Link til skolens indholdsplan som PDF (2,5MB.) - Vesterdal Efterskole

Indholdsplan Vesterdal Efterskole 2007-08 

1. Skolens grundlag..............................................................................................................5 

1.1 Skolens værdigrundlag:...............................................................................................5 

1.3 Resultat af selvevaluering 06-07 .................................................................................6 

1.4 Plan for selvevaluering på Vesterdal Efterskole 2007 - 08..........................................7 

1.5 Artikelafsnit..................................................................................................................8 

2. Skolens organisation ......................................................................................................27 

2.1. Skolens bestyrelse ....................................................................................................27 

2.2 Medarbejderråd .........................................................................................................30 

2.3 Elevråd ......................................................................................................................30 

3. Skolens Elevgruppe .......................................................................................................31 

3.1 Elevlister....................................................................................................................31 

3.1.1. Navn, adresse, hus, gruppe ..............................................................................31 

3.1.4. Køkkenhold........................................................................................................34 

3.2 Fagvalg......................................................................................................................35 

3.2.1. Formiddagsfag...................................................................................................35 

3.4. Fagvalg......................................................................................................................41 

3.4.1 Formiddagsfag og eftermiddagsfag.......................................................................41 

4. Fag. Formål, indhold m.v. ..................................................................................................46 

4.1 Eftermiddagsfag ....................................................................................................46 

4.1.1 Krop og bevægelse ...........................................................................................46 

4.1.2 Sejlads og friluftsliv................................................................................................49 

4.1.2.1 Sejlads...........................................................................................................49 

4.1.2.2 Friluftsliv.........................................................................................................49 

4.1.2.3 Indholdsplan ..................................................................................................49 

4.1.3 Sang og musik.......................................................................................................51 

4.1.3.1 Formål:...........................................................................................................51 

4.1.3.2 Centrale kundskabs og færdighedsområder:.............................................51 

4.1.3.3 Indholdsplan ..................................................................................................52 

4.1.6 Samfundet – vores verden ....................................................................................59 

4.1.6.1 Samfundsfag..................................................................................................59 

4.1.6.2 Mytologi .........................................................................................................59 

4.1.6.3. Historie...........................................................................................................59 

4.2. Formiddagsfag ..........................................................................................................61 

4.2.1. Dansk ................................................................................................................61 

4.2.1.1. Formål........................................................................................................61 

4.2.1.2. Slutmål.......................................................................................................61 

4.2.1.3 Trinmål.......................................................................................................63 

4.2.1.4 Indholdsplan ..................................................................................................66 

4.2.1.5 Danskemneuge – Ugeplan ............................................................................72 

4.2.1.6 Danskemneuge – Indholsplan .......................................................................72 

4.2.2 Matematik ..........................................................................................................73 

4.2.2.1 Formål............................................................................................................73 

4.2.2.2 Slutmål...........................................................................................................73 

4.2.2.3 Trinmål...........................................................................................................74 

4.2.2.4 Indholdsplan ..................................................................................................78 

4.2.3 Engelsk..............................................................................................................82 

Indholdsplan 07 08 

Udskrevet: 27-09-07 

Side 1 af 151

4.2.3.4 Indholdsplan ..................................................................................................87 

4.2.4. Fysik/Kemi .........................................................................................................90 

4.2.4.1. Formål............................................................................................................90 

4.2.4.2 Slutmål...........................................................................................................90 

4.2.4.3 Trinmål.......................................................................................................91 

4.2.4.4 Indholdsplan ..................................................................................................93 

4.2.5 Biologi................................................................................................................95 

4.2.5.1 Formål...........................................................................................................95 

4.2.5.2 Slutmål...........................................................................................................95 

4.2.5.3 Trinmål.......................................................................................................96 

4.2.5.4 Indholdsplan ..................................................................................................97 

4.2.6 Geografi.............................................................................................................99 

4.2.6.1 Formål............................................................................................................99 

4.2.6.2 Slutmål...........................................................................................................99 

4.2.6.3 Trinmål.........................................................................................................100 

4.2.6.4 Indholdsplan ................................................................................................101 

4.2.7. Historie ............................................................................................................102 

4.2.7.1 Formål..........................................................................................................102 

4.2.7.2 Slutmål.........................................................................................................102 

4.2.7.3 Trinmål.........................................................................................................103 

4.2.7.4 Indholdsplan ................................................................................................104 

4.2.8 Kristendomskundskab .....................................................................................107 

4.2.8.1 Formål..........................................................................................................107 

4.2.8.2 Slutmål.........................................................................................................107 

4.2.8.3 Trinmål.........................................................................................................108 

4.2.8.3 Indholdsplan ................................................................................................109 

4.2.9. Samfundsfag ...................................................................................................110 

4.2.9.1 Formål..........................................................................................................110 

4.2.9.2 Slutmål.........................................................................................................110 

4.2.9.3 Trinmål.........................................................................................................111 

4.2.9.4 Indholdsplan ................................................................................................113 

4.2.10.1 Formål......................................................................................................114 

4.2.10.2 Slutmål.....................................................................................................114 

4.2.10.3 Trinmål.....................................................................................................115 

4.2.10.4 Indholdsplan ............................................................................................117 

4.2.11 Kreativt projekt.................................................................................................120 

4.2.11.1 Mål ...........................................................................................................120 

4.2.11.2 Indholdsplan ............................................................................................120 

4.2.12 Medieprojekt ....................................................................................................123 

4.2.8.1 Mål...............................................................................................................123 

4.2.13 Samfundsfag 10. klasse (Samf.10) .................................................................123 

4.2.13.1 Mål ...........................................................................................................123 

4.2.14 Musikteori ........................................................................................................125 

4.3. Kor og motion ..........................................................................................................127 

4.3.1 Kor.......................................................................................................................127 

4.3.2 Motion..................................................................................................................127 

4.4. Informationsteknologi ..............................................................................................128 



Side 2 af 151

4.5. Køkken ....................................................................................................................128 

4.5.1 Dags- og ugerytme ..............................................................................................128 

4.5.2 Arbejdsopgaver ...................................................................................................128 

4.5.2.1 Normale skoledage......................................................................................128 

4.5.3 Weekend-forplejning............................................................................................128 

5. Skoledagens opbygning...................................................................................................129 

5.1. Dags og ugeplan .....................................................................................................129 

5.1.1 Morgenmad .........................................................................................................130 

5.1.2 Samling................................................................................................................130 

5.1.3 Rengøring............................................................................................................130 

5.1.4 Første formiddagsfag ..........................................................................................130 

5.1.5 Formiddagsservering...........................................................................................130 

5.1.6 Andet formiddagsfag ...........................................................................................130 

5.1.7 Middagsmad ........................................................................................................130 

5.1.8 Lommepengebank...............................................................................................130 

5.1.9 Eftermiddagsfag ..................................................................................................131 

5.1.10 Aftensmad .......................................................................................................131 

5.1.11 Stilletime ..........................................................................................................131 

5.1.12 Aftenaktiviteter.................................................................................................131 

5.2. Ugeplan ...................................................................................................................131 

5.2.1 Tirsdagsaftener (fællesaftner) .............................................................................131 

5.2.2 Medarbejdermøder ..............................................................................................131 

5.2.3 Gruppemøder ......................................................................................................131 

5.2.4 Fællesmøder .......................................................................................................132 

5.2.5 Husmøder............................................................................................................132 

6. Skoleårets plan ................................................................................................................133 

6.0. Kursusplan ..............................................................................................................133 

6.1. Årskalender .............................................................................................................134 

6.1.1 Formiddagsfaggrupper ............................................................................................136 

6.1.2 Eftermiddagslinie-forløb.......................................................................................136 

6.2. Aktivitetsplan ...........................................................................................................136 

6.2.1 Introduktionsforløb...............................................................................................137 

6.2.1.1 Første skoledage.........................................................................................139 

6.2.1.2 Gruppeture...................................................................................................139 

6.2.1.3 Velkomstfest ................................................................................................139 

6.2.1.4 Temaweekender i skolestarten....................................................................139 

6.2.2 Gruppeweekender og Husweekender .................................................................139 

6.2.3 Anderledes dage .................................................................................................139 

6.2.4 Emneuge .............................................................................................................139 

6.2.5 Forældreweekend og forældredag ......................................................................139 

6.2.6 Selvvalgt opgave og projekt opgave....................................................................140 

6.2.7 Snetur til Norge....................................................................................................140 

6.2.8 Musikteater..........................................................................................................140 

6.3. Udtalelser ................................................................................................................140 

6.3.1 Udtalelser ............................................................................................................140 

6.3.2 udtalelser vedrørende selvvalgt opgave/projektopgave ......................................140 

6.4. Prøver......................................................................................................................141 



Side 3 af 151

6.4.1 Skriftlige prøver ...................................................................................................141 

6.4.2Mundtlige prøver ......................................................................................................142 

6.5. Skoleårets afslutning ...............................................................................................144 

6.5.1 Hovedrengøring...................................................................................................144 

6.5.1.1 Formål..........................................................................................................144 

6.5.2 Afslutningsdage...................................................................................................144 

6.5.2.1 Formål..........................................................................................................145 

6.5.3 Arbejdsdage før sommerferie ..............................................................................145 

7. Tilsyn med elever.............................................................................................................146 

7.1. Aftenvagt .................................................................................................................146 

7.1.1 Første-vagt ..........................................................................................................146 

7.1.2 Anden-vagt ..........................................................................................................146 

7.1.3 Tredje-vagt ..........................................................................................................147 

7.2. Weekendvagt ..........................................................................................................147 

7.3. SOVEVAGT/MORGENVAGT..................................................................................148 

7.3.1 Nattevagt ............................................................................................................148 

7.3.2. Morgenvagt......................................................................................................148 

7.4. VAGTPLANER FOR SKOLEÅRET .........................................................................149 

7.4.1 Kommentarer vedr. vagttimer ..............................................................................150 

7.4.1.1 Særlige vagter i skoleåret............................................................................150 

7.4.2 Faste vagtlærere i skoleåret ................................................................................151 



Side 4 af 151

1. Skolens grundlag 

1.1 Skolens værdigrundlag: 

• Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at 

oplyse, vække og engagere. Det sker bedst i et humørfyldt og 

farverigt dagligt samvær præget af livsglæde, oplevelser, omsorg 

og krav om ansvarlighed. 

• Målet er udvikling af elevernes personlighed med henblik på et 

positivt og aktivt engagement i skolelivet og tilværelsen i øvrigt. 

Respekten for det enkelte menneskes værdi og unikke 

egenskaber danner udgangspunkt for personlig og faglig 

udvikling. 

• Forskellighed er en styrke, og der skal gives plads for den 

enkeltes tanker og meninger i et forpligtende fællesskab, hvor 

samværet bygger på tolerance og respektfuld samtale. 



Side 5 af 151

1.3 Resultat af selvevaluering 06-07 

Konklusion 

At eleverne oplever rengøringssituationerne som noget løsrevet fra den øvrige efterskolehverdag 

finder jeg interessant. Eleverne oplever tilsyneladende at til fællesmøder og andre situationer står 

medarbejderne som en samlet fasttømret enhed som man enten er imod eller med. Den nære kontakt 

til medarbejderne føler eleverne fungere godt, hvilket står lidt i modsætning til hvad nogle 

medarbejdere frygter, nemlig at vi svigter de ”svage” og bruger resurserne på de ”uartige”. 

Medarbejderne føler de mangler nye strategier/redskaber over for en gruppe elever. Alle er enige 

om, at den personlige relation står som noget helt centralt, man skal have tillid og respekt for 

hinanden. Her er respondenterne inde på, at i et samfund hvor det ikke længere automatisk giver 

autoritet at være lærer, medarbejder eller for den sag skyld voksen, så opnås autoritet gennem det at 

man respektere hinanden. Er det ikke muligt at opbygge autoritet gennem en respekt for hinanden, 

så kommer truslen om hjemsendelse nemt til at stå alene som det der får elever til at gøre som man 

siger. Eller set fra en anden vinkel, føler eleven, at jeg kun gør dette fordi, gør jeg det ikke så bliver 

jeg smidt hjem, så er der næppe grobund for en frugtbar udvikling, eller der kan være langt til, at en 

elev, der føler sådan, tager ansvar af sig selv. Omvendt må det selvfølgelig ikke komme til at 

betyde, at så kan man kun stille krav til de elever, hvor der er en gensidig respekt tilstede. Det ville 

for alvor være årsag til pædagogisk handlingslammelse. Ovenstående problemstilling står centralt i 

det pædagogiske arbejde på efterskolen i dag, og der er ingen grund til at tro, at det bliver 

anderledes de kommende år. 

Perspektivering 

At eleverne oplever det som et problem at der er en anden samværsform under rengøring og at 

lærerne føler det nogen gange er svært at tackle en lille gruppe af elever. Begge dele kan have en 

nær sammenhæng med at den sidste rest af voksen/lærerautoritet ikke længere er til stede. Hvilke 

konsekvenser det end må få for måden at drive efterskole på fremover skal her være usagt. 



Side 6 af 151

1.4 Plan for selvevaluering på Vesterdal Efterskole 2007 - 08 

Emne: Brugerorienteret tilfredshedsundersøgelse 

Værdigrundlaget: 

Målet er udvikling af elevernes personlighed med henblik på et positivt og aktivt 

engagement i skolelivet og tilværelsen i øvrigt. 

(Værdigrundlaget afsnit 2) 

Baggrund 

I værdigrundlaget står at vi vil ”et positivt og aktivt engagement i skolelivet og tilværelsen i 

øvrigt.”. Vi har givetvis hver i sær en ide om hvorledes det går med at nå ovenstående mål, 

men ved vi helt hvad brugerne – eleverne og deres forældre, går og tænker? 

Hvad er det bedste, af det vi gør godt, og hvad kan vi blive bedre til – set fra brugernes vinkel. 

Ovenstående overvejelser kunne give anledning til følgende 

spørgsmål: 

Hvad gør vi på skolen godt i.f.t. ovenstående målsætning, og hvad kan vi gøre bedre? 

Gode råd og forslag inde for følgende områder: 

Valg af skole, hvad havde betydning da de valgte? 

Undervisningen 

Skole-hjem kontakten 

Regler og medbestemmelse 

Skolen som bosted 

Generelle gode råd 

Problemstillingen foreslås belyst dels ved to fokusgruppeinterview, et med forældre og et med 

elever fra årgang 06-07, dels ved en elektronisk brugerundersøgelse på internettet. 

Resultaterne af interviewene bearbejdes af mig med henblik på at kunne bruge dem i 

udviklings øjemed. 



Side 7 af 151

1.5 Artikelafsnit 

Skrift 2000 

Lev i evigheden og hør stueuret slå! 

Af Tage Krogh Nielsen, forstander 

En tendens i tiden er, at det er fint at lade sig tyrannisere af den - at have travlt. Men det får 

man ikke nødvendigvis et bedre liv af - tværtimod er den tidstyranniserende livsstil 

ødelæggende for den enkeltes livskvalitet. Men det kræver både behændighed og mod at 

slippe ud af tidsfælden - det kræver, at man prioriterer tiden anderledes og dropper drømmen 

om at få alt i tilværelsen. 

I novellen ”Nåede de færgen?” har Johannes V. Jensen fortalt historien om Sophus Hansen 

og Elvira, der på motorcykel ræsede tværs over Fyn for at nå færgen i Nyborg. Sophus og 

Elvira havde regnet ud på minutter, at de kunne nå færgen, hvis gashåndtaget blev drejet godt 

og vel i bund, og den øvrige trafik ellers føjede sig. Deres ræs mod tiden lykkedes på sin vis. 

Ganske vist nåede de ikke dagens første færge fra Nyborg, men livets sidste – den gamle 

sorte pram til Dødsriget. 

Symbolikken er til at få øje på. Selv om forfatteren var særdeles fascineret af 

industrisamfundet, advarede han alligevel mod det tiltagende tidstyranni. Han vidste, at tiden 

skal man ikke slås med og da slet ikke forsøge at slå ihjel. 

Fra toneangivende politisk hold manes der til mere arbejdsomhed, selv om vi i forvejen er et 

særde-les flittigt folkefærd. Fra lidt mindre toneangivende side manes der dog til besindighed - 

eller sagt med den franske tids-filosof Paul Virillos ord, så skal vi handle lidt mindre pr. refleks 

og i stedet reflektere lidt mere. Med andre ord opfordres der i det små til et opgør med jagten 

på øget materiel velstand og til refleksion over mere menneskelig velfærd - større omsorg for 

andre, mere tid sam-men, mindre stress, mere tid til at passe på sit eget helbred og mere tid til 

kærlighed. 

Den slags refleksioner kræver imidlertid et opgør med den tendens i tiden, der foreskriver, at 

det er fint ikke at have tid, og hvor evig tidsnød er en væsentlig del af identiteten. 

Underforstået at tid er penge, og når man aldrig har tid, er det fordi, man skal tjene mange 

penge. Når man har penge, kan man stive identiteten af, og man nærmer sig den totale 

tivolisering af et tidspresset, stresset, for-brugsstyret liv. 

Tiden er en mærkelig udefinerbar størrelse. Den har altid været der. For det enkelte 

menneske begynder den med livets første skrig og ender med det sidste suk. 

Skift livsløgnen ud! 

Bodil Jönsson, svensk fysikprofessor, har til sin egen overraskelse solgt 100.000 eksemplarer 

af sin bog ”Ti tanker om Tid” - en bog om det moderne menneskes forhold til tid, og hun synes 

at have ramt den moderne svensker lige i mellemgulvet. ”Uden at have forstået det selv må jeg 

have rørt ved noget, som handler om moderne menneskers angst. De har en angst for, at de 

ikke kan få hold på deres egen tid, og det handler ikke kun om, at de føler, livet går forbi dem”, 

siger Bodil Jönsson. 

Baggrunden for det moderne menneskes angst er ikke mindst, mener hun, at vi i løbet af en 

gan-ske kort årrække har bevæget os fra det gamle industrisamfund og næsten uden 

overgang er blevet kastet ind i informationsteknologiens tidsalder, som hun har et had- 



Side 8 af 151

kærligheds-forhold til. For selv om hun elsker internettet og dets mange muligheder, mener 

hun også, at informationsteknologien kan blive en plage for folk, når mobiltelefonerne er en 

evigt forstyrrende faktor i det offentlige rum, og når folk ikke kan komme til at foretage sig 

noget fornuftigt, fordi de 100 gange om dagen lige skal se, om der er e-mail på computeren. 

Til gengæld synes hun, at internettet og dets mange muligheder indeholder en 

”uendeligheds-dimension”, hvor man føler, at man oplever meget på kort tid, fordi man er i 

kontakt med mange mennesker i løbet af kort tid. I sin bog gør hun netop meget ud af, at man 

skal få forøget sit indhold af det, hun kalder oplevet tid, i forhold til almindelig klokketid. 

Selv ser hun det ikke som nogen ulykke, at vi forlader industrialismens tanke om en skarp 

opde-ling af tiden i ottetimersblokke med arbejde, søvn og hvile. Sådan har hun alligevel aldrig 

selv skel-net mellem arbejde og fritid, men i sin bog gør hun meget ud af, at vi i det mindste 

tager stilling til, hvordan vi forholder os til tid. At vi f.eks. indimellem, når det brænder på, 

forsøger at stoppe tiden. 

Hendes store forbillede er hendes egen farmor, som aldrig var i tidsnød. Hun havde altid tid, 

når nogen havde brug for hende. Ifølge Bodil Jönsson er der tale om et valg. I stedet for hele 

tiden at sige til sig selv, at man aldrig når alt det, man har sat sig for, eller som man føler, man 

bør gøre, kan man lige så godt sige til sig selv, at det nok skal gå. At man har god tid. Masser 

af tid. 

Nogle af hendes råd er bl.a.: 

• Bryd tidens terror. Meld dig ud i en periode. 

• Skift livsløgn. Beslut dig for at have god tid. 

• Bryd ikke dagen op i for små tidsbidder. 

• Få omverdenen til at forstå, at din egen rytme giver de bedste resultater. 

• Stilletid før svære opgaver kan være nødvendig for at samle tankerne. Ellers får 

man al-tid kun udført de lette opgaver. Stilletid er ikke nødvendigvis en oversprings-handling. 

For snart ti måneder siden mødtes vi for første gang. Næsten 100 unge mennesker og mange 

voksne på vej ind i det fælles rum på Vesterdal for at dele tid med hinanden. Meldt ud for en 

periode - for at have god tid - med udsigt til evigheden - og med en følelse af uendelighed. 

Et skoleår, hvor vi har haft mulighed for at slippe ud af tidsfælden, og hvor vi har kunnet 

priorite-re tiden anderledes – på fællesskabets betingelser. 

Vi mødte op - meget forskellige med hver vores personlighed. Udgangspunktet var en dyb 

respekt for det forskellige og med en absolut tillid til, at alt er muligt, når det kan foregå på 

fællesskabets betingelser i ansvarlighed og med gensidig respekt. 

Og sådan er det gået. 

Et år fyldt med ”stjernestunder” – med en følelse af, at tiden på én gang både er gået i stå og 

alli-gevel er fløjet af sted. Når vi reflekterer over året, så har vi brudt tidens terror. 

Vi har kunnet være noget for hinanden uden hensyn til andre forpligtelser end netop os selv i 

fæl-lesskabet. Vi har kunnet tage den tid, der har været nødvendig, når forhold skulle drøftes 

eller afkla-res. 

Dagene har været meget anderledes. De mange små tidsbidder med opdeling mellem hjem, 

fami-lie, skole, arbejde, fritid og venner har været afløst af langt større helhed. 

På rigtig mange felter har vi kunnet leve vores egen rytme. 

Og stilletiden har været værdifuld. 

Søren Kierkegaard har sagt, at ”det gælder om at leve i evigheden og dog høre stueuret slå”. 

Forhå-bentlig har året på Vesterdal været med til den erkendelse. Nøglen til et bedre liv med 



Side 9 af 151

større livs-kvalitet er gemt inde i os selv. Men koden på nøglen rækker langt ud over os selv - 

den findes gen-nem fællesskabet. 

Tid er ikke nødvendigvis synonym med penge og ting, men snarere synonym med 

inderlighed, engagement, fordybelse og begejstring. 

En lille fiffig TV-trold spurgte for nogle år siden bestandigt: "Hvor skal vi hen, du?" Det rigtige 

svar på det spørgsmål er simpelt: Vi skal hen til enden af vores egen tidslinje og med færgen 

lige-som Sophus og Elvira. Og vi skal nok nå det - men indtil da, så lad os leve et godt liv – for, 

som et gammelt slager-refræn fra halvtredserne ellers forudsagde, så er der ingen risiko for, at 

vi "kommer for sent til livets ende". 



Side 10 af 151

Skrift 2001 

En brik til livets historie 


Du og jeg har hver vores livshistorie, eller rettere, vi har et væld af historier. For vores 

livshistorie er ikke et resumé af livet, men det bliver en måde at forstå vores nutid på. 

Livet er en kaskade af øjeblikke. Tanker, følelser og sanser. Et virvar af tråde, der fletter sig 

ind i og ud af hinanden, og vi må rede dem ud én for én, hvis vi skal gøre os håb om at få 

sammenhæng, om at se en udvikling eller måske ligefrem en mening. 

Derfor fortæller vi historier om vores liv. Til kærester, venner og familie. Men først og fremmest 

fortæller vi til os selv. Når vi fortæller vores livshistorie, så gør vi et forsøg på at se nogle af de 

linjer, der løber gennem tilværelsens mangfoldighed. En retning som vi måske også kan holde 

os til på den videre rejse. 

For ti måneder siden begyndte vi på et nyt væveri sammen. Et nyt afsnit af dit og mit liv. 

Væven var sat op. Trendtrådene var trukket. Rammen for vores fælles projekt på Vesterdal 

var fastlagt. Det handlede om at få mosaikken lagt - at få puslespillets brikker flettet sammen - 

at få hver vores livstråde vævet ind i hinanden. Og for at give billedet helhed, så må både du 

og jeg kunne se den enkelte briks særkende. Og for at få øje på den, så må vi fortælle for 

hinanden - vi må lade andre få del i hver vores livshistorie – blive en del af hinandens 

livshistorie. For skal vi finde ud af, hvordan vi kommer videre, må vi først finde ud af, hvem vi 

er, og hvordan vi kom hertil. 

Der er ikke nogen livshistorie, der kun består af, hvad der bliver skrevet på bladene i hver 

vores kalender. 

Eller som Marianne Horsdal, der er forsker i ”livshistorier”, udtrykker det: »Vi bærer ikke vores 

fortid med os som sådan nogle enklaver af erindring. Vi tolker hele vores liv ud fra det sted, 

hvor vi befinder os lige nu«. 

Når alting er, som det plejer at være, kan vi godt finde vej i livet. Så gør vi bare, som vi plejer. 

Det er, når der pludselig sker forandringer, at man spørger sig selv: 'Hvor er jeg nu? Og 

hvordan skal jeg komme videre?' Og for at finde et svar, må man lave en fortælling. 

Vi bærer altid fortællinger med os, og vi orienterer os efter dem. Men de bliver hele tiden 

udfordret af vores nye møder med verden og andre mennesker, så der kommer uro i vores 

forståelse. Og så bliver vi nødt til at finde ny mening. Og fortælle historien forfra. 

Livet forstås altså ikke bare baglæns, som Søren Kierkegaard sagde. Det fortælles også 

bagfra. 

Et liv i fragmenter 

Egentlig oplever vi alt som brikker til et puslespil - som fragmenter. Det er først i fortællingen, 

at vi giver dem form. Første gang når man som lille tænker: Aha! Jeg kravlede hérfra og hen til 

den gule bamse. Når vi har lært at gentage kravleturen, har vi også lært at fortælle. 

Og derefter bruger vi altid fortællingen, når vi tænker i forløb. 

Når man står i en bestemt situation, hvor der opstår et problem, begynder man at fortælle 

historier om tidligere situationer, og om hvordan man dengang håndterede de samme 

vanskeligheder. 

Du kender sikkert de dér tegneopgaver for børn, hvor der er en række tal - 1, 2, 3, 4, 5 - og så 

skal man forbinde talrækken med en blyantstreg. Så kommer der en figur - en elefant eller 

Anders And. 



Side 11 af 151

Den blyantstreg kan godt svare til den måde, du forbinder begivenheder på i en fortælling om 

dit liv, så det giver mening. 

Men verden forandrer sig ekstremt hurtigt i dag. Rækkefølgen på de tal, du skal forbinde i din 

tegning eller i dit maleri, er måske en helt anden. Hvem ved - måske skal du starte med et 3tal. 

Vi kan ikke længere nøjes med at fortælle den samme historie om og om igen. Derfor har 

vi et stort behov for at få vores hidtidige tilværelsestolkning udfordret, så vi kan skabe ny 

mening i det, vi oplever. 

Førhen blev folk på samme sted i lang tid og var omgivet af mennesker, der havde nogenlunde 

de samme erfaringer. I dag bevæger vi os mellem mange forskellige fællesskaber - både i 

arbejdet og i fritiden. Og de færreste fællesskaber varer hele livet. Derfor må du og jeg selv 

bære vores historie med os. Og det bliver op til os selv at få den til at hænge sammen. 

De fællesskaber, vi træder ind i og bliver en del af, får utrolig stor betydning for dig og mig, for 

det er ikke muligt at få tilværelsen til at hænge sammen, hvis man kun har sig selv at tale med. 

Man skal på én gang både være åben og åbne sig mod andre. 

I dag står vi hele tiden over for nye valg. Og vi risikerer at skulle træffe dem alene, hvis vi ikke 

vil fællesskabet. 

Vore fortællinger har bevæget sig fra fælles vilkår til personlige valg, og selve bevægelsen ser 

ud til at være blevet målet for mange. Vi er ikke længere umiddelbart bevidste om, at vi er 

indfældet i en fælles overordnet tilværelsestolkning, og vore individuelle erfaringer bliver tillagt 

større og større betydning. Livet er blevet et personligt projekt, og vore handlinger opfattes 

som bestemt af vores egen vilje. 

Og denne individualisering kan resultere i både egoisme og narcissisme. Gør den det, så har 

fællesskabet ringe vilkår. Ja, det bliver direkte ødelæggende for fællesskabet, hvis det bliver 

de karaktertræk, der bliver herskende i forholdet mellem os. 

Men individualitet udelukker ikke, at vi kan udvikle ansvarlighed. Ansvarlighed for hinanden og 

for fællesskabet! 

Det viser sig i høj grad, når vi væver vore livstråde sammen med unge et helt efterskoleår på 

Vesterdal. For her oplever eleverne personligt, at de betyder meget for andre. Og når man 

oplever at betyde noget for andre, bliver ens personlighed styrket. Det er med til at give én 

troen på, at man kan komme videre. Og alle vil gerne være med til at forme sin egen 

tilværelse. Derigennem udvikles den enkeltes identitet. 

Og vores identitet bliver skabt af de fortællinger, der placerer os selv i en kulturel 

sammenhæng, selvom vi ikke forbliver i én uforanderlig kultur hele vort liv. 

Fortællingen om os selv bliver en fortælling om alle de tilhørsforhold, vi har. Når fortællingen 

placerer én i en kultur, så er både sammenhængen og individet hele tiden inde i en proces, der 

påvirker såvel nutid og fortid som fremtid. 



Side 12 af 151

Selvom livet opfattes som et individuelt projekt, så har kulturens fortællinger fortsat stor 

betydning for dannelsen af vores identitet, for ingen mennesker kan leve et liv løsrevet fra 

sammenhæng eller uden en grundfortælling. Deri ligger på én gang efterskolens udfordring og 

nok også dens kendetegn. 

Men størst er kærligheden 

Den fortælling, vi i efterskolen bidrager til, udspringer af kærligheden, - ”Så bliver da tro, håb, 

kærlighed disse tre. Men størst af dem er kærligheden……. …….Kærligheden er tålmodig, 

kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. 

Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder 

ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, 

udholder alt” (Paulus' Første Brev til Korintherne). 

Når eleverne mærker, at de er holdt af, bliver gensidig medmenneskelig respekt en 

naturlighed, og personligheden vil udfolde sig til et positivt og aktivt engagement i tilværelsen. 

Det handler om at oplyse, vække og engagere, for vi skal skabe de bedste udfoldelses- og 

udviklingsmuligheder for den enkelte, og dermed kvalificere til at tage de personlige valg i 

tilværelsen - valg der skal få deres afsæt i kærligheden. Erkendelse, bevidsthed og følelser er 

dybt forbundne, og vi kan overhovedet ikke skille dem ad. Det, der spiller den store rolle i vore 

fortællinger, er jo i høj grad de stemninger og følelser, der er knyttet til dem. 

Forhåbentlig vil Vesterdal blive en væsentlig brik I jeres puslespil. Et virvar af tråde, der fletter 

sig ind og ud af hinanden. En kaskade af øjeblikke. Tanker, følelser og sanser. Livet bliver 

givet mening. Vore livshistorier spindes sammen til et smukt væveri! 

Men størst er kærligheden! 



Side 13 af 151

Skrift 2002 

Vær til stede i nuet 


”Tage, der kommer ingen busser! Nu har jeg stået her ved stoppestedet i 20 minutter - kan du 

ikke sige mig, hvad der er galt?” 

Efterskoleåret var bare lige begyndt - helt nyt og ubrugt. Det var blevet fredag, og for mange 

var det den første hjemrejseweekend efter skolestart. Der var allerede samlet mange indtryk 

og oplevelser. Et nyt og anderledes liv var begyndt. 

Men sådan et spørgsmål kræver et svar, og jeg kunne med det samme og meget præcist sige, 

at der kommer én hver time og om lørdagen tre om dagen! Så gik han. 

Bagefter tænkte jeg: Ja, selv små ændringer bliver til store forandringer. Alt bliver forandret i 

forhold til det derhjemme. Han havde haft sit barneliv i HT-området, og der stiller man sig jo 

bare op ved et stoppested - og så kommer bussen. Men ak, sådan er virkeligheden ikke altid 

og slet ikke på Vesterdal. Det understreger blot, at når man starter på efterskole, bliver alt 

forandret. Man tager væk fra sin barndomsbase hos mor, far og søskende. Væk fra den 

kendte geografi. Væk fra vennerne. 

Og for et ungt menneske drejer det sig om at flytte fokus, fra det man tager ”væk fra”, til det 

man kommer til. Se mulighederne i nuet og i fremtiden, for vores liv er en fremadskridende 

proces, hvor vi hele tiden er på vej fra noget til noget andet. Opgaven bliver at være til stede, 

der hvor man er - fuldt og helt. Og når så beslutningen om at tage på efterskole er truffet, så 

har man samtidig besluttet sig for at ville forandringen. Man lægger for en stund noget bag sig 

for at tage del i et nyt fælles liv med andre - andre, der er i nøjagtig den samme situation som 

en selv. 

Men her er det vigtigt for den enkelte at være bevidst om, at som du har det, har alle andre det 

også. Du træder ind i efterskolen på præcis samme vilkår som alle andre - ukendt - ubeskrevet 

- med en barndom bag dig - ind i en ubrugt sammenhæng. Og lige nøjagtig dér ligger netop 

din mulighed for at udfolde dig og udvikle dig. 

Vi vil møde jer i en åben tillid til, at vi i 10 måneder skal være hinandens medspillere i et rum, 

der bygges op omkring fællesskabet - et fællesskab, der hviler på to hjørnestene: frihed og 

ansvarlighed. Og vel at mærke et fællesskab, der rækker langt ud over efterskoleåret - nemlig 

et fællesskab, der bygger på almene menneskelige og samfundsmæssige værdier, der kan 

have betydning i et helt menneskeliv. 

