skal ikke afleveres og den rettes ikke! 

_____________________ 

Underskrift (kursist) 

Påvisning af mikroorganismer i luft 

Navn: Navn: 

Navn: Navn: 


Navn: Navn: 

Navn: Navn: 

43

Øvelse 7 - Påvisning af mikroorganismer i luft 

2) Teori 

En mikroorganisme er en organisme, der er så lille, at den ikke kan ses med det blotte 

øje. Begrebet bruges som en fællesbetegnelse for 5 grupper af organismer: 

bakterier 

mikroskopiske svampe 

mikroskopiske alger 

encellede dyr (protozoer) 

virus. 

Mikroorganismerne vejer mere end halvdelen af det, samtlige organismer på Jorden 

vejer. De første mikroskopiske organismer blev observeret i midten af 1670'erne, da den 

hollandske manufakturhandler Leeuwenhoek fik øje på dem igennem en hjemmeslebet 

glaslinse. Her vil vi se nærmere på bakterierne og de mikroskopiske svampe. 

Bakterier 

Mange forbinder bakterier med sygdom, men det er de færreste bakterier, der er 

sygdomsfremkaldende. De fleste bakterier er nedbrydere. Man siger de er saprotrofe, 

dvs. de lever af dødt materiale. 

Nogle bakterier og alle cyanobakterier (blågrønalger) er autotrofe, de danner 

uorganisk materiale om til organiske forbindelser fx ved fotosyntese. 

Enkelte bakterier er parasitter, der påfører deres vært sygdomme eller dræber 

deres vært bl.a. ved at udskille giftige affaldsstoffer. 

Det første liv på Jorden omfattede højst sandsynligt bakterier. Intet sted på Jorden er 

bakteriefrit. Man finder bakterier, der lever 

indkapslet i den arktiske is, og andre, der bebor 

de varme dybhavskilder, hvor temperaturen når 

langt over kogepunktet. 

Bakterier har tilpasset sig mange forskellige 

forhold, først og fremmest fordi de formerer sig 

meget hurtigt og i meget stort tal. Høj 

formeringshastighed fører til mange genetiske 

kombinationer og mutationer, og det har udviklet 

de enorme kemiske forskelle, som bakterierne 

besidder. Der findes ikke det materiale, som 

saprotrofe bakterier ikke kan leve af - nogle arter 

nedbryder olie, og man har håb om, at enten 

naturligt eller kunstigt frembragte bakterier en 

skønne dag også vil kunne nedbryde plastic. 

Figuren viser bakterierne som de ser ud i et mikroskop. Der er tre grundformer, kugle-, 

stav og skrueform. 

44

Smitsomme sygdomme. 

Blandt de parasitiske bakterier er de, som fremkalder smitsomme sygdomme, af særlig 

betydning for mennesker og dyr. Deres farlighed beror ikke på, at de tager næring fra 

patienten, men på at de producerer giftige affaldsstoffer, som frigøres, når bakterierne 

dør. Giftene kaldes toxiner. 

Visse bakterier (difteri-, stivkrampe- og dysenteribakterier) frembringer stærke gifte, som 

kan angribe livsvigtige organer, som hjerte, nervesystem, nyrer osv. Hvis disse organers 

funktion hæmmes eller ophører, kan det medføre patientens død. Tre timilliontedele af 

en mL af difteribakteriens giftstof er nok til at dræbe et marsvin, eller sagt på en anden 

måde, 3 mL er nok til at slå 10 millioner marsvin ihjel. 

Andre sygdomsbakterier, og det gælder de 

fleste, producerer gifte, som er væsentlig 

svagere. Det gælder fx bakterier, der 

fremkalder meningitis og tyfus. Til 

gengæld kan disse bakterier formere sig 

hurtigere. 

Overførelse af sygdomsbakterier kaldes 

smitte eller infektion. Fra infektionen til 

sygdomsudbruddet går der som regel en 

vis tid, inkubationstiden. 

Værtsorganismen forsøger på forskellig 

måde at bekæmpe bakterierne. Ædeceller 

kan optage og uskadeliggøre bakterierne, 

feber kan hæmme deres formering; 

antistoffer kan uskadeliggøre bakterierne 

og deres giftstoffer. 

Figuren viser ind- og udgangsporte for infektion 

Mikroskopiske svampe 

Svampe findes også overalt på Jorden. I en kubikmeter luft kan der være flere millioner 

svampesporer. Når sporerne lander på et passende næringsstof under fugtige forhold, 

begynder de straks at vokse ved at nedbryde og udnytte den organiske føde. 

