MMte Wlmews, - BORGERSKOLEN

i et gudeligt Levnet. Z 91
6. Haabet ved den sands troe Altid sig befin
der, Og til himefryd og roe Al nod overvinder,
Haabet udi angst og brost Derved sig omener,
Hvad Gud os som sielnrost I sit ord forjetter.
7. Haabet, hvad som man ei seer, Venter as
Guds naade, Ac han vil, somogsaa sseer, Hielpe
ud af vaade; Det er sandt, et stadigr hsab la
der ei bestamme, Hvo derved gior bonnens raab^
Han tor sig ei gramme.
8. Haabet udi nod sg strid, Derudi vi gra
de, Bier efter Herrens tid, Naar han selv vil
redde, Varer dei end dag ognat, Haabet dog
saa siger; Jeg er ei af Gud forladt, Han fra
mig ei vig er.
9. O' min Jesu, lad mig ei Af mit sind dig
tave, Gid at jeg kan inderlig Paa dm godhed
haabe. Lad mig med taalmodlghed Din hielp
Mo vents, Indtildumig vil i fred Op lil him
len heme.
I O-. Kierlighed af troens kraft Visselig udfiy
der, Og sig forn en honningsaft Rigelig udgy
der; Kierlighed gaacr ind til Gud, Og er altid
rede, Til ar vandre i hans bud Med stor lyst
og glade.
11. Kierlighed og vender fig Til sin arme
naste, Tie«er hannem uden sviig Paa der aller
bedsts: Kierlighed er altid glad, Dennem godt
at giore, Som imod os strid og had Men acn>
sag fore.
12^ O! min Jesu, ved din Aand Du miX
vilde låre, At jeg Nl Gud og hver mand KiMig
hed stal bare, Du, som for mig dsdcu leeo«