For et par år siden skrev Kresten Schultz Jørgensen, tidligere chefredaktør på dagbladet 

Aktuelt, en lille bog, der hedder: ”De nye barbarer - en bog om det grænseløse samfund”. Heri 

analyserer han på menneskets og samfundets udvikling. Han påstår, at det tog tusind år at 

bygge det danske samfund op. Projektet lykkedes: Vi blev et folk med verdens bedste 

uddannelser, velfungerende sygehuse, social solidaritet, gode boliger - et land af overskuelig 

sammenhæng og med en tro på fremtiden. Men han hævder, at billedet er vendt. Danskerne 

har forvandlet sig til en splittet stamme. Et folk af kultur- og rodløse. Velstanden er taget til, 



Side 14 af 151

samtidig har friheden bredt sig – men vi er endt i en grad af ansvarsløshed. Han postulerer, at 

Danmark er blevet forvandlet til egoisternes paradis, et samfund af selvtilfredse 

velfærdsforbrugere uden fælles mål, indbyrdes solidaritet og menneskelig tolerance. Han 

beskriver et samfund, der som fællesskab er ved at gå i opløsning. Frihed er blevet til 

ligegyldighed. Sammenhold til sololøb. Og hvis Holger Danske kunne se, hvordan det var fat, 

ville han springe op på bordet, spænde bæltet og kalde alle danemænd og -kvinder til dåd. 

Men Holger sidder bare nede i sin fugtige kassemat på Kronborg og foretager sig ikke en brik, 

hævder Kresten Schultz Jørgensen. 

Men deri har han aldeles uret. For Holger er taget på Vesterdal - for på efterskolen vil vi 

kæmpe direkte imod den udvikling. Vi vil arbejde på at gøre vores menneskeliv rigere. Den 

moderne verden bliver tom, hvis der ikke er et sæt af værdier, der har betydning for vores 

menneskeliv. Friheden bliver meningsløs, hvis den rives løs fra ansvarlighed – ansvar for sig 

selv og for medmennesket. Og påberåber vi os rettigheder, uden at vi er bundet til pligter, så 

udvikler vi et afstumpet forhold til hinanden! Det er et meget centralt omdrejningspunkt i vores 

måde at lave efterskole på. 

Og selv i det offentlige politiske rum forsøger politikerne at definere skolens opgave som en 

helt anden. Børnene skal bare lære mere og mere på kortere og kortere tid. ”Nuet” betyder 

mindre – det er morgendagen, det drejer sig om. Der må ikke gå spild i livet. Mængden af 

informationer skal kunne bearbejdes, evnen til at omstille sig skal udvikles, det målbare bliver 

en kvalitetsnorm. Så der skal satses på formelle færdigheder. Det vidner regeringens politiske 

udmeldinger klart om. 10. klasse bør nedlægges - det er et spildår. Karakterer bliver brugbare 

som mål for kvalitet - og ”forbrugerne” skal frit kunne vælge fra alle hylder. Et enkelt klik på 

internettet, og du kan finde netop den skole, der giver de højeste karakterer i de enkelte fag på 

de enkelte klassetrin og sågar i den enkelte klasse. 

Hvad er dog det for et menneske- og samfundssyn, der er fulgt i kølvandet på 

samfundsudviklingen? 

I efterskolen er den enkeltes udfoldelsesmuligheder og udviklingsmuligheder ikke i 

modsætning til fællesskabet. Nej, det er en nødvendighed. Ansvarlighed som forudsætning for 

frihed er grundlæggende. 

Det ved de unge godt, eller også er de hurtige til at erkende det. De ved, at det er mennesket 

selv, der forandrer verden. De vil nemlig gerne fællesskabet, og det opstår kun ved, at 

mennesker gensidigt forpligter sig til dette - ikke ved paroler. 

Rødderne til dette fællesskab finder vi, siger K.E. Løgstrup, hvor vi møder hinanden i en 

gensidig tillid og i talens åbenhed. Uden ægte indbyrdes tillid og stolen på hinandens ord kan 

livet ikke lykkes, og selvrealiseringen vil ende i ensomhed og brudte fællesskaber. Den franske 

filosof E. Levinas siger det lidt stærkere. Han siger, at vi først »bliver til« i mødet med »den 

anden«. Først da får vi identitet. Han siger endvidere, at kun i mødet med »den anden« kan vi 

opgive os selv stykke for stykke. 

Nu har vi ”mødt” hinanden. Vi har levet i ”nuet”. Intenst og stærkt! Dermed er vi ved et 

grundlæggende fælles vilkår for vores liv: at den tid, vi er midt i, skal leves nu - for den kommer 



Side 15 af 151

ikke igen. Som selveste Dronning Margrethe har udtrykt det: Hvis vi hele tiden tænker langt 

frem og hæfter os ved det næste og det næste, så er ”nuet” gået, før vi får brugt det til noget. 

Og det er faktisk spild af tid, et særlig raffineret spild af tid. 

Hvad efterskoleåret får af betydning i et menneskes liv er vanskeligt at overskue og forudsige, 

specielt når man står midt i det. Men lykkes det, at vi møder hinanden i gensidig tillid og i 

talens åbenhed, så har året bevæget os. Det har fået betydning for vores identitet. For det har 

understreget betydningen og værdien af et intenst fællesskab rammet ind mellem frihed og 

ansvar, rettigheder og pligter. Så er ”nuet” blevet en stjernestund. Og dem skal vi have mange 

af! 

Stjernestunder, 

livets under, 

luft og smag og syn er nyt! 

Blodet bruser, 

løvet suser, 

havets rum er højt og lydt! 

Mærk: alt liv går udad! - Giv! 

For tro er liv. 

Jørgen Gustava Brandt, 1986 

Det var måske godt nok, at bussen ikke kørte så ofte fra Vesterdal. Så havde du måske ikke 

været så meget til stede og levet i NUET. Og som Amin Jensens ville have sagt det: ”Håber I 

kunne li’ det, for vi kan desværre ikke lave det om!” 



Side 16 af 151

Skrift 2003 

Tid til forandring 

af Tage Krogh Nielsen, forstander 

Vesterdal gennemgår netop i øjeblikket en bygningsmæssig forvandling. Der bliver bygget tre 

nye elevhuse. Den gamle hovedbygning, der rummer de kreative værkstedsfag, får en tiltrængt 

istandsættelse. Spisesalen bliver bygget om og udvidet. Der bygges et helt nyt musikhus, og 

drama og idræt får sit eget hus at være i. Og undervisningslokalerne bliver renoveret og 

ombygget. Der er stort set ikke et sted på hele skolen, der ikke bliver berørt. 

Og det giver naturligvis bøvl og besvær i hverdagen. Men når vi nu kan se frem mod en 

markant forbedring af vore fysiske rammer, og vi endda er ved at kunne skimte en afslutning 

på processen, så vender bøvlet sig til en positiv forventning om en forbedret fremtid. 

Et efterskoleår er i sig selv et forandringens år – det gælder for elever – det gælder for 

forældre – og det gælder også for efterskolen selv. Og når der så samtidig sker en meget stor 

bygningsmæssig forandring, så nærmer den samlede virkning sig det næsten uoverskuelige. 

Og eleverne oplever forandringen ekstra stærkt, for de oplever at være en intens og inderlig 

del af et levende fællesskab, der er knyttet til tid og sted, og de ønsker inderligt, at denne 

intensitet vil være blivende. Men når de fysiske rammer så samtidig bliver voldsomt 

forandrede, så bliver alle konstant mindet om, at morgendagen ikke bliver som i dag. Livet 

fortsætter med en dynamisk puls, selvom vi ønsker os nuet ført ind i evigheden. 

”Det bliver mærkeligt at komme tilbage til Vesterdal, når nu alt bliver forandret” – har eleverne 

sagt gang på gang. Eller som mange elever har tryglet mig om – ”Tage, kan du ikke bare 

sørge for, at vi når at flytte over i de nye elevboliger, inden vi stopper. Vi skal bare sove der én 

nat! Det er nok, for så fortsætter Vesterdal med at være ”vores” skole”. 

Det er betragtninger, der for eleverne handler om eksistens. Jeg lever – altså er jeg! Når vi 

bliver grebet af længselen efter det uforanderlige og det evige, så er det, fordi vi lever i en 

sammenhæng, som menneskeligt giver os noget – noget, vi oplever, har værdi og får 

betydning for os. Hvis nu bare tilværelsen kunne forblive status quo, så var lykken nået. Jeg 

tror, at vi alle kan genkalde os den oplevelse af behag, der resulterer i, at vi mister 

fornemmelsen af tid. Når vi efter en tid stopper op, kan der pludselig være gået lang tid. Den 

tilstand kommer vi i, når ting gør indtryk på os. 

Derfor er elevernes spørgsmål på én gang både gode og berettigede. 

Vi har et efterskoleår, som leves meget intenst med nære relationer mellem alle os, der er midt 

i det. Vi får så meget givet gennem de menneskelige fællesskaber, der opstår mellem 

eleverne indbyrdes og mellem elever og voksne. Værdien heraf er ubeskrivelig, men når 

eleverne sætter fokus ved at gøre opmærksom på det utrygge ved, at Vesterdal forandres, så 

udtrykker de samtidig, at livet på Vesterdal har inderlig betydning for dem – og de oplever 

også, at tiden flyver afsted. Kunne vi bare holde fast og fiksere tid og sted – kunne dette bare 

være evigheden – men sådan er livet ikke !! Morgendagen har sin egen virkelighed og sit eget 

univers. 



Side 17 af 151

Derfor undgår vi ikke, at både Vesterdal og at eleverne forandrer sig, og det er heller ikke 

ønskeligt. Vi må nå til den erkendelse, at vores menneskelige liv ikke kan nå evigheden. Vores 

lod er, at livet er en fremadskridende proces, hvor dagen i dag ikke kan leves om. Vi må og 

skal leve i nuet. Derfor handler vores liv om at være fuldt og helt til stede i den sammenhæng, 

vi til enhver tid er i og blive bevidste om, at livets opgave handler om at gøre morgendagen 

bedre ! 

Hvis vi hver især påtager os den opgave, så udvikler vi os som mennesker, og vi er med til at 

forbedre vores fælles fremtid gennem forandringen. 

En stor del af skoleåret 2002/2003 har været præget af forandringer. 

Vi byggede Vesterdals fysiske rammer om i år – men vi har forhåbentligt også medvirket til 

elevernes personlige ombygning eller opbygning. Skoleåret skal række videre end den fysiske 

tilstedeværelse. Det skal sætte et betydeligt spor i elevens erkendelse af livets storhed. 

Prægningen, oplevelsen, relationen mellem mennesker, den personlige udvikling, den faglige 

udvikling, selvværdet og fremtidstroen. 

Det var godt, der blev tid til forandring! 

Et år på Vesterdal vil altid være et forandringens år og dermed et ombygningens år. Så selvom 

vi ikke bygger husene om næste år - så håber jeg alligevel, at fremtiden vil være forandringens 

tid – og dermed ombygningens tid. 

Så vi sammen som mennesker kan sige: ”Jeg lever – altså er jeg”. 



Side 18 af 151

Skrift 2004 

Det skal mærkes… 


Der sidder to ældre herrer i samtale — optaget af hinanden og af livets store spørgsmål. En 

fælles refleksion over livet — som det leves og er levet. 

De grå herrer er Benny Andersen og Johannes Møllehave — men det er så sandelig kun deres 

hår, der er gråt — deres vid og begejstring, underfundighed og betagelse er ikke til at stå for. I 

bogen “Det skal mærkes at vi lever” causerer de over livet, og deres tilbagevendende tema 

drejer sig om at tage del i livet og om at være til stede. 

I digtet “På det våde” beskriver Benny Andersen en for ham “klassisk” person, hvis liv er 

skuffelse, han tager konstant forbehold, alt er tristhed, og livet er kun begrænsning. Han er en 

“undgænger’ — en person, der vil undgå eller en person, hvis selvværd er så ringe, at 

tilstedeværelse altid skal undskyldes. 

Jeg tør vædde på at jeg ikke tør vædde 

Jeg vil æde min gamle hat på at jeg ikke kan få den ned 

Så af og til sender et brev til mig selv 

Om et eller andet jeg skal minde mig om 

At livet er en gave f.eks. 

Men glemmer at komme frimærke på 

Og vil ikke betale strafporto, 

Så brevet går tilbage til afsenderen 

Ved ikke at tage del, giver man ikke af sig selv til andre, og til gengæld får man heller ikke 

noget af andre. Man risikerer kun at blive tilskuer til livet, og sammenhængen i tilværelsen 

eksisterer ikke. Man er ikke til stede. 

Det er ynkeligt og spild af godt liv! 

Den, der undgår alting, mister også alting. Præcis fordi han vil undgå netop det. 

Nej, vi mennesker skal tage valg, og Benny Andersen refererer eller udlægger med egne ord 

Kierkegaard sådan: ”Det vigtigste i livet er valget. I det øjeblik hvor du træffer et valg og 

bestemmer dig for hvad du vil med dit liv, da træder du i karakter og bliver et helt menneske. 

Hvis du ikke gør det, så lever du en halv tilværelse og driver med strømmen ligesom alle andre 

og finder aldrig ud af, hvem du selv er. Det finder man kun ud af ved at træffe valg”. 

Her kommer efterskolen naturligt ind i billedet og kan blive et væsentligt valg for dig! For her 

skal du vove at være den, du er. Du skal være dig selv, og du må finde ud af, hvem du selv er. 

Og du skal træde ind i sammenhænge, hvor det har betydning, hvordan du er overfor andre 

mennesker. For du skal medvirke til, at livet bliver et spørgsmål om eksistens. Derved antager 

skolen en dimension, som rækker langt ud over den egentlige undervisning og langt ud over 



Side 19 af 151

den egentlige skoletid. 

Vil vi livet, vil vi også, at skolen påtager sig udfordringen om at være andet og mere end 

boglige fag. Skolen skal være en del af en dannelsesproces, og virkefeltet bliver opbygningen af 

fællesskaber blandt mennesker - mellem unge - mellem unge og voksne - mellem voksne. Lige 

netop på dette grundlag søger vi at lave efterskole på Vesterdal. 

I et dagligt samvær præget af livsglæde, oplevelser, omsorg og krav om ansvarlighed søger vi at 

udvikle elevernes personlighed med henblik på et positivt og aktivt engagement i skolelivet og 

tilværelsen i øvrigt. Respekten for det enkelte menneskes værdi og unikke egenskaber er 

udgangspunkt for udvikling og for faglig udvikling. Der skal være plads for den enkeltes tanker 

og meninger i et forpligtende fællesskab, hvor samværet skal bygge på tolerance, og samtale 

skal fungere med en respekt for medmennesket med en overbevisning om, at forskellighed er en 

styrke. 

Skal vi nå dette, så er det væsentligt, at mødet mellem mennesker udspringer af tillid og 

åbenhed, og at den gennemgående kraft er kærligheden. Udfordringen bliver at tale fra hjerte til 

hjerte. Som Møllehave udtrykker det: ”Hvis jeg skal sige noget overhovedet, er det følelsen, der 

skal tales til. Hvis man skal definere det bedste, så er det, at noget kommer fra ét hjerte til et 

andet hjerte. Det mest salige må vel være at være elsket. Vi mennesker kan opleve salige 

øjeblikke, hvor vi i en kort stund af livet oplever, at vi pludselig er ét med universet”. 

Et år på Vesterdal kan være en sådan stund – hvis man vælger livet! 

Det skal mærkes. 



Side 20 af 151

Skrift 2005 

Viden i verden 


To kammerater fra gymnasiet er på tur i den canadiske ødemark. En stor, sulten bjørn nærmer 

sig. 

Ham med 13-tallet regner hurtigt ud, at bjørnen vil indhente dem i løbet af 62 sekunder, og han 

kigger på kammeraten - den praktisk/kreativt begavede - som er i færd med at snøre sine 

løbesko. 

- Du kan godt holde op, vi kan alligevel ikke løbe fra bjørnen, siger ham med 13-tallet. 

- Nej, siger kammeraten - men jeg skal også bare løbe fra dig... 

Historien fortalte hjerneforskeren Kjeld Fredens på en konference for nylig. 

Og han fortsatte, at historien illustrerer, at der er forskel på at have viden i hovedet og så viden 

i verden… 

Nu er det selvfølgelig lidet flatterende, at kammeraten i den grad vil lade den ”kloge” i stikken, 

men billedet anskueliggør, at der er en situationsbestemt forskel på, hvilke kompetencer der er 

brug for. 

I den igangværende diskussion om skole og uddannelse er de målbare kompetencer blevet et 

mantra. Vi skal tage udgangspunkt i den såkaldte globaliserede virkelighed, hvor den 

internationale konkurrence er skærpet i en grad, der betyder, at vores samfunds evne til at 

klare sig sikkert bliver tvivlsom. Og skal vi følge den toneangivende elite på skolespørgsmål og 

politik, så står det virkelig skralt til i Danmark. Vi klarer os elendigt i de sammenlignelige 

internationale undersøgelser. Vore skoleelevers viden og færdigheder kan slet ikke måle sig 

med de øvrige nationers. Vore unge er for lang tid om at gøre sig færdige. Og så videre. Man 

fristes til at lade sig underkaste den pietistiske tanke om, at føler man, at man har det godt, så 

må det anses for at være en fejl, måske endda syndigt! 

Der er ikke tvivl om, at virkeligheden er foranderlig. Og det er helt sikkert, at vores samfund 

vil udvikle sig til at være en større og større del af en globaliseret sammenhæng. Men 

samfundets evne til at fungere globalt forudsætter andre kompetencer hos borgerne end 

formelle kundskaber og færdigheder. Evnen til at kunne fungere i nye og ukendte 

sammenhænge bliver vigtig. Evnen til at kunne udfolde sig i en mellemmenneskelig 

sammenhæng bliver en nødvendighed, og evnen til at nytænke og til at agere pr. intuition 

bliver en grundlæggende forudsætning. Kreativitet, engagement og ansvarlighed bliver til 

grundkompetencer. 

Hvorfor kan ingen se det? Hvorfor er fokus på det hele menneske flyttet? Hvad skal der til for 

at skabe en ny værdiafklaring? 

Jeg tror, vi bliver ædt op af bjørnen i vores overbevisning om, at det er formel viden og 

færdighed, det handler om. Nej, vi skal se efter at få skoene snøret og så komme derudaf. For 

det blindspor vi træder i øjeblikket, frygter jeg, kan blive skæbnesvangert for vores fremtid i 

den globaliserede verden. 



Side 21 af 151

Men håbet er der. Der er så meget at glæde sig over. For vi er førstehåndvidner til en flok 

unge, der vil det anderledes. De vil både tilegne sig den formelle kompetence på kundskaber 

og færdigheder, og i lige så høj grad vil de udfolde sig kreativt og originalt, nytænkende og 

ansvarligt. De vil ikke stå tilbage uden et håb og vente på at tiden går. Jeg er overbevist om, at 

de vil løse den udfordring, de bliver sat til at agere i. 

Det glæder mig meget. For jeg er overbevist. De ville nok snøre skoene og se at komme væk, 

men de ville også forsøge at finde en løsning, hvor kammeraten også kom med. Fandt de den 

ikke, så tror jeg, at de ville tage kampen op. 

Kamp må der til, skal livet gro, 

ej kamp blot for dagligt brød, 

men kamp for frihed i liv og tro - 

thi evig stilstand er død! 

(H.V.Kaalund, 1877) 



Side 22 af 151

Skrift 2006 

En OM’er – tak! 


Hjertelige stunder og inderlige oplevelser, dybfølte glæder og tætte relationer – dem vil vi 

gerne kunne leve OM. Sådan er det også med et år på Vesterdal – vi ville gerne kunne sige – 

en OM’er - tak. Må jeg ikke godt prøve igen! Bare lige én gang til! 

Men desværre – der findes ikke en slowmotion-gentagelse af et sådant år eller af livets store 

øjeblikke, nej - livet leves forlæns. Så derfor handler det om at blive bevidst om at være til 

stede netop der, hvor man er og bidrage til det, der giver egentlig værdi. 

Og har man været igennem et sådant år, så ved man godt, at det er andet og mere end 

matematikstykker, danske stile, kongerækken og kasserollebøjningen. 

Det er værdier af en helt anden karakter. Det er værdier, der skabes, når mennesker mødes, 

hvor man både vil hinanden og fællesskabet noget. 

Og det har sit udgangspunkt og sin kraft i at holde af hinanden - være noget for hinanden. Det 

er at leve med og i kraft af kærlighedens væsen. 

Vi lever i nuet, og vi dannes i nuet – og samtidig opsamler vi erfaring, får indsigt, erhverver 

viden og gives klogskab, og heraf formes vores fremtid. 

Lysten til livet og engagement i tilværelsen næres gennem fællesskaber. Vi kan ikke udvikle os 

uden, og udvikles mennesket ikke – hvad så med det fælles – samfundet? 

At tænke sig 

Der hersker en opfattelse i samfundet, i tiden, som er helt anderledes. Det er næsten antaget, 

at menneskelivet skal gå lige fra A og til B – og der er aldeles ikke tid til se sig OM – der er 

ikke tid til at tænke sig OM – ikke tid til at blive klog på livet – ikke tid til at se sig OM i verden – 

ikke tid til at skabe relationer til mennesker – ikke tid til at ”fjumre”. Ej heller tid til at tage et år 

på efterskole i 10. klasse – det er en OMvej. 

At tænke sig – menneskelivet bliver levet fuldstændig retlinet! 

Hver gang jeg bliver refleksiv, så spilder jeg mit liv. 

Er det ikke en total misopfattelse af livsprojektet? 

At tænke sig OM 

Hvad sker der ved at man får mulighed for at tænke sig OM? 

Er der egenskaber, der bliver stimuleret ved eftertanken? Er der karaktertræk i 

personligheden, der kan nyde godt af at tænke sig OM? Er der ikke egenskaber, som bidrager 

til større nytte i samfundet, hvis de får tid til at udvikle sig? 



Side 23 af 151

Jo – selvfølgelig – Kig på de elever, der har levet et år på Vesterdal! Hvad er der sket, nu da 

der er blevet lidt tid til eftertanke? Jeg vil postulere følgende: 

De har udviklet sig til mere kompetente og handlingsparate unge mennesker, der er 

bedre til at se rundt om en given situation. 

De har udviklet evnen til at tage hurtige og konstruktive beslutninger. 

De er blevet fleksible og har udviklet respekten for de der er anderledes. 

De har lært at yde for at nyde. Ikke meget kommer af sig selv. 

De har fået et andet perspektiv på ”hjemme”, og har lært at se tilværelsen i et større 

perspektiv. 

De har oplevet og erkendt styrken i ”det fælles”og er blevet mere selvstændige. 

De er blevet endog meget mere voksne ….. mere end ellers! 

Det er da værdier, der kan forstås! 

Og jeg er overbevist – og jeg har faktisk mødt et par stykker, der er enige med mig. 

Tænk - Det er værdifuldt at tænke sig OM. 

For i eftertanken bliver grundlaget for dannelse udviklet. Der skabes et grundlag for det 

forstående og samarbejdsduelige menneske, der gennem indsigt og indføling udfolder sig i 

visdom. Et ungt menneske, der får mulighed for at gøre sig overvejelser, går til livet og 

fremtiden med gejst og engagement. 

Skal der skabes en værdifuld og værdig fremtid, så kan det kun ske, hvis vi lykkes med at 

skabe en sammenhængskraft mellem mennesker og folk. 

Vi kan ikke lykkes, hverken som mennesker eller som samfund, hvis vi kommer til at leve med 

skyklapper i en indsnævret horisont, hvor det kun handler om at komme fremad så hurtigt som 

muligt. Det vil udvikle en egoisme og en stræbsomhed, som vil splitte samfundet. Og skal vi 

fortsat udvikle os, så skal der satses på værdier, der udvikler fællesskaber. Alt andet vil være 

nedbrydende. 

Derfor er meget på spil i tiden! Jeg så faktisk gerne, at udviklingen gik den stik modsatte vej. 

Det burde være obligatorisk, at få tid til at tænke sig OM. 

Derfor burde det ophøjes til lov, at alle unge skulle have mindst et år til eftertanke – et 

dannelsesår. 

Det er måske at gå mod strømmen – men....... 

Tænk – Der bliver sat så meget over styr, hvis muligheden for et 10. skoleår på efterskole 

fjernes. Bliver det politikernes beslutning – så siger jeg – 

en OM’er – tak – 

Og en sådan én af slagsen håber jeg, der bliver mulighed for! 



Side 24 af 151

Skrift 2007 

Med tillid skal land bygges 


Det er, som om mistillidens onde ånd har grebet hele 

samfundet, og ingen tør eller vil tilsyneladende 

bekæmpe den, så nedbrydningen af samfundets 

bærende institutioner fortsætter i en nedadgående 

spiral 

- sådan stod at læse i Jyllands-Posten engang i april. Det var forfatteren og 

journalisten Egon Clausen, der var inviteret til at kommentere den aktuelle 

samfundssituation. Han behandler i artiklen en fremherskende teori om offentlig 

forvaltning, hvor formålet er at gøre den offentlige sektor mere effektiv. Og virkemidlet 

til at nå målet er kontrol – for den herskende opfattelse af medmennesket er, at vi ikke 

skal stole på nogen. 

Det er en teori, der efterhånden gennemsyrer samfundet og hverdagen. Overalt møder 

vi den. Og i særdeleshed i skolen møder vi den. 

Eleverne er nok ikke ansvarsfulde i forhold til at lære – hvad kan staten gøre 

ved det? Vi tester og tester. 

Eleverne gider nok ikke at skulle beskæftige sig med alle skolens fag – hvad 

gør staten ved det? Vi tvinger dem til at gå til prøve i alle fag. 

Lærerne gør nok ikke deres arbejde godt nok – hvad gør staten ved det? Vi 

pålægger lærerne at rapportere om alt, hvad de foretager sig. 

Lærerne giver nok deres egne elever for gode karakterer – hvad gør staten ved 

det? Vi får andre til at rette elevernes opgaver. 

Skolen gider nok ikke tage vare på elevernes undervisningsmiljø – hvad gør 

staten ved det? Vi pålægger skolen at udarbejde og offentliggøre løbende 

rapporter herom. 

Gad vide om skolen overhovedet underviser eleverne – hvad gør staten ved 

det? Vi tvinger skolen til at offentliggøre opdaterede indholdsplaner, så man 

hver dag kan se, hvad der er foregået 

Og makker I ikke ret, så tager vi pengene fra jer! 

Og det er vilkårene for den frie skole i 2007, når skolen skal ses i en ydre 

sammenhæng – Tilliden er svær at få øje på. 

Men ser vi indad – ind i Vesterdals hverdag, ind i fællesskabet, ind i relationerne 

mellem unge mennesker - så bliver perspektivet heldigvis et helt, helt andet! 

Glæden ved at være midt i en sammenhæng, hvor unge mennesker deler hverdag, 

den udvikles og styrkes i kraft af de unges indstilling til fællesskabet. De kommer på 

Vesterdal, fordi de vil det! Fordi de tør det! Og fordi de må det! Og de kommer her, 

fordi de har en forventning eller en forestilling. Det vil sige, at de træder ind i det nye 

med en positiv indstilling om, at det giver dem noget, at det udvikler noget, men faktisk 

også at det kræver noget. 



Side 25 af 151

Mødet mellem mennesker er åbent! 

Det bliver vores udgangspunkt, og derfor kan vi sammen sætte høje mål og tillade os 

at have store forventninger. Vi får nemlig en fælles forestilling om, at 

efterskoleprojektet er andet og mere end et skoleprojekt. Vi tror på, at det er et 

livsprojekt. Derfor skal vi medvirke til, at de unge tager engageret del i deres eget og 

andres liv. Derfor skal vi skabe en ramme for samværet, hvor livsglæde kan udfolde 

sig, og hvor man oplever, at der er omsorg. Det gør vi ved at danne et fællesskab, der 

hviler på to hjørnestene: frihed og ansvar. 

Den grundlæggende forudsætning i hele projektet er tillid. Vores møde med elever skal 

ske i absolut tillid til, at de er kommet, fordi de vil det bedste. Forældrenes 

overdragelse af ansvar til os skal ske i absolut tillid til, at vi kan varetage opgaven. Den 

indbyrdes relation eleverne imellem skal foregå i tillid. I det hele taget er den gensidige 

tillid en forudsætning! Både i skolesammenhæng, i familiesammenhæng og i 

arbejdslivet, men måske allermest i samfundslivet. 

Målet er udvikling af elevernes personlighed med henblik på et positivt og aktivt 

engagement i skolelivet og tilværelsen i øvrigt. Derfor kunne man passende bede 

Valdemar Sejr om at omformulere indledningen til sin Jyske lov fra 1241, så den 

starter med ordene: ”Med tillid skal land bygges”. 



Side 26 af 151

2. Skolens organisation 

2.1. Skolens bestyrelse 

Forretningsorden 

for 

Bestyrelsen ved Vesterdal Efterskole 

1. Bestyrelsen træder sammen umiddelbart efter generalforsamlingens 

afholdelse og vælger formand, næstformand og sekretær. 

2. Ordinære bestyrelsesmøder indkaldes af skolens kontor, når formanden 

begærer det. 

3. Ekstraordinære bestyrelsesmøder skal indkaldes, når mindst 2 

medlemmer af bestyrelsen ønsker det. (Jf. skolens vedtægter). 

Ekstraordinære bestyrelsesmøder skal indkaldes mindst 8 dages varsel. 

De kan dog i undtagelsestilfælde indkaldes med kortere varsel end 8 

dage. 

4. Indvarsling af bestyrelsesmøder sker skriftligt (post eller mail) med mindst 

7 dages varsel med angivelse af forslag til dagsorden. 

5. Punkter, der ikke er optaget på denne dagsorden, kan kun behandles og 

afgøres på bestyrelsesmødet, når samtlige medlemmer er til stede og 

enstemmigt beslutter at behandle punktet. 

6. Der udarbejdes på første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen en 

plan for årets bestyrelsesmøder. 

7. Bestyrelsens beslutninger træffes på bestyrelsesmøder 

8. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 5 af dens medlemmer er til 

stede. (Jf. skolens vedtægter). 

9. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Beslutninger om køb, 

salg og pantsætning af fast ejendom træffes dog med et kvalificeret flertal 

på 5 medlemmer. (Jf. skolens vedtægter) 

10. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. 

11. Afstemningen skal ske skriftligt, når blot et medlem ønsker det. 



Side 27 af 151

12. Afgørelsen af en sag – undtaget de i pkt. 1 nævnte valg – skal 

udsættes til nyt møde, hvis 2 medlemmer ønsker det. Dette møde holdes 

i så fald i løbet af en måned. 

13. Formanden – eller i dennes fravær næstformanden – leder 

forhandlingerne og afstemningerne og sørger for, at beslutningerne og 

eventuelt afstemningsresultat indføres i en beslutningsprotokol. 

14. Efter hvert møde udarbejdes referat, som tilsendes bestyrelsens 

medlemmer senest en uge efter mødet. Referatet godkendes og 

underskrives ved mødets afslutning af det refererede mødes deltagere. 

Enhver af disse er berettiget til kort at få sin afvigende mening indført i 

referatet. Formanden sørger for, at de trufne beslutninger udføres. 

15. Et bestyrelsesmedlem må ikke deltage i forhandlinger eller 

afstemninger, der angår forhold mellem skolen og vedkommende selv 

eller dennes nærmeste. Et bestyrelsesmedlem må ej heller deltage i 

forhandlinger eller afstemninger mellem skolen og tredjemand, hvis 

medlemmet har interesser heri, som strider mod skolens interesser. 

16. Bestyrelsen kan nedsætte et forretningsudvalg bestående af 3 

bestyrelsesmedlemmer samt forstanderen. Et forretningsudvalgs opgave 

er at bistå formanden med at udføre de trufne beslutninger og i øvrigt at 

servicere bestyrelsen. Bestyrelsen orienteres på det følgende møde om 

forretningsudvalgets arbejde. 

17. Bestyrelsen kan nedsætte arbejdsudvalg til løsning af konkrete 

opgaver. 

18. Før hver ordinær generalforsamling gennemgår bestyrelsen udkast 

til formandens beretning for perioden siden sidste generalforsamling og et 

oplæg til skolens virksomhed for den kommende periode. Ligeledes 

gennemgås skolens regnskab. 

19. Den generalforsamlingsvalgte suppleant kan deltage i bestyrelsens 

møder uden stemmeret 

Således vedtaget den 24. maj 2005 

(Underskrives af formand og bestyrelsesmedlemmer). 



Side 28 af 151

Bestyrelsen for Vesterdal Efterskole: 

Ole Grønbæk, formand Kaj Madsen Lone Kjærsig Lauridsen 

Appevej 7 Tybrindvej 30 Vibyvej 44 

5690 Tommerup 5592 Ejby 5580 Nørre Aaby 

tlf.: 64 76 10 91 tlf.: 64 46 15 98 tlf.: 64 42 37 80 

Bent Holm Mogens Lilleris Martin Jern 

Hestehaven 5 Egevænget 36 Nørregade 61 

5500 Middelfart 6051 Almind 5620 Glamsbjerg 

tlf.: 64 41 19 14 tlf.: 75 56 10 10 tlf.: 64 72 33 66 



Side 29 af 151 

Bente Fornitz Holger Pedersen, suppleant 

Berlin 32 Hudevad Byvej 28 

5463 Harndrup 5792 Årslev 

tlf.: 64 88 14 50 Tlf.: 65 97 22 71

2.2 Medarbejderråd 

Medarbejderrådsformand er i skoleåret 2007-08 Asger Frederiksen. Medarbejderrådet holder 

møder 1-2 gange ugentligt. Mødet er delt i en åben del hvor der ikke kan diskuteres 

personspørgsmål og i en lukket del hvor der tages sager op der angår enkelte personer. 

2.3 Elevråd 

Der er tradition for et elevråd på skolen. Blandt elevrådets medlemmer vælges to 

repræsentanter til at deltage i medarbejderrådets åbne del. 