Svampene er eukaryoter, dvs. de er udstyret med en cellekerne og med mitokondrier. 

Til svampene hører også makroskopiske former som fx. champignon. Det er kun de 

mikroskopiske svampeformer, som er behandlet i det følgende. 

Svampenes celler er i almindelighed opbygget som lange, forgrenede tråde. De enkelte 

tråde kaldes hyfer og netværket af hyfer betegnes som et mycelium. Væksten sker ved en 

forlængelse af hyfespidserne og ved dannelse af sidegrene. 

Hos nogle svampe findes der septa (skillevægge) i hyferne. Andre svampe er ikke opdelt 

i enkeltceller, men består af et usepteret (udelt) mycelium. Svampe, der er opbygget af 

hyfer og mycelium, betegnes som skimmelsvampe. 

45

De fleste svampe lever som saprofytter, dvs. de lever af dødt organisk stof. De 

findes især på planterester i jord og i vand og får dækket deres energibehov ved 

nedbrydning af disse planterester (dødt organisk stof). 

Nogle svampe lever som parasitter (snyltere), dvs. de lever på eller i andre levende 

organismer, hvorfra de får deres næring. Samtidig virker de skadeligt på deres 

værtsorganisme. Der findes parasitiske svampe både på planter og på dyr og mennesker. 

Nogle parasitiske svampe er årsag til sygdomme som fx. kartoffelskimmel, 

fodsvamp og ringorm. 

Svampes angreb på organiske stoffer kan medføre skade, som fx. når de angriber 

trækonstruktioner, tekstiler, læder, papir og lignende ting. Svampene angriber også 

fødevarer. Velkendt er svampeangreb på brød (muggent brød) og på syltetøj. 

Under uheldige omstændigheder kan visse svampe danne mykotoxiner (giftstoffer), der 

kan forgifte fødevarerne. 

Svampenes krav til fugtighed er meget varierende. Generelt kan det siges, at svampene er 

mindre fugtighedskrævende end bakterierne. 

Med hensyn til temperatur udviser 

svampene stor tilpasningsevne. Således 

kan der ved en så lav temperatur som – 

10 °C stadig findes aktiv svampevækst, 

og i kølelagre ved 0-5 °C vokser en del 

svampe godt, når blot der er tilstrækkelig 

fugtighed. De fleste svampes 

optimumtemperatur ligger på 20-30 °C 

og deres maksimumtemperatur på 35-45 

°C. 

Svampene tåler et mere surt miljø end 

bakterierne. Det optimale vækstområde 

for de fleste svampe ligger således på en 

pH mellem 4 og 7. 

Mikroskopiske svampe har stor 

industriel betydning. I mejeribruget 

bruges nogle arter ved fremstilling af 

skimmeloste. Andre arter anvendes 

ved produktion af antibiotika, fx. 

penicillin. Et andet særdeles 

velkendt eksempel er anvendelsen af 

gærsvampe ved produktion af øl og 

alkohol. 

3) Formål 

Dette forsøg går ud på at vise, om der er bakterier og mikrosvampe i luften 


46

Sterile petriskåle (dobbelt så mange som der er kursister på holdet) 

Kødpeptonagar til dykning af bakterier 

Maltekstraktagar til dyrkning af mikroskopiske svampe 

Etiketter 

Skriveredskab 

Varmeskab 

Stereolupper 


En petriskål med kødpeptonagar og en petriskål med maltekstraktagar pr. kursist. 

I maltekstrakt-skålene vil der hovedsagelig fremvokse svampekolonier. I peptonskålene 

trives svampene dårligere, men der kommer en del bakteriekolonier. 

En petriskål med kødpeptonagar og en petriskål med maltekstraktagar stilles ved siden af 

hinanden uden låg i en halv time på et sted, hvor man ønsker at undersøge luftens 

indhold af mikroorganismer. Derpå lægges lågene på, og skålene henstilles i varmeskab 

(37 °C) nogle dage. 

6) Resultater 

Kolonierne af bakterier og mikroskopiske svampe iagttages i en stereolup. 

Beskriv deres form og farve. 

Tegn kolonierne og tag evt. et billede af petriskålene. 

Angiv evt. hvilke mikroorganismer, der danner de forskellige kolonier. 

