Klik her for at læse kirkebladet - Hjortshøj Kirke

Når verdensbilledet sprænges
Nogle gange sker rykket i udvikling så hurtigt, at det
er svært at følge med. Det skete for os i Europa omkring
år 1500. Groft sagt kan man sige, at det er
den bølge, vi stadig kører på, og som gennem de
sidste hundrede år har fået sat turbo på. Før den
tid var Europa ikke noget særligt, set i internationalt
historisk perspektiv. Både kineserne og inderne var
mindst lige så langt fremme som os, bedømt på teknologisk
og ideologisk udvikling. Og på den samme
tid udviklede en arabiske verden sig eksplosivt, med
baggrund i Islam. Og andre var ikke langt bagefter.
bruge bibelen til at tidsfastsætte skabelsen, ved at
regne tilbage gennem generationerne. Der var dem,
der mente, at alt hvad man skulle vide, stod i bibelen,
det var kun et spørgsmål om at læse og forstå den.
Af Steen Kløve Lassen
i fangenskab på Sønderborg slot, og hans farbror,
en midlertidig overgangsfigur, blev til Frederik I., og
adelen styrede de facto landet. Dermed var vejen
banet for Reformationen, hvor alt kirkelig ejendom
blev beslaglagt, og kirken var også ude af billedet
som politisk magtfaktor. Alt dette skete over to-tre
generationer, hvor forståelsen af omverdenen havde
været stabilt og forudsigeligt i århundrederne op til.
Var der sygdom, var det Guds straf. Blev man rig, var
det Guds gave – og så fremdeles. At prøve at sætte
sig ud over disse rammer, var næsten blasfemisk.
Men efterhånden som nogle mennesker fik indsigt,
var man nødt til at bryde disse forudsætninger, for at
komme videre i forståelsen af sammenhænge i naturen.
Og det havde omkostninger for dem, der gjorde
det. Leonardo da Vinci sad i husarrest på sine ældre
dage, fordi han troede mere på det han selv havde
set, end hvad kirken dikterede ud fra dens forståelse
af bibelen.
Kirkens rige og magt
Samtidig var der ved at opstå en stor folkelig modstand
mod kirken i dens kendte form. Kirken blev
stadig rigere, og for de øverste i dette hierarki, var
det tit næsten udelukkende et spørgsmål om magt og
penge, hvilket jo ikke just var meningen. Det medførte
også sine steder i den kirkelige organisation et
skørlevned, som den almindelige borger ikke kunne
billige. Da så samtidig kirken efterhånden havde raget
så meget gods til sig, at det begyndte at stikke i
øjnene på adelen og kronen, havde vi magtkampen.
det! Man havde nok i sig selv – men det havde europærerne
ikke!
Man vidste i Europa godt, at der var andet og mere derude.
Man havde en ide om, at man fx kunne sejle syd
om Afrika, og på den måde snyde de mange mellemhandlere
på handelsruterne mellem Europa og Asien.
Portugiserne fik udrustet nogle velsejlende og velbevæbnede
skibe, og sendte dem trinvis stadig længere
sydpå langs Afrikas kyst, og til sidst nåede de Indien.
Desværre var omkostningerne så store, at landet hele
tiden balancerede på en økonomisk knivsæg.
Men portugiserne havde skabt den teknologi, der
skulle til, for at komme til at dominere verdensbilledet.
En veludrustet og velbevæbnet flåde blev en stor
del af de europæiske stormagter fremover. Med den
kunne man hurtigt flytte sit magt-tryk, og gøre sin
politiske og militære indflydelse gældende, og dermed
påvirke de lokale økonomier til egen fordel = beskatning,
minedrift, krydderihandel osv. Det blev specielt
Spanien, der fik den store fordel af denne handel i første
omgang. De skulle bare lige have forenet landet,
og smidt araberne ud først. Men senere fulgte andre
lande efter, også Danmark. En del af ”undskyldningen”
var blandt andet, at de stakkels uvidende skulle
kristnes.
Men i Europa bevirkede det, at der blev stadig mere
velstand, og en ny forståelse for naturvidenskab blev
grundlagt, at man mentalt følte sig genfødt, altså renæssancen.
