MMte Wlmews, - BORGERSKOLEN

122
og Christi Efterf^lgelse.
7. Snart lunkmhed sig ssger ind at snige,
Denttratts sod vilud af veien vias, Den synes
haard, en apden vei man sig Da vselger, tit
ar vandre magelig.
8. Man for sig har mdnu saa menge dage,
Og den med dem forbundne last og plage, Det
aag er tungt , og hedm flaner dertil, Da vech
man tidt ei hvor man vare vil.
9. Man kan endog paa lobet ofte glide, Og
stade paa sin krom stamfuld lide, Den bag os,
var, kan komme for os fon. Og tåge saaDor
seiers krone bon.
10. O flagtst lam! som stedse troe er bleven,
Som kirrlighed til dod og grav har dreven, Giv.
mig den kraft, at jeg til gravens muld Maae
vare dig af himet troe og huld.
1 1. Naar jeg er svag , og mig saa megefhin
drer, Saa lad mig see, hvor kronen hisset tin
drer, Den mig engang din egen haand stal flye,
Saa faaer jeg kraft, og mod, og lyst paa nye.
Mo». 7G.
Mel. Hvab ere oe Christne dsz.
christne som gierne vil Himmelen have, Hvi
gaaer i dog sikkert som verden endnu? Vi haver
jo en meget hostre gave for hvilket vi stride og
komme i hue , Mod korset gt tags , Og alting
forsage Hvad stelen svig«zn'^ fra lesum forvist,
der, Og himlens den eVige salighed spilder.
' ' ' ' O. AH!