47

Journal 7 - Påvisning af mikroorganismer i luft 

1) Udleveret forside 

2) Formål: 

____________________________________________________________________ 

____________________________________________________________________ 

3) Forsøgsopstilling og fremgangsmåde 

Her henvises til øvelsesvejledningen. Afvigelser skal noteres her: 

____________________________________________________________________ 

____________________________________________________________________ 

____________________________________________________________________ 


Her indsættes evt. et eller flere fotografier af petriskålene med deres bakterie- og 

svampekolonier 

48


Hvad er en spore og hvilken betydning har den for bakterier og svampe? 

_______________________________________________________________ 

_______________________________________________________________ 

_______________________________________________________________ 

_______________________________________________________________ 

_______________________________________________________________ 

Beskriv kort opbygningen af en bakteriecelle. 

_______________________________________________________________ 

_______________________________________________________________ 

_______________________________________________________________ 

_______________________________________________________________ 

_______________________________________________________________ 

Hvordan formerer bakterier sig? 

_______________________________________________________________ 

_______________________________________________________________ 

_______________________________________________________________ 

_______________________________________________________________ 

_______________________________________________________________ 

Beskriv kort opbygningen af en gærcelle. 

_______________________________________________________________ 

_______________________________________________________________ 

_______________________________________________________________ 

_______________________________________________________________ 

_______________________________________________________________ 

Hvordan formerer en gærcelle sig? 

_______________________________________________________________ 

_______________________________________________________________ 

_______________________________________________________________ 

_______________________________________________________________ 

_______________________________________________________________ 

6) Konklusion 

Er formålet med forsøget opfyldt? 

49

Navn: 

Øvelsesdato: 



_____________________ 



Regulering af åndedrættet 

Navn: Navn: 

Navn: Navn: 


Navn: Navn: 

Navn: Navn: 

50

Øvelse 8 - Regulering af åndedrættet 

2) Teori 

Afstanden mellem blodet i kapillærerne og luften i alveolernes indre er mindre end 0,001 

mm, og luftskiftet sker ved diffusion gennem den tynde væg. Ilttrykket er større i 

alveoleluften end i blodet, og derfor diffunderer der iltmolekyler fra alveolerne over i 

blodet, indtil trykforskellen er udlignet. Kuldioxid diffunderer den modsatte vej, fordi 

denne luftart findes i større koncentration i blodet end i alveoleluften. 

I hvile indeholder indåndingsluften ca. 21 % ilt og 0,04 % kuldioxid, mens 

udåndingsluften indeholder ca. 16,3 % ilt og 4,5 % kuldioxid. 

Vejrtrækningen 

Under indåndingen, når brystkassens rumfang øges, falder lufttrykket i de udspilede 

alveoler, og atmosfærisk luft strømmer ind, til trykforskellen er udlignet. Ved almindeligt 

roligt åndedræt sker indåndingen især ved, at mellemgulvet afflades. Det hvælver sig i 

hvile op i brysthulen med de to kupler, som lungerne hviler på, men når dets muskulatur 

trækker sig sammen, afflades det, så brysthulens rumfang øges på bekostning af 

bughulens. Cirka 75 % af lungeudvidelsen under en almindelig indånding skyldes dette 

såkaldte bug- eller abdominalåndedræt. Resten skyldes hovedsagelig de små muskler 

(musculi intercostales externi), der løfter ribbenene og derved øger brystkassens 

dybde. Dette bryst- eller kostalåndedræt dominerer hos kvinder og børn, mens 

abdominalåndedrættet er dominerende hos mænd. Ved forceret åndedræt medvirker 

mange andre muskelgrupper, bl.a. hals-, bryst- og rygmuskler. 

I hvile er udåndingen normalt en rent passiv proces, idet åndedrætsmuskulaturen slapper 

af og brystkassens rumfang mindskes ved at de elastiske lunger trækker sig sammen og 

presser luften ud. Ved forceret åndedræt bidrager bugvæggens muskler og muskler, der 

trækker ribbenene nedad (musculi intercostales interni), til at fremskynde udåndingen. 

Åndedrætsmusklerne, der er tværstribet, er under viljens kontrol. Man kan ændre 

vejrtrækningens rytme og dybde og holde vejret en kortere tid. 

Men normalt styres vejrtrækningen autonomt og ubevidst fra åndedrætscentret i 

hjernestammen. 

Åndedrætscentret er opbygget med overlappende centre for inspiration (indånding) og 

eksspiration (udånding) i den forlængede marv og overordnede centre i pons (hjernebroen), 

og dets funktion er ikke fuldt klarlagt. 

