Periodeopgave - martin theill johansen

Periodeopgave
- Velstanden i 1960’erne –
© Martin Johansen
3.u
Teknisk Gymnasium Viby
Afleveret d. 24. marts 2003
Lærer: Disa L. Fink

© Martin Johansen
3.u – Teknisk Gymnasium Viby
24. marts 2003
1960’ernes Danmark var en tid med økonomisk vækst og højkonjunktur. Arbejdsløsheden var lav,
hvilket gav kvinden mulighed for at etablere sig på arbejdsmarkedet. Det var i dette årti at
charterturismen og privatbilismen slog i gennem; Fjernsynet og forskellige hjælpemidler til
hjemmet blev populært sagt ”hver mands eje”. Det var endda almindelige arbejdere som blev
parcelhusejere.
Sex havde tidligere været et meget ømtåleligt emne – det var på det nærmeste bandlyst at snakke
om, men i 1960’erne kom det frem i lyset, at sex rent faktisk var noget der fandt sted; som en
følge heraf blev p-pillen og pornografien legaliseret.
Den materielle velstand gav mulighed for eksperimenter og alternative livsformer. De unge
menneskers hår blev længere; en trend opstod – dog blev der vakt stor forargelse. Senere brød
studenteroprøret ud.
Et lille udsnit af de store, og mindre store, begivenheder af både ind- og udenlandsk karakter 1 :
A. P. Møller modtager 50 års eneret, fra den danske regering, på olieboringer i Danmark.
Niels Bohr dør. – Hovedet saves af den lille havfrue. – John F. Kennedy bliver skudt.
Der findes olie i den danske undergrund. Prinsesse Margrethe gifter sig.
9% oms indføres på næsten alle varer. – Studenteroprøret udbryder på Kbh. Uni.
Prins Frederik fødes. – Indførelsen af CPR-numre. – Arbejdsugen nedsættes til 42,5 timer.
Billedpornografien frigives. – Amerikanerne lander på månen (måske)
Den politiske udvikling i 60’erne
Viggo Kampmann, socialdemokrat, overtog statsministerposten efter H.C. Hansens død i starten af
1960. Ved folketingsvalget senere på året blev socialdemokratiet styrket og gik frem med 7
mandater til 77 mandater. Deres koalitionspartere i den tidligere regering oplevede dog ikke
samme positive respons fra vælgerne. De radikale gik fra 14 til 11 mandater, men for
Retsforbundet gik det helt galt – de røg ud af Folketinget (og kom ikke ind igen før i 1970’erne).
Overraskelsen ved dette valg var tilslutningen til det nydannede Socialistisk Folkeparti, som
primært var blevet dannet af udbrydere fra det sovjetvenlige, Danmarks Kommunistiske Parti, som
nu kunne bryste sig af 11 mandater i det nationale parlament.
1 Delvis kilde: http://www1998142.thinkquest.dk/home.htm
Dansk stil – periodeopgave om 1960’erne Side 1 af 10

© Martin Johansen
3.u – Teknisk Gymnasium Viby
24. marts 2003
Socialdemokratiet var gået til valg med sloganet ”Gør gode tider bedre” – skønt det rent økonomisk
gik godt for danskerne. Kraftige lønstigninger var blevet resultatet ved
overenskomstforhandlingerne i 1961, og til trods for den høje inflation ønskede regeringen
imidlertid af bremse dette ”indkomstgilde”. Som konsekvens blev der indført en omsætningsafgift
– også kaldet omsen – i engrosleddet på 9% på alle varer, undtagen brændsel og fødevarer 2 .
Under forhandlingerne med de øvrige partier i Folketinget om indførelsen af omsen fik Kampmann
et hjertetilfælde og derfor overtog Jens Otto Krag i efteråret 1962 posten som statsminister.
Ved folketingsvalget i 1964 var der kun ganske små mandatforskydninger – dog mistede Det
Radikale Venstre et mandat hvilket betød at de forlod regeringen.
