MMte Wlmews, - BORGERSKOLEN

Om Guds Naadeval og Forstydelft, 45
gaacr, Vinder du os med lanker, Ttt lader du os
falde, nåar Du os fra fald og snare Vil bevare,
Og lcrgedom vi faaer Da ud af sorg oa fare.
13. ou gior os nogen, bar og blot, Naar du
os vil berige, Og lrapperne er spee og spot Til
arenskrands atstlZe, Naar vister intet anderkan
End, onde lysters vinde I os sinde, Saa salter
du i stand De syndbeklenm sinde.
14. Naar sielen sidder kold og svag I stor an
fagmings morke, Da, just i hendes vee og ach!
Du selv er bendes styrke, Bi tanke ofteivorvee,
Ar du os ster forstoder, Knustr, ooder, Bed
enden kan vi ste, Al himet mod os bloder.
15. Hvo merker, sode Gud! din daad Og
vise forsyns veie? Hvo overgiver sig dinaad Og
faderlige pleie? Vi troer dit nnlde hime ei, Og
kan vor onde vilue Ikke stille, Naar du fra gla>
dens vei i korset os vil stille.
16. O! Fader, var taalmodig mod Os ar
me her i live,. Og lad vor himens ond? rod Dm
naade ei fordrive, Dukiender jo von onde sind,
Hvor let vi selv os plage, Og forsage, Naar
korset ttanger ind I vore gladedage.
17. Saa brug din gods Faderret Og vise mg
temaade, Det vilde gaae os alt forfler, Omkio
det stuloe raade, Grib hiertel an, og lad os ei
I verden nogen hvils, For vi ile Til dig paa
troens vei For korftts jammerpile.
, 18. Lar os det falffe hykletrin Fra Christl
gang at stille, Og ikke med del bars stm Os stiv
vg «ndre drille, Ei folge vore egne Por, Thi
vor fornuft de rette Ei kan gletts, Mm dine veie
s«r Mn oie attld satte. O!