Strækreceptorer 

Forenklet kan man sige, at det regelmæssige åndedræt styres af strækreceptorer i 

lungerne. Vejrtrækningen holdes i gang af spontane nerveimpulser fra inspirationscentret 

til åndedrætsmusklerne, der udvider brystkassen og dermed lungerne. Ved udvidelsen 

strækkes sanselegemer, strækreceptorerne, i bronkiolernes vægge, og de reagerer med 

impulser, der undertrykker inspirationscentret, så åndedrætsmusklerne slapper af og 

lungerne trækker sig sammen igen. Når strækreceptorerne indstiller deres 

impulsudsendelse, afgiver inspirationscentret en ny impulsbølge osv. 

Tilpasningen af åndedrættet til organismens skiftende behov sker ved hjælp af 

kemoreceptorer, der reagerer på blodets indhold kuldioxid (CO 2) og på blodets 

surhedsgrad (pH) samt i mindre grad opløst ilt (O 2). 

51

De perifere kemoreceptorer 

findes i halsarterierne og i 

aortabuen. De stimulerer 

åndedrættet, når ilttrykket bliver for 

lavt eller kuldioxidtrykket for højt. 

De påvirkes som nævnt også af 

blodets surhedsgrad. Når blodet 

bliver for surt, stimuleres 

åndedrættet, så udskillelsen af 

kuldioxid (kulsyre) gennem 

lungerne forøges, og lungerne spiller 

på denne måde en meget stor 

rolle for reguleringen af 

organismens syre- og basebalance. 

Størst betydning har de centrale 

kemoreceptorer, der findes i selve 

den forlængede marv umiddelbart 

under overfladen. De måler 

kuldioxid og pH i 

cerebrospinalvæsken, som omgiver 

hjerne og rygmarv. 

Andre påvirkninger af åndedrættet 

Åndedrætscentret bombarderes desuden uafbrudt med impulser fra praktisk taget alle 

sansenerver i organismen og fra storhjernens emotionelle centre. Hoste og nysen er 

specielle åndedrætsreaktioner, der udløses fra nerveender i luftvejenes slimhinder. 

Ethvert pludseligt, intenst irritament, et nålestik for eksempel eller en kold douche, fremkalder 

et gisp, der er en kort, hurtig inspiration. Trykpåvirkninger fra svælgvæggen 

standser åndedrættet under synkning. 

Receptorer i kredsløbsorganerne reagerer på blodtrykket, således at åndedrættet 

fremmes, når blodtrykket falder, og hæmmes, når blodtrykket stiger. Varmepåvirkninger 

af huden og stigende legemstemperatur stimulerer åndedrættet via temperaturcentret i 

hypotalamus. Impulser fra muskler og led i bevægelse forstærker vejrtrækningen, der 

fordybes alene ved tanken på en fysisk indsats. Sindsstemninger som frygt og vrede 

ledsages af et hurtigt, overfladisk åndedræt, mens intens koncentration næsten kan sætte 

åndedrættet i stå. 

52

3) Formål 

At undersøge hvor længe man kan holde vejret under forskellige omstændigheder. 

At undersøge sammenhængen mellem blodets indhold af CO 2 og vejrtrækningen 


Grupper på 4 - 5 forsøgspersoner 

Ur med sekundviser 


Måling af den tid man kan holde vejret under forskellige omstændigheder. 

Lad gruppens deltagere holde vejret 

1. efter de har siddet i ro og trukket vejret normalt, 

2. efter 3 dybe indåndinger og 

3. efter løb på trapper. 

(Fra biologilokalet ned i stuen og op til biologilokalet igen.) 

6) Resultater 

Resultatet angives i sekunder (brug skemaet på næste side). 

53

Journal 8 - Regulering af åndedrættet 

1) Forside 

2) Formål 

____________________________________________________________________ 

____________________________________________________________________ 

____________________________________________________________________ 

3 + 4) Forsøgsopstilling og fremgangsmåde 

Her henvises til øvelsesvejledningen. Afvigelser skal noteres her: 

____________________________________________________________________ 

____________________________________________________________________ 

____________________________________________________________________ 


Husk at udregne gennemsnit. 

Navn 

Gennemsnit 

Efter hvile 

Sek. 

Efter dyb ind- og 

udånding 

Sek. 

Efter løb 

Sek. 


Forklar de fremkomne forskelle i den tid vejret kan holdes – både de gennemsnitlige 

værdier og evtuelle individuelle forskelle. 