Side 30 af 151

3. Skolens Elevgruppe 

3.1 Elevlister 

3.1.1. Navn, adresse, hus, gruppe 

Elevliste 

Adresse By Gruppel. Huslærer 

- skoleåret 2007/2008- 

2 Rasmus Skov Andersen Grenåvej 662, st. 8541 Skødstrup 86991786 EM AN/EJ Vædderen 2 

3 Tessa Hooper Andersen Clausens Alle 12 5250 Odense SV 66177145 GM KA/PA Fisken 6 

4 Tommy S. Andersen Hoppesvej 86 6000 Kolding 75566979 AF GH/GM Skytten 1 

5 Laurits I. Anesen Herredsbjerg 5 5683 Hårby 64771756 EM TP Løven 2 

6 Idasofie Aspegren Fruens Bøge Alle 37 5250 Odense SV 66118330 AF AN/EJ Vædderen 1 

7 Mikkel K. Bendtsen Johanne Korchsvej 16 4700 Næstved 55736499 AN KA/PA Fisken 5 

8 Amalie Bjærge Fruerstuevej 89 5700 Svendborg 62223482 FN GH/GM Skytten 2 

9 Lærke Brabæk Kastanievej 19 5230 Odense M 66116588 AN VM Tyren 2 

10 Eva Bryderup Benzons Alle 3 5250 Odense SV 66179950 TB AM/MN Jomfruen 6 

11 Lin B. Calundan Læssøegade 9 B, st. 5000 Odense C 66130561 KA TB/KH Vægten 6 

12 Ditte Charles Ø.L. Præstegårdsvej 32 6630 Rødding 74846400 AF VM Tyren 1 

13 Simon Alex Chin Brovejen 295 5500 Middelfart 64418761 FN AN/EJ Vædderen 2 

14 Anneliese L. Christensen Grøngårdsvej 30 6270 Tønder 74734562 MN AN/EJ Vædderen 3 

15 Laura K. Christensen Skibhusvej 191 5000 Odense C 65905616 FN KA/PA Fisken 2 

16 Signe Marie B. Christensen Kongelysvej 2 5000 Odense C 65915210 AN TB/KH Vægten 2 

17 Charlotte D. Clausen Sædekildegårdvej 101 5250 Odense SV 66174427 AN GH/GM Skytten 5 

18 Nanna Damsgård Søgårdsvænge 3 5700 Svendborg 62228960 PA TB/KH Vægten 6 

19 Martin Davidsen Gyden 26 6000 Kolding 75569050 PA GH/GM Skytten 6 

20 Anne-Sophie Dittmann Svanningehuse 26 5600 Faaborg 62651997 AM KA/PA Fisken 1 

21 Eva C. Ebsen Bagergade 52 A 5700 Svendborg 62211868 EM VM Tyren 3 

22 Rune Jon Egede Sct. Jørgens Vej 65, st. 5700 Svendborg 62216789 KH TP Løven 1 

23 Mads T. Ekelund Freltoftevej 43 5792 Årslev 65902501 GM AN/EJ Vædderen 7 

24 Jakob A. Eriksen Magtenbøllevej 78 5492 Vissenbjerg 64473640 AM GH/GM Skytten 1 

25 Frederik D. Ewald Nørrevoldgade 41 5000 Odense C 65913831 TB KA/PA Fisken 3 

26 Jonas I. Fechner Chr. Bergs Alle 19 2500 Valby 36454900 AF KA/PA Fisken 7 

27 Lui B. Fischer Helgavej 10 5230 Odense M 65916901 GM EM/AF Vandmanden 3 

81 Victoria Fjordside Høvevej 12 4261 Dalmose 58141328 KA AM/MN Jomfruen 6 

28 Sidse K. Frederiksen Søllingevej 68 5750 Ringe 65982240 VM AN/EJ Vædderen 5 

112 Mathias Frøge Væverlodden 17 3220 Tisvildeleje 48707171 TB TP Løven 5 

29 Lærke Gerstrand Godthåbsvej 33 3060 Espergærde 49135715 EM GH/GM Skytten 4 

30 Laura L. Gjedsted Bødtchersvej 23 5230 Odense M 66123518 KA AN/EJ Vædderen 5 

31 Oscar S. Goings Ved Freerslev Hegn 7 3400 Hillerød 48288841 TP AN/EJ Vædderen 7 

32 Jakob Fall Hansen Havmarkvej 1 6510 Gram 74845579 MN EM/AF Vandmanden 4 

33 Line B. Hansen Kirketoft 3 6000 Kolding 75522599 GH VM Tyren 4 

34 Mette Marie N. Hansen Fyrrevang 46 5700 Svendborg 62225556 TP AM/MN Jomfruen 5 

35 Nanna Adeline Hansen Søvej 12 5550 Langeskov 65381504 GM AM/MN Jomfruen 4 

36 Pernille Rask Hansen Kværndrup Vænge 13 5772 Kværndrup 62271510 EJ TB/KH Vægten 2 

37 Rasmus Høgedal Hansen Rensdyrløkken 151 5210 Odense NV 65943570 AM EM/AF Vandmanden 1 

38 Thomas Krog Hansen Eskebjergvej 19 5762 V. Skerninge 62242125 KH GH/GM Skytten 3 

39 Rikke Harders Hammersvej 22 6000 Kolding 75517008 EM TB/KH Vægten 3 

40 Pernille Hee Væbnerhatten 31 5220 Odense SØ 65932107 VM GH/GM Skytten 7 

41 Gustav M. Heinsen Kedelsmedstræde 17 5700 Svendborg 62216658 FN EM/AF Vandmanden 1 

42 Peter Heise Svendborgvej 44 5260 Odense S 65919080 KH EM/AF Vandmanden 3 

43 Victor B. Hensing Traps Alle 10, 1.sal 2500 Valby 36460700 EJ TP Løven 2 

44 Sara Hermansson Hjortshøj Møllevej 186 8530 Hjortshøj 86228780 AF KA/PA Fisken 1 

45 Alex Randlev Holst Månevej 1c 3100 Hornbæk 49700709 PA EM/AF Vandmanden 4 

46 Mikkel T. Hornum Svendborgvej 51 5762 V. Skerninge 62241456 KA EM/AF Vandmanden 5 

48 Astrid Jæger Jensen Eriksmindevej 44 8300 Odder 86556817 GH KA/PA Fisken 2 

49 Stine Kjær Jensen Ladbyvej 144 5300 Kerteminde 65323454 PA AN/EJ Vædderen 3 

111 Jesper Jensen Bregningevej 27 5700 Svendborg 62226696 KH GH/GM Skytten 3 

50 Niklas S. Jespersen Æbeløgade 19 5400 Bogense 64812981 GM TP Løven 6 

51 Lasse Nyholm Jessen Lahnsgade 26 5000 Odense C 66118230 EJ EM/AF Vandmanden 1 

52 Sofie Johannesen Vindegade 78 B, 1.sal,lejl.52000 Odense C 63120014 KH VM Tyren 5 

53 Morten W. Jürgensen Mazantigade 22, st. 6000 Kolding 75505084 EM KA/PA Fisken 3 

54 Sille O.K. Jürgensen Dyregrav Væde Vej 95 5491 Blommenslyst 65967526 TP VM Tyren 6 

55 Freja Kirkebæk-Johansson Årøsundvej 32 6100 Haderslev 74525219 MN AM/MN Jomfruen 4 

56 Boris B. Kjær Frederiksdalsvej 200 2830 Virum 45834510 GH AN/EJ Vædderen 2 

57 Daniel G. Kristensen Askvej 56 5250 Odense SV 66171727 VM EM/AF Vandmanden 6 



Side 31 af 151

58 Svend Holm Kristensen Heimdalsvej 30 6000 Kolding 75539319 AN EM/AF Vandmanden 2 

59 Kristine Juliane Kyhn Kildetoften 18 5600 Faaborg 62612462 MN TB/KH Vægten 5 

60 Anne Dragsbæk Larsen Lykkedamsvej 92 5300 Kerteminde 65324522 EJ AM/MN Jomfruen 2 

61 Christine N. Larsen Fåborgvej 308, 1. 5250 Odense SV 26395378 EJ VM Tyren 2 

62 Maria M. Larsen Kirkevænget 4 5800 Nyborg 65362053 EJ GH/GM Skytten 2 

63 Rasmus B. Larsen Svendborgvej 71 5762 V. Skerninge 62242565 FN TP Løven 3 

64 Stinne Larsen Smedebakken 33 5600 Faaborg 62610762 KH KA/PA Fisken 4 

65 Sophia M. Lassithiotakis Møllevænget 10 5550 Langeskov 65383493 AM VM Tyren 1 

66 Nanna R. Lauridsen Morbærvej 25 6600 Vejen 75366970 GH TB/KH Vægten 4 

67 Louise Løth Laursen Møllebakken 4 A 8560 Kolind 86363649 AF TB/KH Vægten 1 

68 Rebekka K. Levin Alleparken 95 5290 Marslev 65951990 TP AN/EJ Vædderen 6 

69 Lasse I. Lind Niels Juels Alle 14 5250 Odense SV 66149647 AF TP Løven 4 

70 Rune Ziggy Lomholt Lilletoftvænget 9 5260 Odense S 65920164 VM KA/PA Fisken 5 

71 Søren E.S. Lund Hejlmannsvej 4 5700 Svendborg 62218094 KH AN/EJ Vædderen 7 

72 Jeppe S. Lundmann skamlebækvej 24 4540 Fårevejle 59621926 KA TP Løven 5 

73 Jeppe Madsen Espestok 70 5210 Odense NV 65942279 TP KA/PA Fisken 7 

74 Trine Skov Madsen Søndersøvej 90 5492 Vissenbjerg 64472914 PA AN/EJ Vædderen 4 

75 Lasse Madsen-Andersen Søndergade 5 5492 Vissenbjerg 64473877 KA GH/GM Skytten 6 

76 Malthe Merrild Sorgenfri Alle 43 5250 Odense SV 66170273 GH EM/AF Vandmanden 2 

77 Ingrid Mikkelsen Adlerhusvej 20 B 5500 Middelfart 28776355 VM KA/PA Fisken 4 

78 Nanna Due Milling Gyldenstenvej 31 5230 Odense M 66140218 FN VM Tyren 3 

79 Magnus Møller Ny Kongevej 17 5000 Odense C 65906203 GH TP Løven 3 

80 Oliver Mørch Nani Solvang 17 4760 Vordingborg 55340056 AM TP Løven 1 

84 Frederikke J. Nielsen Sømarksvej 14 5762 V. Skerninge 62242720 TB AN/EJ Vædderen 4 

85 Kathrine Ravn Nielsen Vigen Skovvej 11 7080 Børkop 75867172 MN VM Tyren 5 

86 Annemette Nissen Hestehaven 45 6100 Haderslev 74575523 AF AM/MN Jomfruen 1 

87 Mia Cecilie Nordby Sdr. Højrupvejen 46 5750 Ringe 65992160 TP GH/GM Skytten 5 

88 Casper Tefcke Olsen Skolevænget 7 5000 Odense C 40558733 TP EM/AF Vandmanden 6 

90 Jonas K. Petersen Thyrasvej 2 7300 Jelling 75872881 MN GH/GM Skytten 3 

91 Rune H. Pilegaard Gyvelbakken 11 5700 Svendborg 62205036 AN TP Løven 6 

82 Sigurd Lorentzen Rask Nyvej 71 5762 V. Skerninge 62242919 PA TP Løven 4 

89 Gunvor B. Rasmussen Assensvej 30 5750 Ringe 62622720 AM AN/EJ Vædderen 1 

92 Julie L. Rasmussen Lindved Møllevej 65 5260 Odense S 65958694 VM TB/KH Vægten 5 

93 Rasmus Blom Rebsdorf Solsikkehaven 20 6000 Kolding 28734448 VM TP Løven 1 

113 Mie Rendal Revninge Bygade 62 5300 Kerteminde 63320008 

94 Lea Mørk Rossen Rødmosevej 110 7000 Fredericia 75860725 KA GH/GM Skytten 7 

96 Josefine R. Skaaning Marienlystvej 34 5000 Odense C 65913011 FN AM/MN Jomfruen 3 

97 Signe Marie Skøtt Rugmarken 12 6200 Aabenraa 74617986 AM TB/KH Vægten 1 

98 Marie B. Stadil Rudmevej 37 5750 Ringe 62621851 KH AM/MN Jomfruen 5 

99 Jonatan Sønderhousen Rantzausmindevej 164 5700 Svendborg 62203504 MN KA/PA Fisken 7 

1 Amalie Thøger Sørensen Munkebjergvej 77 5230 Odense M 75833080 PA VM Tyren 6 

100 Sia Toft Sørensen Egevænget 3 6640 Lunderskov 30311483 EJ KA/PA Fisken 6 

101 Søren J. Sørensen Frøbjerg Vænge 15 5560 Årup 64451116 AM GH/GM Skytten 1 

102 Josephine W. Terkelsen Bjørnø 14 5600 Faaborg 20618914 GM VM Tyren 4 

103 Marlene T. Thomsen Klaus Berntsens Vej 26 5750 Ringe 62672176 AN AM/MN Jomfruen 1 

104 Tobias Tørresø Skattergade 24 5700 Svendborg 62215826 EJ KA/PA Fisken 3 

105 Tanya Varjan Strandbyvej 2 5953 Tranekær 62591212 GM TB/KH Vægten 4 

106 Valdemar Vejlstrup Højlandsvangen 39 2700 Brønshøj 26226555 TB EM/AF Vandmanden 5 

107 Signe Wahrén Kildehusvej 26 4000 Roskilde 46371802 EM AM/MN Jomfruen 2 

108 Anne Sophia Warburg fraugde Byvej 3 B 5220 Odense SØ 63956033 FN TB/KH Vægten 3 

109 Anna L. Willer Lindevej 21 5800 Nyborg 65957403 GH AM/MN Jomfruen 3 

110 Stine K. Øritsland Slotsbakkevænget 7 5000 Odense C 66141652 TB GH/GM Skytten 4 



Side 32 af 151

3.1.3 Fødselsdagsliste 

Vesterdal Efterskole 

Dag Måned År Navn 

01 01 92 B7 81 Victoria Fjordside 

03 01 91 B7 2 Rasmus Skov Andersen 

13 01 91 B7 53 Morten W. Jürgensen 

17 01 91 B7 66 Nanna R. Lauridsen 

18 01 91 B7 89 Gunvor B. Rasmussen 

18 01 91 B7 96 Josefine R. Skaaning 

22 01 91 B7 110 Stine K. Øritsland 

22 01 91 B7 108 Anne Sophia Warburg 

30 01 92 B7 105 Tanya Varjan 

30 01 93 B7 106 Valdemar Vejlstrup 


04 02 92 B7 111 Jesper Jensen 

11 02 91 B7 45 Alex Randlev Holst 

12 02 92 B7 12 Ditte Charles 

15 02 91 B7 87 Mia Cecilie Nordby 

25 02 91 B7 63 Rasmus B. Larsen 

26 02 91 B7 91 Rune H. Pilegaard 


12 03 91 B7 92 Julie L. Rasmussen 

19 03 92 B7 1 Amalie Thøger Sørensen 

20 03 92 B7 67 Louise Løth Laursen 

22 03 92 B7 48 Astrid Jæger Jensen 

22 03 91 B7 37 Rasmus Høgedal Hansen 

23 03 92 B7 52 Sofie Johannesen 


01 04 90 B7 70 Rune Ziggy Lomholt 

03 04 92 B7 6 Idasofie Aspegren 

09 04 91 B7 9 Lærke Brabæk 

09 04 92 B7 24 Jakob A. Eriksen 

11 04 91 B7 49 Stine Kjær Jensen 

18 04 92 B7 43 Victor B. Hensing 

21 04 92 B7 109 Anna L. Willer 

21 04 91 B7 36 Pernille Rask Hansen 

22 04 91 B7 84 Frederikke J. Nielsen 

26 04 92 B7 59 Kristine Juliane Kyhn 


07 05 91 B7 33 Line B. Hansen 

09 05 92 B7 74 Trine Skov Madsen 

09 05 92 B7 41 Gustav M. Heinsen 

10 05 91 B7 75 Lasse Madsen-Andersen 

11 05 92 B7 34 Mette Marie N. Hansen 

14 05 92 B7 50 Niklas S. Jespersen 

20 05 91 B7 11 Lin B. Calundan 

24 05 91 B7 101 Søren J. Sørensen 


02 06 92 B7 21 Eva C. Ebsen 

02 06 91 B7 10 Eva Bryderup 

04 06 91 B7 100 Sia Toft Sørensen 

10 06 92 B7 40 Pernille Hee 

10 06 92 B7 77 Ingrid Mikkelsen 

11 06 92 B7 56 Boris B. Kjær 

13 06 91 B7 4 Tommy S. Andersen 

17 06 91 B7 88 Casper Tefcke Olsen 

18 06 91 B7 104 Tobias Tørresø 

21 06 91 B7 86 Annemette Nissen 

22 06 92 B7 73 Jeppe Madsen 

22 06 91 B7 107 Signe Wahrén 

23 06 91 B7 25 Frederik D. Ewald 

26 06 91 B7 76 Malthe Merrild 

27 06 91 B7 57 Daniel G. Kristensen 


01 07 91 B7 85 Kathrine Ravn Nielsen 

01 07 92 B7 39 Rikke Harders 

01 07 91 B7 29 Lærke Gerstrand 

03 07 92 B7 30 Laura L. Gjedsted 

05 07 91 B7 5 Laurits I. Anesen 

06 07 92 B7 103 Marlene T. Thomsen 

08 07 91 B7 35 Nanna Adeline Hansen 

15 07 92 B7 62 Maria M. Larsen 

16 07 91 B7 44 Sara Hermansson 

19 07 91 B7 98 Marie B. Stadil 

20 07 91 B7 32 Jakob Fall Hansen 

24 07 91 B7 8 Amalie Bjærge 

25 07 91 B7 19 Martin Davidsen 

30 07 91 B7 3 Tessa Hooper Andersen 

30 07 91 B7 102 Josephine W. Terkelsen 


01 08 91 B7 94 Lea Mørk Rossen 

04 08 92 B7 14 Anneliese L. Christensen 

06 08 92 B7 71 Søren E.S. Lund 

06 08 91 B7 64 Stinne Larsen 

13 08 91 B7 38 Thomas Krog Hansen 

13 08 91 B7 78 Nanna Due Milling 

14 08 91 B7 16 Signe Marie B. Christensen 

19 08 92 B7 113 Mie Rendal 

24 08 91 B7 69 Lasse I. Lind 

29 08 92 B7 80 Oliver Mørch Nani 

30 08 91 B7 68 Rebekka K. Levin 


01 09 91 B7 97 Signe Marie Skøtt 

01 09 92 B7 17 Charlotte D. Clausen 

06 09 91 B7 15 Laura K. Christensen 

08 09 91 B7 54 Sille O.K. Jürgensen 

11 09 92 B7 26 Jonas I. Fechner 

14 09 91 B7 99 Jonatan Sønderhousen 

18 09 92 B7 55 Freja Kirkebæk-Johansson 


01 10 91 B7 90 Jonas K. Petersen 

01 10 91 B7 7 Mikkel K. Bendtsen 

04 10 91 B7 51 Lasse Nyholm Jessen 

06 10 90 B7 31 Oscar S. Goings 

07 10 91 B7 27 Lui B. Fischer 

07 10 91 B7 28 Sidse K. Frederiksen 

12 10 91 B7 65 Sophia M. Lassithiotakis 

14 10 90 B7 82 Sigurd Lorentzen Rask 

21 10 91 B7 60 Anne Dragsbæk Larsen 

29 10 92 B7 13 Simon Alex Chin 


08 11 91 B7 18 Nanna Damsgård 

11 11 91 B7 72 Jeppe S. Lundmann 

11 11 91 B7 93 Rasmus Blom Rebsdorf 

21 11 90 B7 61 Christine N. Larsen 

23 11 90 B7 23 Mads T. Ekelund 

26 11 91 B7 20 Anne-Sophie Dittmann 

27 11 90 B7 22 Rune Jon Egede 


03 12 90 B7 58 Svend Holm Kristensen 

12 12 91 B7 79 Magnus Møller 

14 12 91 B7 42 Peter Heise 

15 12 90 B7 46 Mikkel T. Hornum 

18 12 90 B7 112 Mathias Frøge 



Side 33 af 151

3.1.4. Køkkenhold 



Side 34 af 151

3.2 Fagvalg 

3.2.1. Formiddagsfag 

Hold pr. elev 

Udskrevet dato 11-09-2007 

B7 1 Amalie Thøger Sørensen 

da09-1 1 Dansk PA 

ma09-2 2 Matematik MN 

en09-1 3 Engelsk EM 

ty09-A 4 Tysk SK 

fy09a 5 Fysik/kemi KH 

Selvva 13 Selvvalgt TKN 

HiKS-A 15 HiKriSa PA 

B7 2 Rasmus Skov Andersen 

da10-1 1 Dansk GH 

Ma10-2 2 Matematik AF 

en10-1 3 Engelsk TB 

fy10 5 Fysik/kemi AF,VM 


sam10A 16 Samf10 

AN,EJ,TB,VM 

MedieB 51 Film & Medie GH 

B7 3 Tessa Hooper Andersen 







AN,EJ,TB,VM 

MusikB 56 MusikT KH 

B7 4 Tommy S. Andersen 







AN,EJ,TB,VM 


B7 5 Laurits I. Anesen 







AN,EJ,TB,VM 


B7 6 Idasofie Aspegren 

da10-3 1 Dansk AM 

ma10-3 2 Matematik EJ 

en10-4 3 Engelsk GM 



AN,EJ,TB,VM 

Side 1 

Krea D 50 Kreativt Projekt 

AN,EM 


B7 7 Mikkel K. Bendtsen 

da10-4 1 Dansk AN 





AN,EJ,TB,VM 

MedieD 51 Film & Medie GM 


B7 8 Amalie Bjærge 






AN,EJ,TB,VM 


AN,EM 


B7 9 Lærke Brabæk 







AN,EJ,TB,VM 

Krea B 50 Kreativt Projekt 

AM,TB 

B7 10 Eva Bryderup 







AN,EJ,TB,VM 


B7 11 Lin B. Calundan 







AN,EJ,TB,VM 


B7 12 Ditte Charles 






Side 2 



B7 13 Simon Alex Chin 








B7 14 Anneliese L. 

Christensen 








B7 15 Laura K. Christensen 




ty10sk 4 Tysk SK 



AN,EJ,TB,VM 


B7 16 Signe Marie B. 

Christensen 

da10-2 1 Dansk TB 


en10-2 3 Engelsk KA 




AN,EJ,TB,VM 


AM,TB 

B7 17 Charlotte D. Clausen 






Side 35 af 151





B7 18 Nanna Damsgård 






Side 3 


AN,EJ,TB,VM 


B7 19 Martin Davidsen 







AN,EJ,TB,VM 


B7 20 Anne-Sophie Dittmann 








B7 21 Eva C. Ebsen 








B7 22 Rune Jon Egede 







AN,EJ,TB,VM 


B7 23 Mads T. Ekelund 






AN,EJ,TB,VM 


AN,EM 


B7 24 Jakob A. Eriksen 






Side 4 



B7 25 Frederik D. Ewald 






AN,EJ,TB,VM 



B7 26 Jonas I. Fechner 








B7 27 Lui B. Fischer 




ty10em 4 Tysk EM 



AN,EJ,TB,VM 


AN,EM 

B7 28 Sidse K. Frederiksen 







AN,EJ,TB,VM 


AM,TB 

B7 29 Lærke Gerstrand 







AN,EJ,TB,VM 


AM,TB 

B7 30 Laura L. Gjedsted 






Side 5 



B7 31 Oscar S. Goings 






AN,EJ,TB,VM 


AM,TB 


B7 32 Jakob Fall Hansen 






AN,EJ,TB,VM 



B7 33 Line B. Hansen 







AN,EJ,TB,VM 


AM,TB 

B7 34 Mette Marie N. Hansen 








B7 35 Nanna Adeline Hansen 







AN,EJ,TB,VM 


B7 36 Pernille Rask Hansen 







Side 36 af 151


AN,EJ,TB,VM 

Side 6 


AM,TB 


B7 37 Rasmus Høgedal 

Hansen 





sam10B 16 Samf10 

AN,EJ,TB,VM 



B7 38 Thomas Krog Hansen 








B7 39 Rikke Harders 








B7 40 Pernille Hee 








B7 41 Gustav M. Heinsen 








B7 42 Peter Heise 






Side 7 



B7 43 Victor B. Hensing 




fy09b 5 Fysik/kemi MN 



B7 44 Sara Hermansson 






AN,EJ,TB,VM 


AM,TB 


B7 45 Alex Randlev Holst 








AN,EJ,TB,VM 

B7 46 Mikkel T. Hornum 







AN,EJ,TB,VM 


AM,TB 

B7 48 Astrid Jæger Jensen 








B7 49 Stine Kjær Jensen 







Side 8 


AN,EJ,TB,VM 

B7 50 Niklas S. Jespersen 




ty09-B 4 Tysk EM 



Hiks-B 15 HiKriSa EJ 

B7 51 Lasse Nyholm Jessen 







AN,EJ,TB,VM 


B7 52 Sofie Johannesen 








B7 53 Morten W. Jürgensen 








AN,EJ,TB,VM 

B7 54 Sille O.K. Jürgensen 






AN,EJ,TB,VM 


AN,EM 


B7 55 Freja Kirkebæk- 

Johansson 







Side 9 


B7 56 Boris B. Kjær 







AN,EJ,TB,VM 




Side 37 af 151

B7 57 Daniel G. Kristensen 







AN,EJ,TB,VM 


B7 58 Svend Holm Kristensen 







AN,EJ,TB,VM 


B7 59 Kristine Juliane Kyhn 








B7 60 Anne Dragsbæk Larsen 








AN,EJ,TB,VM 

B7 61 Christine N. Larsen 







AN,EJ,TB,VM 

Side 10 


B7 62 Maria M. Larsen 








B7 63 Rasmus B. Larsen 







AN,EJ,TB,VM 


B7 64 Stinne Larsen 







AN,EJ,TB,VM 


B7 65 Sophia M. 

Lassithiotakis 






AN,EJ,TB,VM 


AN,EM 


B7 66 Nanna R. Lauridsen 







AN,EJ,TB,VM 


AN,EM 

B7 67 Louise Løth Laursen 







Side 11 


B7 68 Rebekka K. Levin 






AN,EJ,TB,VM 



B7 69 Lasse I. Lind 







AN,EJ,TB,VM 


AM,TB 

B7 70 Rune Ziggy Lomholt 








AN,EJ,TB,VM 

B7 71 Søren E.S. Lund 








B7 72 Jeppe S. Lundmann 






AN,EJ,TB,VM 



B7 73 Jeppe Madsen 







Side 12 


B7 74 Trine Skov Madsen 








B7 75 Lasse Madsen- 

Andersen 






AN,EJ,TB,VM 



B7 76 Malthe Merrild 



Side 38 af 151







AN,EJ,TB,VM 


B7 77 Ingrid Mikkelsen 








B7 78 Nanna Due Milling 







AN,EJ,TB,VM 


B7 79 Magnus Møller 







Side 13 


B7 80 Oliver Mørch Nani 







B7 81 Victoria Fjordside 








B7 82 Sigurd Lorentzen Rask 





sam10C 16 Samf10 

AN,EJ,TB,VM 


AN,EM 


B7 83 Daniel Birch Nielsen 



AN,EJ,TB,VM 

B7 84 Frederikke J. Nielsen 






AN,EJ,TB,VM 



B7 85 Kathrine Ravn Nielsen 







AN,EJ,TB,VM 


AM,TB 

B7 86 Annemette Nissen 




Side 14 



AN,EJ,TB,VM 


AN,EM 


B7 87 Mia Cecilie Nordby 







AN,EJ,TB,VM 


B7 88 Casper Tefcke Olsen 







AN,EJ,TB,VM 


B7 89 Gunvor B. Rasmussen 









B7 90 Jonas K. Petersen 






AN,EJ,TB,VM 



B7 91 Rune H. Pilegaard 







AN,EJ,TB,VM 


B7 92 Julie L. Rasmussen 



Side 15 




AN,EJ,TB,VM 


AM,TB 


B7 93 Rasmus Blom Rebsdorf 








AN,EJ,TB,VM 

B7 94 Lea Mørk Rossen 







AN,EJ,TB,VM 


AM,TB 

B7 96 Josefine R. Skaaning 








Side 39 af 151


AN,EJ,TB,VM 


B7 97 Signe Marie Skøtt 







AN,EJ,TB,VM 


B7 98 Marie B. Stadil 








AN,EJ,TB,VM 

B7 99 Jonatan Sønderhousen 



Side 16 





AN,EJ,TB,VM 


B7 100 Sia Toft Sørensen 







AN,EJ,TB,VM 


AM,TB 

B7 101 Søren J. Sørensen 







AN,EJ,TB,VM 


B7 102 Josephine W. 

Terkelsen 







AN,EJ,TB,VM 


AM,TB 

B7 103 Marlene T. Thomsen 








B7 104 Tobias Tørresø 







AN,EJ,TB,VM 


B7 105 Tanya Varjan 



Side 17 






AM,TB 

B7 106 Valdemar Vejlstrup 








B7 107 Signe Wahrén 







AN,EJ,TB,VM 


B7 108 Anne Sophia Warburg 








AN,EJ,TB,VM 

B7 109 Anna L. Willer 








B7 110 Stine K. Øritsland 








AN,EJ,TB,VM 

B7 111 Jesper Jensen 



Side 18 






B7 112 Mathias Frøge 






AN,EJ,TB,VM 



B7 113 Mie Rendal 










Side 40 af 151

3.4. Fagvalg 

3.4.1 Formiddagsfag og eftermiddagsfag 

Rødt hold 

(39) 

Blåt hold 

(33) 

Grønt 

hold 

(38) 

A B C D E F 

Dansk 

GH TB 

Engelsk 

KA GM 

Naturfag A 

EJ/KH 

Tysk 9B 

EM 

Tysk 10 

EM 

(12) 

Film & medie 

GH 

(20) 

Musikteori 

FN/KH/PA 

(26) 

Kreativt Projekt 

TB/AM 

(14) 

Naturfag B 

MN/EJ/KH 

Tysk 9A 

SK 

Matematik 

AF VM 

Matematik 

MN EJ 

Engelsk 

EM GM 

Fysik 10 

AF VM 

(39) 

Film & medie 

GM 

(14) 

Tysk 10 

SK 

(10) 

Kreativt Projekt 

EM/AN 

(9) 

Matematik 

MN TP 

Engelsk 

TB KA 

Dansk 

AM AN 

Historie 

Kristendom 

Samfundsfag 

EJ/PA 

Historie 

Kristendom 

Samfundsfag 

EJ/PA 

Samfundsfag 

10 

EJ VM 

AN/TB 

Dansk 

AM PA 



Side 41 af 151

Faggruppe: 

Krop og 

bevægelse 

Sejlads & 

friluftsliv 

Musik og 

sang 

Drama 

Kunst og 

værkstedsfag 

Kunst og 

værkstedsfag 

Samfundet 

vor verden 



Linje 1 Linje 2 Linje 3 Linje 4 Musikteater Linje 5 Linje 6 

21/8 - 13/9 17/9 - 25/10 29/10 - 19/12 7/1 - 8/2 25/2 - 7/3 25/3 - 21/5 26/5 - 19/6 


26,00 undervisningstimer 34,50 undervisningstimer 37,50 undervisningstimer 24,50 undervisningstimer 13,50 undervisningstimer 41,50 undervisningstimer 33,00 undervisningstimer 

Folk og fodbold 

GM 

Introsejlads 

VM 

Sammenspil 

KH 

Begynder 

Sammenspil 

PA 

Improvisation 

GH 

Keramik 

TB 

Smykker 

EM 

Idræt 

EJ 

Konkurrence 

sejlads 

VM 

Begynderguitar 

GM 

Vokalgruppe 

FN 

Dogmeteater 

PA 

Fotoportræt 

GH/TB 

Efterårstøj 

AM 

Krop og 

krumspring 

VM/KA/EJ 

Sammenspil 

FN 

Julekalender 

GH/GM/PA 

(Dobbelt hold) 

Julegaveværksted 

TB/AM/EM 

(Dobbelt hold) 

Historie/Mytologi 

AF 

Bus og bold 

GM/TP 

Rytmegymnastik 

KA 

Sangskrivning 

FN 

Manuskript 

skrivning 

PA 

Keramik 

TB 

Smykker 

EM 

Astronomi 

KH 

EJ 

VM 

FN 

KH 

PA 

AM 

GM 

Slag og spil 

EJ/GM 

Duelighedsbevis 

sejlads 

VM 

Festival 

KH 

Festival 

FN 

Syning 

AM 

Masker 

AHN/TB 

Fotokunst 

GH 

Kamp og kultur 

GM 

Tursejlads 

VM 

Friluftsliv 

EJ 

Revy 

KH 

Årsrevy 

PA 

Filtning 

KA 

Keramik 

TB

3.4.2.1 Linie 1 



Side 43 af 151

3.4.2.2 Linie 2 



Side 44 af 151

3.4.2.3 Linie 3 

3.4.2.4 Linie 4 

3.4.2.5 Linie Musikteater 

3.4.2.5 Linie 5 

3.4.2.6 Linie 6 

3.4.2.7 Linie 7 



Side 45 af 151

4. Fag. Formål, indhold m.v. 

4.1 Eftermiddagsfag 

4.1.1 Krop og bevægelse 

4.1.1.1 Formål 

Formålet med undervisningen i ”Krop og bevægelse” er, at give eleverne begejstring 

for kropslig udfoldelse. Gennem alsidige fysiske erfaringer 

ønsker vi at skabe: 

- begejstring for bevægelse 

- social læring og samvær 

- sundhed og velvære, fysisk og mentalt 

- kropsbevidsthed og kropskontrol 

- alsidige kropslige erfaringer 

- selvværd og selvtillid 

- betydning af livslang fysisk udfoldelse og vedligehold 

- indsigt i nye og gamle traditioner for kropslig udfoldelse 

4.1.1.2 Centrale kundskabs- og færdighedsområder 

4.1.1.2.1 Begejstring for bevægelse 

Tilbuddene inden for ”krop og bevægelse” skal først og fremmest give eleven lyst til 

kropslig udfoldelse. Aldersgruppen fravælger ofte den etablerede foreningsidræt og de 

unge bærer præg af ringe fysik træning. Udbuddene skal være alsidige og gerne en 

blanding af traditionelle og utraditionelle bevægelsesformer. 

4.1.1.2.2 Social læring og samvær 

Gennem forskellige øvelser og discipliner oplever eleven sig selv i en social 

sammenhæng, hvor samarbejde, gensidig respekt, ansvar og forståelse for psykiske 

og fysiske grænser er væsentlige elementer. 

