MMte Wlmews, - BORGERSKOLEN

»
Psalme paa palme, Sundag. 13
ke , Da stulde end min tåare - regn Dig vare
vist et naade -tegn Til verdens ild at stukke.
Men satan har dig stst forrygt, Du lever uden
sands og frygt, Og vil dig ej omvende, At
Gud maae fore over dig En jammerfuld og
grasselig Forstyrrelse og ends.
7. Ses dog, hvor det din syster gik, Synd
sikre Christendom, Hun fik Den deel du og stal
sinde, Saa fremt du ej omvender dig, Og
soger naaden fiittelig, At bedrings graad kan
rinde. At stiemis med vor Herres ord Betyder
hunger , pest og mord , Ja evig helved - plage,
Det staaer kun paa oprigtig bod, Hoor dm
er, der er sagen god, Men ellers evig plage.
8. Om dig forkyndtes svard og brand , Ja
Herrens vredes grumme band Af alle G.uds
prophster/ Om jorden brandts under dig , Og
himlen spaaede pest og krig Med msinds romster,
Hvad var det dog at ligne mod, At himlens
Gud paa jorden stod, Din ondstab at begrade ?
Du dog kun frek til verdsn ster, Og derved vir
kelig velser Vor Jesu oine-vade.
9. Saa grad, 0 sikre sisl! engang, Dm
tid, dek tid er alt for lang. Du levet har saa
ilds; Lad hiertst smelte bort i vand, At bittre
marer fiyde kan Af oist som en kilde, Da stal
din Jesu sine-taar FolHilde hierrsts dybs snar,
Og al din graad forsode, Da Mver gladen
meer end stor, I englsnes udvalgte chor, Naar
du fra synden dode,
ic>. Thi grad han for den fule stad, Som
Man