Kapitel 1 - Modtryk

grotesk ud på den spæde skikkelse. Lidman gøs. han kunne
ikke lide rituelle mord. han brød sig ikke om symboler. de
komplicerede bare efterforskningen og satte tit politiet på et
galt spor. man lagde for stor vægt på metaforerne og glemte
motivet. For Lidman fandtes der kun offer og gerningsmand,
og bag det skete lå der som regel enkle og logiske motiver.
Alt tog naturligvis tid, men når man blot holdt sig målet for
øje, kunne man opklare de fleste forbrydelser.
retsmedicineren Brandt kom en halv time senere. han
trak et par plastichandsker på, tog porcelænsmasken af kvinden
og rakte den til sandstedt.
“den er japansk,” sagde han.
sandstedt så spørgende på ham. han havde respekt for
den professionelle og lærde retsmediciner, der altid var ulasteligt
klædt. I dag var han for eksempel iført jakkesæt og
butterfly trods varmen. Nu var han åbenbart også ekspert i
japanske masker, tænkte sandstedt opgivende.
“der står ’made in Japan’ inde i masken,” sagde Brandt
og fremviste sine gule tænder i et tørt grin.
han knappede knapperne op foran på kjolen og betragtede
det rødblå hul, hvor skuddet var gået ind. han vendte
kvinden om og så, at der også var et udgangssår under det
blodige tøj. han mødte Lidmans blik.
“Kuglen er i hvert fald ikke inde i hende. I må gennemsøge
området. det ser ud, som om hun er blevet slæbt herind
i buskadset.”
Lidman så op mod toppen af Krono bergs parken. han
bøjede sig ned og skulle lige til at løfte den myrdedes fødder,
da sandstedt råbte til ham.
“Fingrene af fadet!”
Lidman sukkede og trak et par plastichandsker på,
inden han greb fat i skoene. der var grønne græsmærker
på hælene. han gik lidt op ad bakken og kunne tydeligt
— 18 —