I de efterfølgende år begyndte de radikale og de øvrige borgerlige partier at gøre tilnærmelser til
hinanden. Dermed kunne Socialdemokratiet ikke automatisk kunne regne med de radikales stemmer
til at pege på Krag som regeringsforhandler efter det næste valg. Derudover begyndte de
borgerlige at advare om, at man kunne risikere et socialistisk flertal bestående af SF og
Socialdemokratiet efter et valg. Dog kunne det konstateres at efter valget i slutningen af 1966 at
frygten var ubegrundet. Socialdemokratiet var gået tilbage til 69 mandater som følge af et meget
upopulært boligforlig som havde resulteret i huslejestigninger, men dette var blevet opvejet af
SFs massive fremgang – de havde fordoblet deres mandater til 20, men SF var ikke ”moden” til at
blive et regeringsparti og derfor forsatte Socialdemokratiet som en mindretalsregering.
Som parlamentarisk grundlag for regeringen var SF nødsaget til at indgå nogle kompromiser, der
skulle vise sig af få store konsekvenser for partiet. Blandt andet blev partiet nød til at støtte en
finanslov med stigende forsvarsbevillinger, og dette medførte at visse medlemmer brød med
partiet og dannede Venstresocialisterne.
Ydermere fik SF en hård lussing af vælgerne ved folketingsvalget i 1968 – de blev reduceret til 11
mandater. Socialdemokratiet oplevede ligeledes et dårligt valg – de blev reduceret til 62 mandater.
Den store sejrsherre ved valget blev Det Radikale Venstre – de fik mere end fordoblet deres
mandater og endte på 27 folketingsmedlemmer. Dermed var vejen banet for en borgerlig regering
bestående af de radikale, Venstre og de Konservative. Statsministerposten gik til Hilmar
Baunsgaard, lederen af Det Radikale Venstre.
2 Kilde: Opgang og nedtur – Paul Hammerich, Gyldendal 1980
Dansk stil – periodeopgave om 1960’erne Side 2 af 10

© Martin Johansen
3.u – Teknisk Gymnasium Viby
24. marts 2003
Den nyindgået regeringskoalition var meget populær og havde et gnidningsfrit samarbejde, skønt
mange på forhånd havde forventet det modsatte – nemlig på grund af de tre partiers store
ideologiske forskelle. De fik vedtaget nogle nye jordlove, dem som medførte problemer for den
daværende regering i 1963, samt den nye kommunalreform – hvor omkring 1300 kommuner blev lagt
sammen til knap 300 og antallet af amter blev næsten halveret. Dog formåede RKV-regeringen
heller ikke at overholde en af de borgerlige mærkesager, nemlig at sænke skatten (eller i det
mindste at holde den i ro); også under denne regering kom der kraftige skattestigninger 3 .
Ændringer i samfundet gennem 1960’erne
Den højkonjunktur som svirrede i 60’erne betød en omfattende udvidelse
af den offentlige sektor. Social- og sundhedssektoren og kulturlivet
vokset kraftigt, uddannelsessystemet bliver stærkt udbygget og
forbedret, så også arbejderbørn kan få en videregående uddannelse.
Der sker store ændringer i forhold de kulturelle og sociale
forbedringer i lokalsamfundet – især i de kommuner hvor
Socialdemokratiet er dominerende – indenfor skolerne, biblioteksvæsenet, socialforsorg og
opførsler af daginstitutioner 4 .
Produktionen øgedes stadig gennem ny teknik og nye produktionsmetoder. Dette krævede en større
bevægelighed mellem de forskellige faggrupper samt hjælpeforanstaltninger til den del af
arbejdskraften som relativt hurtigt blev nedslidt.
Man opnåde fuld beskæftigelse i samfundet i 1960 - blot to år tidligere var arbejdsløsheden 10% 5 -
hvilket medførte at op mod 300.000 kvinder blev inddraget i arbejdsstyrken. Dette krævede en
enorm udbygning af dagsinstitutionerne – derfor blev antallet af vuggestuer, børnehaver og
fritidshjem tredoblet i løbet af 1960’erne 6 .
