Kapitel 1 - Modtryk

Tom gav en detaljeret beskrivelse af vejen til det
kolonihave område i Älta, hvor han boede.
“hvor er Olivia?” sagde han så.
“det skal vi som sagt forklare, når vi ses.”
Lidman så på uret.
“Vi er der om en time. Okay?”
“er der sket hende noget?”
“hej så længe,” sagde Lidman brysk og slukkede.
straks efter ringede telefonen igen. hake gjorde tegn til
Lidman om ikke at løfte røret. Telefonsvareren gik i gang.
“Olivia? er du der? Tag telefonen.”
det var Toms stemme igen.
“strømerne har ringet, og det har noget med dig at gøre.
Olivia?”
han ventede lidt, før han lagde på igen.
Lidman så på hake.
“hvad tror du?”
“Ikke noget. måske ved han ikke noget, eller også spiller
han sit helt eget spil.”
Lidman tjekkede det første nummer, men det var hemmeligt
og kunne ikke ses i displayet.
de fortsatte ud i køkkenet. Lidman åbnede køleskabet,
tog en mælkekarton ud og så på datoen.
“det kan ikke være så længe siden, hun var her, den her
er frisk.”
han så på de andre varer. der var masser af grøntsager,
italiensk prosciutto og nogle flasker hvidvin, en af dem halvtom.
der var dyre oste og syltede oliven. Lidman fik lyst til
et par smagsprøver og havde svært ved at holde fingrene
væk. det var temmelig dyr kost for en jurastuderende.
hake havde fået øje på nogle fotografier, der stod i
vindues karmen. et sort-hvidt billede forestillede en masse
mennesker, der sad og stod i haven foran en toetages villa
— 29 —