2011. Undersøgelse om bedstefædrenes rolle i den ... - Ældre Sagen

1. Introduktion
I løbet af de seneste årtier og i takt med befolkningens aldring er der blevet gennemført en ret så
omfattende forskning om bedsteforældre og om bedsteforældrenes roller i familien, specielt i USA
men efterhånden også i Europa. Den stigende forskningsmæssige interesse i bedsteforældre kan
tolkes enten som en naturlig konsekvens af ændringerne i familiens struktur og rolle, eller som en
konsekvens af den stigende marginalisering af ældre i det moderne samfund, hvilket har betydet, at
ældre har konstrueret en rolle. Uanset årsagerne til den forskning har det medført, at vi har en bedre
forståelse af, hvad det betyder at være bedsteforældre set både fra familiens side men også fra
individets side (Neugarten & Weinstein 1964; Bengtson & Robertson 1985; Kornhaber 1996;
Szinovacz 1998), men alligevel har forskning om bedsteforældrene fokuseret primært på
bedstemødre i støtte- og plejerollen (Harper 2005), og det gælder også i Danmark (Blaakilde 2002,
2006).
Med andre ord har bedstefædrene været mere eller mindre usynlige i forskningen om
bedsteforældre. Hvordan kan det være? En af årsagerne til denne usynlighed ligger i
forskningsresultaternes selvforstærkende karakter, som gentagne gange viser, at det er
bedstemødrene, som dominerer, mens bedstefædrene i bedste fald spiller en birolle i udkanten af
familielivet og hos børnebørn. Kunne det således være, at rollen som bedsteforældre simpelthen er
blevet så feminiseret, at de roller, som bedstefædrene påtager sig, ikke er blevet undersøgt – snarere
end at de ingen roller har? På en anden måde har forskningen viste, at mændenes identitet generelt
er blevet defineret ud fra betydning af lønnet arbejde. Med andre ord kommer identiteten for mænd
igennem deres stilling (Morgan 1992; Connell 2005). Senere i livet fokuserer mændene imidlertid
bare på at have noget meningsfyldt at lave efterhånden som det lønnede arbejde er forsvundet
(Davidson, Daly & Arber 2003a). Kan man som bedstefar skabe en meningsfyldt identitet for ens
selv baseret på, at man er bedstefar? Her kan der dog være tale om noget af et paradoks for ældre
mænd, som bliver bedstefædre (Davidson, Dal & Arber 2003b). Paradokset opstår fordi de nye
bedstefædre udviser en blød side i forholdet med børnebørnene, mens de af omverden – og måske
af sig selv – som bedstefædre ses i den mere traditionelle rolle som den kloge mand.
At være bedstefar er ikke en ny rolle for mænd, men det ar angiveligt en rolle under konstant
forandring. Demografien – herunder familiedemografi – har ændret sig markant siden den anden
11