Denne kolossale ændring i arbejdsmønsteret og i familielivet betød et brud med
forældregenerationen fra 30’erne; dette sås på flere måder – både erhvervsmæssigt, men også
3 Kilder til afsnittet: Opgang og nedtur, Paul Hammerich, Gyldendal 1980 samt Dengang i 60’erne, Bente Hansen et al.,
Informations Forlag 1978
4 Delvis kilde: http://www.da-net.dk/60erneNoter.htm
5 Kilde: Samfundsstatistik 2002, Columbus
6 Kilde: http://www.pladstilosalle.dk/baggrund/temaartikler/index.html
”Mordet” på et af Danmarks
nationalsymboler vakte
forargelse landet over i 1963.
Dansk stil – periodeopgave om 1960’erne Side 3 af 10
© www.denmark.org

© Martin Johansen
3.u – Teknisk Gymnasium Viby
24. marts 2003
geografisk. Familien blev indskrænket til en slags kernefamilie – den omsorg og de forpligtelser
som tidligere havde været overfor slægten og familien blev overtaget af den offentlige forsorg.
Den intensivering som var sket på arbejdspladserne, som resultat af den innovation som den
teknologiske udvikling medførte, viste sig blandt andet i et monotont arbejde som ofte var præget
af akkordræs. Dette medførte i stigende omfang et øget pres på familielivet.
Dog som resultat af den effektivisering som var sket på arbejdspladserne fik arbejderne mere
ferie og en kortere arbejdsuge.
Det private forbrug blev gradvist større som følge af den stigende
løn. Udbudsmarkedet har en lang række af muligheder for
tilfredsstillelse for forbrugeren som en slags kompensation for det
øgede arbejdspres og dermed nedslidning af folk. Tilbuddene ser på
det nærmeste eventyrligt ud – i al fald for generationen som var
vokset op i varerationeringens årti – 40’erne.
For at imødekomme forbrugernes stigende konsum af varer opstår amerikanske salgsmetoder også
herhjemme. Det er altså hele salgsmetoden som ændrer sig. I de nye supermarkeder forsvinder
skranken mellem forbrugeren og varerne – dermed er det vigtigt for sælgerne at varerne indbyder
sig direkte til kunden, og dette sker blandt andet igennem en sanselig indpakning som appellerer til
den enkelte forbruger.
Fritiden bliver også en vare – det er især på hobby og ”gør-det-selv”-området at der bliver
fokuseret, men også i stort omfang for ferien. En meget hastig voksende rejseindustri begynder på
det nærmeste at masseproducere turistrejser til priser som ingen tidligere havde drømt om.
Den private luksus, ekstraudstyret til hjemmet – såsom køleskabe, vaskemaskiner, tv, foto- og
filmapparater, biler m.m., bliver hastigt noget som alle skal have – og efterhånden også får.
Levestandarden hæver sig markant på alle områder; gennem forskellige finansieringsmuligheder
bringes det hele inden for alles rækkevidde. – MEN dette var ikke den fulde sandhed. Skønt
liberalister vil mene at samfundet selv ville kunne producere sig til lighed og velfærd, så var
virkeligheden måske en lidt anden.
Den sociale ulighed forsatte – og i nogle sammenhænge var den tilsyneladende bleven større.
Hvorfor den forsatte ulighed ikke blev synderligt bemærket kan skyldes i jagten på den materielle
velstand at alle havde en fair chance.
Tv’et var blot en af de
mange luksusvarer som
blev ”hver mands eje”…
Dansk stil – periodeopgave om 1960’erne Side 4 af 10
© www.tvhistory.tv

© Martin Johansen
3.u – Teknisk Gymnasium Viby
24. marts 2003
Nu var den stigende efterspørgsel ikke kun et udtryk for et materielt statusræs, men også delvist
på grund af en stigende en nødvendighed. Med kvindernes indtog i erhvervslivet var mange familier
ligefrem blevet afhængige af den højere levestandard de havde pådraget sig selv. Anskaffelsen af
de mange hårde hvidevarer, indkøbene af færdiglavede, eller delvist bearbejde madvarer var
blevet en nødvendighed som følge af den formindskede tid i hjemmet – til fx hjemmearbejde.