____________________________________________________________________ 

____________________________________________________________________ 

____________________________________________________________________ 

____________________________________________________________________ 

____________________________________________________________________ 

____________________________________________________________________ 

____________________________________________________________________ 

7) Konklusion 

54


____________________________________________________________________ 

55

Navn: 

Øvelsesdato: 



_____________________ 



Forsøg med stress 

Navn: Navn: 

Navn: Navn: 


Navn: Navn: 

Navn: Navn: 

56

Stress 

Teori 

Stress (engelsk) er en tilstand, en person kan komme i fysisk og psykisk under påvirkning 

af ydre faktorer, kaldet stressorer. Eksempler på stressorer er kvæstelser, kirurgiske indgreb, 

forbrændinger, forgiftninger, overdrevent muskelarbejde, spænding, tvang og 

angst. Stressorerne medfører ændringer i kroppens hormonproduktion - især fra 

binyrerne. 

Stress kan både have korttids- og langtidseffekter, der kan være såvel gavnlige som 

skadelige. De umiddelbare stressvirkninger på kroppen er gavnlige i deres egentlige 

sammenhæng, nemlig forberedelse af kroppen til en effektfuld reaktion. Denne »kamp 

eller flugt reaktion« beror på virkningen af det sympatiske nervesystem og på frigivelsen 

af såkaldte stresshormoner til blodbanen – især adrenalin. 

Reaktionen passer godt til fysisk aktivitet, fx når en sprinter skal starte på banen. Men 

når de fysiske stressvirkninger optræder gentagne gange og i situationer, hvor de ikke har 

nogen egentlig mening, fx ved frustration og psykisk belastning, kan en persons fysiske 

og psykiske helbred blive påvirket i forkert retning. 

Nogle mennesker har større tendens end andre til stress-relaterede tilstande og sygdomme. 

3) Formål 

Formålet er at udsætte nogle forsøgspersoner for forskellige stressorer og måle det 

autonome nervesystems reaktion herpå. 

Ved forskellige sansepåvirkninger reagerer vores autonome nervesystem alt efter 

påvirkningens art. Ved forskrækkelse, ophidselse og aktivitet øges reaktionen i den 

sympatiske del, og vi vil svede mere. 

Ved sansepåvirkninger, som vi "tager afstand fra", er opgivende overfor eller er 

ligeglade med, kan der komme reaktioner i den parasympatiske del, og vi vil 

svede mindre. 


GSR-måler 

Elektroder 

Elektronisk dataopsamler (Multimeter af mærket Labquest) 

Vi skal forsøge at måle stress-niveau med en GSR-måler. 

GSR er en forkortelse for ”Galvanic Skin Resistens” og betyder elektrisk 

hudmodstand i ohm. Med to elektroder, placeret på fingerspidserne, måler apparatet 

den modstand, der er i huden. Hudmodstanden ændres med svedkirtlernes aktivitet. 

Modstanden falder, når de er aktive. Ionerne i sveden nedsætter modstanden. Den 

stiger, når de er inaktive. 

Brug af GSR-monitor: 

57

1) Elektroderne sættes normalt på fingerspidserne på 2. og 3. finger. Huden renses 

inden med lidt vand/sprit. 

2) Via almindelige ledninger med bananstik kobles elektroderne til GSR måleren. 

Måleren er via en moderator koblet til labquest multimeter. 

3) På labquests skærm ses nu hudmodstanden, der normalt ligger mellem 30 

og 500 KOhm. Der kan være store individuelle forskelle, så hæng jer ikke så 

meget i den enkeltes talværdi, det er ændringerne i tallene, der skal 

bemærkes. Når forsøget er gennemførrt overføres de registrerede værdier til 

programmet ”logger pro”. Her ser I en grafisk afbildning af forløbet. X-aksen 

er tiden og y-aksen er de målte værdier. Til venstre for den grafiske figur står 

alle de målte tal. 

Fremgangsmåde for forsøgene: 

Holdet deles ind i arbejdsgrupper. 

Arbejdsgruppen skal planlægge nogle stressforsøg (max 4 kortvarige), der kan 

påvise sympatisk og/eller parasympatisk reaktion og opstille hypotese for 

forsøgene. Vælg stressreaktioner, der forskrækker, ophidser, giver afmagt, er 

behagelige eller er ubehagelige. Udfør samme 4 stressforsøg på samme måde 

på alle forsøgspersoner, ellers kan I ikke sammenligne jeres resultater. 

