MMte Wlmews, - BORGERSKOLEN

156
.t56 Om Dsden og Opftandetsen.
MMZ3, Der sta! jeg vare Engle liig, Der d3
Ndvalgte born altid Titsammm ere noi fryd.
No. 9l°>
Mel. Fader vor udi Himmerig u.
op, o! verdens barn, Og, ste, hvor
du med famns garn, Omgiven er og drages fon
Til belvevs afgrund fal sg sort ,. I steden sor
Guds born Zaae frem Tii deres salig himmel
hiem.
2. I steden for Guds ansigt bliid, Som de
ffal ste nl evig tid , Skal du udstodes i den ork,
og sale dragebolig mork, Hvor man af lys 0K
lyst i veed , Wen lider trang og ustlhed.
3. Der venres ei Nl ladstelst En draabe vand;
Mrwwlslst Gror m man tungen tygge maae,
Naar man ster slr sit hgab forgaae; O ! at dm
sikkre synder rst Imaadms tid becankte det.
4. O! meer end Zmsllg evlghed, Hvor ingw
lindring haver sted, O! iw, som ikke fluktes kan,
O'. bid af grumme ormerand, O! evig, evig,
svig nod, Du maae vel kaldes svig dod.
s. Thi dodlKv som man gruer for , Vae der
dst Gnsteligste kaar. Men ds, som drabes, dos
dog ei, De onste doden og faae nei; O! dode
liZ, bstank dig vel, Forderv dog si din adle siel^
6> O! Issu, verdens Frelftrmand, Forleen
Nz ez naade ved din Aand, At lws og leve chri
sstlig, Saa jeg kan haabe himmerig, Og und
? de-ftrdWnes qval, Faae deU. i hunlens
Om