ο Sundhed og velvære, fysisk og mentalt 

ο Kropsbevidsthed og kropskontrol 

ο Alsidige kropslige erfaringer 

ο Selvværd og selvtillid 

ο Betydning af livslang fysisk udfoldelse og vedligehold 

ο Indsigt i nye og gamle traditioner for kropslig udfoldelse 

4.1.1.3 Indholdsplan 

L1 Folk og fodbold 

Forløbet tager sit udgangspunkt i det faktum at fodbold kan være mange forskellige ting 

afhængig af hvor i verden, man befinder sig. I dette forløb vil eleverne blive præsenteret for 

europæisk fodbold(soccer), australsk fodbold, amerikansk fodbold og en tillempet udgave af 



Side 46 af 151

gælisk fodbold.. Eleverne skal gennem øvelser tilegne sig de forskellige elementer som 

spillene bygger på. Her tænkes for eksempel på sparke- og kasteteknik, løbemønstre og 

tackleformer. Derudover gennemgås også spillenes regler og de mest grundlæggende taktiske 

elementer. 

Som en del af forløbet indlægges en ekskursion til Kolding, hvor eleverne skal træne 

Amerikansk fodbold med udstyr. Det vil sige hjelme og skulder/ brystbeskyttelse. 

Hver lektion vil starte med fælles opvarmning og slutte med udstrækning/ afspænding. 

Linie 2: Idræt – løb og leg Udholdenhedstræning gennem løb, cykling, løbelege, stafetter, små 

alternative småspil. Eleverne skal mærke glæden ved at bruge 

kroppen og nogen gange presse kroppen til det yderste. Eleverne 

skal mærke at de i løbet af forholdsvis kort tid kan mærke en 

forbedring af deres fysiske formåen. 

Teori: idrætsfysiologi, hvad vil det sige at have en god kondition? 

Gode måder, hvorpå man kan forbedre konditionen. 

Idrætssyn. De tre grundlæggende baggrunde for at dyrke idræt: det 

sociale, det sundhedsfremmende og det præstationsfremmende 

aspekt. 

L3 I eftermiddagsfaget Krop og krumspring, vil vi præsentere eleverne for springgymnastik, 

dans (forskellige stilarter), rytmegymnastik, kampsport(sdans), akrobatik. 

Vi vil i starten introducere eleverne for de forskellige elementer i linien, som er nævnt ovenfor, 

så de får en grundlæggende viden og selv kan være med til at blande de enkelte genre i den 

færdige serie. 

Efter det vil vi dygtiggøre os indenfor de forskellige spring og dansegenre. 

Alle på holdet skal i gennem både spring og dans mm. Linien slutter af med en serie, som 

eleverne vil få stor indflydelse på. Denne serie kan både være en kombineret 

spring/danseserie eller være to forskellige serier. 

L4 Rytmegymnastik 

I eftermiddagsfaget rytmegymnastik vil vi arbejde med kropsbevidsthed, bevægelse til 

musik, koordination, kropskendskab, afslapning, udstrækning, opvarmning. 

Vi vil arbejde med de forskellige områder indenfor opvarmning i gymnastikkens verden 

- hvor eleverne også selv kommer på banen. Vi vil arbejde med små 

koordinationsøvelser, som skal forbedre elevernes motorik og derved gøre bevægelser 

og til sidst en rytmeserie nemmere. 

Vi vil arbejde med små bevægelsesøvelser til musik og "grundtrinene" i 

rytmegymnastik. 

Alt dette skal udmunde i en rytmeserie og bedre kropsbevidsthed. 

I hele forløbet vil vi sætte fokus på vigtigheden af opvarmning, udstrækning og 

afslapning (via øvelser). Igennem hele forløbet vil kropskendskab være et kodeord - at 

eleverne lærer deres krops signaler, begrænsninger og styrker at kende. 

L4 Bus og bold 



Side 47 af 151

I dette forløb, som ligger i indendørsperioden, skal eleverne arbejde med de traditionelle 

idrætsdiscipliner kendt fra haller landet over. Nærmere bestemt tænkes der her på håndbold, 

fodbold, basketball, volleyball og badminton. Eleverne skal gennem øvelser tilegne sig de 

forskellige elementer som spillene bygger på. Her tænkes for eksempel på slagteknik, 

forskellige afslutningsformer, taklinger og så videre. Derudover gennemgås også spillenes 

regler og de mest grundlæggende taktiske elementer. 

Igennem vinteren skal skolen deltage i en række indendørsstævner. I den forbindelse vil det 

være naturligt at disse stævner indtænkes i forløbet. 


L5 Slag og spil 

Fællestrækket for disciplinerne i dette forløb er, at der i en eller anden form indgår forskellige 

former for slag til bolde. Enten slag med hænder/ arme eller slag med remedier (ketcher, bat, 

køller). 

Forløbet strækker sig over en ganske lang periode og vil derfor både indeholde indendørs- og 

udendørsaktiviteter. Eleverne skal stifte bekendtskab med discipliner som volleyball, 

badminton, tennis, cricket, softball, rundbold, langbold, M-bold og eventuelt squash. De skal 

gennem øvelser tilegne sig de forskellige elementer som spillene bygger på. Her tænkes for 

eksempel på pitchet, slaget og brugen af gribehandsken i baseball. Derudover gennemgås 

også spillenes regler og de mest grundlæggende taktiske elementer. 

Afsluttende skal alle spil afprøves i deres helhed. I den forbindelse vil eventuelle traditioner/ 

ritualer fra spillene indgå som en del af afviklingen. Her tænkes for eksempel på the pauser i 

cricketkampen eller spytbakker til baseballspillerne. 


L6 Kamp og kultur 

Forløbet tager sit udgangspunkt i det faktum at stort set alle verdens lande har en eller flere 

idræts-discipliner, der i det pågældende land betragtes som værende national-sporten. 

Eleverne skal med andre ord på en ”rejse” verden rundt, med idrætten som fokus. 

Rejsen starter i Danmark, hvor håndboldspillet for godt og vel 100 år siden blev opfundet. 

Herfra videre til England for at spille fodbold, petanque i Frankrig, Tae Kwon Do i Korea, 

Capoeira i Brasilien, Baseball i USA, Hockey i Canada og så videre. 

Eleverne skal gennem øvelser tilegne sig de forskellige elementer som disciplinerne bygger 

på. Her tænkes for eksempel på pitchet, slaget og brugen af gribehandsken i baseball. 

Derudover gennemgås også spillenes regler og de mest grundlæggende taktiske elementer. 

Afsluttende skal alle spil afprøves i deres helhed. 

I forbindelse med gennemgangen af de forskellige discipliner, vil eleverne desuden blive 

præsenteret for historiske og kulturelle fakta vedrørende disciplinerne. 




Side 48 af 151

4.1.2 Sejlads og friluftsliv 

4.1.2.1 Sejlads 

Formålet med faget er at lære eleverne at manøvrere en sejlbåd. De skal lære at rigge en båd 

til og benytte de rigtige knob, så alt er forsvarligt fortøjret. Man skal lære de rigtige 

sejlerudtryk, så ingen kommando bliver misforstået. Man skal lære sikkerhedsregler til søs, 

samt lave “mand overbord” øvelser. Der indøves rebning af sejl, så man også kan sejle i hårdt 

vejr. Diverse vigeregler indøves også, så man er i stand til at føre en sejlbåd i de indre danske 

farvande. 

Da undervisningen foregår i gamle træskibe ( Smakkejoller ) får eleverne også en 

fornemmelse af glæden ved at sejle sådanne både, samt glæden ved at opholde sig 

på vandet og nyde friluftsliv ved kysten. 

I det ene forløb lærer eleverne også at klargøre gamle træskibe. 

4.1.2.2 Friluftsliv 

Fagets formål er, at eleverne igennem undervisningen tilegner sig færdigheder så 

glæden ved at opholde sig i det fri øges. 

Gennem oplevelser er det ligeledes ønsket, at eleverne får mod og lyst til også selv, 

på egen hånd, at dyrke friluftslivet i samvær med andre. 

Undervisningen vil blive bygget op omkring det at færdes i naturen og at overnatte i det 

fri. 

Undervisningen vil derfor bl.a. indeholde følgende af friluftslivets basisemner: kort og 

kompas, vandring, pionering, primitiv madlavning samt overnatning i det fri. 

Ud over de nævnte færdigheder vil forløbet også byde på forskellige andre 

udendørsaktiviteter som bl.a. klatring og diverse friluftslege. Legene skal være med til 

at skabe en holdfølelse og øge samarbejdsevnen. 

Der bestræbes at hele forløbet afvikles udendørs for bevidst at signalere: ”at der ikke 

findes dårligt vejr, kun dårlig påklædning”. 

Undervisningen tilrettelægges som hold- og gruppeundervisning. Samarbejde, respekt, 

oplevelse, sansning og fordybelse er vigtige aspekter ved friluftslivet. 

I undervisningen inddrages diskussioner af bredere karakter: regler for færdsel i 

naturen, forurening/larm/skidt, natur contra kultur, menneskets plads i naturen… 

Endelig må faget gerne bibringe eleven en forståelse for de moderne livsvilkår set i 

forhold til evig gyldige vilkår som at være: Tør, varm og mæt. 


Sejlads i linie 1 07/08 

Bådsbenævnelse 

Tilrigning 

Vindretninger 

Styring 

• Stagvende 

• Ligge til/fra pæl 

• Kommandoer 



Side 49 af 151

• Sejlføring 

• Trimning af sejl 

Vejrudsigten 

Grundstødning 

Søvejsregler 

Mand over bord 

Knob og Stik 

Konkurrencesejlads i linie 2 07/08 

Tilrigning 

Vindretninger 

Styring 

• Stagvende 





Vejrudsigten 

Grundstødning 

Søvejsregler 

Mand over bord 

Knob og Stik 

De skal prøve forskellige kapsejlads typer: bane, distance, stjerne med strategi og 

taktik 

Tursejlads i linie 5 07/08 

Klargøring af både 

Tilrigning 

Styring 

• Stagvende 





Knob og Stik 

Forberedelse til overnatningstur 

Overnatninstur 

Duelighedsbevis i sejlads i linie 6 07/08 

TEORI 

1. Søvejsregler 

2. Navigation 

3. Søsikkerhed 

4. Forebyggelse og bekæmpelse af brand i mindre fartøjer 

5. Beskyttelse af havmiljøet 

Klargøring af både 



Side 50 af 151

PRAKTIK 

6. Fartøjskendskab 

7. Styring og manøvrering af et mindre fartøj 

8. Fritidsfartøjers maskineri 

Mulighed for afsluttende prøve 

Linie 6: friluftsliv Aktiviteter i, med og omkring naturen. 

4.1.3 Sang og musik 

4.1.3.1 Formål: 

Brug af naturen som afsæt for fysiske aktiviteter: Kajak, kano, 

vandreture, o-løb, vandaktiviteter. 

Brug af naturen som spisekammer: spiselige planter, mad over bål. 

Brug af naturen som æstetisk ramme: mærke vejrets skiften, 

tryghed ved mørket, landskabets udformning 

Formålet med undervisningen i sang og musik er, at eleverne udvikler deres evne til at 

udtrykke sig gennem musik, og til at opleve musik. Undervisningen skal give dem 

forudsætninger for at kunne tage aktiv del i musiklivet samt inspirere til selvstændigt at arbejde 

videre med musikken. 

Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til 

elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling af koncentration og motorik samt øge 

deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab. 

Undervisningen skal fremme elevernes forståelse og åbenhed overfor forskellige genre 

indenfor den rytmiske musik, samt styrke deres evne til at vurdere udtryk og udførelse indenfor 

denne musik. 

4.1.3.2 Centrale kundskabs og færdighedsområder: 

Musikundervisningen tager primært sit udgangspunkt i elevernes arbejde med at gengive 

musik. Der arbejdes herudover med at komponere og at improvisere. 

Der arbejdes med hovedområderne; rytmisk sammenspil, begynderguitar, sang, kor, 

musikteori. 



Side 51 af 151

De fag, der tilbydes indenfor sang og musik vil oftest være: forskellige former for rytmisk 

sammenspil, akustisk sammenspil, sang og sangstemmen, begynderguitar, musikteori, 

musikteater. 


LINJE 2: 

Rytmisk sammenspil: 

Der arbejdes med indstudering af et alsidigt udvalg af numre indenfor den rytmiske musik: 

rock, pop, soul og funk. 

Centralt i undervisningen står arbejdet med puls- og rytmefornemmelse, dynamik, melodispil, 

intonation og becifringer samt det musikalske udtryk som helhed. Der lægges i denne proces 

vægt på, at eleverne formår at sætte deres personlige præg på musikken, og ikke 

udelukkende kopierer andre kunstnere. Evnen til at lytte og samtidig spille sammen med andre 

skærpes. Eleverne skal kunne forholde sig kritisk til musikken og komme med bud på, hvordan 

den fremføres. Gennem undervisningen skal de forstå vigtigheden af, at et godt produkt 

kræver en aktiv og vedvarende indsats. 

I undervisningen inddrages relevante instrumenter og sang. Er den enkelte elev ikke fortrolig 

med det pågældende instrument får eleven et grundlæggende kendskab til instrumentets 

tekniske og klanglige muligheder. 

Forløbet sluttes af med en koncert. Der indgår således et element af formidling i 

undervisningen, idet eleverne skal opnå fortrolighed med at spille for andre. 

Begynder-Guitar (L2) 

Dette forløb retter sig i mod alle, der har lyst til at lære at spille guitar. Den eneste 

forudsætning er, at man er 100 % begynder. Forløbet starter ved det absolutte nulpunkt og 

bevæger sig i passende tempo længere og længere ind i guitarspillets fascinerende verden. 

Eleverne vil i første omgang stifte bekendtskab med de lettest tilgængelige spanske akkorder 

med løse strenge. Herefter inddrages de mere vanskelige akkorder med løse strenge for til 

sidst at prøcve kræfter med Barré. På grund af forløbets korte længde er det ikke muligt at 

tilegne sig barré-teknikken 100 %, men målet er at give eleverne tilstrækkelig indsigt til selv at 

kunne arbejde videre efterfølgende. 

Undervisningen er tilrettelagt som en vekslen imellem fælles instruktion, gennemspilning og 

øvning i større eller mindre grupper. 

Som en del af forløbet indlægges spil til morgensamling samt en udflugt til børnehaver i 

Odense, hvor eleverne skal forestå en sangtime. 

LINJE 1, 3, 6: 

Rytmisk sammenspil: 


soul, funk, rock, pop, latin & jazz. 







Side 52 af 151



kræver en aktiv og vedvarende indsats gennem indstuderingen og den fælles øvning. 




Forløbet sluttes af med en koncert. Der indgår således et element af formidling i 

undervisningen, idet eleverne skal opnå fortrolighed med at spille for andre. 

LINJE 4: 

Komposition til årets musikteaterforestilling: 

Forløbet med musikteater er et tværfagligt samarbejde mellem musik, drama og de praktisk 

kreative fag. Der arbejdes med at skabe en forestilling, der er en kombination af musik, dans 

og drama. Udfra et fastlagt tema skal eleverne selv forfatte en forestilling, som opføres 4 –5 

gange april måned 2006. 

I dette forløb skal eleverne komponere musik og skrive sangtekster til denne forestilling. 

Centralt i dette forløb er det således at inddrage eleverne i udformningen af forestillingens 

indhold, tekster og udtryk, og der lægges vægt på, at eleverne laver musik, der både 

genremæssigt og udtryksmæssigt passer til forestillingens samlede form og udtryk. 

Undervisningen tilrettelægges hovedsageligt som gruppearbejde, hvor eleverne i grupper af 

2-3 personer arbejder med at skrive en eller flere sange/musikstykker til forestillingen. 

Som en del af undervisningen arbejdes med lidt musikteori, harmonilære og arrangement. 

MUSIKTEATER: 

Musikteater - orkester & kor: 

Forløbet med musikteater er et tværfagligt samarbejde mellem musik, drama og de praktisk 

kreative fag. Der arbejdes med at skabe en forestilling, der er en kombination af musik, dans 

og drama. Udfra et fastlagt tema skal eleverne selv forfatte en forestilling, som opføres 4 –5 

gange i slutningen af forløbet. 

I forløbet arbejdes der hovedsagligt med elevernes egne kompositioner fra Linje 4. Eleverne 

skriver selv sange og musik til forestillingen og bidrager også med ideer til, hvordan disse skal 

arrangeres og udføres. Udover arbejdet med at komponere og skrive sange vil undervisningen 

handle om at indstudere kor og orkester, hvor der arbejdes med de samme elementer, som 

gør sig gældende for sammenspilsundervisningen i øvrigt - dvs.: 

centralt i undervisningen står arbejdet med puls- og rytmefornemmelse, dynamik, melodispil, 


vægt på, at eleverne formår at sætte deres personlige præg på musikken. Evnen til at lytte og 

samtidig spille sammen med andre skærpes. Eleverne skal kunne forholde sig kritisk til 

musikken og komme med bud på, hvordan den fremføres. Gennem undervisningen skal de 

forstå vigtigheden af, at et godt produkt kræver en aktiv og vedvarende indsats gennem 

indstuderingen og den fælles øvning. 

Forløbet afsluttes med 4- 5 offentlige forestillinger. 

LINJE 5: 

Rytmisk sammenspil (Dobbelthold): 



Side 53 af 151


soul, funk, rock, pop, latin & jazz. 







kræver en aktiv og vedvarende indsats gennem indstuderingen og den fælles øvning. 




Centralt for dette forløb er også formidlingen af det indøvede. 

Undervejs i forløbet deltager sammenspilsholdende i skolens musikfestival, der en festival for 

efterskoleelever med deltagelse af 6 andre efterskoler. Her får eleverne oplevelsen af at spille 

på en stor scene med professionel lydmand/PA-anlæg for et publikum på 600-700 

efterskoleelever. 



Side 54 af 151

4.1.4 Drama 

4.1.4.1 Formål for drama 

Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at 

bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teaterets 

særlige kommunikationsform. 

Stk.2. Undervisningen skal udvikle elevernes forståelse og brug af det dramatiske 

udtryk som en mulighed for at indleve sig i mennesker, situationer og miljøer. 

Stk. 3. Eleverne skal gennem praksis øge deres forståelse ag den dramatiske 

udtryksforms særlige kropslige, æstetiske og sociale muligheder. 


I drama udvikler eleverne færdigheder i at skabe og udføre, opleve og bedømme 

dramatisk kunst. Undervisningen omfatter mange facetter af de grundlæggende 

processer i forbindelse med teaterarbejde: grundtræning af krop og stemme, 

improvisation, strukturering og realisering af spil, dramatisering, tekstrealisering og 

stykkeproduktion. 

Eleverne skal gennem egen praksis udvikle deres færdighed i at gøre fiktionen 

levende ved at påtage sig roller og forholde sig til andre roller. 

Der arbejdes med dramaets formsprog og virkemidler, så eleverne bliver i stand til at 

reflektere, vurdere og vælge i forbindelse med dramatisk fremstilling. 

Undervisningen omfatter kundskaber om teaterets forskellige udtryksformer og 

kunsttraditioner. 


Improvisationsteater (1) 

I linjefaget Improvisationsteater, arbejdes der med opvarmningsøvelser, dramalege og 

improvisationsøvelser og de traditionelle teatersports disciplinerne. Målet er at blive 

dygtig til at improvisere teater frem i samspil med sine medspillere og publikum. 

Eleverne lærer at udfordre hinanden med ideer og krav til historier og scener. 

Afslutningsvis optræder eleverne med at vise forskellige teatersportsdiscipliner i en 

impro- café. Gitte Hjarnø 

Linjefaget (3)julekalender er en kombination af fagene musik, drama og 

videoproduktion. Videojulekalender skal munde ud i en fremvisning af nogle få 

elevproducerede afsnit, med dem selv som aktører. På baggrund af en skitseret idé fra 

lærerne, skal eleverne lave drejebog og skrive julesange, derefter skal de øve og 

iscenesætte, og sidst i forløbet skal de filme og redigere scenerne til de endelige 

afsnit, som vises for resten af skolen de sidste dage før jul. Gitte Hjarnø 



Side 55 af 151

4.1.5 Kunst og værkstedsfag 


Formålet med undervisningen er at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder 

der knytter sig til skabende og håndværksmæssig arbejde. 

De skal udvikle færdigheder i at formgive og fremstille ting, der har æstetisk og 

funktionel værdi samt blive i stand til at forstå samspillet i processen fra ide over 

planlægning til udførelse. 

At eleverne ved at skabe, opleve og analysere bliver i stand til at se og sanse på en rig 

og nuanceret måde. 


De enkelte fagområder skal have håndværksmæssig, kulturel samt kunstnerisk 

indhold. Udgangspunktet er elevernes arbejde med forskellige materialer og teknikker. 

I undervisningen veksles der mellem teori og praksis. Ved at vælge opgaver knyttet til 

elevernes interesseområde fremmes glæden ved arbejdet og det færdige produkt. 


Linie 1 

Keramik: 

I dette forløb skal eleverne arbejde med at producere brugsting i stentøjsler og lave 

nye navneskilte til elevhusene. 

De får en grundlæggende viden om lerets egenskaber, arbejdsteknikker, tørrings- og 

brændingsprocessen samt om div. overflade behandlinger. Eleverne skal både prøve 

at dreje og arbejde kreativt og skabende med modelleringen af navneskiltene. 

Smykker (linje 1) - EM 

Materialerne er kobber, bronze og lidt sølv. Eleverne lærer først at lave smykker af ringe. 

Denne teknik bruges fortrinsvis til fremstilling af kæder. Der gennemgås forskellige muligheder 

for at kombinere dette med perler. 

Derefter gennemgås de grundlæggende teknikker i lodning, og der fremstilles mindre ting 

f.eks. fingerringe, ørepynt og armbånd. 

Oxydering og efterbehandling af smykkerne gennemgås. 

Linie 2 

Foto og tegning af menneskekroppen. 

Eleverne skal arbejde med at gengive menneskekroppen i foto og tegninger – De skal 

arbejde med opstillinger og komposition, have lidt grundlæggende viden om kroppens 

anatomi, arbejde i mørkekammer med fremkaldelsen af sort/hvid foto samt forskellige 

tegne teknikker. 

Vi tager ud af huset med holdet. Da skal de lave croquis og på foto udstilling på Brandts. 

Forløbet afsluttes med en fælles udstilling på skolen. I linjefag 2 Portræt i foto og tegning 

lærer eleverne de fotografiske grundteknikker og traditionel mørkekammerteknik. 

Undervisningen vil være baseret på det praktiske fotoarbejde ud fra temaet ”Portræt”. Der vil 

blive lagt særlig vægt på samtale om dybdeskarphed og lys og skygges betydning for 

portrættet, i søgen efter ”Det gode portræt”. Arbejdsforløbet afsluttes med en formidling af 

elevernes egne produkter. Gitte Hjarnø TB 

Syning lin. 2: 



Side 56 af 151

Eleverne hjælpes til, ud fra egne ønsker og tegninger, at udarbejde et 

mønster. Der arbejdes der med grundlæggende tilskærings og syteknik, 

så den enkelte bliver mere ”dus” med det at klippe og sy sit eget tøj. 

Undervisning tager udgangspunkt i den enkeltes elevs forudsætninger, ny 

som garvet. 

Julegaveværksted (Linje 3) – TB, AM, EM 

Mulighed for at lave julegaver indenfor 3 emneområder: 

Fletværk: Der arbejdes med pil og papir. 

Hækling: Grundlæggende teknikker gennemgås og afprøves. 

Filtning: 

Smykker (linje 4) - EM 

Der arbejdes med kobber, bronze og lidt sølv. Fremstilling af kæder af ringe gennemgås. 

Støbning i sand gennemgås. Eleverne laver selv mindre modeller og støber disse. 

Grundlæggende teknikker i lodning for begyndere. Fortsættere får nye og mere indviklede 

opgaver i lodning så som lodning på plade. 

Oxydering og efterbehandling af smykkerne indgår også i forløbet. 

I linie 4 er skemalagt keramikforløb. Der bliver indsat barselsvikar og 

indholdet er derfor ikke beskrevet. 

Musikteater 

Syning af kostumer. 

Efter nøje gennemgang at manuskriptet designer og syr eleverne kostumer til årets 

musikteater. Der tages hensyn til såvel skuespillerens ønsker og kostumedesignernes ideer. I 

modsætning til andre syforløb arbejdes der her med ”alternative” syteknikker, stort set alt er 

tilladt, da det er det visuelle der er i højsæde. Vi arbejder ud fra devisen ”flid, fedt og snyd”. 

Syning lin. 5: 

Eleverne hjælpes til, ud fra egne ønsker og tegninger, at udarbejde et 

mønster. Der arbejdes der med grundlæggende tilskærings og syteknik, 

så den enkelte bliver mere ”dus” med det at klippe og sy sit eget tøj. 

Undervisning tager udgangspunkt i den enkeltes elevs forudsætninger, ny 

som garvet. 

Grafik med temaet - Masker 

Formål for faget Grafik 

Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kundskaber og 

færdigheder, der knytter sig til et skabende og håndværksmæssigt 

arbejde. Eleverne skal udvikle færdigheder i at formgive og fremstille ting, 

der har æstetisk og funktionel værdi, samt blive i stand til at forstå 

samspillet i processen fra ide over planlægning og udførelse. At eleverne 

ved at skabe, opleve og analysere bliver i stand til at se og sanse på en 

rig og nuanceret måde. 

Grafik: Ordet grafik stammer fra græsk Grafein, der betyder at skrive eller 

at tegne. På moderne dansk dækker ordet træsnit, kobberstik, radering, 



Side 57 af 151

litografi, linoleumssnit og forskellige foto-mekaniske 

reproduktionsmetoder. 

Til ethvert grafisk arbejde hører en plade, hvorpå billedet er overført. På 

denne plade dækkes billedet med tryksværte, man siger, at pladen 

indvalses og billedet overføres til papir ved aftrykning fra hånden, valse 

eller en trykpressemaskine. 

Følgende grafiske teknikker bliver gennemgået og afprøvet: 

Skabelontryk: Her anvendes såvel det udskårne, som det tilbageblevne 

til kliche. 

Linoliumstryk: Det optegnede motiv på linoleumspladen udskæres med 

en linoleumskniv. Dernæst indvalses pladen med sværte og trykpapir 

lægges på. Til sidst trykkes pladen/papir med håndvalse. 

Radering: Med et skarpt værktøj ridser man motivet i en plexiglasplade. 

Dernæst indvalses pladen, og papir og plade trykkes i trykpressen. 

Temaet i de grafiske arbejder er masker, hvor elevernes foto, tegninger 

eller andre ideer bliver brugt i et nyt billedsprog. 

Linie 5 FOTO 

I liniefag 5 foto starter eleverne med at lære de fotografiske 

grundteknikker og traditionel mørkekammerteknik. Undervisningen vil 

være baseret på det praktiske fotoarbejde ud fra forskellige temaer. Der vil 

blive lagt særlig vægt på samtale om billedernes historie, og hvordan et 

motiv bliver vedkommende ved de valgte beskæringer og vinkler. 

I søgen efter ”Den gode historie” vil eleverne også se på professionelle 

fotografers billeder, i fotobøger eller på en udstilling. Arbejdsforløbet 

afsluttes med en formidling af elevernes egne produkter. Gitte Hjarnø 

Filtning 

I eftermiddagsfaget filtning vil vi arbejde med ideudvikling indenfor temaer, de 

forskellige filtemetoder, præsentation af produkt. 

I starten af forløbet vil vi i fællesskab vælge et eller to temaer og indenfor de rammer 

skal ideudvikling ske. Meget af tiden skal selvfølgelig bruges til at lave det fysiske 

produkt, men vil vi også lægge meget vægt på den kreative proces, der ligger i 

ideudviklingen, da den kan fremme individualitet og selvstændighed. Vi vil som 

hovedregel arbejde selvstændigt og ikke i grupper. Ideudviklingen kan foregår ved fx at 

kigge i blade, bøger, Internet og ved fri fantasi. I løbet af perioden skal hver elev 

arbejde med mindst 2 forskellige filtningsmetoder og afprøve forskellige materialer. 

Til slut vil vi holde en lille udstilling for hinanden og andre interesserede. 

I linie 6 er skemalagt keramikforløb. Der bliver indsat barselsvikar og 

indholdet er derfor ikke beskrevet. 



Side 58 af 151

4.1.6 Samfundet – vores verden 

4.1.6.1 Samfundsfag 

Du vil komme til at beskæftige dig med samfundsmæssige, psykologiske og filosofiske 

forhold, og du vil få indsigt i nogle af de strukturer, processer og begreber, der er en 

del af demokratiet og vores måde at leve sammen på. Undervisningen vil udvikle din 

historie- og samfundsbevidsthed, din kritiske sans og din færdighed i at iagttage, 

analysere og vurdere samfundsmæssige og menneskelige problemstillinger. 

En del af undervisningen vil handle om demokratiets opbygning og funktion, om det 

globale samfunds udfordringer og om en del af verdens konfliktpunkter. 

Endvidere vil du skulle arbejde med forbindelsen mellem psykologisk viden, din 

daglige tilværelse og samspillet mellem individer. Filosofi indgår også som en del af 

undervisningen. 

Undervisningen vil veksle mellem afgrænsede kurser, holdundervisning, gruppearbejder og 

selvstændige projekter. Arbejdet med projekter kan føre til aktiviteter for hele skolen f.eks. at 

arrangere vælgermøde, tilrettelægge debataftener og være redaktører af ungdomsbrevkasse. 

4.1.6.2 Mytologi 

Formålet er at eleverne opnår en forståelse af vores fortids (især yngre jernalders) 

religion og historie. Dette opnås ved fortælling af udpluk fra den nordiske mytologi og 

de gamle heltesagn. Fortællingen udmunder i samtale om religiøse og historiske 

problemer. Mytologien sammenholdes med andre folkeslags mytologier og religioner, 

så eleverne får en forståelse for oprindelsen af forskellige religioner. Ud fra de gamle 

heltesagn skal eleverne diskutere historiske kilder. 

4.1.6.3. Historie. 

Formålet er at give eleverne en forståelse af vor fortid. Jo mere vi kender til fortiden, jo 

mere er vi i stand til at forstå vor samtid, og des mere er vi i stand til at tage stilling til 

og formulere os om den fremtid, som vi skal tage ansvaret for. 

Historieundervisningen er tilrettelagt som et fortællefag, hvor man, foruden at give 

eleverne konkrete oplysninger om menneskehedens fortid, også øver deres evne i 

aktiv lytning, samt giver dem en oplevelse, hvor de skal bruge deres fantasi, for til sidst 

at nå frem til undervisningens væsentligste element, nemlig samtalen omkring stoffet. 

Eleverne bliver også aktiv inddraget, ved selv at fremlægge et historisk emne efter 

eget valg. Hovedvægten er lagt på Danmarks historie, men med relationer til europas 

og verdens historie. 



Side 59 af 151


Mytologi/Middelalderhistorie. 

Skabelsesmyter: Med udgangspunkt i fortællingen af den nordiske skabelsesmyte 

sammenlignes denne med bibelske, græske, eskimoiske, samiske og indianske 

skabelsesmyter. Derefter en debat om, hvad myter er ? 

Fortælling af og oplæsning af de væsentligste af de nordiske myter. Samtidig en indføring i 

middelalderens historie, så eleverne får en forståelse af den tid, hvor de nordiske myter 

opstod. 

Der arrangeres en eskursion til Moesgård ( Danmarks forhistoriske museum), hvor vi især vil 

interessere os for Gravballemanden og Illerup-ådalfundene. 

Fortælling af de gamle danske helte og kongesagn efter Aksel Olriks bog af samme navn. 

Med udgangspunkt i fortælling af Illiaden og Odysseen gives en indføring i den græske 

mytologi. Ligeledes en kort fortælling af nogle græske heltesagn. Sammenligning af 

hellenistisk, latinsk og nordisk mytologi, alt set i historisk perspektiv. 

Der bliver også undervist i kildematerialet. 

Lidt oplæsning fra ”Røde Orm” 

Hvis der bliver tid kan jeg måske også nå lidt af den ægyptiske mytologi. 

I hele forløbet skal der være tid til samtalen om det gennemgåede stof. 

Fagbeskrivelse, eftermiddagsfag, astronomi (4) 

Fagets indhold vil blive afstemt med elevernes interesseområder. Mulige emner kunne være: 

Vores planetsystem (bl.a. de yderste dværgplaneterne) 

Størrelsesforhold i universet (evt. bygning af model i målestok) 

Mars-ekspeditionen 

Mørkt stof 

Antistof 

Sorte huller 

Exoplaneter 

Liv i rummet 

Big Bang, Big Crunch 

Tidsrejser (Einsteins relativitetsteori) 

Grundlæggende og videregående fysik vil blive inddraget efter behov 

Emnerne vil blive belyst gennem foredrag, selvstændigt projektarbejde, fremlæggelser, kommunikation 

med ekstraterrestriske livsformer, besøg på observatorium i Odense, arbejde med skolens kikkert og 

billeder/film fra Hubble-teleskopet. 



Side 60 af 151

4.2. Formiddagsfag 

4.2.1. Dansk 

4.2.1.1. Formål 

Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget 

som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk 

og historisk forståelse. 

Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og 

alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og 

udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders 

udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt 

i litteratur og anden fiktion. 

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og 

kulturfællesskab. 

4.2.1.2. Slutmål 

Efter 9. /10. klassetrin 

Det talte sprog 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, 

der sætter dem i stand til at 

tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen 

udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og 

disponeret form 

bruge kropssprog og stemme i en form, der passer til situationen 

bruge hjælpemidler til støtte for mundtlig fremstilling, fx tavle og overheadprojektor 

lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres 

mundtlige fremstilling 

lytte til norsk og svensk med forståelse. 

Det skrevne sprog - læse 



læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse 

bruge forskellige læsemåder, der er afpasset læseformål, genre og medie 

fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form 

forholde sig åbent og analytisk til tekster fra forskelligartede medier 

opnå og vise indsigt i forskelligartede teksters og teksttypers egenart og virkemidler 



Side 61 af 151

forstå og bruge forskellige trykte og elektroniske kildetyper (tekster, billeder og lyd) 

målrettet og kritisk, herunder udvælge, bearbejde og sammenfatte det væsentlige i 

teksten i forhold til læseformål 

læse norske og svenske tekster med forståelse. 

