Link til skolens indholdsplan som PDF (2,5MB.) - Vesterdal Efterskole

Recommendations

Info

større livs-kvalitet er gemt inde i os selv. Men koden på nøglen rækker langt ud over os selv - den findes gen-nem fællesskabet. Tid er ikke nødvendigvis synonym med penge og ting, men snarere synonym med inderlighed, engagement, fordybelse og begejstring. En lille fiffig TV-trold spurgte for nogle år siden bestandigt: "Hvor skal vi hen, du?" Det rigtige svar på det spørgsmål er simpelt: Vi skal hen til enden af vores egen tidslinje og med færgen lige-som Sophus og Elvira. Og vi skal nok nå det - men indtil da, så lad os leve et godt liv – for, som et gammelt slager-refræn fra halvtredserne ellers forudsagde, så er der ingen risiko for, at vi "kommer for sent til livets ende". Indholdsplan 07 08 Udskrevet: 27-09-07 Side 10 af 151
Skrift 2001 En brik til livets historie Af Tage Krogh Nielsen, forstander Du og jeg har hver vores livshistorie, eller rettere, vi har et væld af historier. For vores livshistorie er ikke et resumé af livet, men det bliver en måde at forstå vores nutid på. Livet er en kaskade af øjeblikke. Tanker, følelser og sanser. Et virvar af tråde, der fletter sig ind i og ud af hinanden, og vi må rede dem ud én for én, hvis vi skal gøre os håb om at få sammenhæng, om at se en udvikling eller måske ligefrem en mening. Derfor fortæller vi historier om vores liv. Til kærester, venner og familie. Men først og fremmest fortæller vi til os selv. Når vi fortæller vores livshistorie, så gør vi et forsøg på at se nogle af de linjer, der løber gennem tilværelsens mangfoldighed. En retning som vi måske også kan holde os til på den videre rejse. For ti måneder siden begyndte vi på et nyt væveri sammen. Et nyt afsnit af dit og mit liv. Væven var sat op. Trendtrådene var trukket. Rammen for vores fælles projekt på Vesterdal var fastlagt. Det handlede om at få mosaikken lagt - at få puslespillets brikker flettet sammen - at få hver vores livstråde vævet ind i hinanden. Og for at give billedet helhed, så må både du og jeg kunne se den enkelte briks særkende. Og for at få øje på den, så må vi fortælle for hinanden - vi må lade andre få del i hver vores livshistorie – blive en del af hinandens livshistorie. For skal vi finde ud af, hvordan vi kommer videre, må vi først finde ud af, hvem vi er, og hvordan vi kom hertil. Der er ikke nogen livshistorie, der kun består af, hvad der bliver skrevet på bladene i hver vores kalender. Eller som Marianne Horsdal, der er forsker i ”livshistorier”, udtrykker det: »Vi bærer ikke vores fortid med os som sådan nogle enklaver af erindring. Vi tolker hele vores liv ud fra det sted, hvor vi befinder os lige nu«. Når alting er, som det plejer at være, kan vi godt finde vej i livet. Så gør vi bare, som vi plejer. Det er, når der pludselig sker forandringer, at man spørger sig selv: 'Hvor er jeg nu? Og hvordan skal jeg komme videre?' Og for at finde et svar, må man lave en fortælling. Vi bærer altid fortællinger med os, og vi orienterer os efter dem. Men de bliver hele tiden udfordret af vores nye møder med verden og andre mennesker, så der kommer uro i vores forståelse. Og så bliver vi nødt til at finde ny mening. Og fortælle historien forfra. Livet forstås altså ikke bare baglæns, som Søren Kierkegaard sagde. Det fortælles også bagfra. Et liv i fragmenter Egentlig oplever vi alt som brikker til et puslespil - som fragmenter. Det er først i fortællingen, at vi giver dem form. Første gang når man som lille tænker: Aha! Jeg kravlede hérfra og hen til den gule bamse. Når vi har lært at gentage kravleturen, har vi også lært at fortælle. Og derefter bruger vi altid fortællingen, når vi tænker i forløb. Når man står i en bestemt situation, hvor der opstår et problem, begynder man at fortælle historier om tidligere situationer, og om hvordan man dengang håndterede de samme vanskeligheder. Du kender sikkert de dér tegneopgaver for børn, hvor der er en række tal - 1, 2, 3, 4, 5 - og så skal man forbinde talrækken med en blyantstreg. Så kommer der en figur - en elefant eller Anders And. Indholdsplan 07 08 Udskrevet: 27-09-07 Side 11 af 151