Desuden var bilen også en nødvendighed for mange, idet afstandene mellem bolig, butik og
arbejdsplads gradvist blev større 7 .
Den velstandsudvikling, som på rigtig mange måder var positiv for samfundet, familien samt
individet, rummede skam også problemer – hvis konsekvenser man først så langt senere. Bag den
ydre facade af vækst trivedes en stadig stigende usikkerhed og tomhed.
Litteraturen i 60’eren
Den overskyggende tendens i 60’erne var den erkendende modernisme –
konfrontationsbestræbelsen. Der var tale om en modernistisk digtning hvorved der både bliver
udtrykt en kritik samt en søgen; en provokerende blotlæggelse af det tingslige og det absurde i
vores tilværelse, men herigennem var der også et forsøg på at sprænge sig vej frem til en sandere
grad af virkeligheden. Igennem den modernistiske stilart ses/opleves virkeligheden som splittet og
usammenhængende – mennesket ses som fremmedgjort og på det nærmeste tingsliggjort. Man
fortrænger dog ikke disse problemstillinger, men fastholder dem snare i en form for konfrontation
med virkeligheden.
Som nogle undertyper ses både nyradikalismen samt nynaturalismen – de er for sig meget
forskellige i deres udtryksmåder, men knytter sig begge på forskellig vis til modernismen.
Sidstnævnte forsøger at skildre tilværelsen, den aktuelle og konkrete livssituation. Personerne og
det omgivende miljøer bliver realistisk beskrevet med en stadig stigende vægt på hovedpersonens
psykologi. Som glimrende eksempler ses romanerne ”Den Kroniske Uskyld” og ”Rend Mig i
Traditionerne” – her skildres de psykiske problematikker som delvist er forbundet/knyttet til
puberte ten. Sproget i disse romaner fald ikke synderligt i de ældres smag, men blev modtaget godt
af de unge – netop på grund af den nutidige virkning som lå i bøgerne.
7 Kilde: Litteraturhåndbogen
Dansk stil – periodeopgave om 1960’erne Side 5 af 10

© Martin Johansen
3.u – Teknisk Gymnasium Viby
24. marts 2003
Analyse af ”Det er blevet os pålagt” 8
I digtet ”Det er blevet os pålagt” fra 1960, beskriver forfatteren Klaus
Rifbjerg livsforløbet i det vi kaldet for et velfærdssamfund. En høj grad af
samtidsorientering og en tilsvarende sans for at reagere kendetegner
Rifbjerg. Han har en stor situationsfornemmelse og har ikke uden
provokationer lagt værk efter værk frem i stort set alle genrer. Han har afprøvet alle de
dominerende skrivemåder i 60’erne, 70’erne samt i 80’erne. Rifbjergs forfatterskab er stort – det
omfatter over 100 titler. 9 Publikum har reageret med alt fra forargelse, had til henrykkelse og
beundring.
Klaus Rifbjerg har efter endt studentereksamen studeret engelsk og litteratur, både ved Princeton
University i USA og efterfølgende ved Københavns Universitet, men forlod dog senere studierne
for et job som filminstruktørassistent og siden hen som anmelder og forfatter.
Digtet ”Det er blevet os pålagt” er en del af digtsamlingen ”Konfrontation” som Rifbjerg udgav
samme år. Heri forsøger han at skildre og beskrive den moderne efterkrigsvirkelighed. Som titlen
lidt antyder, forsøger saml ingens jeg at stille sig over for tingene, at trænge igennem det os
pålagte liv, det standardiserede og programmerede, frem til en direkte fysisk oplevelse af den
moderne omverden.
