2011. Undersøgelse om bedstefædrenes rolle i den ... - Ældre Sagen

var i hvert fald frygten for at blive opfattet som gammel, der påvirkede Niels, da han fik at vide han
skulle blive bedstefar.
”Jamen, jeg var ikke klar til at blive bedstefar. Ikke klar til at blive gammel......Forstår du, det var
ikke det at være bedstefar som sådan, men det var den kendsgerning, at jeg nu var gammel for
fanden…” (Nr. 3, Niels, 52 år)
Meget af den eksisterende forskning omkring bedsteforældrene vedrører bedstemødrene.
Bedstefædrene har været usynlige i denne forskning – i bedste fald har de optrådte i skyggen af
deres ægtefæller. Men det er klart i den danske sammenhæng, at bedstefædre har en selvstændig
identitet og en selvstændig rolle som bedstefædre – deres nye rolle og identitet kommer ikke
igennem bedstemødrene. Men der kan være aktiviteter, som de overlader til bedstemødrene
” Vi har lige haft de to piger på 9 og 6 hos os, og der var de en tur i byen med min kone at handle.
Og det må jeg indrømme, det er ikke mig...” (Nr. 59, Hans, 66 år)
Materialet er interessant både for så vidt angår bedstefædrenes rolle i den moderne familie i
Danmark, men det giver samtidigt et spændende indblik i den moderne familie og dens mange
konstellationer og hvordan bedsteforældrenes rolle næsten fremtræder som en konstant – de er der,
de støtter, de tager ikke sider i forhold til børnebørnene. I materialet er der den traditionelle familie
uden enlige mødre eller skilte børn; og der er den moderne familie med enlige mødre og skilte børn
og gift-igen børn. Familier med mine børn, dine børn og vores børn i alle mulige sammensætninger.
Og i dem alle står bedsteforældrene klar til at støtte. De forsøger at overkomme de vanskeligheder
der kan være - både fysiske og følelsesmæssige. Er der store afstande, udnytter de tiden sammen
med børnebørnene optimalt og så ofte som muligt. Er der følelsesmæssige forhold (f.eks. skilte
børn), forsøger de at udfylde rollen som bedsteforældre alligevel, selvom det ikke altid lykkes.
Tiden er noget der nævnes af stort set alle de interviewede bedstefædre. Tiden er det de har meget
af, og det er en vigtig dimension i deres rolle som bedstefar. De har tiden til børnebørnene. Det er
tid, som børnebørnenes forældre ikke har. Og mere slående fra historierne er, at det er tid de ikke
selv havde til deres egne børn. Og det fortryder de på den ene side i forholds til deres børn, men de
elsker det på den anden side i forhold til deres børnebørn.
61