Kapitel 1 - Modtryk

“Jeg tror, hun havde aftalt at møde en eller anden og tog
masken på for at lave grin eller lege med morderen.”
“som ikke brød sig om at lege.”
“eller snarere ikke brød sig om hende.”
“Kom,” sagde hake. “Lad os kigge på hendes lejlighed.”
han tøvede et øjeblik.
“Nøglerne lå vel i hendes rygsæk?”
Lidman gravede i lommen og holdt dem op.
“Jeg tog dem fra Olle sandstedt. Jeg havde på fornemmelsen,
det var der, du ville starte.”
de tog hakes bil, selv om der ikke var så langt til Kungsholms
strand. hakes ben værkede, og han havde ikke i sinde
at tage en ellers tillokkende spadseretur. Lidman svedte
bravt og havde den krøllede jakke liggende over knæene.
de parkerede ved Barnhusviken, hvor der kom en svag
brise ind fra havet og gav et øjebliks kølighed, inden den
løjede af, så luften atter stod stille. hake og Lidman gik langs
kanalen til Olivias lejlighed. På den anden side af vandet
rejste Bonnier huset sin smudsiggule teglstensfacade. dets
arkitektur var pludselig blevet umoderne, og det lignede
mere et parti hovedkvarter i moskva end kapitalismens
mediehøjborg i stockholm. Olivias hus havde derimod en
klassisk facade, det var en kopi af samme slags byggeri på
den anden side af Kungs holmen, på det fashionable Norr
mälarstrand. huset var trane bær rødt med elegante altaner
i smedejern på siden af huset og nogle ud mod kanalen.
Trods den klassiske stil var der et par ovale vinduer og en
vis asymmetri i døre og altaner, der gav bygningen et vist
postmoderne præg.
“Ikke dårligt for en studerende, de her lejligheder koster
en bondegård,” sagde Lidman, da han stak nøglen i låsen
og skød den tunge hoveddør til huset op.
— 26 —