Link til skolens indholdsplan som PDF (2,5MB.) - Vesterdal Efterskole

samtidig har friheden bredt sig – men vi er endt i en grad af ansvarsløshed. Han postulerer, at
Danmark er blevet forvandlet til egoisternes paradis, et samfund af selvtilfredse
velfærdsforbrugere uden fælles mål, indbyrdes solidaritet og menneskelig tolerance. Han
beskriver et samfund, der som fællesskab er ved at gå i opløsning. Frihed er blevet til
ligegyldighed. Sammenhold til sololøb. Og hvis Holger Danske kunne se, hvordan det var fat,
ville han springe op på bordet, spænde bæltet og kalde alle danemænd og -kvinder til dåd.
Men Holger sidder bare nede i sin fugtige kassemat på Kronborg og foretager sig ikke en brik,
hævder Kresten Schultz Jørgensen.
Men deri har han aldeles uret. For Holger er taget på Vesterdal - for på efterskolen vil vi
kæmpe direkte imod den udvikling. Vi vil arbejde på at gøre vores menneskeliv rigere. Den
moderne verden bliver tom, hvis der ikke er et sæt af værdier, der har betydning for vores
menneskeliv. Friheden bliver meningsløs, hvis den rives løs fra ansvarlighed – ansvar for sig
selv og for medmennesket. Og påberåber vi os rettigheder, uden at vi er bundet til pligter, så
udvikler vi et afstumpet forhold til hinanden! Det er et meget centralt omdrejningspunkt i vores
måde at lave efterskole på.
Og selv i det offentlige politiske rum forsøger politikerne at definere skolens opgave som en
helt anden. Børnene skal bare lære mere og mere på kortere og kortere tid. ”Nuet” betyder
mindre – det er morgendagen, det drejer sig om. Der må ikke gå spild i livet. Mængden af
informationer skal kunne bearbejdes, evnen til at omstille sig skal udvikles, det målbare bliver
en kvalitetsnorm. Så der skal satses på formelle færdigheder. Det vidner regeringens politiske
udmeldinger klart om. 10. klasse bør nedlægges - det er et spildår. Karakterer bliver brugbare
som mål for kvalitet - og ”forbrugerne” skal frit kunne vælge fra alle hylder. Et enkelt klik på
internettet, og du kan finde netop den skole, der giver de højeste karakterer i de enkelte fag på
de enkelte klassetrin og sågar i den enkelte klasse.
Hvad er dog det for et menneske- og samfundssyn, der er fulgt i kølvandet på
samfundsudviklingen?
I efterskolen er den enkeltes udfoldelsesmuligheder og udviklingsmuligheder ikke i
modsætning til fællesskabet. Nej, det er en nødvendighed. Ansvarlighed som forudsætning for
frihed er grundlæggende.
Det ved de unge godt, eller også er de hurtige til at erkende det. De ved, at det er mennesket
selv, der forandrer verden. De vil nemlig gerne fællesskabet, og det opstår kun ved, at
mennesker gensidigt forpligter sig til dette - ikke ved paroler.
Rødderne til dette fællesskab finder vi, siger K.E. Løgstrup, hvor vi møder hinanden i en
gensidig tillid og i talens åbenhed. Uden ægte indbyrdes tillid og stolen på hinandens ord kan
livet ikke lykkes, og selvrealiseringen vil ende i ensomhed og brudte fællesskaber. Den franske
filosof E. Levinas siger det lidt stærkere. Han siger, at vi først »bliver til« i mødet med »den
anden«. Først da får vi identitet. Han siger endvidere, at kun i mødet med »den anden« kan vi
opgive os selv stykke for stykke.
Nu har vi ”mødt” hinanden. Vi har levet i ”nuet”. Intenst og stærkt! Dermed er vi ved et
grundlæggende fælles vilkår for vores liv: at den tid, vi er midt i, skal leves nu - for den kommer
Indholdsplan 07 08
Udskrevet: 27-09-07
Side 15 af 151