Stemningen i digtet er lettere negativ og på det nærmeste trættende. I første og andet vers
skriver han om ”mave-tarm-kanal” og ”kvalme-opkast” og dette forstærker alt andet lige den triste
stemning. Ydermere, det at han remser så mange ord på giver en følelse af mæthed og
ensformighed. Rifbjerg skriver både i overskriften og i indledningen til hvert nyt vers: ”Det er
blevet os pålagt” og udefra dette giver han udtryk for at friheden mere eller mindre er taget fra
os. Livet, som helhed, er planlagt for os fra den dag vi fødes. Vi er som formede figurer, hvis
livsforløb er givet på forhånd af det samfund som vi er omgivet af.
Digtet består af tre vers, hvor de to første er synligt adskilt. Vers tre
hænger sammen med vers to, men må på det nærmeste betegnes som et
8 Teksten er fra Konfrontation af Klaus Rifbjerg – 2. udgave, 3.oplag, Gyldendal 1966
9 Kilde: Litteraturhåndbogen 2 – s. 149
Dansk stil – periodeopgave om 1960’erne Side 6 af 10

© Martin Johansen
3.u – Teknisk Gymnasium Viby
24. marts 2003
nyt vers idet noget nyt begynder og i øvrigt stater med ”Det er blevet os pålagt”. Man kan få den
opfattelse at Rifbjerg har undladt mellemrummet mellem de to vers blot for at vække os – altså
forstået på den måde at vi skal stoppe op og tage stilling til såvel digtet som vores liv, og ikke bare
følge samfundets normer. Digtet er uden fast ydre opbygning da stroferne er uregelmæssige og
ikke har den samme længde.
Der er nogle få modsætninger i digtet – fx handler vers et og to om livets absurditet, hvorimod
vers tre handler om dødens. I første vers er der en modsætning i det vi åbner og lukker
kapitalistiske og materielle goder, såsom tegnebøger og check-konti.
Rifbjerg lader bevidst ord, som fx ”samme” og ”gabe”, stå alene for at bryde den vanlige rytme.
Dermed stopper man automatisk op, idet den naturlige skrivemåde ophører. Det er tilnærmelsesvist
et overraskelsesmoment, helt uden større sammenhæng til den øvrige tekst – hvilket jo bryder den
traditionelle måde at opstille et digt på. Det medfører en konkret reaktion hos læseren som
medfører at man lige kort tænker en ekstra gang over det læste.
Hvert vers starter med, som tidligere nævnt, sætningen ”Det er blevet os pålagt” – hvilket er
hovedproblematikken i digtet. Digtets forløb strækker sig fra liv til døden. I de to første vers
beskriver han livet, som fx i de første linier i det første vers hvori Rifbjerg skriver: ”Det er blevet
os pålagt af statistikken i et gennemsnitsliv…” og så videre om livet. I det tredje vers skriver han
og døden og alle de måder vi statistisk set skal dø på.
Forfatteren bruger mange latinske lægevidenskabelige ord – dette kan tolkes
som at han prøvet at være en autoritet – én man kan tro på, ligesom lægerne er en
form for autoritet i samfundet.
Fortælleren er Klaus Rifbjerg, som indvier læseren i hans tanker, meninger og betragtninger.
Digtet selvsagt derfor i 1. person, men han foregiver at være anonym idet han ikke skriver ”jeg”.
Dette kan være et bevidst valg for at læserne ikke bevidst skal tage stilling til ham som person,
men til udelukkende til budskabet; hans synspunkter og holdninger.
Digtet fortæller os om hvorledes vores livsforløb i velfærdssamfundet udspiller sig. Det kan
tolkes som om at Rifbjerg mener at folk har deres egen frie vilje til at hoppe af ”ræset” og leve
det liv som de nu engang gerne vil; men fordi de tror, at det er blevet dem pålagt at tænke, handle,
føle og nærmest også dø på en forudbestemt måde, så udnytter de ikke deres frihed.
Dansk stil – periodeopgave om 1960’erne Side 7 af 10

© Martin Johansen
3.u – Teknisk Gymnasium Viby
24. marts 2003
Uddrag fra og diskussion om ”Velstand uden velfærd” 10
Denne tekst er et uddrag fra bogen af samme navn – den er udgivet i 1968 af Bent Hansen.