Faktisk havde Europa nærmest været inde i en udvik-
Men i løbet af meget få år blev disse begrænsninger
sprængt. Jorden var ikke længere universets
centrum, og den var rund, i stedet for flad! Og man
kunne sejle hele vejen rundt om den! Og Paven og
kirken havde ikke ret i alt alene gennem sin magt
over troen! Han måtte se sig modsagt af en flok kættere
i det nordlige Europa, der mente at kunne klare
sig uden den katolske kirke. Også indsættelse af fyr-
Reaktionen blev, næsten forudsigeligt, et holdnings- Kejserens nye klæder
lingsmæssig stilstand i tiden efter romerriget, hvilket ster og konger uden en pavelig velsignelse, måtte
mæssigt sving til den modsatte side af vejen efter Og hvad har alt dette så lige med vores kristendom
fx bevirkede at vikingerne kunne komme til fadet. man finde sig i!
reformationen. Det puritanske og idealistiske kom at gøre? Jo, helt kontant er det forklaringen på, at kir-
Det eneste tidspunkt, der var nogenlunde samling på
i højsædet, på bekostning af det menneskelige. Fx ken i vort land er et statsligt anliggende, men det er
det, var i tiden med det tysk-romerske rige, med Karl Kirken i Danmark
blev det forordnet på et tidspunkt, at alle tjenestepi- nok den mindste del af det. For en nok lige så vigtigt
den Store.
Også i Danmark var det opbrydningstid. Kalmarger
skulle malkes, for at se om de havde født udenfor i forståelsen af os selv, er det nok, at udviklingen hele
unionen med Danmark og dermed det nuværende
ægteskab, og hvis de havde mælk, måtte de lade vejen er præget af den holdning, at grundlæggende
Den katolske kirkes indflydelse
Norge, samt Sverige, var samlet under en fælles
livet! Protestanterne holdt sig heller ikke tilbage mht. er vi alle ens, med ens behov for et værdigt liv. Den
I den tid havde kirken, der dengang var katolsk i hele trone, hvor Danmark førte ordet, havde været en
hekseafbrænding. Var det en svipser, kunne man jo tanke er en del af kristendommen, og selv om den har
vores del af verden, en afgørende magt. Hvis man Nordeuropæisk stormagt igennem lang tid. Christian
altid få plads i himlen.
taget mange svinkeærinder og afveje op gennem hi-
som almindeligt menneske ønskede uddannelse og II havde været konge et stykke tid, men i magtspillet
storien, er det stadig den, der gælder. Det er den, der
viden, var den eneste vej at gå, klostervejen. Så val- mellem kronen, kirken og adelen trak han det korte
Viljen til dominans
gælder, når det bliver åbenbart, at der forgår noget
get stod praksis mellem viden og kundskaber eller strå. Han var, i hvert fald i Danmark/Norge, en vel-
Så der skete meget, både på hjemmefronten og på fornuftsstridigt, uretfærdigt eller selvmodsigende, og
landsbyen og familielivet. Kun rige jordejeres og køblidt konge, men i Sverige meget upopulær pga. det
resten af den europæiske scene. Men tigerspringet, det lille barn råber til alle, at kongen jo ikke har noget
mænds børn kunne gøre sig håb om en lige så god Stockholmske blodbad, hvor den svenske adel blev
der gjorde, at Europa kom til at skille sig så domi- tøj på, i ”Kejserens Nye Klæder”. Når Obama kan sige
uddannelse, fx som præst.
udraderet. De ville gøre Sverige selvstændigt. Der
nerende ud, var nok en kombination af mange ting. ”All things are possible” om valget af sig selv som den
var bare det ved det, at den svenske adel også delvis
Men som jeg ser det, er det nok overvejende en første farvede præsident, kan det i og for sig også
At der ikke havde været nogen nævneværdig teore- var den danske adel, og så fik han dem naturligvis
kombination af to ting: Viljen og evnen til at udvikle gælde her, for det er grundlæggende set den samme
tisk og ideologisk udvikling næsten siden de gamle på nakken. Det er noget bøvl i et valgkongedømme,
og dominere. Kineserne var også langt fremme, før kultur og mentalitet, og det er en grundlæggende del
grækere, blev efterhånden en hæmsko. Katolicismen hvor adelen vælger kongen.
europæerne kom det, og sendte fx en kæmpe flåde af kristendommen. Det var kort sagt det, som gjorde
blev en begrænsning. Man måtte ikke dissekere men-
af sted rundt i verden. Den kom fx tilbage til Kina at nogle folk kunne føle sig stærke nok til at tage hånd
nesker, for på den måde at blive klogere på, hvordan Samtidig var kirken presset af folk som Hans Tau-
med giraffer! Men for kineserne var konklusionen, at om den fælles udvikling, selv om det måske kunne se
man kunne kurere dem, og Jorden var universets sen og Martin Luthers tanker, så den mistede fod-
der ikke var noget derude, der var værd at beskæf- ud som om, der var andre der havde taget patent på,
centrum, selv om det åbenbart for mange, at den fæste, og da det samtidig var kongens forbundsfæltige
sig med, og derfor blev sagen syltet så effektivt, hvordan forståelsen skulle være at dette eller hint. Je-
4 ikke var det. Ligesådan lå det fast, at man kunne le, fik kongen et problem. Han endte som bekendt
at der den dag i dag er svært at finde vidnesbyrd om sus var en oprører og en nytænker – hvad er du??? 5