Det skrevne sprog - skrive 



skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen 



styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst 

anvende og forholde sig til korrekt sprog, retstavning og tegnsætning i egne og andres 

tekster 

anvende layout så tekst og billeder understøtter kommunikationen 

skrive en læselig, personlig, rytmisk håndskrift med passende hastighed og skrive på 

computer med hensigtsmæssig skriveteknik 

indgå i dialog om egne og andres skriftlige fremstillinger 

bruge informationsteknologi til at organisere, tydeliggøre og præsentere information til 

en bestemt målgruppe 

fastholde det væsentlige af det, de læser, hører og ser. 

Sprog, litteratur og kommunikation 



gøre rede for sproget som handlemulighed og anvende det i en form, der passer til 

situationen 

tilegne sig kundskaber om sprog og sprogbrug, bl.a. bevidsthed og viden om 

sprogformer, om sproglig stil og korrekthed samt om sprogets virkemidler, funktion og 

opbygning 

have indsigt i sprog, teksters og forskelligartede mediers æstetik og gøre rede for 

samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation 

opleve og lære om dansk litterær og kulturel tradition og udvikling, bl.a. gennem 

kendskab til folkeviser, Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen 

St. Blicher, H. C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, 

Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter 

Seeberg og Klaus Rifbjerg* 

gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i tekster og andre 

udtryksformer 

fortolke, vurdere og perspektivere ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur samt 

sagprosa og andre udtryksformer på baggrund af såvel umiddelbar oplevelse som 

analytisk fordybelse 

gøre rede for litterære genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler og 

anvende dem i en form, der passer til situationen 

tilegne sig kundskaber om trykte og elektroniske medier, billedkunst, film og drama og 

udtryksformernes sprog og æstetik 



Side 62 af 151

anvende informationsteknologi til lyd- og billedforløb i fiktive og ikke-fiktive 

udtryksformer og multimedier i en form, der passer til situationen 

søge forskellig slags information og anvende den bevidst i en form, der passer til 

situationen. 

4.2.1.3 Trinmål 

Efter 9. klassetrin 


Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og 

færdigheder, der sætter dem i stand til at 

bruge talesproget forståeligt, klart og varieret i samtale, samarbejde og 

diskussion 

vælge den mundtlige genre, der passer bedst til situationen 

fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, 

og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten 



bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og 

kommunikationssituation 

bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, og gøre sig fri af manuskript 

lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige 

fremstilling 

fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer 

forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle 

mellem nabosprogene. 




læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning 

benytte varierende læsemåder afpasset efter formålet - oversigtslæse, 

punktlæse og nærlæse 

fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, 

referat, resumé og notater 

læse op og gengive egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form 

læse norske og svenske tekster. 




vælge den fiktive eller ikke-fiktive genre, der passer bedst til skriveformålet 

skrive sammenhængende, klart og forståeligt om fantasi, følelser, tanker, 

erfaringer og viden i en form, der passer til situationen 

skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende 

og reflekterende. 



Side 63 af 151

indsamle stof og disponere et indhold på en måde, der fremmer hensigten med 

kommunikationen 

styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst 

forholde sig til formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster 

bruge regler for sammensætninger og afledninger i egne og andres tekster 

bruge ordbogens opslagsdel og indholdsdel og bruge stavekontrol og 

autokorrektur på computer 

bruge nyt afsnit, sætte tegn og markere replikker i egne tekster 

anvende layout og bruge billeder i deres egne tekster, så det fremmer tekstens 

kommunikation 

skrive en læselig, personlig, rytmisk håndskrift med passende hastighed 

skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik 

give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster 

bruge skrivning bevidst og reflekterende som hjælpemiddel i andre 

sammenhænge som logbog, hurtigskrivning og notater. 




bruge og gøre rede for sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, 

underholdning, argumentation, manipulation, formidling af viden samt sprogets 

poetiske funktion 

gøre rede for samspillet mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation 

forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i 

deres egne og andres tekster 

gøre rede for betydningen af sproglige virkemidler og bruge dem 

kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres 

funktion i sproget 

anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at 

litteraturen afspejler den tid, den er blevet til i 

kende til det danske sprogs udvikling og mangfoldighed 

vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i 

tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider 

fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel 

umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse 

kende forskellige genrer og deres blandingsformer inden for fiktion og ikkefiktion 

gøre rede for genre, kommunikation, komposition, fortælleforhold, 

fremstillingsform, tema og motiv, sprog og stil samt meningen i tekster og andre 

udtryksformer selvstændigt og i samspil med andre 

udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse 

produktioner i en form, der passer til situationen, samt i dramatisk form 

søge information på forskellige måder og i forskellige medier samt vælge den 

informationskilde, der er mest hensigtsmæssig. 

10. klassetrin 




Side 64 af 151



bruge talesproget sikkert og varieret i samtale, samarbejde og diskussion 

vælge den mundtlige genre, der passer bedst til situationen, og udtrykke sig 

med personlig sikkerhed og selvstændighed 

fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, 

og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten 


veldisponeret form 

bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og 

kommunikationssituation 

bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, og gøre sig fri af forlæg, 

således at de opnår reel kontakt med tilhørerne 

lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige 

fremstilling i samtale og dialog 

fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer 

forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle 

mellem nabosprogene. 




læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning 

benytte varierende læsemåder afpasset efter formålet - oversigtslæse, 

punktlæse og nærlæse 

fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, 

referat, resumé og notater 

læse op og gengive egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form 

læse norske og svenske tekster. 




vælge den fiktive eller ikke-fiktive genre, der passer bedst til skriveformålet 

skrive til en defineret modtager som fx offentlige myndigheder og private 

virksomheder 

skrive sammenhængende, sikkert og varieret om fantasi, følelser, tanker, 

erfaringer og viden i en form, der passer til situationen 

skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende 

og reflekterende 

indsamle stof, skabe sig overblik og disponere et indhold på en måde, der 

fremmer hensigten med kommunikationen 

styre skriveprocessen selvstændigt fra idé til færdig tekst 

forholde sig til formel sproglig korrekthed og variation i egne og andres tekster 

bruge regler for sammensætninger og afledninger i egne og andres tekster 

bruge ordbogens opslagsdel og indholdsdel og bruge stavekontrol og 

autokorrektur på computer 

bruge nyt afsnit, sætte tegn og markere replikker i egne tekster med sikkerhed 



Side 65 af 151

layoute og bruge billeder i egne tekster, så det fremmer tekstens 

kommunikation 

skrive en læselig, personlig, rytmisk håndskrift med passende hastighed 

skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik 

give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster 

bruge færdigheder og erfaringer fra responsarbejdet bevidst ved individuelt 

arbejde 

bruge skrivning bevidst og reflekterende som hjælpemiddel i andre 

sammenhænge som logbog og hurtigskrivning og i forbindelse med notatteknik. 




bruge og gøre rede for sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, 

underholdning, argumentation, manipulation, formidling af viden samt sprogets 

poetiske funktion 

gøre rede for samspillet mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation 

forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i 

deres egne og andres tekster 

vise indsigt i og gøre rede for betydningen af sproglige virkemidler og bruge 

dem bevidst 

vise indsigt i forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og 

deres funktion i sproget 

anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at 

litteraturen afspejler den tid, den er blevet til i 

kende til det danske sprogs udvikling og mangfoldighed 

vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i 

tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider 

deltage aktivt i valg af stof, herunder nyere og ældre litteratur, som har 

betydning for deres egen personlige udvikling 

fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel 

umiddelbar oplevelse som analytisk fordybelse 

vise indsigt i forskellige genrer og deres blandingsformer inden for fiktion og 

ikke-fiktion 

gøre rede for genre, kommunikation, komposition, fortælleforhold, 

fremstillingsform, tema og motiv, sprog og stil samt meningen i tekster og andre 

udtryksformer selvstændigt og i samspil med andre 

forholde sig til tekster og andre udtryksformer, herunder samspillet mellem 

litteraturen og andre kulturudtryk, og til litteraturens og forskellige mediers 

stilling i samfundet og betydningen for den enkelte og for fællesskabet 

udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse 

produktioner i en form, der passer til situationen, samt i dramatisk form 

søge informationer på forskellige måder og i forskellige medier samt vælge den 

informationskilde, der er mest hensigtsmæssig. 


Dansk 2007-2008 10. klasse A-fag Rød GH, TB 



Side 66 af 151

Uge 34: Ti, on 




uge emne stil tekster prøvetekst 

er 

prædigt, 

skriveopgave ”jeg er 

da mig” 

Uge 35 fri 

Uge 36: Ma, Ti, On jeg 

Uge 37 fri 

Uge 38: Ma, ti,on 

Uge 39 fri 

Uge 40: Ma, Ti, On 

Uge 41 fri 

Uge 42 efterårsferie 

1. stil 

”Patienten”Peter 

Seeberg 

”LIV” Sidsel Pedersen 

”Hos regnormene” 

Bent Haller 

Mørke/lys/reklame 2. stil Trykte 

reklamer 

Mørke/lys/reklame 

Uge 43: Ma, Ti, On 

Uge 44: fri 

Se dagens lys 

Uge 45:ma, ti, on Avis genren 

Uge 46: 

Danskemneuge 

Uge 47: hel A dag 

Avis produktion 

Dan Turell 

Uge 48 ma,ti Dan Turell 

Uge 49:fri 

Uge 50: ma, ti, on 

Uge 51: fri 

JULEFERIE 

Folkeeventyr 

Afl 2 ”Profession: 

Fotomodel” 

”Det rene ondskab” 

Carsten Jensen” 

Sushi sunshine” Jacob 

Ejersbo 

Kap. 4 

”Avisens 

genre” i ”Skriv 

en avis” 

Dan Turéll cd 

”Pas på 

pengene” 

hovedværk 

”Kong 

Lindorm” 

”Klokkeblomst” 

Reklame for 

Diesel Jeans 

“Tilskuer” 

”Skabt for 

hinanden” 

”Jeg skulle have 

været 

taxachauffør” 

”Prinsessen, der 

blev en mand”

Uge 2 ma, ti, on Frida Kahlo Dagbogs tekst 

4-6 malerier 

Uge 3: fri + Norge 

Uge 4 Norge 


Uge 6 fri 

Uge 7 opgave uge 

Uge 8 vinterferie fri 


Uge 10 fri 

Uge 11 og 12 

musikteater + påske 

Uge 13: ma, ti, 

Uge 14 fri 


Uge 16: fri 

Uge 17: ma, on 

Uge 18: emenuge 

Uge 19: fri 

Uge 20 skr. prøve fri 

Guldalderlyrik 

Kortfilm 

Nordkraft 

Kærlighedstekster 

novellearbejde 

Skrift. fokus 

Uge 21: ma, ti rep 

Uge 22: fri 

Repetition 

Uge 23: ma, ti rep 

Uge 24 og uge 25 

mdl. prøve 

Dansk 10.klasse blåt hold 2007 – 08 

Uge 35: Hovedværk: Dan Turell: Pas på pengene 

”Indvielsen” 

”Paa 

Sneen””Flugte 

n til Amerika” 

”Mord i 

mødregruppen 

” 

”Amanda 

”Engel” 

”Mona Mona” 



Maleri: 

”Håbets træ 

forbliver stærkt” 

”Paa bjerget” 

”Kom” 

”Tudsen og 

muldvarpen” 

Side 68 af 151

27.august: Præsentation af elever, deres forventninger til skoleåret, gennemgang af læste 

hovedværker. Lav en præsentationscollage af sig selv. 

28.august: Hver elev trækker en collage. Skriver et præsentationsdigt ud fra billederne. 

Personen findes. uge 37 

12.september: Hovedværk: Pas på pengene af Dan Turéll. Begge klasser samles i Valhalla 

og PowerPoint-oplægget om Dan Turéll gennemgås. CD´en Pas på pengene høres, 

og eleverne vælger sig i grupper. 

13.september:Grupperne arbejder med digtene, hvor deres valgte digt skal analyseres og 

fortolkes. 

14.september: Alle læser artikel ”Onkel Danny”, af Benny Bau og Poul Kragelund. Grupperne 

fremlægger. Stil udleveres. 

Uge 39 

26.september: Nutidsnoveller: Hverdagscollage 

Mørkningstimen af Merete pryds Helle, Klaveret af Louis Jensen. 

27.september: Analyse og fortolkning af novellerne 

28.september Stil afleveres 

Uge 41 

10. oktober: Avisgenrer: Avisens genrer gennemgås efter materialet fra www.aiu.dk 

11.oktober: 

12.oktober: stil gennemgås for hver elev. 

Uge 44 

31. oktober: Hovedværk Jagten på et menneske læses, analyseres og fortolkes. 

1.november 

2.november: stil udleveres 

Uge 46 

Dansk-emneuge: Skriv til avisen 

Uge 47 

22. november: Gennemgang af romanen Jagten på et menneske af Svend Aage Madsen 

23.november: Eleverne får stilen tilbage 

Uge 49 

4.december: Fagdag-E-dag: Novellefilm: Mord i mødregruppen af Peter Green Larsen. 

5.december: Helten Henning af Lars Hesselholdt 

6.december: Surferne kommer af Peter Bay 

7.december: Stil udleveres 

Uge 51 

18.december: Julekalender for voksne af Halfdan Rasmussen 

19.december: Stil tilbage 



Side 69 af 151

2008 

Uge 3 

15.januar: Hovedværk: Dogville af Lars Von Trier 

16.januar: Analyse og fortolkning af filmens indhold og Lars Von Triers virkemidler. 

Uge 6 

6.februar: Litteratur historie: ungdomsliv før og nu. Fra Emil Aarestrup til Jan Sonnergaard 

7.februar 

Uge 10 

5.marts: Litteraturhistorie fortsat 

6.marts 

7.marts:Stil udleveres 

Uge 14 

2.april: Lyrik: fra folkevise til musikvideo 

3.april 

4.april: stil tilbage 

Uge 16 

14.april: Tegneserier af Rune T Kidde. 

15.april: Humor, ironi og et indlæg til samfundsdebatten 

17.april: 

Uge 19 

5.maj: Reklamer: Drømmen om det perfekte liv 

7.maj: Gennemgang af nye reklamer fra ungdomsblade. 

8.maj: Analyse af indhold og virkemidler 

Uge 23 

2.juni: repetition 

3.juni 

5.juni 

6.juni 

F-FAG VESTERDAL EFTERSKOLE 2007-08 

Uge 35 – 2 moduler 27. Introduktionsdag (spørgeskema) 

27.-28. aug: 28. Dan Turéll og Halfdan E.: ”Pas På Pengene!” samt power-point 

oplæg om DT´s liv (Uddrag af ”Vangede billeder” = stiloplæg) 

Uge 37 – 3 moduler 12. Diktat 

12.-14. sept. 13.-14. Dan Turéll. Gruppearbejde om teksterne i ”Pas på pengene” 

(14. Stil afleveres) 



Side 70 af 151

Uge 39 – 3 moduler 26. Fremlæggelse af gruppearbejde – Pas på pengene 

26.-28. sept. 27.-28. Analyse af novelle/kortfilm og gennemgang af 

grundlæggende filmtekniske virkemidler. 

Uge 41 – 3 moduler 10. ”Elling” hovedværk. (film) 

10.-12. okt. 11.-12. Arbejde med ”Elling”. D. 12 udleveres noveller som tematisk 

sammenlignes med Elling. Alle noveller er lektier til næste gang. 

Uge 44 – 3 moduler 

31. okt. – 2. nov. 31: Arbejde med forskellige noveller under overskriften ”Som de vil 

ha’ mig/anderledeshed” 

1.-2.: Avisens genrer og layout. Journalistiske nøglebegreber, 

subjektivisme >< objektivisme. Nyhedskriterier. 

Uge 46 – Danskemneuge: Skriv til avisen. Alle danskhold skriver en avis og deltager i AIU’s 

konkurrence. 

Uge 47 – 2 moduler Analyse af reklamer. (”Alkymisten” af Paulo Coelho udleveres) 

22.-23. nov. 

Uge 49 – 3 moduler Kunstbilledanalyse. Diktat 

5.-7. dec. 

Uge 51 – 2 moduler Gunnar Willes forfatterskab, et indblik i hans ”krøllede” og skøre 

18-19. dec. univers via tekster og lydbånd. 

Juleferie 

Uge 3 – 2 moduler Arbejde med ”Alkymisten” af Paulo Coelho (Hovedværk) 

15.-16. jan 

Uge 6 – 2 moduler Litteraturhistorie: Eleverne skal præsenteres for hovedtrækkene i 

den 

6.-7. feb. Danske litteraturhistorie. De skal lære om de forskellige litterære 

perioder, kende disses karakteristika, og læse litteratur fra 

forskellige perioder. I løbet af dette tema vil vi udvælge en periode, 

som vi vil arbejde mere indgående med. 

Uge 10 – 3 moduler Litteraturhistorie fortsat. Diktat 

5.-7. mar. 

Uge 14 – 3 moduler Eleverne arbejder i responsgrupper med essayskrivning. 

Sideløbende 

2.-4. apr. vælger de en forfatter (fra en fast liste) som de forbereder et kort 

oplæg om. D. 4. fremlægges disse oplæg. 



Side 71 af 151

Uge 16 – 3 moduler Folkeeventyr, nogle læses på norsk/svensk. 

14.-15. og 17. apr. 

Uge 19 – 3 moduler Arbejde med ”De Gale” af Kim Fupz Aakeson 

5. + 7.-8. maj (Evt. anden nyere ungdomsroman) 

Uge 23 – 4 moduler 2.-3. Romanarbejde fortsat 

2.-3. + 5.-6. jun. 5.-6. Opsamling og repetition. 

Desuden skal eleverne jævnt fordelt hen over året aflevere stil. Disse vil veksle mellem 

færdige stiloplæg fra de foregående års afsluttende prøver og vores egne oplæg. 

4.2.1.5 Danskemneuge – Ugeplan 

Da danskemneuge 2007 ikke er planlagt er der ingen planer tilgængelige endnu. 

4.2.1.6 Danskemneuge – Indholsplan 



Side 72 af 151

4.2.2 Matematik 


Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og 

anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og 

naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og 

problemstillinger. 

Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og 

kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, 

at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen 

skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed. 

Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender 

matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på 

at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab, skal eleverne 

kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse. 

4.2.2.2 Slutmål 

Efter 9./10. klassetrin 

Arbejde med tal og algebra 



anvende tal i forskellige sammenhænge 

arbejde med forskellige skrivemåder for tal 

udvikle og benytte regneregler 

bestemme størrelser ved måling og beregning 

læse og benytte variable samt arbejde med grafiske fremstillinger i 

koordinatsystem 

vælge og bruge hensigtsmæssige metoder og hjælpemidler til beregning. 

Arbejde med geometri 



benytte geometriske metoder og begreber til beskrivelse af ting fra dagligdagen 

arbejde med modeller og fremstille tegninger ud fra givne betingelser 

tolke, benytte og vurdere forskellige typer af tegning 

undersøge og beskrive egenskaber ved plan- og rumgeometriske figurer. 

Matematik i anvendelse 



vælge hensigtsmæssig regningsart i givne situationer 



Side 73 af 151

uge matematik som et redskab til at beskrive eller forudsige en udvikling eller 

en begivenhed 

arbejde med grafiske fremstillinger 

anvende statistik og vurdere statistiske oplysninger 

forholde sig til sandsynligheder 

erkende matematikkens muligheder og begrænsninger ved anvendelse af 

matematiske modeller. 

Kommunikation og problemløsning 



erkende, formulere og løse problemer ud fra analyse af data og informationer 

argumentere for og give faglige begrundelser for fundne løsninger 

vurdere og tage stilling til sammenhængen mellem problemstilling og løsning 

overskue og behandle matematiske problemstillinger, der ikke er af 

rutinemæssig art* 

benytte undersøgelser, systematiseringer og ræsonnementer til at løse 

problemer og erkende generelle sammenhænge 

veksle mellem praksis og teori 

anvende relevante faglige udtryk og kommunikere om fagets emner med en 

passende grad af præcision 

bruge hverdagssprog i samspil med matematikkens sprog - i form af tal, tegning 

og andre fagudtryk. 






kende de rationale tal samt udvidelsen til de reelle tal 

kende til den kulturhistoriske betydning af udviklingen af tallene som 

beskrivelsesmiddel 

arbejde undersøgende, især med systematiske optællinger og med tallenes 

indbyrdes størrelse som led i opbygning af en generel talforståelse 

benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger 

anvende lommeregner og computer ved gennemførelse af beregninger og til 

problemløsning 

benytte formler, bl.a. i forbindelse med beregning af rente og rumfang 

forstå og anvende udtryk, hvori der indgår variable 

kende og anvende procentbegrebet 

regne med brøker, herunder i forbindelse med løsning af ligninger og 

algebraiske problemer 

undersøge og beskrive "forandringer" og strukturer, bl.a. i talfølger, figurrækker 

og mønstre 

kende funktionsbegrebet 

bestemme løsninger til ligninger og ligningssystemer med grafiske metoder 



Side 74 af 151

løse enkle ligninger og ved inspektion løse enkle uligheder. 




kende og anvende forskellige geometriske figurers egenskaber 

fremstille tegninger efter givne forudsætninger 

benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold og 

linjers indbyrdes beliggenhed 

forstå og fremstille arbejdstegning, isometrisk tegning og perspektivisk tegning 

ved beskrivelse af den omgivende verden 

undersøge, beskrive og vurdere sammenhænge mellem tegning og tegnet 

objekt 

kende og anvende målingsbegrebet, herunder måling og beregning af omkreds, 

flade og rum 

kende og anvende målestoksforhold, ligedannethed og kongruens 

udføre enkle geometriske beregninger bl.a. ved hjælp af Pythagoras' sætning 

arbejde med enkle geometriske beviser 

benytte computeren til tegning, undersøgelser og beregninger vedrørende 

geometriske figurer. 




vælge regningsarter, benytte procentbegrebet og anvende forholdsregning i 

forskellige sammenhænge 

behandle eksempler på problemstillinger knyttet til samfundsmæssig udvikling 

hvori økonomi, teknologi og miljø indgår 

foretage økonomiske overvejelser vedrørende dagligdagens indkøb, transport, 

boligforhold, lønopgørelser og skatteberegninger 

arbejde med rente og foretage renteberegninger, især i tilknytning til opsparing, 

låntagning og kreditkøb 

arbejde med og undersøge matematiske modeller, hvori formler og funktioner 

indgår 

opnå viden om matematikkens muligheder og begrænsninger, som 

beskrivelsesmiddel og beslutningsgrundlag. 

arbejde med statistiske beskrivelser af indsamlede data, hvor der lægges vægt 

på metode og fortolkning 

udføre simuleringer, bl.a. ved hjælp af computeren 

kende det statistiske sandsynlighedsbegreb 

benytte computeren til beregninger, simuleringer, undersøgelser og 

beskrivelser, også på baggrund af samfundsmæssige forhold 

anvende matematik som værktøj til løsning af praktiske og teoretiske problemer 

på en alsidig måde. 






Side 75 af 151

forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk 

problemformulere, beskrive fremgangsmåder og angive løsninger på forståelig 

vis, såvel skriftligt som mundtligt 

benytte eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer og formulere 

resultater af den faglige indsigt, der er opnået 

vælge hensigtsmæssig faglig metode, arbejdsform og redskab ved løsning af 

problemstillinger af tværgående art 

samarbejde med andre om at løse problemer ved hjælp af matematik 

anvende systematiseringer og matematiske ræsonnementer 

benytte variable og symboler, når regler og sammenhænge skal bevises 

benytte geometrisk tegning til at formulere hypoteser og gennemføre 

ræsonnementer 

forstå, at valget af en matematisk model kan afspejle en bestemt værdinorm 

veksle mellem praktiske og teoretiske overvejelser ved løsningen af 

matematiske problemstillinger. 





kende de rationale tal samt udvidelsen til de reelle tal 

kende til den kulturhistoriske betydning af udviklingen af tallene som 

beskrivelsesmiddel 

arbejde undersøgende, især med systematiske optællinger og med tallenes 

indbyrdes størrelse som led i opbygning af en generel talforståelse 

benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger 

anvende lommeregner og computer ved gennemførelse af beregninger og 

problemløsning 

benytte kendte og ikke-kendte formler, herunder beregning af rente og rumfang 

forstå og anvende udtryk, hvori der indgår variable 

anvende og forstå procentbegrebet 

regne med brøker, herunder i forbindelse med løsning af ligninger og 

algebraiske problemer 

undersøge og beskrive "forandringer" og strukturer 

anvende funktioner til at beskrive sammenhænge og forandringer, herunder 

procentuel vækst 

vælge metode til bestemmelse af løsninger til ligninger, ligningssystemer og 

enkle uligheder. 




kende, anvende og beskrive forskellige geometriske figurers egenskaber 

fremstille tegninger efter givne forudsætninger 

benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold og 

linjers indbyrdes beliggenhed 



Side 76 af 151

forstå og fremstille arbejdstegning, isometrisk tegning og perspektivisk tegning 

ved beskrivelse af den omgivende verden 

undersøge, beskrive og vurdere sammenhænge mellem tegning og tegnet 

objekt 

kende og anvende målingsbegrebet, herunder måling og beregning af omkreds, 

flade og rum 

kende og anvende målestoksforhold, ligedannethed og kongruens 

udføre enkle geometriske beregninger, bl.a. ved hjælp af Pythagoras' sætning 

arbejde med enkle geometriske beviser 

benytte computeren til tegning, undersøgelser og beregninger vedrørende 

geometriske figurer. 




vælge regningsarter, benytte procentbegrebet og anvende forholdsregning i 

forskellige sammenhænge 

anvende matematik knyttet til problemstillinger, der vedrører natur, samfund og 

kultur 

arbejde med økonomiske forhold, bl.a. vedrørende arbejde, fritid og sundhed 

undersøge sammenhænge mellem privatøkonomi og samfundsøkonomi 

forholde sig til beskrivelser og argumentationer af faglig art, som de fremtræder 

i medierne 

arbejde med, vurdere og tolke forhold vedrørende opsparing, afbetaling, 

låntagning og kreditkøb 

udtrykke viden om matematikkens muligheder og begrænsninger som 

beskrivelsesmiddel og beslutningsgrundlag 

arbejde med statistiske beskrivelser af indsamlede data, hvor der lægges vægt 

på metode og fortolkning 

udføre simuleringer ved hjælp af computeren 

kende det statistiske sandsynlighedsbegreb og stikprøveundersøgelser 

benytte computeren til beregninger, simuleringer, undersøgelser og 

beskrivelser, bl.a. vedrørende energiforbrug og ressourcer 

anvende matematik som værktøj til løsning af praktiske og teoretiske problemer 

på en alsidig måde. 




forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk 

problemformulere, beskrive fremgangsmåder og angive løsninger på forståelig 

vis, såvel skriftligt som mundtligt 

benytte eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer og formulere 

resultater af den faglige indsigt, der er opnået 

vælge hensigtsmæssig faglig metode, arbejdsform og redskab ved løsning af 

problemstillinger af tværgående art 

samarbejde med andre om at løse problemer ved hjælp af matematik 

anvende systematiseringer og matematiske ræsonnementer 



Side 77 af 151

enytte variable og symboler, når regler og sammenhænge skal bevises 

benytte geometrisk tegning til at formulere hypoteser og gennemføre 

ræsonnementer 

forstå, at valget af en matematisk model kan afspejle en bestemt værdinorm 

veksle mellem praktiske og teoretiske overvejelser ved løsningen af 

matematiske problemstillinger. 


ÅRSPLAN FOR FYSIK/KEMI OG MATEMATIK SKOLEÅRET 2007-2008 

23. -24. AUGUST 

Introduktion og Organisk kemi 

Potenser 

6. -7. -10. SEPTEMBER 

RØDT HOLD C og D BLOK 

Organisk kemi fortsat. Svingninger påbegyndes. Vivi er på kursus den 6 og 7 sept. 

Potenser afsluttes og Funktioner påbegyndes 

Aflevering af matematikopgaver 

20. -21. SEPTEMBER 

Funktioner afsluttes og Algebra herunder kvadrat og kubikrødder påbegyndes. Vivi er igen på 

kursus. 

25. SEPTEMBER (FAGDAG) 

Naturvidenskabelig dag i Odense 

4. -5. -8. OKTOBER 

Bølger og svingninger samt lyd 

Statistik, kombinatorik og sandsynlighedsregning 


25. -26. -29 OKTOBER 

Lys og optik 

Regneark og Mathcad gennemgås 

8. -9. -19. NOVEMBER 



Side 78 af 151

Astronomi 

Målestok, geometri og perspektivtegning 

29. -30. NOVEMBER 

Astronomi færdiggøres 

Opsamling 

3. DECEMBER 

Vejledning i forsøg og rapportskrivning 


13. -14. -17. DECEMBER 

Forsøg og Rapporter 

10. -11. -14. JANUAR 


31. JANUAR 


4. FEBRUAR 


28. -29. FEBRUAR 


27. -28. -31. MARTS 

Økonomi med budget, skatteberegninger, aktier, obligationer og huskøb. 


10. -11. -14. -15. APRIL 

Økonomi med budget, skatteberegninger, aktier, obligationer og huskøb fortsættes. 


24. -25. APRIL 

Repetition matematik 



Side 79 af 151

26. -27. -28. -29. MAJ 

Mundtlig matematik og Repetition fysik/kemi 

Matematik: Årsplan 2007-08 (Grøn B blok) 9. klasse 

21.-22. aug. Præsentation af fag + prøver. Algebra/generelle regneregler. 

6.-7.-10. sept. Algebra/generelle regneregler. 

20.-21. sept. Brøker – procent. 

4.-5.-6. okt. Økonomi (renteregning – tilvækstregning). 

25.-26.-29. okt. Økonomi (obligationer – aktier – fremmed valuta). 

8.-9.-19. nov. Ligninger – uligheder. 

29.-30. nov.-3. dec. Lineære funktioner. 

13.-14.-17. dec. Potenser – rødder. 

10.-11.-14. jan. Færdighedsregning. 

31. jan. –1.-4. feb. Målestok – geometri – perspektivtegning. 

længde – areal – rumfang – masse. 

28.-29. feb.-3. marts Opsamling. 

27.-28.-31. marts Statistik. 

10.-11. april Kombinatorik. 

24.-25. april Sandsynlighedsregning + selvstændig opg. 

26.-27.-28.-29.-30. maj Repetition – opsamling. 

Matematik: Årsplan 2007-2008 (Blå A blok) 10. klasse 

21.-22. aug. Præsentation af fag + prøver. Algebra/generelle regneregler. 

6.-7.-10. sept. Algebra/generelle regneregler. 

20.-21. sept. Brøker – procent. 



Side 80 af 151

25. sept. (hel dag!) Problemregning - specialopgaver 

4.-5.-6. okt. Økonomi (renteregning – tilvækstregning). 

25.-26.-29. okt. Økonomi (obligationer – aktier – fremmed valuta). 

8.-9.-19. nov. Ligninger – uligheder. 

29.-30. nov.-3. dec. Lineære funktioner. 

13.-14.-17. dec. Parabelfunktioner. 

10.-11.-14. jan. Hyperbelfunktioner. 

31.jan.-1.-4. feb. Målestok – geometri – perspektivtegning. 

længde – areal – rumfang – masse. 

28.-29. feb.-3.marts. Opsamling. 

4. marts. (hel dag!) Problemregning - specialopgaver 

27.-28.-31. marts Statistik. 

10.-11. april Kombinatorik. 

24.-25. april Sandsynlighedsregning + selvstændig opg. 

26.-27.-28.-29.-30. maj Repetition – opsamling – mundtlig matematik. 



Side 81 af 151

4.2.3 Engelsk 


Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og 

færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og 

skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og 

sprogbrug samt om sprogtilegnelse. 

Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke 

elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten 

til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. 

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende 

lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. 


