Kapitel 1 - Modtryk

Lidman gik over til telefonsvareren og startede den. den
første besked var fra en kvinde med en fast stemme.
“ring til mig, når du får tid,” sagde stemmen. “Jeg vil tale
med dig.”
denne meddelelse blev fulgt af tre fra en yngre mand.
“hvor er du henne? Jeg har prøvet mobilen, men den er
slukket. ring.”
Fulgt af den næste, der lød lettere irriteret.
“det er Tom igen. du skulle ringe efter koncerten. hej.”
Og så en sidste, der lød en smule bekymret.
“Jeg er hjemme. har du glemt, at du skulle komme i dag?”
Lidman slukkede telefonsvareren.
“den første var fra i går, om dagen, den anden ved ellevetiden
i aftes og den tredje fra i formiddags.”
“har hun nummerviser?”
Lidman var allerede i gang med at notere nummeret på
manden, der havde ringet. han ledte efter sin mobil, og da
han ikke fandt den, rakte hake ham sin. Lidman snusede,
skar en grimasse og sendte hake et langt blik.
“sild?”
så tastede han nummeret. samme stemme som på telefonsvareren
tog den.
“Tom Lager.”
“hej, Tom,” sagde Lidman. “det er kriminalpolitiet i
stockholm. du kender Olivia Knutsson, ikke sandt?”
der fulgte en lang tavshed.
“hørte du, hvad jeg sagde?” spurgte Lidman.
“Ja, jeg hørte det. Jo, jeg kender Olivia Knutsson. hvad
drejer det sig om?”
“Vi vil gerne snakke med dig, hvor bor du?”
“er der sket noget?”
stemmen var blevet nervøs.
“hvis vi får adressen, så skal vi forklare det.”
— 28 —