Kapitel 1 - Modtryk

se mærkerne i græsset, hvor hun tilsyneladende var blevet
slæbt. Bare nu ikke en af ungerne havde taget kuglen, så
kunne de i hvert fald fastslå, at mordet var sket i Kronobergs
parken, og at hun ikke var blevet skudt et andet sted
og derefter blot smidt i buskadset. han brød sig ikke om, at
gerningsstedet lå så tæt på rigspolitiet. det var som en hån,
og han vidste, hvad journalisterne kunne få ud af sådan et
sammentræf. han så ned på det store politikompleks med
de små vinduer og den utilnærmelige facade. her sidst på
sommeren, i det ubarmhjertige solskin, så bygningen næsten
skræmmende ud. den grønne, smukke park strakte sig helt
ned til Polhems gatan, og på den anden side af gaden lå et
totalt sjælløst prestigebyggeri som for at markere, at her sluttede
livet, og der begyndte forbrydelse og død.
“er det Axel hake, der skal stå for efterforskningen?”
spurgte Brandt.
“han har ferie,” svarede Lidman.
et smil sneg sig hen over Brandts strenge ansigt.
“det er da noget, du tror,” sagde han skarpt.
Axel hake fik beskeden, mens han rensede sild ude på trappen
sammen med siri. han prøvede at tørre fiskeskæl og
blod af i en klud, da mobilen ringede, men den blev alligevel
klæbrig, da han tog den. det var Lidman, der i korte sætninger
forklarede situationen. hake protesterede lidt, men
indså, at med Tobias Tobisson sygemeldt var chancen for
at slippe minimal.
“Okay,” sagde han til sidst. “Jeg kommer ind i eftermiddag.
du kan vel snakke med statsadvokaten i mellemtiden.”
han lagde telefonen og tog en ny sild, skar hovedet af og
stak en tommelfinger ind lige under halefinnen og trak indvoldene
ud med en hurtig bevægelse. siri gjorde det samme.
— 19 —