Klik her for at læse kirkebladet - Hjortshøj Kirke

Vær med i kampen for
en verden uden sult
Den 1. marts 2009 sender Hjortshøj Sogn igen frivillige
indsamlere på gaden for at hjælpe verdens fattigste i kampen mod sult.
1. marts er det 11. gang, at Hjortshøj sender frivillige
indsamlere på gaden ved den årlige sogneindsamling.
Det sker i en tid, hvor verdens fattigste presses hårdt
af stigende fødevarepriser. Bekæmpelse af sult har
været en kernesag for Folkekirkens Nødhjælp i næsten
100 år. Derfor har Sogneindsamling 2009 fokus
på sult.
Daglig, udmarvende sult er en livsbetingelse for 850
millioner mennesker kloden over. Sulten påvirker
mennesker fysisk, mentalt og åndeligt. Sulten gør det
umuligt at leve et aktivt liv. Et underernæret barn kan
hverken lege eller lære. Er barnet underernæret gennem
længere tid, tager både hjernen og immunforsvaret
skade.
’Vi ønsker en verden uden sult. Derfor sender vi indsamlere
på gaden den 1. marts,’ siger indsamlingsleder
Pernille Kildsgaard i Hjortshøj. ’Sidste år nåede
vi ud til rigtig mange i sognet, og i år håber vi at give
endnu flere mennesker mulighed for at gøre verden
til et lidt bedre sted, blandt andet ved også at sende
indsamlere til søndagsåbne butikker.’
Fakta om sult
854 millioner mennesker lever med daglig, udmarvende
sult.
Omkring 160 millioner børn – eller cirka hvert
fjerde af verdens børn under fem år - er underernærede.
Sult dræber hvert år flere mennesker end AIDS,
malaria og tuberkulose tilsammen.
Hvert 6 sekund dør et menneske af sult eller sultrelaterede
sygdomme – dvs. 25.000 mennesker
om dagen.
Hver gang fødevarepriserne stiger 1 %, kastes
16 millioner mennesker ud i sult.
Et menneske skal have 2100 kalorier om dagen
for at leve et normalt, velfungerende liv.
Sult svækker immunforsvaret, så især børn kan
dø af almindelige infektioner som mæslinger og
diarré.
Om forsidebilledet Af Ruben Fønsbo
Når videnskaben prøver at kigge Gud i kortene.
Som det vil fremgå flere andre steder i dette blad, kan
det være næsten umuligt at sætte skel mellem Gud
og videnskaben. Gennem mange år har videnskaben
arbejdet med Gud som forudsætning eller hypotese,
men med oplysningstiden blev tingene betydeligt
mere adskilt. Nu er der kun meget få videnskabsfolk
som vil begrunde et naturfænomen eller en astronomisk
hændelse med Guds indgriben, men der er alligevel
en stigende tendens til at antyde en større plan,
en overordnet styring eller en større intelligens bag
både Verden og Universet.
Den engelske astrofysiker Stephen Hawking skrev
for nogle år siden en bog som hed ’En kort historie
om tiden’, og her stillede han spørgsmålet om hvorfor
universet i det hele taget ulejligede sig med at eksistere.
Det var jo meget nemmere at lade være. Det
må nemlig have krævet en betydelig mængde energi
at sætte gang i en eksplosion som kunne skabe vores
univers; et univers der har udvidet sig i flere milliarder
år og stadig vokser med en fart af 71 kilometer i sekundet.
Og nu har man besluttet sig for at prøve at få
et indblik i en eventuel plan. Ikke nødvendigvis Guds,
men den plan der alligevel ser ud til at være der.
Det skal ske i Schweiz, hvor en gruppe videnskabsmænd
i det europæiske center for partikelforskning,
CERN, har sat sig for genskabe Big Bang i en noget
mindre udgave end det oprindelige, for på den måde
at få oplysninger om både Big Bang, universets skabelse
og udvikling og måske også om dets fremtidige
skæbne. Det foregår i det imponerende apparat som
er afbildet på forsiden af dette blad; en Large Haldron
Collider, eller på dansk, en meget stor partikel-accelerator.
Partikel-acceleratoren består af en 27 km lang,
cirkulær tunnel hvor forskerne ved hjælp af kraftige
magnetfelter kan styre og accelerere elementarpartikler.
Det er planen at lade to partikler bevæge sig
hver sin vej i tunnelen med en hastighed nær lysets;
faktisk så hurtigt at hver partikel når at gennemføre
11.000 omgange i tunnelen hvert eneste sekund. Når
de to partikler opnår den ønskede hastighed, styres
de mod hinanden og kolliderer, og her forventer forskerne
at få et minibillede af hvad der egentlig skete
ved Big Bang.
Forsøget er spændende fordi det giver mulighed for at
få ny viden om de allerførste øjeblikke af universets
historie. Men selv om man sandsynligvis kan klarlægge
nogle af de mekanismer der styrer universets
udvikling og regelbundethed, er det på forhånd givet
at man ikke kan se på den anden side af Big Bang og
opdage hvad årsagen var, så heller ikke denne gang
har videnskaben svaret på om Gud findes eller ej.
Foredrag med Peter A.G.
Det sansende menneske - om livsmod, livsglæde og det sansende menneske
Sogneaften i Den gamle Skole i Hjortshøj med Peter A.G. fra rockgruppen GNAGS
Torsdag d. 29. januar 2009 kl. 20
Foredraget tager udgangspunkt i det postulat, at færre og færre
har sig selv med i det, de foretager sig. Vi opdrages så at sige til
systematisk at sælge ud af os selv – hele den sanselige tilstedeværelse,
ikke se, ikke høre, ikke dufte, ikke røre. Og når vi mister de
sanselige dimensioner, mister vi følsomheden og evnen til at opleve
sammenhænge og samhørighed – også med naturen. Om den
kunstneriske dimension og kunsten som en måde at lære sig selv
at kende på. Om kunsten som udtryk for den glædelige harmoni
mellem ånd og krop. Om oplevelsen af kunsten som det væsentlige.
Ifølge Peter A.G. har danskerne så travlt med at nå bestemte
mål, at der hverken er tid til at vise hinanden opmærksomhed eller
til de tilfældigheder, hvor væsentlige samtaler og oplevelser
opstår: -Fortravlethed, der kun har sig selv som mål, dræber al
poesi.
18
Vær med i kampen for en verden uden sult! Meld
dig allerede nu som indsamler den 1. marts hos
Pernille Kildsgaard på tlf. 61 35 55 36 eller e-mail:
psille@webspeed.dk.
Kroppen kompenserer for manglende energitilførsel
ved at nedsætte de fysiske og mentale
aktiviteter. Sultne børn kan hverken lege eller
lære.
Kilde: FN (World Food Programme, Unicef og andre
FN-organer)
Peter A.G. Nielsen er sanger og sangskriver. Gennem 40 år frontfigur
i rockgruppen Gnags – desuden er han kirkegænger. Alle er
velkomne – også til en debat med Peter A.G. efter kaffepausen.
19