Page 1 and 2: Indholdsplan Vesterdal Efterskole 2
Page 3 and 4: 4.5. Køkken ......................
Page 5 and 6: 1. Skolens grundlag 1.1 Skolens væ
Page 7 and 8: 1.4 Plan for selvevaluering på Ves
Page 9: kærligheds-forhold til. For selv o
Page 13 and 14: Selvom livet opfattes som et indivi
Page 15 and 16: samtidig har friheden bredt sig - m
Page 17 and 18: Skrift 2003 Tid til forandring af T
Page 19 and 20: Skrift 2004 Det skal mærkes… Af
Page 21 and 22: Skrift 2005 Viden i verden Af Tage
Page 23 and 24: Skrift 2006 En OM’er - tak! Af Ta
Page 25 and 26: Skrift 2007 Med tillid skal land by
Page 27 and 28: 2. Skolens organisation 2.1. Skolen
Page 29 and 30: Bestyrelsen for Vesterdal Efterskol
Page 31 and 32: 3. Skolens Elevgruppe 3.1 Elevliste
Page 33 and 34: 3.1.3 Fødselsdagsliste Vesterdal E
Page 35 and 36: 3.2 Fagvalg 3.2.1. Formiddagsfag Ho
Page 37 and 38: sam10A 16 Samf10 AN,EJ,TB,VM Side 6
Page 39 and 40: da10-4 1 Dansk AN ma10-3 2 Matemati
Page 41 and 42: 3.4. Fagvalg 3.4.1 Formiddagsfag og
Page 43 and 44: 3.4.2.1 Linie 1 Indholdsplan 07 08
Page 45 and 46: 3.4.2.3 Linie 3 3.4.2.4 Linie 4 3.4
Page 47 and 48: gælisk fodbold.. Eleverne skal gen
Page 49 and 50: 4.1.2 Sejlads og friluftsliv 4.1.2.
Page 51 and 52: PRAKTIK 6. Fartøjskendskab 7. Styr
Page 53 and 54: skærpes. Eleverne skal kunne forho
Page 55 and 56: 4.1.4 Drama 4.1.4.1 Formål for dra
Page 57 and 58: Eleverne hjælpes til, ud fra egne
Page 59 and 60: 4.1.6 Samfundet - vores verden 4.1.
Page 61 and 62:
4.2. Formiddagsfag 4.2.1. Dansk 4.2
Page 63 and 64:
anvende informationsteknologi til l
Page 65 and 66:
Undervisningen skal lede frem mod,
Page 67 and 68:
Uge 34: Ti, on Indholdsplan 07 08 U
Page 69 and 70:
27.august: Præsentation af elever,
Page 71 and 72:
Uge 39 - 3 moduler 26. Fremlæggels
Page 73 and 74:
4.2.2 Matematik 4.2.2.1 Formål For
Page 75 and 76:
løse enkle ligninger og ved inspek
Page 77 and 78:
forstå og fremstille arbejdstegnin
Page 79 and 80:
Astronomi Målestok, geometri og pe
Page 81 and 82:
25. sept. (hel dag!) Problemregning
Page 83 and 84:
anvende et tilstrækkeligt og forho
Page 85 and 86:
anvende læsestrategier, skimming o
Page 87 and 88:
perspektivere tekster til egen kult
Page 89 and 90:
- School shootings Uge 40 - 4½ tim
Page 91 and 92:
eskrive hverdagslivets teknik og de
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
4.2.5 Biologi 4.2.5.1 Formål Form
Page 97 and 98:
forklare årsager, betydning og for
Page 99 and 100:
4.2.6 Geografi 4.2.6.1 Formål Form
Page 101 and 102:
forstå, hvordan grænsedragning, b
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Uge 47 - 2 moduler Demokrati ≠ re
Page 107 and 108:
4.2.8 Kristendomskundskab 4.2.8.1 F
Page 109 and 110:
Kristendommen og dens forskellige u
Page 111 and 112:
kende til og forholde sig til globa
Page 113 and 114:
vurdere, hvordan individet alene el
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
anvende ofte forekommende faste ven
Page 119 and 120:
Thema: Schule Im 31. Stock, Langwei
Page 121 and 122:
43 22. - 23. - 24. okt. 4½ AM Cyke
Page 123 and 124:
4.2.12 Medieprojekt Film skal ses p
Page 125 and 126:
Uge 44 - 9½ time Fagdag d. 30.okt.
Page 127 and 128:
En del øvelser indenfor nodelæsni
Page 129 and 130:
5. Skoledagens opbygning 5.1. Dags
Page 131 and 132:
5.1.9 Eftermiddagsfag Eftermiddagsf
Page 133 and 134:
6. Skoleårets plan 6.0. Kursusplan
Page 135 and 136:
Indholdsplan 07 08 Udskrevet: 27-09
Page 137 and 138:
6.2.1 Introduktionsforløb Søndag
Page 139 and 140:
6.2.1.1 Første skoledage Skoleåre
Page 141 and 142:
6.4. Prøver 6.4.1 Skriftlige prøv
Page 143 and 144:
6.4.2 Mundtlige prøver DAGSFORLØB
Page 145 and 146:
6.5.2.1 Formål Kaffe i hall og spi
Page 147 and 148:
Det er et stort arbejde at lukke og
Page 149 and 150:
7.4. VAGTPLANER FOR SKOLEÅRET Indh
Page 151:
12-04-2008 Ekstra weekendvagt Filmf
show all

Link til skolens indholdsplan som PDF (2,5MB.) - Vesterdal Efterskole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?