Efter 9. /10. klassetrin 

Kommunikative færdigheder 



forstå talt engelsk om kendte og ukendte emner fra dagligdagen 

forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier, hvor forskellige regionale og sociale 

sproglige varianter forekommer, når emnerne er genkendelige 

deltage i samtaler mellem flere indfødte sprogbrugere 

deltage uforberedt i samtaler om kendte emner 

gengive informationer og oplevelser 

redegøre for erfaringer og viden og udtrykke følelser og holdninger i forbindelse med 

samtaler, debatter og fremlæggelser 

læse, forstå og referere hovedindholdet af forskellige typer af tekster inden for 

genkendelige emner 

søge og udnytte informationer fra forskellige medier og informationskilder inden for 


udtrykke oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende, skriftlig form 

afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren, når der er tale om teksttyper fra 

dagligdagen 

Sprog og sprogbrug 



udtrykke sig hensigtsmæssigt inden for gængse, sociale omgangsformer 

udtrykke sig uformelt, mundtligt og skriftligt 

afpasse udtryksformen efter modtager, situation og teksttype 

anvende grundlæggende viden om teksters opbygning og sammenhæng inden for 

almindeligt forekommende teksttyper 



Side 82 af 151

anvende et tilstrækkeligt og forholdsvist præcist ordforråd inden for gængse 

emneområder 

anvende synonymer eller omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt 

anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk, således at 

kommunikationen lykkes 

udtale engelsk forståeligt, herunder med en udtale og intonation, der ligner britisk og 

amerikansk sprogtone 

anvende viden om centrale grammatiske områder, når fokus er på den sproglige form 

anvende retstavning og tegnsætning så præcist, at meningen i en tekst bliver 

tilstrækkelig tydelig 

Sprogtilegnelse 



udnytte mange af de muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen 

anvende strategier i forbindelse med kommunikation, først og fremmest omskrivning, 

overbegreber og synonymer 

vælge lyttestrategier i forhold til en given situation 

abstrahere fra en udtale, der adskiller sig fra den vante 

vælge læsemåde i forhold til teksttype og situation 

anvende forskellige læsestrategier 

udnytte it og mediers muligheder i forbindelse med informationssøgning og 

kommunikation 

anvende ordbøger, grammatiske oversigter og stavekontrol hensigtsmæssigt 

anvende viden om skriveprocessens faser 

skrive fra idé til færdig tekst, herunder indsamle stof og disponere et indhold 

vælge arbejdsform i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave 

understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer 

Kultur- og samfundsforhold 



anvende viden om levevilkår, værdier og normer i engelsktalende lande i arbejdet med 

skønlitteratur, sagprosa og medier 

perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande 

vurdere forskellige kilders troværdighed, herunder informationer fra elektroniske medier 

anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel i og uden for skolen* 







forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier, hvor forskellige sociale og regionale 




Side 83 af 151

følge med i og deltage i en samtale mellem flere indfødte sprogbrugere 


fremlægge et forberedt stofområde selvstændigt 

præsentere et emne, alene eller sammen med andre, ved hjælp af praktisk-musiske 

udtryksformer 

redegøre for erfaringer, følelser, holdninger og viden i forbindelse med samtaler og 

debatter om almindeligt kendte emner 

læse, forstå og referere hovedindholdet af skrevne tekster i dagligdags sprog inden for 

mange forskellige genrer og inden for genkendelige emner og problemstillinger 

uddrage og anvende informationer fra forskellige medier og informationskilder inden for 

genkendelige emner og problemstillinger 

udtrykke oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende, skriftlig form 

afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren, når der er tale om teksttyper fra 

dagligdagen. 




udtrykke sig hensigtsmæssigt inden for almindeligt forekommende sociale 

omgangsformer 

udtrykke sig uformelt mundtligt og skriftligt 

afpasse stilen efter modtager, situation og teksttype 

anvende en basisviden om gængse teksters opbygning 

anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd inden for gængse 

emneområder og problemstillinger 


anvende en grundlæggende viden om faste vendinger og kulturbundne udtryk inden for 

områder, der kan føre til misforståelser 

have en udtale, der ligner britisk og amerikansk sprogtone 

anvende viden om centrale grammatiske områder, især ordklasser, ordstilling, 

verbernes former og funktioner, når fokus er på den sproglige form 

anvende retstavning og tegnsætning så præcist, at meningen bliver tilstrækkelig 

tydelig. 




udnytte de muligheder, der er for at opsøge og bruge engelsk uden for skolen 

være bevidste om, hvordan de bedst tilegner sig engelsk 

anvende kommunikationsstrategier, først og fremmest at omskrive og bruge 

overbegreber, synonymer og lade kropssprog og mimik understøtte utilstrækkelig 

mundtlig kommunikation 

vælge lyttestrategier i forhold til en situation, herunder lytte efter hovedindhold og lytte 

efter væsentlige detaljer 


vælge læsestrategier i forhold til teksttype og situation, herunder at læse for at få 

oplevelse og information eller for at tilegne sig stof 



Side 84 af 151

anvende læsestrategier, skimming og skanning, når store tekstmængder skal 

overskues, eller der søges efter information 

udnytte computerens muligheder i forbindelse med informationssøgning og 

kommunikation 

anvende ordbøger, grammatiske oversigter 

bruge stavekontrol hensigtsmæssigt 

anvende og udnytte viden om skriveprocessens faser 

gennemføre en aktivitet individuelt og i par- og gruppearbejde 

understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer. 




give eksempler på basisviden om værdier og normer i engelsktalende lande med 

baggrund i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa, musiktekster, blade, film, tv og 

internettet 

perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande inden for 

emner som skole, livsstil, forbrug, fritids- og arbejdsliv og aktuelle problemstillinger 

benytte informationer fra engelsksprogede kilder 

belyse en sag fra flere sider i forbindelse med fremlæggelse af et emne eller i en debat 

anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel i mødet med udlændinge, 

på rejse og ved brug af e-mail. 






forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier, hvor forskellige sociale og regionale 


følge med i film, hvor talen præges af slang og faste vendinger 

følge med i og deltage i en samtale mellem flere indfødte sprogbrugere 


fremlægge et forberedt stofområde selvstændigt 

præsentere et emne, alene eller sammen med andre, ved hjælp af forskellige praktiskmusiske 

udtryksformer, bl.a. multimediepræsentation 

redegøre for erfaringer, følelser, holdninger og viden i forbindelse med samtaler og 

debatter om almindeligt kendte emner 

læse, forstå og arbejde selvstændigt med hovedindholdet af skrevne tekster inden for 

mange forskellige typer af tekster, når disse er forfattet i et dagligdags sprog 

uddrage, vurdere og anvende informationer fra forskellige medier og informationskilder 

inden for genkendelige emner og problemstillinger 

udtrykke oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende skriftlig form 

afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren 

anvende stilistiske virkemidler inden for dagligdags genrer, først og fremmest 

brevskrivning, beretning og debatindlæg. 



Side 85 af 151




udtrykke sig hensigtsmæssigt inden for gængse sociale omgangsformer 

udtrykke sig uformelt mundtligt og skriftligt 

afpasse stilen efter modtager, situation og teksttype 

anvende en basisviden om almindeligt forekommende teksters opbygning 

anvende et tilstrækkeligt og præcist ordforråd inden for gængse emneområder og 

problemstillinger 


anvende en grundlæggende viden om faste vendinger og kulturbundne udtryk samt 

kendskab til almindelige omgangsformer, så misforståelser undgås 

have en udtale og intonation, der ligner britisk og amerikansk sprogtone 

anvende viden om centrale grammatiske områder, især ordklasser, ordstilling, 

verbernes former og funktioner, når fokus er på den sproglige præcision 

anvende retstavning og tegnsætning så præcist, at meningen bliver tilstrækkelig 

tydelig. 




udnytte de muligheder, der er for at opsøge og bruge engelsk uden for skolen 

være bevidste om, hvordan de bedst tilegner sig engelsk 

anvende kommunikationsstrategier, først og fremmest at omskrive og bruge 

overbegreber, synonymer og lade kropssprog og mimik understøtte utilstrækkelig 

mundtlig kommunikation 

vælge lyttestrategier i forhold til en situation, herunder lytte efter hovedindhold og lytte 

efter væsentlige detaljer 


vælge læsestrategier i forhold til teksttype og situation, herunder at læse for at få 

oplevelse og information eller for at tilegne sig stof 

vælge og anvende læsestrategier, bl.a. skimming og skanning 

udnytte computerens muligheder i forbindelse med informationssøgning og 

kommunikation 

anvende ordbøger og grammatiske oversigter 

bruge stavekontrol hensigtsmæssigt 

anvende og udnytte viden om skriveprocessens faser 

udarbejde et produkt på engelsk 






give eksempler på værdier og normer i engelsktalende lande fra arbejdet med 

skønlitteratur, sagprosa, musiktekster, blade og medier 



Side 86 af 151

perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande, inden for 

emner som uddannelse og erhverv samt sociale og samfundsmæssige 

problemstillinger 

benytte og vurdere informationer fra engelsksprogede kilder 

belyse et emne fra flere sider, bl.a. i forbindelse med fremlæggelse og i en debat 

anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel i mødet med udlændinge, 

på rejse og ved brug af e-mail. 


Engelsk 9. kl. – GM og EM 

Der arbejdes med flg. emner: 

Relationships 

Green Issues 

Homelessness 

The Amish/Religion 

Crime 

Music 

Til hvert emne vil der være en skriftlig opgave. 

Den grundlæggende grammatik gennemgås med henblik på den skriftlige 

udtræksprøve. 

E fag Vesterdal Efterskole 2007- 08 

Uge 35 - 3 timer Introduction to English – I sympathize 

27.-28.aug. My favourite holiday memory 

Uge 37 – 4½ time Change the World 

12.-14. sept. (nb lang reng.) Music that makes a difference! Song 

lyrics 

Uge 39 - 4½ time Bullet in your head. 

26.-28.sept - Crime 

- School shootings 

Uge 41 - 4½ time - the death penalty 

10.-12. okt. 



Side 87 af 151

Uge 44 - 4½ time Star People 

31.okt.-2. nov. - The price of fame 

- What some people will do for fame 

Uge 47 - 3 timer - the media, reality shows, 

22. – 23. nov. 

Uge 49 - 9½ time Anarchy in the UK 

Fagdag d. 4.12 - culture clashes 

5. -7. dec. - Multicultural society 

- Racism 

Uge 51 - 3 timer 

18. – 19 nov (nb lang reng.) 

Uge 3 - 3 timer The winner takes it all 

15. – 16. jan - sports 

- The Olympic games in China 

Uge 6 - 3 timer - doping 

6. -7. feb 

Uge 10 - 4½ timer Working 9 to 5 

5. -7. marts - education 

- Employment 

Uge 14 - 4½ timer 

2. -4. april 

Uge 16 - 4½ timer Loosing my religion 

15. -17. april - faith, beliefs 

- The super natural 

Uge 19 - 4½ timer 

5 + 7. -8. maj arbejde med skriftlighed op til prøven 

Uge 23 - 6 timer repetition og prøve forberedelser 

2. - 3. + 5. - 6. juni 

A fag Vesterdal Efterskole 2007- 08 

Uge 34 - 3 timer Introduction to English – I sympathize 

My favourite holiday memory 

Uge 36 – 4½ time Change the World 

Music that makes a difference! Song 

lyrics 

Uge 38 - 4½ time Bullet in your head. 

- Crime 



Side 88 af 151

- School shootings 

Uge 40 - 4½ time - the death penalty 

Uge 43 - 4½ time Star People 

- The price of fame 

- What some people will do for fame 

Uge 45 - 4½ time - the media, reality shows, 

Uge 47/48 - 8 timer Anarchy in the UK 

- culture clashes 

- Multicultural society 

Uge 50 - 4½ time - Racism 

Uge 2 - 4½ time The winner takes it all 

- sports 

- The Olympic games in China 

Uge 5 - 4½ time - doping 

Uge 9 - 4½ time Working 9 to 5 

- education 

- Employment 


Uge 15 - 4½ timer Loosing my religion 

- faith, beliefs 

- The super natural 


arbejde med skriftlighed op til prøven 

Uge 21/23 - 6 timer repetition og prøve forberedelser 

2. - 3. + 5. - 6. juni 



Side 89 af 151

4.2.4. Fysik/Kemi 

4.2.4.1. Formål 

Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt 

om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af 

naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med 

henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. 

Stk. 2. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers 

interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med 

henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til 

egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og 

teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet. 

Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og 

tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. 

Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og 

teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede. 



Fysikkens og kemiens verden 



benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og 

forklare fænomener og hændelser 

kende til udvalgte stoffers kredsløb i naturen. 

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse 



kende til udviklingen i den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske 

forbindelser 

kende til forskellige tiders forestillinger om universets opbygning og udvikling 

kende til væsentlige træk ved den teknologiske udvikling. 

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund 



gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og 

energiforsyning 

beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger 

beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere 

produktionsprocessers belastning af miljøet 



Side 90 af 151

eskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet. 

Arbejdsmåder og tankegange 



identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser 

planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter 

vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven. 






anvende fysiske, kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener som 

krystalformer, additiv farveblanding og nordlys 

redegøre for anvendelse af modeller og simuleringer som led i en beskrivelse af 

fænomener og sammenhænge som lydens udbredelse, flyvning og 

stjernehimlen 

beskrive eksempler på kemiske forbindelser og deres indbyrdes reaktion 

forklare principper i det periodiske system 

kende og beskrive udvalgte enkle atomkerneprocesser 

forklare, hvordan indgreb i naturens stofkredsløb kan påvirke miljøet. 




kende til udviklingen af atommodeller i forskellige tidsperioder 

redegøre for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske 

forbindelser er menneskets forsøg på at beskrive fænomener og 

sammenhænge i naturen 

kende til nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling 

gøre rede for, hvordan mennesket til forskellige tider har forsøgt at forklare sin 

egen placering i universet 

kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den 

kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige 

kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en udvikling af 

praktisk og teoretisk viden 

kende eksempler på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder. 




beskrive hovedtræk ved samfundets energiforsyning 

kende argumenter for og imod omlægning af samfundets energiforsyning 



Side 91 af 151

kende til udvalgte ressourcer som aluminium og olie samt deres vej gennem 

produktionssystemet 

beskrive energiomsætninger i blandt andet kraftværker og transportmidler, 

herunder tab i energikvalitet 

beskrive energiomsætning ved udvalgte vedvarende energikilder som solfanger, 

vandkraft og biogas 

kende til industriel produktion af nogle af hverdagslivets produkter og materialer 

kende eksempler på udvinding af ressourcer, og hvorledes miljøet påvirkes af 

denne udvinding 

sammenligne forskellige metoder til fremstilling af samme produkt som papir, 

gødningsstoffer og konserveret mad 

kende til eksempler på anvendelse af teknisk viden i hverdagen som 

mikrobølgeovn og vaskepulver 

kende til enkle principper for transmission af information over store afstande 

som satellitter, analog og digital transmission 

beskrive virkning af ioniserende stråling på levende væv som 

sundhedssektorens brug af strålebehandling og røntgenfotografering. 




formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og 

vurdere resultater 

vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter og laboratorieudstyr som 

feltudstyr og data-loggere 

benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde 






anvende fysiske og kemiske begreber til at beskrive, forklare og forudsige 

fænomener 

benytte enkle modeller til at beskrive fænomener og sammenhænge som lysets 

natur, radioaktiv henfald og termisk isolering 

beskrive udvalgte stofegenskaber og stofomdannelse ved forskellige 

forbindelser mellem atomer 

kende og beskrive udvalgte enkle atomkerneprocesser 

redegøre for kemiske stoffer, materialer eller substanser på et udvalgt område 

som ernæring og landbrug 

analysere menneskeskabte indgreb i stofkredsløb som ændringer i ozonlaget 

og gødskning. 




Side 92 af 151



kende til udviklingen af atommodeller i forskellige tidsperioder 

redegøre for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske 

forbindelser er menneskets forsøg på at beskrive fænomener og 

sammenhænge i naturen 

kende til nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling 

gøre rede for, hvordan mennesket til forskellige tider har forsøgt at forklare sin 

egen placering i universet 

kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den 

kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige 

kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en udvikling af 

praktisk og teoretisk viden 

kende eksempler på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder. 




vurdere energiplaner, blandt andet ud fra begreber som virkningsgrad, 

energikvalitet og bæredygtig udvikling 

kende til udvalgte ressourcers vej gennem produktionssystemet 

beskrive og forklare eksempler på energioverførsler med brug af begreber som 

virkningsgrad og energikvalitet 

kende udvalgte detaljer i en eller flere produktionsvirksomheder 

kende til handlemuligheder i forhold til forskellige produktionsprocessers 

påvirkning af miljøet 

sammenligne og argumentere for fordele og ulemper ved forskellige 

produktionsprocesser ud fra blandt andet ressource- og energiforbrug, 

effektivitet samt det fysiske arbejdsmiljø 

kende til enkle principper for transmission af information over store afstande 

beskrive virkning af ioniserende stråling på levende væv. 




formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og 

vurdere resultater 

vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter og laboratorieudstyr 

benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde 



Fysik/kemi: Årsplan 2007-2008 9. klasse ( Kai & Martin ) 

1.-2.-3. okt. Præsentation af fag og prøver, 

fysik/kemi-test, 

el-repetition. 



Side 93 af 151

22.-23.-24. okt. El-repetition, 

magnetisme, 

elektromagnetisme 

Test i magnetisme og elektromagnetisme. 

30. okt. (hele dagen) Besøg på Kommunekemi i Nyborg og 

sikkerhedsregler i dagligdagen. 

5.-6.-7. nov. Induktion 

Induktionsforsøg (med rapportskrivning) 

20. nov. (hele dagen) Energifremstilling og kraftværker 

Besøg på Skærbækværket 

26.-27. nov. Transformation m. forsøg og opgaver 

10.-11.-12. dec. Grundstofferne og det periodiske system, 

kemiske ligninger, 

Film om Grundstoffernes Mystik 

25.-25.-27. feb. Kerneenergi (fission, fusion) stråling, 

Film om Oppenheimer og atombombens hist. 

4. marts (hele dagen) Kerneenergi 

Film om Ternobyl-uheldet 

Test i kerneenergi 

25.-26. marts Kemi m. syrer, salte, baser, 

spændingsrækken, 

neutralisation, 

klorider m.m. 

1. april (hele dagen) Forsøg i elektrolyse m.m. 

og rapportskrivning 

7. april Kemirapporter retur, 

rettelser m.m. foretages 

16.-19.- 20. maj Rep. og opsamling til mundtlig prøve 

10. kl. fysik se under matematik da dette hold er samlæst naturvidenskab. 



Side 94 af 151

4.2.5 Biologi 


Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende 

organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af 

biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge. 

Stk. 2. Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes 

egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt søge at fremme deres glæde ved 

naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger. 

Stk. 3. Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles, og 

undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold 

til menneskets samspil med naturen. 



De levende organismer og deres omgivende natur 



kende og beskrive udvalgte organismer, deres livsytringer og tilpasninger til 

forskellige livsbetingelser 

kende til opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og 

energistrømme 

redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed og evolution. 

Miljø og sundhed 



beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner 

kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed 

beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage 

perspektiver for bæredygtig udvikling 

forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets 

sundhed og den omgivende natur. 

Biologiens anvendelse 



undersøge og forklare almene biologiske processer i fødevareproduktionen 

forklare forskellige biologiske principper i genteknologi 

forholde sig til moderne bioteknologiers anvendelse og betydning for den 

enkelte, samfundet og naturen. 



Side 95 af 151




søge biologisk viden og forståelse gennem egne undersøgelser og 

eksperimenter i naturen og laboratoriet 

undersøge udvalgte danske og udenlandske biotoper med deres biologiske 

mangfoldighed 

kende til, hvordan biologisk viden bliver til gennem naturvidenskabelige 

arbejdsmetoder 

genkende biologiske argumenter og modeller i samfundsdebatten samt 

overveje deres muligheder og begrænsninger* 

forholde sig til værdier og interessemodsætninger knyttet til problemstillinger 

med biologisk indhold. 



De levende organismer og deres omgivende natur 



anvende viden om udvalgte organismer og deres livsytringer i nye 

sammenhænge 

kende til forskellige celletyper og deres funktion, herunder nerve- og 

muskelceller 

forklare forskellen mellem dyre- og planteceller 

forklare sammenhængen mellem forskellige arters tilpasning i bygning, funktion 

og adfærd i forhold til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser 

forklare begrebet økosystem og kende til energistrømme samt udvalgte 

stofkredsløb i forskellige økosystemer 

gøre rede for udvalgte græsnings- og nedbryderfødekæder 

forklare årsager og virkninger for naturlige og menneskeskabte ændringer i 

økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed 

forklare principperne i proteinsyntesen 

redegøre for naturvidenskabelige forklaringer på livets opståen og udvikling 

kende nogle vigtige trin af livets udvikling. 

Miljø og sundhed 



forklare på elementært molekylært niveau opbygning, nedbrydning og 

anvendelse af fedtstoffer, kulhydrater og proteiner i kroppen 

forklare væsentlige træk ved kroppens energiomsætning 

give eksempler på den biologiske baggrund for udvalgte forebyggelses- og 

helbredsmetoder 

give eksempler på, hvordan livsstil og levevilkår påvirker menneskets sundhed 

vurdere menneskers anvendelse af naturgrundlaget i perspektivet for 

bæredygtig udvikling 



Side 96 af 151

forklare årsager, betydning og foranstaltninger i forbindelse med miljø- og 

sundhedsproblemer. 

Biologiens anvendelse 



vurdere konsekvenser for dyr, planter og natur ved udvalgte produktionsformer 

give eksempler på anvendelse af mikroorganismer 

vurdere fordele og risici ved anvendelse af moderne bioteknologi. 




formulere relevante spørgsmål samt vælge relevante undersøgelsesmetoder og 

udstyr 

indsamle og formidle relevante data 

give forslag til, hvordan spørgsmål om natur og miljø kan undersøges 

give forslag til biologiske eksperimenter og systematiske undersøgelser i 

forbindelse med spørgsmål om natur og miljø 

analysere interessemodsætninger og forskellige holdninger i forbindelse med 

sundhedsforhold og udnyttelse af naturressourcer 

forholde sig til aktuelle løsnings- og handlingsforslag vedrørende miljø- og 

sundhedsproblemer. 


Årsplan, biologi 2007/08: 

22.8. Introduktion 

”Hvad er natur?” 

Landbrug (økologisk/konventionel), kunstgødning, pesticider, grundvand 

17.9. Økosystemer, fødekæder, fotosyntese 

18.9. Økosystemer, fødekæder, stofkredsløb, fotosyntese (evt. forsøg) 

19.9. Landskabstyper, kulturlandskab, naturforvaltning, fredning 

25.9. Fagdag: biologi/geografi: 

Ekskursion: landskabsdannelse, landskabstyper, naturforvaltning 

(m. praktiske øvelser, evt. m. rapport) 

4.12. Fagdag: Kroppen: Sygdomme, bakterier, vira; (evt. bakterieforsøg) 

Selvstændig opgave: ”portræt af en sygdom” (forårsaget af bakterie el. virus) 

7.1. Kroppen: Doping, kredsløbet, muskler 

8.1. Kroppen: Kost og ernæring 

9.1. Fremlæggelse af selvstændig opgave ”portræt af en sygdom” 



Side 97 af 151

8.4. Biologi/kristendom: Genteknologi: Gener, DNA, proteinsyntese 

9.4. Biologi/kristendom: Genteknologi: Genetik, kloning, gensplejsning 

Landskaber, landbrug, økosystemer 2 lekt. + 

fagdag 

Gener, genteknologi, sygdomme/virus/bakterier (opgave?), bakterieforsøg? 2+2 lekt. 

Forurening, spildevand osv. 2 lekt. 

Kroppen: ernæring, fordøjelse, doping 3 lekt. 



Side 98 af 151

4.2.6 Geografi 


Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og 

forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i 

andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. 

Stk. 2. Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og 

undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge 

deres viden om omverdenen. 

Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give 

dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed 

over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den 

kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår. 



Globale mønstre 



give eksempler på globale naturgeografiske mønstre, kredsløb og 

sammenhænge 

beskrive den globale befolknings- og storbyfordeling 

give eksempler på globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, 

ressourceforbrug, miljø og forurening. 

Naturgrundlaget og dets udnyttelse 



beskrive det geologiske kredsløb 

beskrive vigtige forhold bag vejr, klima og klimaforandringer på jorden 

beskrive, hvordan isen, vandet og vinden kan forme landskaber 

beskrive og forklare sammenhængen mellem landskab, klima, jordbund og vand 

som grundlag for levevilkår i verdens forskellige egne. 

Kultur og levevilkår 



beskrive og forklare vigtige forhold, der påvirker befolknings- og byudvikling 

med udgangspunkt i danske forhold 

beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund 

give eksempler på årsager til internationale konflikter begrundet i geografiske 

forhold 

vurdere de miljømæssige konsekvenser af samfundenes udnyttelse af 

naturgrundlaget. 



Side 99 af 151




gennemføre en analyse af globale mønstre, problemstillinger og regioner og 

samspillet mellem disse ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler 

anvende globus, kort, fly- og satellitfotos samt elektroniske data som 

arbejdsredskaber til at skabe overblik og sammenhæng 

kende verdensdele, lande, byer m.m. på kort og globus, herunder navne på 

væsentlige danske lokaliteter og deres placering 

foretage undersøgelser, målinger og registreringer på grundlag af egne 

iagttagelser og oplevelser i natur- og kulturlandskabet * 

anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, 

undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse. 



Globale mønstre 



sætte de forskellige naturgeografiske mønstre ind i større sammenhænge 

analysere og forklare, hvordan og hvorfor mennesker har bosat sig forskellige 

steder på jordkloden 

anvende viden om industrilokaliseringen til forståelse af økonomiske 

sammenhænge i verden. 

Naturgrundlaget og dets udnyttelse 



forklare både pludselige og langsigtede geologiske ændringer forskellige steder 

på jorden 

anvende viden om klima og klimasvingninger til forklaringer af vejr og 

vejrændringer 

forklare dannelsen af istidslandskaber i Danmark og andre steder i verden 

anvende viden om landskab, klima, jordbund og vand til forståelse af de 

forskellige måder, mennesker bor på rundt i verden. 

Kultur og levevilkår 



forstå sammenhængen mellem byers vækst og befolkningsudviklingen og dens 

konsekvenser i forskellige regioner 

anvende viden om erhverv og økonomi til forståelse af levevilkår forskellige 

steder 

perspektivere forskellige kulturers levevis og værdier til værdier og normer i 

eget samfund 



Side 100 af 151

forstå, hvordan grænsedragning, befolkningsminoriteter, adgang til vand og 

andre ressourcer kan være årsag til konflikter og politisk bestemte 

konfliktløsninger 

forholde sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre 

og udnyttelse af naturgrundlaget. 




begrunde formodede forskellige levevilkår og problemstillinger i forskellige 

regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler 

analysere og begrunde aktuelle naturfænomener og mulige konsekvenser af 

menneskets udnyttelse af naturgrundlaget gennem arbejde med kort og egne 

undersøgelser 

bruge kendskab til verdensdele, lande, byer m.m. i analysearbejde af kort og 

globus 

anvende viden om indsamling af måleresultater og registreringer i arbejdet med 

egne iagttagelser i natur- og kulturlandskabet 

indsamle og bearbejde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske 

medier samt fremstille grafiske afbildninger. 


Geografi 07/08 

3. 4. og 5. sep. Landskabsdannelse. Isens betydning for udformningen af det 

danske 

6 lektioner landskab og råstofplacering. 

25. sep. Ekskursion: Røjle klint. Studere klinterne med henblik på af forstå 

isens 

4 lektioner betydning. Optegne profiler af skrænterne. Analysere jordens 

sammensætning. 

Kategorisere stenene på stranden: magma-, sedimentære og 

metamorfe bjergarter 

. 

4. dec. Energifordeling i verden. Udnyttelse af naturgrundlaget. Konflikter der 

4 lektioner kan henføres til en ulig adgang til naturressourcer. Globale mønstre. 

Alternative energiformer 



Side 101 af 151

28. 29. og 30. jan. Landeprojekt. Analyse af et land med fokus på erhverv, klima, 

økonomi 

6 lektioner og landskab. Hvordan har disse faktorer betydning for kulturers 

levevis. 

21. og 23. apr. Byers vækst, med afsæt i Middelfart. Byers struktur og funktion. 

4 lektioner Befolkningsudvikling. Den demografiske transaktionsmodel 

Urbaniseringen i verden. 

4.2.7. Historie 


Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og 

identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk 

samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel 

som historieskabende. 

Stk. 2. Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne 

udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de 

videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og 

menneskers samspil med naturen. 

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i 

vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og 

forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, 

analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske 

fortællinger på baggrund af tilegnet viden. 



Historie i fortid og nutid 



gengive og fortolke begivenheder fra Danmarks historie 

sætte Danmarks historie i relation til Nordens, Europas og Verdens historie 

kende baggrunden for og udviklingen af menneskers gruppedannelser og andre 

tilhørsforhold baseret på fællesskaber og interessesammenfald 

forklare om kulturer og kulturmøder i et udviklingsperspektiv 

udtrykke sig om, hvordan begreberne magt og ret indgår i historiske 

sammenhænge 

forklare om produktion, forbrug og ressourcer og deres indbyrdes 

sammenhænge. 

Tid og rum 



Side 102 af 151



placere historiske emner og temaer i tid og geografisk område 

kende almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk 

gøre rede for sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som 

de foregår i 

relatere begivenheder fra Danmarks historie til kultur- og samfundsudvikling i 

andre dele af verden. 

Fortolkning og formidling 



analysere og fortolke historiske fremstillinger 

indkredse historiske emner og temaer og formulere spørgsmål hertil 

anvende og forholde sig kritisk til forskelligartede materialer og kilder 

sætte sig ind i værdier og holdninger, der ligger til grund for historiske 

begivenheder og samfundsforandringer 

videregive og skabe fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb 

forsøge at rekonstruere historiske genstande og begivenheder. 



Historie i fortid og nutid 



forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter 

sig til samfundsborgeres tilværelse under eneherredømme og folkestyre 

beskrive forhold mellem Danmark og andre områder af Verden i lyset af 

kulturpåvirkning og kulturtransformation 

give eksempler på internationalt hjælpearbejde og de vanskeligheder, der er 

forbundet hermed 

forklare om positive og negative følger af europæisk udvandring til andre 

verdensdele 

beskrive det internationale samfunds håndtering af krigsforbrydelser 

beskrive sammenhængen mellem samfund og produktionsformer. 

Tid og rum 



demonstrere overblik over længerevarende tidsforløb 

kende og anvende romertal som årstal 

drøfte forskellige former for konfliktløsning i fortidens og i nutidens samfund 

give eksempler på nyhedsmediers vurderinger af aktuelle begivenheder og 

redegøre for, hvordan de er bundet til den tid, vi lever i. 



Side 103 af 151

Fortolkning og formidling 



berette sammenhængende om historiske begivenheder på baggrund af 

indsamlede oplysninger fra flere kilder 

formulere historiske problemstillinger som udgangspunkt for projektarbejde 

tage stilling til pålideligheden af kildemateriale, bl.a. fra internettet 

give eksempler på begivenheder og samfundsforandringer, der kan forklares ud 

fra værdier og holdninger, som er fremherskende i en tidsepoke 

forholde sig kritisk til samfunds brug af historiske symboler og fortællinger 

forsøge at rekonstruere historiske genstande og begivenheder, som kan indgå i 

en præsentation af et projekt med historisk perspektiv. 


E-FAG VESTERDAL EFTERSKOLE 2007-08 

Uge 35 – 2 moduler 27. Introduktionsdag (spørgeskema) 

27.-28. aug.: 28. Spørgeskema retur + Kristendommens historie fra Jesu fødsel 

Reformationen. Reformationens incitamenter, indhold og 

konsekvenser. 

Uge 37 – 3 moduler 12. Kristendommens historie fortsat. 

12.-14. sept. 13.-14. Med udgangspunkt i syndsbegrebet, mere specifikt 

dødssynderne, arbejder eleverne med tidsmæssige forskelle i 

trosbegrebet og anskuer det religiøse fra et samfundsperspektiv. Er 

synderne blevet dyder? (Gruppearbejde med udgangspunkt i Jan 

Lindhardts bog ”De 7 dødssynder”) 

Uge 39 – 3 moduler 26. Fremlæggelse af gruppearb. + 

26.-28. sept. 26. – 28. Historiske linier: Hvad var den historiske baggrund for / de 

historiske konsekvenser af Reformationen? (Kirke >< almue – 

Grevens Fejde etc.) 

Uge 41 – 3 moduler Demokratiets historie: Hvilke tanker dannede grundlag for 

demokratiet? 

10.-12. okt. Oplysningstiden: Videnskabens fremgang = religionens 

tilbagegang. 

Den franske revolution: Frihed, Lighed og Broderskab. 

Uge 44 – 3 moduler Hvad er demokrati i dag? En styreform? En livsform? Hvilke 

værdier 31. okt. – 2. nov. ligger til grund for vores opfattelse af demokratiet? Hvilke forskelle 

er 

der i de forskellige ideologiers/partiers demokratiopfattelse? (fx 

forklaret ud fra velfærdstanken) 



Side 104 af 151

Uge 47 – 2 moduler Demokrati ≠ religion..? 

22.-23. nov. Islam: Der gøres rede for religionens historiske baggrund og 

udvikling, 

dens grundtanker og basale forestillinger. På baggrund heraf 

diskuteres 

integration. Er en sådan egentlig mulig? Kan Islam fungere i en 

sekulær, demokratisk nationalstat? Kan demokrati fungere i et 

muslimsk land? 

Uge 49 – 3 moduler De politiske aktører i det danske demokrati. 

5.-7. dec. Brainstorm i grp: Hvilke aktører findes der? 

Plenum: Hvordan er de organiseret? 

MINI-PROJEKT omkring aktørerne på den politiske scene - med 

fokus på de samfundsfaglige metoder som samtidig er meget 

anvendelige metoder i forbindelse med projektarbejde; 

udarbejdelse af en problemstilling, udformning af spørgeskema, 

forberede interview, kildekritik. 

Uge 51 – 2 moduler Miniprojekt fortsat. 

18.-19. dec. 

Juleferie 

Uge 3 – 2 moduler Miniprojekt afsluttes med fremlæggelser. 

15.-16. jan. (+ fokuspunkt: Hvad er den gode fremlæggelse?) 

Uge 6 – 2 moduler Optakt til opgaveuge: Indsnævringsdiskussioner, endelig 

afgrænsning og 

6.-7. feb. problemformulering. Litteraturindsamling 

Uge 7: Opgaveuge 

Uge 10 – 3 moduler Buddhisme / cirkulære livsopfattelser. Hvorfor er østlige religioner 

og 5.-7. mar. livsopfattelser blevet populære i vesten/Danmark? Vi ”shopper” 

religion! Forbrugerisme som livsforudsætning? Præsentation af 

Paul Tillichs teori om Den glemte dimension. 

Påskeferie 

Uge 14 – 3 moduler Hvordan er vi blevet til dem, vi er? Emigration og migration. 

2.-4. apr. Folkevandringer gennem historien. Hvorfor har mennesker igennem 

historien emigreret og hvilken betydning har det haft. Hvordan så 

det danske samfund ud da danskerne emigrerede? Hvilke folkeslag 



Side 105 af 151

er danskerne blevet påvirket af via indvandring? Hvad er 

danskheden for en størrelse? 

Flygtninge/indvandere i Danmark i dag. Konflikt eller berigelse af 

vores samfund? 

Uge 16 – 3 moduler 17. Bibelske fortællinger: Eleverne præsenteres for et udvalg af 

tekster 

14.-15. og 17. apr fra Lukasevangeliet + uddrag fra Prædikerens Bog (GT) 

. 

Uge 19 – 3 moduler d. 5. Bibelske fortællinger fortsat. 

5. + 7.-8. maj 7.-8. Valgfrit, individuelt projekt med afsæt i historiekanonen. 

Projektet skal inkludere samfundsfag og kristendomskundskab, 

men hovedvægten skal ligge på den historiske del. 

Uge 23 – 4 moduler 2. Historieprojekt fortsat. 

2.-3. + 5.-6. jun. 3. Historieprojekt afsluttes. 

5.-6. Opsamling og repetition. 



Side 106 af 151

4.2.8 Kristendomskundskab 


Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og 

forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte 

menneske og for dets forhold til andre. 

Stk. 2. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne 

fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. 

Stk. 3. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af 

kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår 

ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af 

andre livsformer og holdninger. 