Forfatteren prøver igennem teksten at påpege, at blot fordi velstanden er steget igennem de
sidste par årtier så er det givetvis ikke et udtryk for at den sociale ulighed er blevet udvisket i
samme omfang. Det at der er lighed for alle er absolut ikke ensbetydende med at ulighederne er
fjernet; disse uligheder kan netop være grunden til den individuelle spiring ikke kan finde sted.
Hansen konkretiserer at levestandarden er 3-4 gange højere end den var omkring 1. Verdenskrig,
men også at der hersker en fejlopfattelse i samfundet om minimeringen af klasseforskellene. Han
påpeger, at på grund af den velstandseksplosion som var de år forinden (at teksten blev skrevet) så
ville folk i bredt omfang ryste på hovedet af de folk som argumenterede for at ”…samfundets
fundamentale skavanker og fundamentale klasseskel…” stadig eksister. Denne uvidenhed i
befolkningen skyldes, at den almindelige velstandsstigning i samfundet virker som en tilsløring –
eller som et smukt ”draperi” som Hansen beskriver det. Dette er også meget korrekt beskrevet;
når det går godt for de fleste er det meget nemt at overse de få som bliver hængende.
Senere i teksten kommer forfatteren også ind på om det nu vitterligt er korrekt, at det moderne
samfund er karakteriseret ved, at der overføres store værdier fra ”de rige” til ”de fattige”, skønt
lovgivningen har givet alle en betydelig grad fra tryghed. Hansen prøver at påpege, at den almene
opfattelse af, at ”de rige” har finansieret de mindre velstilledes forøgelse af den økonomiske og
sociale tryghed ikke er korrekt. Han mener, at det er et spørgsmål om magt – blandt andet set i
den forstand om hvor meget man er i stand til at trække ud af produktionsresultatet til eget
forbrug. Han skriver videre ”Det er en magtudøvelse, som man kun kan præstere, f.eks. hvis man
har ejendom, bedrift, stor stilling, god uddannelse, stærk organisation bag sig…” Han mener, at der
er grundlag nok til at påstå, at det er ”de fattige” - de magtesløse – der finansierer de riges
velstand.
Han vil derimod mene, at det er de rige som uddyber afstanden mellem sig og de øvrige – det har
altså været de riges klassekamp mod de fattige; dog har den ikke været ført med bannersmæld,
men stilfærdigt, diskret og effektivt. Her får forfatteren det til at lyde som om at der bevidst
10 Teksten er fra Nyeste Tid af John Mogensen et al., Systime 1997
Dansk stil – periodeopgave om 1960’erne Side 8 af 10

© Martin Johansen
3.u – Teknisk Gymnasium Viby
24. marts 2003
har siddet nogle og suget rigdommene til sig – skønt diverse lovgivninger har medført stigende
social sikkerhed for alle. Dog er det korrekt, at kapitalejerne tjener på andres arbejde.
Hansen vil dog ikke benægte, at der ikke, igennem sociallovgivning og andre
tryghedsforanstaltninger, er blevet ledt velstand til de dårligt stillede, men målt med den strøm af
rigdom ”der flyder ad mange kanaler til de privilegerede” så er der i realiteten ikke sket nogen
omfordeling – i hvert fald ikke til fordel for de dårligst stillede.
Her vil jeg mene, at virkeligheden ses meget sort/hvid – blot fordi de riges velstand er blevet
større er det jo ikke et mål for, at de dårligst stillede ikke har oplevet fremgang. Det som
forfatteren tilnærmelsesvist giver udtryk for er foragt for de liberale tankegange – hvis dette
skulle være opnået så var det kun ren Marxisme som skulle have været taget i brug. Således at
velstanden kom alle, i samme mængde, til gode.
Med den bog Bent Hansen skrev i 1968 søgte han at ”måle forholdene i ”velfærdsstaten”…”. Helt
rigtigt påpeger han, at sammenlignet med mange andre steder i verden så lever vi i et af ”klodens
få, fede smørhuller”. Dog i samme åndedrag, som Hansen jo også påpeger det, kan det jo ikke glæde
en boligløs, en lavtlønnet arbejdsmand eller en mor som har mistet sit barn på grund af en
infektionssygdom i en dårlig bolig, at de dog har det bedre, end man har det i Indien.