Forsøgene skal først gennemprøves med jer selv som forsøgspersoner, således 

at der indøves en arbejdsgang, der kan bruges, når der skal anvendes 

forsøgspersoner fra de andre arbejdsgrupper, der ikke kender 

stresspåvirkningerne. 

Få lært at aflæse resultaterne på labquest således, at man er klar over, hvordan 

hvileværdi (den højeste stabile værdi inden forsøgsstart) og testværdi (den 

laveste/højeste værdi, der ses på skærmen under eller kort efter 

stresspåvirkningen. 

Vælg personer til 

1. at ordne Den praktiske udførsel af forsøget og 

2. At betjene udstyret og evt overføre til computer . Husk aftale tid for ny 

stresspåvirkning.. 

Man gennemfører nu de indøvede forsøg på "rigtige" forsøgspersoner, dvs. 

personer, der ikke var med i arbejdsgruppen (grupperne bytter). Husk at spørge 

til sidst om, hvordan stresspåvirkningen blev oplevet. Det har stor betydning 

for tolkningen af resultaterne. 

Resultatbearbejdning 

Resultaterne overføres via labquest til programmer loggerpro på en af 

skolens computere. Programmet findes fx ved at skriver loggerpro i 

søgefelt. 

58

For at kunne sammenligne resultaterne af stresspåvirkninger laves 

følgende beregninger: 

1) Tag forskellen på (skønnet) hvileværdi og testværdi, d.v.s. hvileværdi minus 

testværdi, for hver af stresspåvirkningerne.De præcise tal kan I se til venstre på 

skærmen 

2) Beregn derefter faldet/stigningen i % af hvileværdien. *) Indfør disse %'er i det 

fælles skema. Husk at notere om der er tale om fald eller stigning. Et fald viser 

sympatisk reaktion og en stigning parasympatisk. 

3) Beregn forskellen melle starthvileværdi og sluthvileværdi. Beregn derefter 

denne værdi i procent af starthvileværdien. 

Procenter beregnes efter følgende formel: 

*) 

Faldet eller stigningen * 100 % 

hvileværdi 

Resultater: 

De direkte målte resultater printes ud fra computeren. De beregnede afvigelser skrives i 

skema 

Person 1 

Stressor 

Hvileværdi -stress 

Afvigelse fra 

hvileværdi i % 

(Se formel i 

vejledningen) 

Evt kommentar 

Person 2 

Stressor 

Hvileværdi -stress 

Afvigelse fra 

hvileværdi i % 

(Se formel i 

vejledningen) 

Evt kommentar 

59

Da forskellige personer ikke har samme tal, beregnes %-afvigelse fra hvileværdi (se 

vejledningen) og procenterne kan også opstilles grafisk som søjlediagram så det fremgår 

hvilken forsøgsperson og hvilket delforsøg der er tale om. 

Rapportvejledning. Stressforsøg 

Teori. 

Kort om nervesystemets opbygning, nerveimpuls og synapser. Det autonome 

nervesystem beskrives kort så virkningerne på organerne og sanserne forklarer 

”kamp/flugt” og hvile. I kan beskrive ændringerne ud fra respirations 

ligningen(musklernes energibehov), øget opmærksomhed og behov for genopbygning. 

Formål: 

Her skrives det overordnede formål 

Fremgangsmåde og hypoteser 

Kopi/paste til brug af GSR-måler er OK , men derudover forklares hvilke 

stressorer der anvendes og hvorfor. I forklarer hvordan I greb 

forsøgsgangen an. 

Opstil hypoteser over forventning til delforsøg og til resultater fra de to 

forsøgspersoner. 

Tolkning og diskussion af resultater 

Passer resultaterne med jeres hypoteser og hvordan er overensstemmelsen mellem 

den måde forsøgspersonen oplevede stressen på og det GSR-monitoren viste? 

Hvilken betydning har forsøgspersonens erfaring m.h.t. til den pågældende 

påvirkning? 

Det er sjældent, at de stresspåvirkninger I vælger, er ophidsende nok til at 

forsøgspersonen udskiller adrenalin. Hvis det sker, vil I se en stadig faldende 

hvileværdi og en høj procentisk 

har nogen egentlig mening, fx ved frustration og psykisk belastning, kan en persons fysiske 

og psykiske helbred blive påvirket i forkert retning. 

Nogle mennesker har større tendens end andre til stress-relaterede tilstande og sygdomme. 

60

Laboratoriekursus Biologi B-niveau - KVUC

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?