Stk. 4. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes 

i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give 

eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for 

medmennesket og naturen. 



Livsfilosofi og etik 



reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse 

dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse 

forstå og forholde sig til religiøst sprog 

vurdere etiske principper og moralsk praksis 

udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende 

tydning af tilværelsen 

håndtere mødet mellem forskellige kulturer og religioner 

reflektere over og udtrykke sig om forholdet mellem mennesket og naturen. 

Bibelske fortællinger 



udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente 

diskutere de bibelske fortællingers sigte og perspektiv og deres tydning af 

tilværelsen 

gøre rede for bibelske fortællinger og symbolers betydning i kunsten, herunder 

litteraturen. 



Side 107 af 151

Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng 



forholde sig til spørgsmålet om, hvad kristendom er 

gengive hovedtrækkene i kristendommens historie 

vurdere kristendommen og folkekirkens betydning i Danmark 

forholde sig til kirkelige retninger i vor tid 

formulere sig om brug og betydning af kristne symboler og ritualer 

tolke salmer og sange samt benytte dem som udtryksform. 

Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser 



gengive udvalgte træk ved nogle af de store verdensreligioner, herunder 

ligheder og forskelle 

beskrive og forholde sig til udvalgte religiøse sekter og bevægelser 

reflektere over relationer mellem forskellige religioner og samfund 

diskutere og forholde sig til udvalgte temaer inden for forskellige religioner* 

forstå brug og betydning af symboler og ritualer i forskellige religioner. 



Livsfilosofi og etik 



diskutere og forholde sig til udvalgte almene tilværelsesspørgsmål 

anvende relevante faglige begreber 

reflektere over og forholde sig til tilværelsens trosvalg 

diskutere og forholde sig til forskellen mellem religiøst og naturvidenskabeligt 

sprog 

forholde sig til forskellige menneskesyn 

forholde sig til sammenhænge mellem forskellige normer, etikker og 

bagvedliggende værdier 

give udtryk for og samtale om egen og andres livsforståelse 

diskutere og forholde sig til håndteringen af kulturmøder 

vurdere og udtrykke sig om forskellige syn på naturen. 

Bibelske fortællinger 



udtrykke sig om bibelske fortællingers sammenhæng med værdier i dansk og 

europæisk kultur 

forholde sig til de bibelske fortællinger i samtaler om tydning af tilværelsen 

fortolke motiver og temaer, som de kommer til udtryk i kunst og kultur. 



Side 108 af 151

Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng 



reflektere over og diskutere kristendommens rolle i kultur og samfund 

have indsigt i og forholde sig til kirkelige synspunkter samt deres betydning i 

samfundet 

drøfte folkekirkens organisation og betydning i samfundet 

forholde sig til andre kristne trossamfund 

forholde sig til sammenhænge mellem tid, rum og betydning i forskellige ritualer 

genkende kristne symboler samt diskutere deres funktioner, når disse indgår i 

kunstneriske udtryk 

tolke salmer og sange, bl.a. i relation til den historiske udvikling. 

Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser 



kende og forholde sig til centrale dele af udvalgte religioner 

vurdere udvalgte religiøse sekter og bevægelsers indhold, opbygning og 

strategier 

diskutere forskellige religioners rolle i samfundet - lokalt og globalt 

reflektere over og diskutere udvalgte temaer på tværs af religionerne 

samtale om udvalgte religioners kunstneriske og symbolske udtryk. 


Se under historie 



Side 109 af 151

4.2.9. Samfundsfag 


Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at 

forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et 

demokratisk samfund. 

Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler historie- og 

samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere 

nationale og internationale samfundsforhold og konflikter. 

Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne på baggrund af et personligt tilegnet 

værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle 

ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets 

historiske forudsætninger. 



Menneske og stat 



beskrive hovedtræk i grundloven som fundament for det danske demokrati 

gøre rede for politiske beslutningsprocesser og interesserne bag dem 

diskutere statens rolle i forhold til økonomisk udvikling og politik 

gøre rede for staten som rammesætter for borgere, kommuner og amter 

forholde sig til den danske stats rolle i det internationale samfund. 

Menneske og samfund 



diskutere det enkelte menneskes rolle i grupper og fællesskaber, herunder 

relationer mellem kønnene 

give eksempler på arbejdsmarkedets udvikling i samspil med produktions- og 

erhvervsstruktur 

gøre rede for de krav, som et dynamisk samfund stiller til udvikling af 

kompetencer 

gøre rede for sammenhængen mellem indkomst, skat, velfærd og forbrug 

kende til unges forhold i Europa. 

Menneske og kultur 



gøre rede for, hvordan værdier og normer dannes i et samspil mellem 

mennesker 

sætte sig ind i værdier, der ligger til grund for forskellige religioner, normer og 

livsformer 

forklare baggrunden for nationalisme 



Side 110 af 151

kende til og forholde sig til globalisering. 

Menneske og natur 



forholde sig til naturen som en æstetisk og økonomisk ressource 

diskutere og reflektere over økologiske problemstillinger lokalt, nationalt og 

globalt 

diskutere forestillingen om menneskets ret til naturen. 






redegøre for hovedlinierne i det danske demokratiske system og dets historie, 

herunder forskellen mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende 

magt 

give eksempler på interesseorganisationer og græsrodsbevægelser 

redegøre for og forholde sig til hovedprincipperne i den danske velfærdsstat 

beskrive samspillet mellem stat, amt og kommune 

beskrive de store linier i EU's historie og opbygning 

kende til Danmarks placering i Norden, EU, FN og NATO. 




beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og 

fællesskaber 

give eksempler på, hvordan gruppetilhørsforhold danner grundlaget for det 

enkelte menneskes normer og værdier 

gøre rede for hovedtræk i udviklingen fra landbrugssamfund over 

industrisamfund til videnssamfund 

gøre rede for, hvordan samfundet, herunder arbejdsmarkedet, forandrer sig og 

stiller krav til nye kompetencer og videreuddannelse 

beskrive forskellige politiske partiers synspunkter 

give eksempler på, hvordan unge kan deltage i demokratiske processer i 

hverdagen, først og fremmest i klubber, i skolen og i kommunen 

kende til det globale medieudbud 

give eksempler på unges hverdag i Europa. 




kende forskellige kulturer, deres værdier og normer 

give eksempler på forskellige kulturmøder og tage udgangspunkt i de værdier, 

der ligger til grund for religioner og normer 



Side 111 af 151

eskrive forskellige livsformer 

give forklaringer på nationalisme, herunder fremtrædelsesformer og historiske 

baggrunde 

give eksempler på, hvordan hverdagen i forskellige typer af samfund præges af 

globalisering. 




beskrive naturen som ressource 

give eksempler på naturforvaltning og positive og negative reaktioner fra 

borgere 

vurdere økologiske problemstillinger 

gøre rede for menneskers brug af naturen. 





vurdere muligheder og begrænsninger i forskellige velfærdsmodeller 

analysere og vurdere politiske beslutninger i stat, amt og kommune og 

sammenholde dem med borgernes mulighed for at øve direkte indflydelse 

indsamle og bearbejde relevant information fra elektroniske og andre medier om 

internationale konflikter og deres baggrund med henblik på at kunne gøre rede 

for og analysere disse konflikter. 




give eksempler på, hvordan krav om nye kompetencer opstår 

redegøre for relevante hverdagskompetencer i forhold til unges fremtidige 

arbejds-, familie- og fritidsliv 

beskrive politiske partiers sociale og idelologiske baggrund 

give eksempler på, hvordan demokratiske beslutninger påvirker hverdags- og 

samfundsliv. 




gøre rede for værdier og normer og argumentere for egne holdninger 

beskrive fællesskaber, livsformer og subkulturer ved at benytte samfundsfaglige 

undersøgelsesmetoder. 




forklare, hvordan naturen har indvirkning på menneskers hverdag 



Side 112 af 151

vurdere, hvordan individet alene eller i fællesskab med andre kan handle 

politisk som forbruger i forhold til økologiske problemstillinger. 


Se under historie 



Side 113 af 151

4.2.10. Tysk 

4.2.10.1 Formål 

Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og 

færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt 

og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog 

og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. 

Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt 

styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne 

bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre 

udvikling. 

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i 

tysktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af 

egen kultur. 






forstå hovedindholdet af talt tysk om centrale emner 

forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om centrale emner 

deltage i samtaler om centrale emner, herunder redegøre for noget oplevet eller 

læst 

læse, forstå og referere hovedindholdet af forskellige typer af tekster, inden for 


søge og udnytte relevante informationer fra forskellige medier inden for 


udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprog. 




udtrykke sig forståeligt, hvad angår udtale og sætningsopbygning 

udnytte viden om ligheder mellem tysk og dansk og mellem tysk og andre sprog 

anvende et centralt ordforråd inden for kendte emner 

anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk, således at 

kommunikationen lykkes 

anvende centrale sprogbrugsregler, der er vigtige for, at kommunikation lykkes 

anvende retstavning så præcist, at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig 

tydelig. 




Side 114 af 151



vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk 

anvende strategier i forbindelse med kommunikation, herunder bede om hjælp 

til at udtrykke sig og bruge andre ord og vendinger 

vælge lyttestrategier i forhold til en given situation 

anvende forskellige læsestrategier 

udnytte it og mediers muligheder i forbindelse med informationssøgning og 

kommunikation 








anvende en grundlæggende viden om levevilkår, værdier og normer i 

tysktalende lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier 

drage sammenligninger mellem tysksproget kultur og egen kultur 

anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende. 






forstå hovedindholdet af talt tysk, som det forekommer i forskellige teksttyper 

om kendte emner fra dagligdagen 

forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om kendte emner fra dagligdagen 

spørge om og udveksle informationer om kendte emner 

referere og kommentere i et enkelt sprog inden for kendte emner 

præsentere et forberedt emne, bl.a. i form af rollespil, planche, lyd- og 

videoproduktion 

læse og forstå hovedindholdet af tekster inden for forskellige genrer som 

reklamer, noveller, sangtekster og nyhedstekster 

søge og udnytte enkle informationer fra forskellige medier 





udtale ord og sætninger, så de er forståelige 

anvende ligheder mellem tysk og andre sprog 

anvende et centralt ordforråd inden for nære og genkendelige emner 

anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk 



Side 115 af 151

anvende viden om sprogets opbygning, især ordstilling, ordklasser og verbernes 

former, når fokus er på den sproglige form 

anvende retstavning så præcist, at meningen bliver tilstrækkelig tydelig. 




udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk uden for skolen 

anvende kommunikationsstrategier, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig 

og bruge andre ord og vendinger 

vælge og anvende lyttestrategier i forhold til en situation, herunder lytte efter 

hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer 

vælge og anvende læsestrategier, herunder skimming og skanning 

anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstbehandling, 

kommunikation og informationssøgning 

anvende ordbøger og grammatiske oversigter hensigtsmæssigt 


anvende et praktisk-musisk udtryk i forbindelse med en fremlæggelse. 





tysksprogede lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier 


anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende i og uden 

for skolen. 





forstå hovedindholdet af talt tysk om centrale emner 

forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af relevante lyd- og billedmedier 

deltage i samtaler om kendte emner 

referere, kommentere og udtrykke synspunkter 

fremlægge et forberedt emne 

læse og forstå hovedindholdet af forskellige typer af tekster inden for 

skønlitteratur og sagprosa 

søge og udnytte informationer fra forskellige medier 





udtrykke sig forståeligt, hvad angår udtale og sætningsopbygning 

anvende ligheder mellem tysk og andre sprog 

anvende et centralt ordforråd inden for kendte emner 



Side 116 af 151

anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk 

anvende viden om sprogets opbygning, især ordstilling, ordklasser, verbernes 

former og kasus, når fokus er på den sproglige form 

anvende retstavning så præcist, at meningen bliver tilstrækkelig tydelig. 




anvende viden om, hvordan de bedst tilegner sig tysk 

anvende kommunikationsstrategier, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig 

og bruge andre ord og vendinger 

vælge og anvende lyttestrategier i forhold til en situation, herunder lytte efter 

hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer 

vælge og anvende læsestrategier, herunder skimming og skanning 

anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstbehandling, 

kommunikation og informationssøgning 


anvende viden om skriveprocessens faser til at forbedre et produkt 






tysksprogede lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier 

perspektivere tekster til egen kultur inden for nære og kendte emner 


anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende i og uden 

for skolen. 


Årsplan Tysk – 9. kl. EM og SK 

Emner: 

Ferien – Reisen: 

Du bist Dran: Mein bester Urlaub, Mein Urlaubsjob. 

Öesterreich 

tekst Fokus Deutsch 8. kl.: Om Østrig 

Hundertwasser 

Mozart 

Jung sein: 

Kroko – Film og bog 

Rauchen – Drogen – Alkohol: 



Side 117 af 151

Fokus Deutsch: Frohes Fest. 

Vatertag, Gefährliche Diskonacht 

Anders sein: 

Crazy – Film og bog 

Arbeit - Freizeit 

Ord om arbejde – forskellige jobs 

Von Morgens bis Abends 

Ein Leben für Fussball 

Fitness Trents, noget om Sport 

Deutschland 

Die Flucht (video) 

Die DDR, Tag der Einheit, Das beste an der Einheit ist die Marmelade, 

Nationalsangen 

Film: das Versprechen 

Forberedelse af selvvalgt emne 

Hvis eleverne ikke skal til prøve fremlægges i klassen 

Den grundlæggende grammatik vil blive gennemgået – jævnt fordelt over året. 

Årsplan Tysk – 10. kl. – EM og SK 

Emner: 

Thema: Ferien/Reisen 

Alles Klappt 4: Reisefieber, Workcamp statt .. 

Lave rejsebrochure om rejsemål i Tyskland 

Thema: Anders sein 

Der gelbe Junge, Alptraum, Trotzdem, evt. Mannis Sandalen 

Film: Jenseits der Stille 

Thema: Jugend heute 

Au-Pair, Rias Reise, das Miststück 

Einfach so (video) 



Side 118 af 151

Thema: Schule 

Im 31. Stock, Langweiliger Streber 

Thema: Wie man wohnt. 

Die alte Frau Scheuermann, Geraldo aus Kolumbien, Marion guckt aus dem Fenster 

Thema: Die fetten Jahre sind vorbei (Film) 

Wo ist Marianna, Frauen im Hof, Folja möchte bleiben 

Thema: Deutschland 

Liebe Kitty 

Den grundlæggende grammatik vil blive gennemgået – jævnt fordelt over året. 

Der vil være en skriftlig opgave i forbindelse med alle emner 

4.2.10.4.1 Tysklandstur 



Side 119 af 151

4.2.11 Kreativt projekt 

Kreativt projekt 

I kreativt projekt kommer du til at arbejde med en række forskellige kreative værkstedsfag både praktisk 

og teoretisk. Der undervises blandt andet i maleri, filtning, dukkemageri, skulptur, akvarel, batikfarvning, 

grafik, skrotsmykker, tegning og papirfremstilling. Du kommer til at arbejde med nogle bundne opgaver 

for at lære de teknikker og metoder, der typisk anvendes indenfor hvert område. Sidst på skoleåret skal 

du planlægge og udføre en selvvalgt opgave indenfor et eller flere af de gennemgåede områder, hvor 

du gør brug af nogle af de teknikker, du har lært. 

OBS: En del af de emner, der arbejdes med i kreativt projekt, vil også være at finde blandt 

eftermiddagsfagene, så selv om du ikke vælger kreativt projekt som formiddagsfag, vil du alligevel få 

rige muligheder for at arbejde med de kreative fag, hvis du har lyst. 

4.2.11.1 Mål 


B fag Vesterdal Efterskole 2007-08 

Uge dato antal timer 

34 21. – 22. aug. 3 AM Aboriginal maler: 

Ud fra et oplæg om den specielle 

maleteknik der kendetegner Aborginal- 

kunst maler elever deres ”livshistorie”. 

36 3. – 4. – 5. sep. 4½ AM Aboriginal maler: 

Ud fra et oplæg om den specielle 

maleteknik der kendetegner Aborginal- 

kunst maler elever deres ”livshistorie”. 

38 17. – 18. – 19. sep. 4½ TB Ovnformet glas : 

Eleverne skal stifte bekendtskab og 

afprøve forskellige teknikker inden for 

ovnformet glas. De skal lære at skære 

og slibe glasset. 

40 1. – 2. – 3. okt. 4½ TB Masker: 

Eleverne skal arbejde kunstnerisk og 

skabende med forarbejdning af ler til 

skabelsen af ekspressive 

udsmykningsmasker. 



Side 120 af 151

43 22. – 23. – 24. okt. 4½ AM Cykel- og traktorslanger: 

Af brugte cykel og traktorslanger syr 

eleverne tasker, punge, penalhuse olign. 

Er arbejdes med forskellige 

dekorationsteknikker. 

45 5. – 6. – 7. nov. 4½ TB Decopage: 

Eleverne skal arbejde med at 

sammensætte andres billeder til at skabe 

deres eget udtryk som bruges til at 

dekorere kufferter og bakker. 

48 26. – 27. nov. 3 AM Cow-parade. Efter et oplæg om den 

omsiggribende cow-parade laver 

eleverne deres bud på dette. 

50 10. – 11. – 12. dec. 4½ TB Sy bøger og lave bolcher: 

Eleverne skal lærer den gamle 

bogbinder håndværk samt prøve at koge 

bolcher. 

2 7. – 8. – 9. jan. 4½ AM Filte: 

Der arbejdes med grundlæggende 

filteteknikker, som udmunder i et færdigt 

produkt. 

5 28. – 29. – 30. jan. 4½ Endnu ikke fastlagt, afhænger af vikaren. 

9 25. – 26. – 27. feb. 4½ Endnu ikke fastlagt, afhænger af vikaren 

13 25. – 26. marts 3 Endnu ikke fastlagt, afhænger af vikaren 

14 1. april 5 AM Ud af huset 

15 7. – 8. – 9. April 4½ AM Projekt: 

Eleven beskriver og udarbejder et 

selvstændigt projekt, hvor dele af det der 

er arbejdet med i årets løb anvendes. 



Side 121 af 151

17 21. – 23. april 3 timer Projekt 

Eleven beskriver og udarbejder et 

selvstændigt projekt, hvor dele af det der 

er arbejdet med i årets løb anvendes. 

20/21 16. og 19. – 20. maj 4½ AM Projekt og fremlæggelser 

Kreativt Projekt –AN + EM – D-fag 

Pap/papir: Fremstilling af mapper og papir 

Papirets historie gennemgås. 

Noget af det fremstillede papir bruges i maleri/collage 

Maleri/collage: 

Eget papir, foto, skrifttyper osv. indgår i billederne 

Glas 

Grundlæggende teknikker gennemgås. 

Grafik: 

Besøg hos grafiker Ingsi Croon 

Vi skal lære at arbejde med dybtryksteknikken, hvor vi raderer tegningen ned i en 

plexiglasplade med en radernål. Pladen indfarves og plade med papir trykkes i 

dybtrykspressen 

Julerier 

Små ting i håndsyet læder. 

Grundlæggende teknikker gennemgås 

Pil: 

Der arbejdes hovedsagelig med frisk pil til fremstilling af små træer, stativer o. lign. 

Udflugt 

Fagdag med udflugt til Aros i Århus 

Skulptur: 

Vi skal lave skulpturer i forskelligt materiale og med forskellige teknikker. 

Arbejde med selvstændige projekter 

Fremlæggelse og evaluering 



Side 122 af 151

4.2.12 Medieprojekt 

Film skal ses på efterskole 

– Men også analyseres, diskuteres og ikke mindst 

produceres. 

I år har vi for første gang lavet et mediefag med fokus på film, og her vil vi søge, at ruste 

eleverne til at blive kritiske forbrugere og producenter af visuelle medier. 

Eleverne kommer til at arbejde med filmanalyse, filmhistorie, drejebogsskrivning, 

videooptagelser, redigeringsteknik og lydfremstilling. 

I faget bliver teori og praksis blandet med henblik på, at eleverne producerer deres egne film. 

Filmproduktionen strækker sig over hele året og involverer hele medieholdet. Afslutningsvis 

præsenteres produktet for et publikum. 

Vi skal fx deltage i filmfestivalen for fynske efterskoler, og i den forbindelse skal eleverne også 

stifte bekendtskab med testscreenings, filmplakater og pressemeddelelser. 

4.2.8.1 Mål 

4.2.13 Samfundsfag 10. klasse (Samf.10) 

Fagformål 

Eleverne vil komme til at beskæftige sig med samfundsmæssige, sociologiske, psykologiske 

og filosofiske forhold, og de vil få indsigt i nogle af de strukturer, processer og begreber, der er 

en del af demokratiet og vores måde at leve sammen på. 

Undervisningen vil udvikle deres historie- og samfundsbevidsthed, deres kritiske sans og 

færdighed i at iagttage, analysere og vurdere samfundsmæssige og menneskelige 

problemstillinger. 

En del af undervisningen vil handle om demokratiets opbygning og funktion, om det globale 

samfunds udfordringer og om en del af verdens konfliktpunkter. 

Endvidere vil eleverne skulle arbejde med forbindelsen mellem psykologisk viden, deres 

daglige tilværelse og samspillet mellem individer. Der knyttes forbindelse mellem filosofi og 

idehistorie til politiske partier og den verden vi lever i - i dag. Undervisningen vil veksle mellem 

afgrænsede kurser, holdundervisning, gruppearbejder og selvstændige projekter. Arbejdet 

med projekter kan føre til aktiviteter for hele skolen f.eks. at arrangere vælgermøde, 

tilrettelægge debataftener og være redaktører af skoleblad eller ungdomsbrevkasse. 

4.2.13.1 Mål 

Samfundsfag: Den dømmende, den lovgivende og den udøvende magt. 

Politiske partier. 



Side 123 af 151

Stat, amt og kommuner 

FN og EU 

Retssystemet 

Medier, deres anvendelse og magt 

Vort samfund i en global sammenhæng 

Verdens brændpunkter, Palæstina, Somalia, Irak, Sri Lanka, Irland osv. 

Aktuelle begivenheder 

Sociologi: Demokratiets muligheder, forskellige opfattelser af demokrati 

Menneskerettigheder 

Samfundets udsatte: arbejdsløse, flygtninge/indvandrer, hjemløse, psykisksyge 

Samfundsopbygninger (forskellige boformer) 

Etik og moral fx om kropsdyrkelse, organdonation, aktivdødshjælp, Aids, 

hungersnød 

Psykologi: Et grundkursus i forskellige psykologiske teorier. ( af fx Freud, Jung, Eriksen, 

From, Cullberg) 

Individets og personlighedens udvikling. 

Analysere forskellige samfundsformer og menneskelige problemstillinger. 

Fx kærlighed, seksualitet, partnervalg, drømme, søskende-teori, krise, sorg/chok. 

Filosofi: grundkursus i forskellige filosoffer gennem tiderne, og knytte forbindelser til 

nutidige politiske partier/samfundssyn. 

Idehistorisk udvikling 

Demokratiets opståen og udvikling 

Forskellige etiske og moralske problemstillinger fx skyld og straf, skæbne, 

individets/personlighedens udvikling 


F fag Vesterdal Efterskole 2007- 08 


27.-28.aug. En mindre skæv verden. 

Uge 37 – 4½ time Et projekt med udgangspunkt i FNs 2015 

mål. 

12.-14. sept. Undervisning i menneskerettigheder, 

verdens økonomi/ frihandel og i Afrika 

Uge 39 - 4½ time Projektarbejde i et af de 8 mål der munder 

ud 

26.-28.sept i en ”science fair” med boder. 

Uge 41 - 4½ time Deltagelse i Danida projektet Global Island 

i 

10.-12. okt. uge 44 



Side 124 af 151

Uge 44 - 9½ time 

Fagdag d. 30.okt. 

31.okt.-2. nov. 

Uge 47 - 3 timer Undervisning i en af de tre nedenstående: 

22. – 23. nov. (Eleverne vælger ud fra personlig interesse) 

- Filosofi gennemgang 

Uge 49 - 4½ time - Samfundsøkonomi (skattelettelsers 

effekt 

5. -7. dec. på samfundet) 

- Dagligdagsøkonomi. 


18. – 19 nov 

Uge 3 - 3 timer Verdens brændpunkter 

15. – 16. jan 

Det Danske folkestyre og EU 

Uge 6 - 3 timer (Folketingsvalg) 

6. -7. feb 

Uge 10 - 4½ timer OL Kina projekt. 

5. -7. marts - miljø 

- økonomi 

Uge 14 - 4½ timer - sundhed 

2. -4. april - uddannelse 

- kultur 

Uge 16 - 4½ timer - politik/lobbyisme 

14.+ 15?+17. april - historie 

- OL før og nu 

Uge 19 - 4½ timer - doping 

5.+ 7. -8. maj - mm. 


2. - 3. + 5. - 6. juni 

MUSIKTEORI 

4.2.14 Musikteori 

Musikteori er et bogligt musikfag, der henvender sig til alle, der spiller musik og som har lyst til 

at dygtiggøre sig i de mere teoretiske dele af musikken. 

Fagets Formål: 

Formålet med faget er at give eleverne nogle elementære færdigheder, når man skal arbejde 

med musik såsom at kunne læse noder, læse akkorder/becifringer osv, samt at de får en 

større forståelse for musikkens mange ”byggesten”; toner, harmoni, rytme, puls, form osv. 



Side 125 af 151

Undervisningsplanen for musikteori indeholder følgende delområder: 

Nodelære 

Eleverne skal lære at læse noder noteret både i g-nøgle og f-nøgle. De skal opnå 

fortrolighed med alle nodeværdier, pauser, dynamik- og udtrykstegn, samt opnå 

forståelse af både faste og løse fortegn. De skal blive i stand til både at læse enkle 

melodilinjer og de mest almindelige intervaller og harmonier. 

Harmonilære 

Her arbejdes med dur og molskalaens tre- og firklange. Der arbejdes med bl.a. 

becifringssystemet og kvintcirklen, og det er målet at eleverne opnå en grundlæggende 

forståelse for akkordernes opbygning og harmoni-slægtskab. 

Musikanalyse 

Der arbejdes med analyse af enkle musikstykker primært indenfor den rytmiske musik. 

Der arbejdes med både melodisk, harmonisk, rytmisk og form-analyse. Eleverne skal 

opnå en god forståelse af musikkens ”byggesten” og få et indblik i hvordan 

eksempelvis et pop- eller rocknummer opbygges mht. form, melodiske temaer, riffs, 

grooves, typiske akkord-rundgange osv. 

Rytmelære 

Der arbejdes med rytmenotation og læsning af forskellige rytmiske figurer nedskrevet 

på noder. Som en del af rytmelæren arbejdes der også med ERT (Elementær Rytmisk 

Træning), hvor eleverne igennem øvelser med trin, klap, sang mv styrker deres 

fornemmelse for puls, groove, rytmiske underdelinger osv. 

Hørelære 

Eleverne skal lære at høre/synge skalaer og intervaller og kunne genkende klangen af 

de hyppigst forekommende akkorder og akkordprogressioner. 

Musikhistorie 

Eleverne præsenteres i korte træk for den rytmiske musiks historie og udvikling med 

vægt på nogle af de væsentligste kunstnere, der har haft skelsættende betydning for 

den rytmiske musiks udvikling. 

Den praktiske dimension 

Eleverne skal lære at bruge den tilegnede teori i praksis. Udover at eleverne skal blive 

fortrolige med at spille/synge efter noder, lægges der også vægt på, at de tilegner sig 

færdigheder i f. eks. at aflytte et musiknummer - dvs kunne ”zoome” ind på de enkelte 

instrumenter og afkode/nedskrive deres funktion i nummeret. Endvidere skal de blive 

fortrolige med eksempelvis at kunne transponere (både mht. valg af en 

hensigtsmæssig toneart for et givent nummer men også i forbindelse med 

transponerede instrumenter som blæsere etc.) 

Arbejdsform: 

Undervisningen vil foregå som klasseundervisning, hvor den grundlæggende musikteori 

gennemgås fælles for klassen. Eleverne skal i et vist omfang også læse relevant litteratur 

indenfor de enkelte delområder. En del af undervisningen vil også foregå ved hjælp af 

praktiske øvelser - både fælles i klassen, individuelt og som gruppearbejde. 

Der stilles opgaver i det gennemgåede stof - både skriftlige øvelser, der løses individuelt, men 

også mere praktiske opgaver, der løses som gruppearbejde. 



Side 126 af 151

En del øvelser indenfor nodelæsning og hørelære vil foregå med hørelæreprogrammet 

EarMaster Pro. 

4.3. Kor og motion 

4.3.1 Kor 

Kor 

Formålet med korundervisningen er, at eleverne i fælleskab får en oplevelse af at skabe et 

musikalsk udtryk gennem korsangen. 

Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning med én ugentlig lektion af 75 minutters 

varighed. 

I korundervisningen arbejdes der med sang og sangteknik. Sangstemmens mange 

udtryksmæssige muligheder udforskes med det formål dels at give eleverne lyst til at synge og 

til i koret at skabe et fælles musikalsk udtryk. Der lægges særlig vægt på arbejdet med fælles 

puls, klang, intonation, rytmisk frasering, dynamik og flerstemmighed. Hver lektion indledes 

med 10-15 minutters opvarmning, hvor der arbejdes med grundlæggende sangteknik og 

stemmeopvarmning - herunder holdning, vejrtrækning, støtte og klang. 

I korundervisningen indstuderes flerstemmige korsatser primært hentet fra det rytmiske 

repertoire; pop, rock, soul og gospel. Satserne har forskellig sværhedsgrad, og undervisningen 

søges tilrettelagt så der igennem skoleåret vil være en progression i satsernes kompleksitet. 

Det er centralt for korundervisningen at de numre der arbejdes med skal fremføres for et 

publikum. Der vil derfor i løbet af skoleåret være en række koncerter, hvor koret opfører de 

ting, der er arbejdet med. 

4.3.2 Motion 

Fælles-motion 

Formålet med undervisningen i motion er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser, 

erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for 

kropslig og almen udvikling. 1 eller 2 gange ugenligt vil eleverne stifte bekendtskab med en 

række forskelligartede idrætsaktiviteter. Som for eksempel variede løbe-aktiviteter/lege, 

diverse aerobe træningsformer, styrketræning med lav belastning samt kendte oh ukendte 

boldspil. 

Eleverne gives mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle 

forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, 

kultur og det samfund, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår 

for sundhed og kropskultur. Sideløbende med de praktiske aktiviteter vil eleverne blive indført i 

samspillet mellem fysisk aktivitet og livskvalitet. Det er målet at fysisk aktivitet opleves som 

glædesfyldt og ikke et tvunget nødvendigt onde. 



Side 127 af 151

Fælles-motion er et af de få fag på Veaterdal efterskole hvor alle elever undervises i samlet 

flok.Derfor giver faget eleverne rig mulighed for at tage ansvar for sig selv og indgå i et 

forpligtende fællesskab. 

4.4. Informationsteknologi 

4.5. Køkken 

Overordnet mål: 

• At skabe sunde kostvaner hos de unge med henblik på at fremme sundhed og velvære 

• At fremme elevernes koncentration og energi med henblik på øget udbytte af undervisningen og 

efterskolelivet 

• At forebygge kostrelaterede sygdomme på længere sigt 

4.5.1 Dags- og ugerytme 

Køkkenarbejde: Alle elever inddrages aktivt i køkkenarbejdet. Du er i køkkenet ca. to uger om 

formiddagen i løbet af skoleåret, hvor du er med at tilberede alle retter til den pågældende dag samt 

hjælper til med forefaldende arbejde. Hver dag er der 6 elever i køkkenet. 

Måltiderne: 

• Vi serverer dagligt 6 måltider vekslende mellem hoved- og mellemmåltider. 

• Der er mødepligt til morgenmad og middagsmad, hvor vi spiser sammen ved dækkede borde. 

4.5.2 Arbejdsopgaver 

4.5.2.1 Normale skoledage 

Eleverne møder i køkkenet kl. 7.00. De arbejder til i køkknet til ca. kl.13.30 

Der er i køkkennet en række opgaver som skal varetages: 

Chefkok: Hjælper med at lave den varme mad. 

Den kolde kok: Hjælper med at lave aftensbuffeten. 

Bager: Bager dagens brød 

Den grønne kok: Hjælper med at lave vegetarmaden og salaterne 

Kræser: Sørger for at spisesalen er ren og pæn 

Opvasker: Vasker op og hjælper med vasketøjet. 

4.5.3 Weekend-forplejning 

Weekenden: Her har weekend-eleverne lavet kostplanen i samarbejde med køkkenet. Der serveres 

brunch enten lørdag eller søndag. 



Side 128 af 151

5. Skoledagens opbygning 

5.1. Dags og ugeplan 



Side 129 af 151

5.1.1 Morgenmad 

Der serveres morgenmad fra kl. 7.15 til kl. 7.40. Morgenmaden er obligatorisk for alle elever. 

5.1.2 Samling 

Der afholdes morgensamling kl. 7.45. Morgensamlingen varetages af skolens lærere og 

forstander således at hver lærer har en uge og forstanderen afholder resten af samlingerne. 

Samlingerne startes og sluttes oftest med en sang. Indholdet af samlingen kan være et aktuelt 

emne eller andet som der findes vedkommende for eleverne. 

Formålet med samlingen er at eleverne gennem foredrag og diskussion af forskellige emner 

får øjnene op for tilværelsens mange facetter af tilværelsen. 

5.1.3 Rengøring 

Eleverne gør rent to og to (værelseskammerater) på et rengøringsområde. De må ikke forlade 

deres område før end rengøringslæreren har godkendt rengøringen. Der er 6 

rengøringsperioder i løbet af et år. Inden eleverne gør rent på deres områder bliver deres 

værelser tjekket af en lærer. Formålet med at eleverne gør rent er at de har oplevelsen af at 

det man ”sviner” er nogen der skal rydde op efter. Der håbes derfor på at eleverne opnår en 

større ansvarlighed over for fællesskabet gennem rengøringen. 

5.1.4 Første formiddagsfag 

Første formiddagsfag går fra 8.45 til 10.15. Der henvises til de enkelte fag for indholds og 

formålsbeskrivelser. 

5.1.5 Formiddagsservering 

Der er formiddagspause med servering fra kl. 10.15 til 10.45. Se i øvrigt køkkenafsnitet (4.5). 

