Drivhuset - martin theill johansen

More documents

Recommendations

Info

© Martin Johansen 1.u – HTX Viby Afleveret d. 24/10 ’00 Fortælleren er meget optaget af drivhuset, som han kan se fra sit værelse. To gange om året, før og efter midsommer, går solen ned bag drivhuset og oplyser det, som var der ild bag det. Han er også meget betaget af lyset i drivhuset, og betragter ofte lysspillet i drivhuset. Lyset/drivhuset symboliser voksenlivet og den stigende seksuelle bevidsthed. A.B. vil med drivhuset fortælle, at ting som før var interessante, nu efter mødet med det voksne liv nærmest forekommer tåbelige eller uinteressante. Fortælleren bliver tiltrukket af det ukendte og grænseoverskridende, hvilket er drivhuset. Forfatteren starter novellen med den uudfoldet jeg-fortæller, som følger de voksnes normer og regler. Fortælleren leger med de andre børn på vejen og legen er den eneste interesse han har. Han bliver ældre og må i stigende grad være længere ude om aftenen; samtidig bliver interessen for legen mindre. (l. 35) Alligevel er det under én af disse lege han og Inger overskrider grænsen – muren. Nemlig den som holder barndommen og puberteten adskilt. Altså er muren symbolet på puberteten. De forlader begge legen/barndommen og tager springet ud i det ukendte – gartneriet; hvilket beskrives som en anderledes verden. Bevoksningen har gennem årene fået lov til at vokse og gro. Luften er en smule køligere, som var det et helt andet sted. De vidste begge, at de var på forbudt område, men blev på samme tid draget mod hinanden af spændingen. Jeg-fortælleren opdager på samme tid, at gartneriet/voksenlivet ikke var som forventet. Iturevne mistbænke, rust på drivhuset samt knuste ruder. Der var heller ikke så langt til drivhuset, som også var mindre end først antaget. Det er nogle opdagelser han gør sig; nogle han ikke har kunnet set på forhånd. Efter opfordring fra Inger bevæger de sig ind i drivhuset. Der var trykkende varmt og en sødelig bedøvende lugt var over det hele. Igen tager Inger initiati vet; de lægge sig ned, skønt de ikke kan ses af andre. Herefter tager Inger hans hånd og i samme øjeblik lyser drivhuset op. Det lys han så ofte har beundret fra sit vindue. Nu oplever han endelig det, han har været draget imod. Han og Inger oplever da deres første erotiske oplevelse, mens lyset oplyser denne begivenhed. Lyset og den bedøvende duft bevirker, at hele oplevelsen bliver overvældende og dejlig. Fortællerens hånd søger hen hvor han vidste de ville være forskellige, og strejfer da Ingers hånd på færden. De andre legende børn på vejen begynder at lede efter dem og kalder på dem, men opgiver til sidst at finde dem. Fortælleren og Inger rejser sig, for derefter at forlade drivhuset og vil begive sig tilbage til det kendte. De har nu indset, at de er den del af den voksne verden og at legen er forbi for dem! Da de vil forlade gartneriet bliver de begge skræmt. De kan ikke umiddelbart finde tilbage. Der er mur hele vejen omkring, men finder dog til sidst en træ. Dette symboliser den trange og næsten umulige vej mellem barn og voksen. Den er der, men svær at finde; hvilket viser at det er svært at være i overgangen! Inden de forlader muren, kigger de begge tilbage en sidste gang. De kigger tilbage på de dage som børn, hvor der ingen problemer var, og indser at de dage nu er ovre. Hele denne oplevelse ligner Paradisets Have (syndefaldet), hvor Adam og Eva begge er nysgerrige for at finde ud af, hvad haven indeholder. Der er først da Eva, af slangen, får at vide at hun ikke må spise æblet fra træet, at hun overskrider grænsen til haven og spiser æblet. På samme måde overskrider fortælleren og Inger denne grænse. Analyse og fortolkning af Drivhuset (Dansk stil) Side 2 af 3
© Martin Johansen 1.u – HTX Viby Afleveret d. 24/10 ’00 De ved begge at de ikke må være i haven, men alligevel bliver de nærmest suget imod haven og drivhuset. Det symboliser sammen med træet i Edens Have, nysgerrigheden til det ukendte! Inger/Eva er personen der tager initiativet, og nærmest lokker jeg-personen/Adam til at gøre det forbudte. Fortælleren ser derefter tilbage på sit liv som dreng. Han fortryder samtidig, at han ikke var mere sammen med Inger, og at han ikke tog hende på ordet om at være noget mere sammen med hende. Han kan med et smil se tilbage på oplevelsen dengang, men med en sørgmodig tanke tænke på hans og Ingers første møde med det modsatte køn/det ukendte. A.B. kommer med det budskab, at man skal gøre hvad man har lyst til; i dette tilfælde føler sig tiltrukket af, selvom normerne forbyder det. Det de to unge i novellen oplever er nødvendig for, at man kan træde ind i de voksnes rækker. Alle skal vi igennem denne proces og undersøgelsen af det andet køn. ”Drivhuset” er skrevet i 1965, men selve handlingen kunne sagtens foregå i nutiden. Nysgerrigheden og udfoldelsen er den samme blandt børn i dag som dengang. Der er dog nogle små finesser hvilket bevirker at historien er skrevet tidligere. Børnene går stadig til dans og det hedder stadig en badeanstalt (l. 36 & 37)og rækkehusenes indtog i Danmark (l. 143). Alt dette tyder på at historien udspiller sig i 60’erne. I årene før ’65 var den seksuelle revolution forgået; blandt andet va r p-pillen kommet og pornografien var blevet frigivet. I disse år var sex et tabu, det var ikke noget man talte om! Information og oplysninger var ikke til at finde, hvilket resulterede i, at de unge tidligt fik interesse for det andet køn. De unge kunne derfor ikke kende til den forvandling de skulle gennemgå i puberteten. Både deres krop og sind gennemgik store forandringer, som de selv måtte bearbejde, hvilket er svært i den unge alder. Analyse og fortolkning af Drivhuset (Dansk stil) Side 3 af 3
Page 1: © Martin Johansen 1.u - HTX Viby A

Drivhuset - martin theill johansen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?