MMte Wlmews, - BORGERSKOLEN

142 Om taalmodig Ovsrladelse i Guds Villie!
No 82,
Mel. Guds Godhed ville vi Prise lt.
taalmodighed behoves, nåar troe og haabet
stal Ved megen trangstl proves I denne jam
merdal ; Du Guds udvalgte flok! Taalmodig
hed maa låres, Om kronen der stal bares, Det
kan si siges nok.
2. Taalmodighed er ikks For kiodst angenem;
Dec veed signat stikke, Naar riset kommer frem,
Man har stimodighed i fred og gode dage, Men
kommer kors og plage, Da synker modet ned.
z< Taalmodighed at lars, Er ei saa ln sn sag,
man vil en christen vare, Men i fin gode mag,
Da Gud der dog saa klan Udi fir ord forkynder;
Jeg straffer den, jeg ynder, Han bliver aldrig
span.
4. Taalmodigheden gives As Gud den Hellig
Aand, Naar himec rer oplives I hans forenings
baand ; Den sode himmelgiest Formilder vores
plage, Og vender kiodets klage Til aandens
frydsstst.
5. Taalmodigheden tandes i troen til Guds
Naar Herrens naade kiendes Mod dem,
som paa ham troer, Fer Mens fasts bora, Ar
man sig overlader, Og lader Gud vor Fader
Kun bare al vor sorg.
6. Taalmodighed sr stills, Naar ingen hielp
hun ster, Og tanker Herrens villie dog aldrig
l/ilde ffeer, Hun tanker: Lao dec gaae, Hvem
imod ham varre, Er han dog husets
lMerre, Hans villie gielde maa.
7. Taal-