Endelig kigger Hansen også på definitionen og brugen af ordet lighed. ”Lighed betyder ikke, at
mennesker er ens, med derimod at de i princippet er lige meget værd som mennesker”.
Han konkluderer derudfra, at alle mennesker må derfor også have lige ret til at udvikle og udleve
deres individuelle egenskaber. Det er jo også den ”livsfilosofi” som hersker ret udbredt i landet i
dag – alle er født lige og alle skal have samme muligheder, men dette har sine gråzoner:
Slutteligt i teksten kigger han på ulighed – ulighed i livschancerne – og at konsekvensen for dem
som fødes på den forkerte side af et socialt skel er at udviklingsmulighederne bliver færre. Jo
længere ned af den sociale rangstige (samfundsstigen) man kommer, jo færre bliver mulighederne.
Det sociale pres kan i nogle miljøer være så hårdt, at der kun bliver nogle få – om end ikke kun én
enkelt – strenge at spille på; for nogle bliver kun én dør åbnet – nemlig indtil fængslet. Andre får
slet ikke mulighederne; de dør, fordi de kommer til verden i omgivelser og miljøet, hvor spædbørn
ikke kan klare sig selv. Dette er jo lige præcis det samme problem som vi står overfor – faktisk 40
Dansk stil – periodeopgave om 1960’erne Side 9 af 10

© Martin Johansen
3.u – Teknisk Gymnasium Viby
24. marts 2003
år senere – i dag. Skønt alle har samme muligheder for at realiserer deres livsmål, så kan deres
sociale baggrund meget nemt hæmme deres videre færden.
Spørgsmålet er blot hvordan man kommet dette til livs – om det i det hele taget er muligt. Kan man
give alle samme muligheder – eller er det blot et spørgsmål om at føre velstanden op på samme
niveau for alle, og at man så derigennem fjernere/udligner de sociale barrierer som nogle/mange er
hæmmet af.
Opsummering…
Igennem opgaven er der beskrevet – mere eller mindre dybdegående – omkring 1960’erne. Både den
politiske udvikling og den generelle udvikling som skete op gennem 60’erne. Det blev det materielles
årti – hvor det imod slutningen og ind i det næste årti kulminerede og folk begyndte at interessere
sig mere for det alternative. Det var en kæmpe omvæltning for den generation som var født og
opvokset i 30’erne og 40’erne – de var opvokset i varemangel og sparsommelighed og så nu et par
årtier efter kontrasten til dette. Kvinden kom i stigende omfang ud på arbejdsmarkedet og
familien blev indskrænket – dens forpligtelser blev i stigende grad overtaget af den offentlige
forsorg. Folk blev mere og mere fokuseret på materiel velstand og masseproduktionen kørte på sit
højeste - folk arbejde meget monotont og i stort omfang på akkord - hvilket betød at mange
hurtigt blev nedslidt.
Der kom en stigende tingsliggørelse af individet og en tomhed opstod; folk følte sig ofte
fremmedgjort og mange havde svært ved at finde meningen med tilværelsen op i mod slutningen af
60’erne. De gik på arbejde for at øge deres velstand, fritiden var blevet en salgsvare og familien
blev på det nærmeste varetaget af det offentlige. Derfor kom er en modreaktion i slutningen af
60’erne – her så man studenteroprøret og i stadig stigende omfang hippier samt folk som blot søgte
noget andet end det de tidligere havde i livet (eller mangel på samme). I litteraturen havde
adskillige kunstnere i en årrække forsøgt at kommentere den udvikling som allerede var godt i
gang. Der er mange tekster om ensartethed, tomhed, tingsliggørelse og fremmedgørelse – verden
var efterhånden blev absurd, men det var svært at råbe folk op og få dem til at se tendenserne.
Dansk stil – periodeopgave om 1960’erne Side 10 af 10