5.1.6 Andet formiddagsfag 

Første formiddagsfag går fra 8.45 til 10.15. Der henvises til de enkelte fag for indholds og 

formålsbeskrivelser. 

5.1.7 Middagsmad 

Der er middagsmad fra kl. 12.20 til ca. kl.13.00. Middagsmaden er obligatorisk. Der er i 

forbindelse med maden postomdeling og beskeder. Se i øvrigt køkkenafsnitet (4.5) 

5.1.8 Lommepengebank 

I umiddelbar forlængelse af middagsmaden er der lommepengebank på skolens kontor. 

Forældre og elever har mulighed for at sætte penge ind på en konto enten kontant eller via 

giro. Eleven kan hæve i middagspausen fra når middagssamlingen er slut og til der ikke 

længere er kø i banken. 



Side 130 af 151

5.1.9 Eftermiddagsfag 

Eftermiddagsfag er de interessebetonede valgfag på skolen. Der henvises til dags og uge 

planen for placeringen af disse timer(kap.5) og der henvises til de enkelte fag for indholds og 

formålsbeskrivelser (kap. 4.1) 

5.1.10 Aftensmad 

Der serveres aftensmad fra kl. 17.30 til kl.18.00. Aftensmaden er frivillig. Se i øvrigt 

køkkenafsnitet (4.5) 

5.1.11 Stilletime 

Der er stilletime for eleverne fra kl. 18.30 –19.30 på hverdagene. Stilletimen er tænkt som det 

tidspunkt på dagen, hvor eleverne har mulighed for at ”geare” lidt ned, slappe af og få ro, eller 

hvor de har mulighed for at lave lektier. 

I stilletimen skal eleverne enten være i eget hus eller i et klasselokale, hvor der kan laves 

lektier. Skolen tilbyder i denne time lektiehjælp for de elever der måtte ønske dette 

5.1.12 Aftenaktiviteter 

Der er mandag til torsdag aften en række frivillige tilbud til eleverne. Indholdet og formålet med 

aktiviteterne er i nogen grad et fælles anliggende mellem lærere og elever og kan derfor ikke 

præcist indholdsbeskrives. Skolen ønsker dog eleverne skal have et positivt og aktivt 

engagement i tilværelsen og ser frivillige aftenaktiviteter som en væsentlig mulighed her for. 

5.2. Ugeplan 

5.2.1 Tirsdagsaftener (fællesaftner) 

Fællesaftnerne er obligatoriske arrangementer der foregår hver tirsdag kl. 19.45. Disse aftner 

består af en lang række – hovedsagligt kulturelle arrangementer der har til formål at styrke 

fællesskabsfølelsen i elevholdet gennem en række fælles oplevelser. Aftnerne har endvidere til 

formål at vise eleverne et mangfoldigt og rigt udbud af forskellige kulturelle tilbud, således at 

eleverne får et åbent, nysgerrigt og positivt forhold til forskellige kulturer og kulturelle tilbud 

5.2.2 Medarbejdermøder 

Der afholdes ca. 3 medarbejdermøder på to skoleuger. (Se kap. 6.1) Medarbejdermødet er 

delt i to. Et åbent møde med elevdeltagelse og et lukket møde uden elever tilstede. Der 

udarbejdes særskilte dagsordner og referater for disse møder. 

5.2.3 Gruppemøder 

Der afholdes ca. 10 gruppemøder i løbet af skoleåret (Se kap. 6.1). Møder har til formål at 

eleverne skal opleve nærheden og omsorgen fra en lille og tryg gruppe. Den enkelte elev skal 

opleve, at der er mindst 1 voksen der bekymre sig og passe på eleven. På gruppemødet 

planlægges gruppeweekenden og der tales om dagligdags problemer ved efterskolelivet. 



Side 131 af 151

5.2.4 Fællesmøder 

Der er skemalagt 2 fællesmøder i løbet af skoleåret (Se kap. 6.1). Fællesmødet har til formål 

gennem et møde der følger traditionelle demokratiske spille regler at løse evt. problemstillinger 

og uoverensstemmelser. Møderne har endvidere til for at lære eleverne om demokratiske 

spilleregler. 

5.2.5 Husmøder 

Der er husmøde hver fredag fra 13.15 til 13.45. Husmødet starter med at huslæreren tjekker at 

elevernes værelser er rengjorte og opryddelige. Derefter afholdes husmøde, hvor eleverne har 

mulighed for at diskutere deres boområdes specifikke problemer. Formålet med husmødet er 

at eleverne lærer at tage ansvar over for at få tingene i huset til at fungere samt, at udvise 

hensyn over for hinanden. 



Side 132 af 151

6. Skoleårets plan 

6.0. Kursusplan 

Skema 1 (kurser af 12-ugers varighed eller derover) 

Årsplan for kursus: Efterskolekursus 

i skoleåret 1. august 2007 - 31. juli 2008. 

Skolens navn: Vesterdal Efterskole side 1 af 1 

sider 

Godkendt af bestyrelsen den 29. januar 2007 Bestyrelsens protokol side 81 

Kurser (12-ugers kursus eller derover): 

Start: 

Dag 

Måned 

År 

Klokken 

Slut: 

Dag 

Måned 

År 

Klokken 

søn. d. 19 august 2007 12.00 lør. d. 28 juni 2008 16.00 

Antal hele kursusuger:41 uger (mindst 12) 

+ evt. enten første eller sidste afkortede uge:__ døgn, (mindst 4 døgn). 

Afbrydelse af kurset: 

- start:______________ - start:______________ - start:______________ 

- slut: ______________ - slut: ______________ - slut: ______________ 

Hvis påsken indgår i kursusperioden, oplyses det om der er undervisning: 

- hele onsdagen før påske: Ja 

- hele tirsdagen efter påske: Ja 

- 4 hele undervisningsdage i samme kursusuge: Ja 

Hvis pinsen indgår i kursusperioden, oplyses det om der er undervisning: 

- hele fredagen før pinse: Ja 

- hele tirsdagen efter pinse: Ja 

Pædagogisk tilrettelagte ekskursioner med overnatning uden for skolen: 11 døgn 

Højeste ekskursionstid: 1/7 af kursustiden (dog højst 28 kursusdøgn) 

Ændringer: 

Godkendt af bestyrelsen den Bestyrelsens protokol side 

Ændringerne: 



Side 133 af 151

6.1. Årskalender 



Side 134 af 151



Side 135 af 151

6.1.1 Formiddagsfaggrupper 

Se kap. 3.4.1. 

6.1.2 Eftermiddagslinie-forløb 

Se kap 3.4.11 

6.2. Aktivitetsplan 



Side 136 af 151

6.2.1 Introduktionsforløb 

Søndag d. 19. august: 

12.00 Ankomst - andenårselever 

13.00-14.00 Ankomst og indflytning i husene 

14.00 Velkomst i Stjernen 

16.00 Husmøde m. huslærerne 

17.30 Aftensmad i spisesalen 

19.30 Orienteringsløb rundt på skolen 

21.30 Servering 

22.30 I eget hus 

Mandag d. 20. august: Introduktionsdag 

Formiddag: Div. lege mv. på skolens område 

14.15 Hvem er din gruppelærer, og hvem er de andre i gruppen? 

15.30 Fagvalg – eftermiddagsfag (i Valhalla) 

16.45 1. vagten laver aftensmad sammen med sin gruppe 

(alle hverdage er det sådan) 

17.30 Aftensmad (Alle hverdage) 

18.30 – 19.30 ”Stilletime” (Alle hverdage) 

Aften: Aftensamvær omkring forskellige aktiviteter. 

2. vagten laver aftenservering sammen med sin gruppe. 

21.30 Servering 

22.30 I eget hus 

Tirsdag d. 21. august: 

7.45 Samling i Valhalla Rengøringsundervisning 

8.15 Rengøring på skolen/fællesområder i husene 

8.45 Alle mødes i foredragssalen ”Valhalla”. Inddeling i 

formiddagshold, 

hvorefter fagene begynder. 

10.15 Pause – Servering i spisesal 

10.45 Alle mødes igen i ”Valhalla”. Inddeling i nye formiddagshold. 

14.15 Eftermiddagsfag. (Alle mødes i Valhalla) 

19.45 Fællesaften (hver tirsdag aften) 

Onsdag d. 22. august: 

Formiddagsfag 

Eftermiddagsfag 


Torsdag d. 23. august: 

8.45 Nye Formiddagsfag – Alle mødes i Valhalla 

10.45 Alle mødes igen i ”Valhalla” – Nye fag 

14.15 Eftermiddagsfag 




Husk, at du skal deltage i mindst én af de tre første weekender 

- og du må meget gerne blive her i dem alle! 

Side 137 af 151

Fredag d. 24. august: 

7.45 Samling i Valhalla 

8.15 Formiddagsfag 

13.00 – 13.45 Rengøring i husene og evt. husmøde 

14.15 – 15.00 Fællessang i Valhalla 

15.00 – 15.30 Boller og kakao i spisesalen. Derefter har man fri. 

16.15 Samling for alle, der bliver i weekenden 

Weekenden d. 25. – 26. august: 

TEMA: ”Se på omegnen”-weekend 

Mandag d. 27. august: 

8.45 Nye Formiddagsfag – Alle mødes i Valhalla 

10.45 Alle mødes igen i ”Valhalla” – Nye fag 

13.30 Eftermiddagsfagene fortsætter (Linje 1) 

15.30 Kor/Motion for alle 

Tirsdag d. 28. august: 

Formiddag, eftermiddag og fællesaften. ”Som du kender det”. 

Fællesaften ”som sædvanlig”. 

Onsdag – torsdag d. 29. – 30. august: 

Gruppetur – og ”Goddaw-fest”, når vi kommer tilbage torsdag. 

Fredag d. 31. august: 

Vi sover lidt længere, inden vi tager hul på en anderledes dag, 

der slutter til 

sædvanlig fredags-tid kl. 15.30 

Weekenden d. 1. – 2. september: 

TEMA: Kunst- og kreativweekend 

Mandag d. 3. september: 

Formiddag, eftermiddag og aften. ”Som sædvanlig”. 

15.30 Kor/Motion for alle 

Tirsdag d. 4. september: 

Formiddag, eftermiddag. ”Som sædvanlig”. 

Fællesaften ”som sædvanlig”. 

Onsdag d. 5. september: 

Formiddag, eftermiddag og aften. ”Som sædvanlig”. 

Torsdag d. 6. september: 

Formiddag og aften. ”Som sædvanlig”. 

Fredag d. 7. september: 

Formiddagsfag 

13.15 – 14.00 Rengøring i husene og evt. husmøde 

14.15 – 15.30 Motion 

Weekenden d. 8. - 9. september: 

TEMA: Musik- og dramaweekend 



Side 138 af 151

6.2.1.1 Første skoledage 

Skoleårets første dage følger ovenstående plan. 

6.2.1.2 Gruppeture 

Gruppeturen er en to døgns tur i kontaktgrupperne, der har til formål at ryste grupperne 

sammen. Det er samtidig en markering af slutningen på introforløbet. 

6.2.1.3 Velkomstfest 

Go’dawfesten afholdes torsdag i anden skoleuge. Det er en temafest med tema som fx 

melodigradprix 

6.2.1.4 Temaweekender i skolestarten 

De tre første weekender afholdes, planlægges og gennenføres af lærerne. Eleverne skal være 

på skolen i en af disse weekender, således det ikke kommer bag på eleven at det er sjovt at 

være her i weekenden. 

6.2.2 Gruppeweekender og Husweekender 

Langt overvejende af weekenderne er gruppe eller husweekender – se kap7. Eleverne står for 

planlægningen og gennemførelsen af disse weekender. Elever der planlægger 

gruppeweekend har mødepligt hele weekenden 

6.2.3 Anderledes dage 

Der er i skoleåret skemalagt en række anderledes dage (se kap. 6.1.) Disse dage har 

varierende tema og plan, men følger de af undervisningsministeriet fastsatte krav til 

undervisningsforpligtigelse. Skolens kontor indsamler formåls og indholdsbeskrivelser i 

forbindelse med afholdelse af disse dage. 

6.2.4 Emneuge 

Der er i skoleåret skemalagt en emneuge (se kap. 6.1.) Denne uge har et endnu ikke fastlagt 

tema og plan, men følger de af undervisningsministeriet fastsatte krav til 

undervisningsforpligtigelse. Skolens kontor indsamler formåls og indholdsbeskrivelse i 

forbindelse med afholdelse af denne uge. 

6.2.5 Forældreweekend og forældredag 

Der er i skoleåret skemalagt to forældrearrangementer (se kap. 6.1.) Disse har til formål at 

styrke skole-hjem kontakten. Igennem et socialt arrangement, lærer forældre, elever og 

medarbejdere hinanden bedre at kende. 



Side 139 af 151

6.2.6 Selvvalgt opgave og projekt opgave 

Der er i skoleåret skemalagt en opgaveuge (se kap. 6.1.) Denne uge har til formål at 9. kl får 

udarbejdet deres projektopgave som er en del af deres afgangsprøve. 10 kl. udarbejder en 

selvvalgt opgave. Ugen er endnu ikke planlagt men følger de af undervisningsministeriet 

fastsatte krav til undervisningsforpligtigelse. Skolens kontor indsamler formåls og 

indholdsbeskrivelser i forbindelse med afholdelse af ugen. 

6.2.7 Snetur til Norge 

Skolen tager i dette skoleår til Norge (se kap 6.1). Turens formål tager et 

oplevelsespædagogisk udgangspunkt og har til formål gennem oplevelser i det fri at styrke 

elevernes lyst og evne til at begå sig i anderledes kulturer og miljøer. Turen skal lærer eleven 

at begå sig udendørs under til tider barske betingelser, hvor det at være afhængige af 

hinanden og hjælpe hinanden er et vilkår. 

6.2.8 Musikteater 

Skolen laver i dette skoleår musikteater (se kap 6.1). Musikteateret er en udvidelse af 

eftermiddagslinien af samme navn se formål under kap. 4.1. Forløbet er endnu ikke planlagt 

men følger de af undervisningsministeriet fastsatte krav til undervisningsforpligtigelse. Skolens 

kontor indsamler formåls og indholdsbeskrivelser i forbindelse med afholdelse af 

musikteateret. 

6.3. Udtalelser 

6.3.1 Udtalelser 

Der skrives to udtalelser til hver elev. En midtvejsudtalelse og en endelig udtalelse. 

Midtvejsudtalelserne skrives på baggrund af skriftlige evalueringer fra formiddagsfagslærere, 

eftermiddagsfagslærere og fra køkkenet. Udtalelsen til jul er meget ”ærlig” der skrives om 

vores indtryk af elevens stærke og svage sider. Den endelige udtalelse er en traditionel 

udtalelse, der skrives som en del af efterskolebeviset. Udtalelserne bearbejdes i grupper og på 

medarbejdermøder, og efterbearbejdes af skolens forstander. 

6.3.2 udtalelser vedrørende selvvalgt opgave/projektopgave 

Der udarbejdes en udtalelse til hver elev som en del af evaluering af elevens projekt. 

Udtalelsen læses højt for eleven hvorefter eleven har lejlighed til at give kommentarer. 

Udtalelsen vedlægges efterskole og prøvebevis ved skoleårets afslutning. 



Side 140 af 151

6.4. Prøver 

6.4.1 Skriftlige prøver 



Side 141 af 151



Side 142 af 151

6.4.2 Mundtlige prøver 

DAGSFORLØB(07): 

Kl. Aktivitet: Bemærkninger 

07.30 Morgenmad Mødepligt 

08.00 Samling i Valhalla Mødepligt, også selv om man skal til prøve i 

løbet af formiddagen. 

08.30 – 09.00 Rengøring af fællesområder og 

værelser. 

09.00 Samling i Valhalla for alle der 

skal på udflugt eller aktivitet. 

I løbet af den mundtlige 

prøveperiode skal man deltage 

i 6 ting (prøver eller aktiviteter), 

hvoraf én skal være rengøring. 

10.00 – 10.30 Servering i Spisesalen 

12.15 Varm mad Mødepligt 

12.45 Lommepengebank 

14.30 – 16.30 Eftermiddagsfag 

man – tors 

Dog ikke på ”skolen” 

Om formiddagen må man kun opholde sig i 

eget hus eller i Lilleskoven. 

Der må kun ryges i pauserne 

Torsdag er der ikke motion. Fredag er der 

husrengøring. Er man færdig med prøven har 

man fri kl. 14.00. 

16.45 Rengøring af skolen 2.vagten og delvis 3.vagten 

Skolen må først forlades kl. 17.00 – hvis man er færdig med sin rengøring 

17.30 Aftensmad 1.vagten 

18.30 – 19.30 Stilletime Kontrol af værelser! 

Bixen åbner efter stilletimen, - når værelser og skole er OK ! 



Side 143 af 151

6.5. Skoleårets afslutning 

6.5.1 Hovedrengøring 

Plan(07) 

Mandag den 25. juni: Elevernes værelser skal være pakket sammen. 

Det foregår i stilletimen samt i yderligere én time (Fra 18.30–20.30) 

Alle ting fra vægge og loft skal være pillet ned. 

Alle ting i skabe og skuffer skal være tømt og pakket i poser eller 

kasser. 

Opholdstuerne skal være ryddet. Vægge og loft skal være renset 

for ophæng. 

Alt dette skal være afsluttet inden kl. 20.30!!!!!! 

Tirsdag den 26. juni: HOVEDRENGØRING: 

Alle lærere og elever møder til samling kl. 8.00 i Valhalla. 

Madras-betræk skal eleven enten tage med hjem eller smide væk! 

Det bliver meget lange dage. Der er ikke fri før vi er færdige med 

dagens opgave. Derfor bestemmer den lærer man gør rent 

sammen med, hvornår man har fri! 

Onsdag den 27. juni: HOVEDRENGØRING: 

Skolens elevtelefoner kan ikke benyttes denne dag!!! 


Formålet med hovedrengøringsdagene er at eleverne får oplevelsen af at aflevere skolen i lige 

så pæn stand som de modtog den. Dagene starter med fælles undervisning i de opgaver der 

er på dagen. Eleverne får i løbet af dagen oplevelsen af at det kan betale sig at hjælpe 

hinanden og at gå systematisk til værks. 

6.5.2 Afslutningsdage 

Plan(07) 

Torsdag den 28. juni: AFSLUTTENDE TUR: 

Fredag den 29. juni: AFSLUTTENDE TUR / Afsluttende fest 

Lørdag den 30. juni: Afslutningsdag: 

kl. 09.00 Morgenmad 

kl. 09.30 Rengøring og klargøring af Stjernen. 

kl. 11.00 Aflevering af værelser 

kl. 12.00 Frokost 

kl. 13.00 Forældre ankommer/pakning af værelser til biler 

Bemærk ! – forældrene er inviteret til at komme på dette tidspunkt. 



Side 144 af 151


Kaffe i hall og spisesal. 

Kl. 14.00 Samling i Stjernen: 

kl. 16.00 Kaffe til dem der venter 

kl. 16.30 Tak for året ! Farvel og på gensyn ! 

Afslutningsdagene har til formål at eleverne får sagt farvel til hinanden og til lærerne på en god 

måde. Der skal være tid til at mindes og til at snakke om skoleåret der gik, men der skal også 

være en række aktiviteter der ligeledes har det overvejende formål at mindes og styrke det 

sociale sammenhold. 

6.5.3 Arbejdsdage før sommerferie 

Dagsplan for arbejdsdag: 

Mandag den 30. juni: kl. 08.00 Fælles kaffe med rundstykker. Køkkenet 

kl. 08.30 Lærermøde 

kl. 10.00 Formiddagskaffe Køkkenet 

kl. 10.30 Lærermøde/diverse arbejdsopgaver. 

kl. 12.00 Lettere frokost. Køkkenet 

Tirsdag den 1. juli: kl. 12.00 Lettere frokost. Køkkenet 

kl. 12.30 Lærermøde 

evt. efterfulgt af samarbejdsmøder. 

kl. 14.00 Eftermiddagskaffe 

kl. 14.30 Diverse arbejdsopgaver. 

kl. 16.00 Slut 

-------------------ooooooo00000ooooooo------------- 

Arbejdsopgaver: 

Defineres efter behov og aftales på lærermødet 



Side 145 af 151

7. Tilsyn med elever 

7.1. Aftenvagt 

7.1.1 Første-vagt 

1. vagten møder kl. 16.30 og læser i vagtbogen. 1. vagten mødes med sin gruppe i køkkenet 

kl. 16.45 og laver aftensmad sammen med denne. 1. vagtens gruppe spiser aftensmad før de 

øvrige elever, og skal være færdige med dette og klar til at servicere de andre elever, når 

spisesalen åbnes kl. 17.30. Under aftensmaden sørger 1. vagten for at måltidet afvikles så det 

er hyggeligt at være i spisesalen, samt at 1. vagtens gruppe får serveret, fyldt fade, ryddet 

brugt service af osv. Maden ryddes ud tidligst kl. 18.00, og eleverne skal forlade spisesalen 

senest kl. 18.15. Derefter vaskes op og køkken og spisesal rengøres. Endvidere sørges for at 

en elev tørrer borde af i hall og på lærerværelse. 1. vagten skal også sørge for at flaget tages 

ned. 

I stilletimen sørger 1. vagten for, at der er ro på skolen og yder lektiehjælp til evt. interesserede 

fra kl. 18.30 - 19.30 i klasselokalerne. 

Efter stilletimen kan 1. vagten tilbyde en aftenaktivitet, eller være på skolen sammen med 

eleverne som det aftales med vagtgruppen. 

Inden vagtens afslutning går 1. vagten en runde og lukker og slukker på skolen, hvor det er 

muligt. 

1. vagten har fri kl. 21.30. 

7.1.2 Anden-vagt 

2. vagten møder kl. 16.30, og starter med at læse i vagtbogen. Der tjekkes om nogen er 

fraværende eller syge her på stedet. 2. vagten sørger for at vagttelefonen omstilles og tager 

denne med sig. 

Vagten starter med en runde i alle husene, hvor det tjekkes om alle værelser ser ordentlige ud. 

Hvis dette ikke er tilfældet noteres det på rengøringslisten, der hænges op på opslagstavlen i 

hallen. En kopi af rengøringslisten sættes ind i rengøringsmappen. (Eleverne skal, når de går 

til aftensmad, kontrollere om der er anmærkninger, og derefter straks bringe evt. mangler i 

orden.) Ved runden i husene tilses også evt. syge elever. 

Fra kl. 17.30 - 18.00, mens der er aftensmad, er 2. vagten i spisesalen og sørger sammen 

med 1. vagten for, at måltidet afvikles, så det er hyggeligt at være i spisesalen. 2. vagten tager 

sig også af diverse opgaver (besvare telefon, udlevere musiknøgle etc) så 1. vagten kan 

koncentrere sin energi i køkken og spisesal. 

I stilletimen går 2. vagten en runde i husene og sørger for at der er ro, samt tilser evt. syge 

igen. 

Efter kl. 19.30 skal vagten være på skolen eller beboelsesområderne sammen med eleverne. 

2. vagten laver aftenservering sammen med sin gruppe og serverer den senest kl. 21.30. Kl. 

22.00 ryddes serveringen til side og 2. vagten sørger for at der er ryddet op i hallen. 

Udgangslisten tjekkes om alle elever er kommet tilbage til skolen. 

Kl. 22.30 skal eleverne være på eget boområde, og der skal være ro. 2. vagten siger godnat 

og kontrollerer, at alle elever er til stede, samt at der er lukket og slukket overalt på skolen. 



Side 146 af 151

Det er et stort arbejde at lukke og slukke overalt og det er derfor ofte at 2. vagten får lidt hjælp 

af de andre i vagtgruppen, men det er 2. vagtens ansvar at alle døre og vinduer er låst inden 

vedkommende går hjem. 2. vagten noterer i vagtbogen hvordan aftenen er forløbet. Inden 

vagtens afslutning bør man tjekke at den lærer der har sovevagten har husket at tænde lys, 

samt evt. at orientere sovevagten, hvis der noget denne bør være opmærksom på (evt. uro i et 

af husene, syge elever eller lign.) 

2. Vagten har fri kl. 23.30 og kan herefter tage hjem. 

7.1.3 Tredje-vagt 

3. vagten møder i løbet af aftenen for at tilbyde en aftenaktivitet – oftest dog i tidsrummet 

19.30 – 21.30. Tidspunkt og omfang aftales i vagtgrupperne. 

Der bør altid være mindst én aktivitet om aftenen.Puljen af 3. vagtstimer bruges efter aftale 

med vagtgruppen. Ikke afholdt 3. vagt aftales med vagtgruppen – aflyses en 3. vagt lang tid i 

forvejen aftales dette med forstanderen 

7.2. Weekendvagt 

Weekendvagten dækker tidsrummet fredag kl 15.30 til søndag kl. 16.30 og deles af to lærere 

(enkelte weekender er der dog tildelt en ekstra weekendvagt). Vagterne fordeler selv tiderne 

og opgaverne mellem sig, dog således at der er 4 timer i løbet af vagten, hvor begge lærere er 

tilstede (overlapning) (der er enkelte weekender i løbet af skoleåret uden overlapningstimer). 

Hver lærer skal have 17,5 vagttimer i løbet af en weekendvagt. 

Deles en weekend vagt ”helt lige” kan det gøres således: 

Lærer 1: Har vagt fredag15.30 – 24.00 

lørdag 9.00 – 17.30 

Lærer 2: Har vagt lørdag14.30 – 24.00 

søndag 9.00 – 16.30 

Lærerne kan selvfølgelig dele vagttimerne anderledes alt efter hvad der passer til weekendens 

program. 

Der er ingen stilletime fredag, lørdag og søndag. 

Fredag og lørdag skal eleverne være på boområderne (der hvor de skal sove) kl. 23.00, med 

mindre vagterne og gruppen har besluttet noget andet, men hvis en elev ikke deltager i et 

fælles arrangement, skal eleven være på boområderne efter 23.00. 

I weekenden må eleverne gerne overnatte i andre huse og på andre værelser, dog drenge i 

drengehuse og piger i pigehuse. Både fredag og lørdag skal eleverne skrive sig på en 

soveliste - også selvom de sover på deres eget værelse. 

Tidligere elever på weekendbesøg må ikke sove i de blandede huse. 

Har en elev, der bor i et blandet hus, sovende gæster af modsat køn må gæsten finde et 

drenge/pigehus af tilsvarende køn at sove i. (21-8-97) 

Vagtlæreren sørger for at sovelisten ligges frem, således at eleverne kan skrive sig på denne 

senest kl. 20.00. Der må ikke være flere end 12 elever i et hus (14 i Fisken) og højst 3 elever 

på samme værelse. Det er ikke tilladt at sove i opholdsstuen. Endvidere skal mindst én 

værelsesbeboer være på skolen i weekenden for at andre elever kan sove på værelset (16-03- 

98). 

Weekendsovelisten skal ligge i vagtbogen efter godnatrunden. 



Side 147 af 151

7.3. SOVEVAGT/MORGENVAGT 

7.3.1 Nattevagt 

De lærere der bor på skolen har sovevagt fordelt på faste ugedage. Sovevagten har ansvaret i 

tidsrummet 23.30 – 7.15 søndag - torsdag, og i tidsrummet 24.00 – 9.00 fredag og lørdag nat. 

Den lærer der har sovevagten skal sørge for at tænde udendørslyset inden vagten 

påbegyndes. Sovevagten kan kontaktes af 2. vagten inden denne slutter sin vagt, såfremt 2. 

vagten vurderer, at der er ting sovevagten bør være særlig opmærksom på. 

7.3.2. Morgenvagt 

Morgenvagtens opgave: 

Morgenvagten møder kl. 07.15 

Morgenvagten varetages af den lærer, der står for samlingen. 

1. Morgenvagten orienterer sig i ”vagtbogen” om eventuelle hændelser ”siden sidst”. 

Vagtbogen er tilgængelig på alle computere og kan derfor nås hjemmefra via 

internettet. 

2. Sygemeldinger modtages på lærerværelset eller på kontoret fra kl. 7.15 

Eleverne skal være på plads i spisesalen kl. 7.25. 

Forinden skal eleverne have streget sig ud på elevliste, der ligger på pulten i hallen. Køkkenet 

lægger elevlisten frem hver morgen. 

Morgenvagten siger ”godmorgen” til eleverne ved at gå rundt ca. kl. 7.30. Vagten skaber ved 

stikprøve vished om at eleverne sidder på rette plads 

Ved elevers fødselsdag ønsker morgenvagten ”tillykke”. 

Dagens eventuelle fødselar popper op på intranettes forside 

Samlet ”Velbekomme” er signal til at forlade spisesalen. 

Morgenvagten følger op på sygemeldinger samt for-sent-elever: 

• Noterer sygefravær og oversovning i vagtbogen 

• Følger op til samling og gør eleven opmærksom på registrering 

• Vurderer om syge elever yderligere skal tilses 



Side 148 af 151

7.4. VAGTPLANER FOR SKOLEÅRET 



Side 149 af 151

7.4.1 Kommentarer vedr. vagttimer 

7.4.1.1 Særlige vagter i skoleåret 

SÆRLIGE VAGTER: 



Start kl. Slut kl. Timer VAGT 

1 : = 0,00 

2 25-08-2007 Ekstra weekendvagt Første = 7,40 VM 

24-09-2007 Vagt forlænget weekend 08:00 18:00 10,00 TP 

24-09-2007 Vagt forlænget weekend 18:00 23:30 5,50 KH 

29-09-2007 Ekstra weekendvagt Eft. Dag 7,40 PA 

3 12-10-2007 : Fredag før efterårsferien 15:30 19:00 = 3,50 AM 

4 21-10-2007 : Søndag efter efterårsferien 18:00 23:30 = 5,50 GM 

5 21-12-2007 : Fredag før juleferien 14:30 18:00 = 3,50 EM 

6 06-01-2008 : Søndag efter juleferien 18:00 23:30 = 5,50 TP 

8 15-02-2008 : Fredag før vinterferien 15:30 19:00 = 3,50 AN 

10 24-02-2008 : Søndag efter vinterferien 18:00 23:30 = 5,50 PA 

9 24-01-2008 : Torsdag efter Norgesturen 12:00 18:00 = 6,00 EJ 

Torsdag 24-01-08 kl. 18.00 til søndag 27-01-08 kl.18.00 72,00 TKN 

27-01-2008 Søndag efter Norge 18:00 23:30 5,50 GH 

10-03-2008 Mandag i forlænget weekend 08:00 18:00 10,00 TP 

10-03-2008 Mandag i forlænget weekend 18:00 23:30 5,50 KA 

11-03-2008 Tirsdag i musikteater (2.vagt) 16:30 23:30 7,00 MN 

12-03-2008 Onsdag i musikteater (2.vagt) 16:30 23:30 7,00 EM 

13-03-2008 

Torsdag i musikteater 

(2.vagt) 16:30 23:30 7,00 AF 

14-03-2008 : Fredag i musikteater (2.vagt) 16:30 23:30 = 7,00 TP 

15-03-2008 : Lørdag i musikteater (2.vagt) 16:30 23:30 = 7,00 TB 

16-03-2008 Søndag i musikteater (2.vagt) 16:30 23:30 = 7,00 TKN 

17-03-2008 Mandag i musikteater (2.vagt) 16:30 23:30 7,00 AN 

18-03-2008 Tirsdag i musikteater (2.vagt) 16:30 23:30 7,00 TKN 

11 19-03-2008 Askeonsdag 16:30 19:30 = 3,00 AN 

12 19-03-08 kl. 19.30 til 24-03-07 kl.18.00 = 84,50 TKN 

13 24-03-2008 : Påskemandag 

St. Bededag 

18:00 23:30 = 5,50 AF 

14 17-04-2008 : torsdag 16:30 23:30 7,00 AN 

15 18-04-2008 : fredag 09:00 15:30 6,50 13,50 

30-04-2008 16:30 til 02-05-2008 16:30 

Pinsen 

48,00 TKN 

16 11-05-2008 : søndag 16:30 23:30 7,00 MN 

: mandag 09:00 18:00 9,00 GH 

17 12-05-2008 : 2. PINSEDAG 

Ekstra tirsdags 3. 

18:00 23:30 5,50 FN 

10-06-2008 : vagt 

Ekstra tirsdags 3. 

19:30 21:30 2,00 AF 

17-06-2008 vagt 19:30 21:30 2,00 AN 

24-06-2008 Rengøringsvagt 19:30 23:30 4,00 TP 

18 23-06-2008 : Rengøringsvagt 21:30 23:30 2,00 GM 

Side 150 af 151

12-04-2008 Ekstra weekendvagt Filmfestival 7,40 

14-06-2008 Ekstra weekendvagt Næstsidste 7,40 AF 

21-06-2008 Ekstra weekendvagt Sidste 7,40 PA 

7.4.2 Faste vagtlærere i skoleåret 

AFTENVAGTER: 

Mandag: Gregers, Frederik, Else Marie, Vivi 

Tirsdag: Asger, Anita, Thomas 

Onsdag: Karina, Peter, Tracey, Ejvind 

Torsdag: Martin, Gitte, Anne, Kai 

SOVEVAGTER: 

398,30 

Har du brug for en lærer i tidsrummet 23.30 – 7.00 (efter at 2. vagten er taget hjem) – er der 

altid en lærer på skolen, der har ”sovevagt”. Gå efter den lærerbolig, hvor udelamperne er 

tændt.Her kan du se, hvilke lærere der har sovevagt: 

Før jul: Efter jul: 

Søndag: Anita Anita/Frederik 

Mandag: Frederik Thomas 

Tirsdag: Tracey Tage 

Onsdag: Gitte Gitte 

Torsdag: Anne Kai 

Weekendvagter: 

Weekendvagterne går på skift mellem lærerne – se på vagtplanen, hvem 

der har weekendvagt/sovevagt. 

FORDELING AF HUSLÆRERE: 

Skytten: Gitte & Gregers 

Vædderen: Anita & Ejvind 

Vægten: Tracey & Kai 

Fisken: Karina & Peter 

Vandmanden: Else Marie & Asger 

Løven: Thomas 

Jomfruen: Anne & Martin 

Tyren: Vivi 



Side 151 af 151

Link til skolens indholdsplan som PDF (2,5MB.) - Vesterdal Efterskole

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?