2011. Undersøgelse om bedstefædrenes rolle i den ... - Ældre Sagen
2011. Undersøgelse om bedstefædrenes rolle i den ... - Ældre Sagen
2011. Undersøgelse om bedstefædrenes rolle i den ... - Ældre Sagen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Om man blev glad og rørt ved nyhe<strong>den</strong> <strong>om</strong> at blive bedstefar; <strong>om</strong> man blev melankolsk ved tanken<br />
<strong>om</strong> <strong>den</strong> nye fase af ens liv; eller <strong>om</strong> man ikke rigtigt havde nogle følelser, så bliver alle de<br />
interviewede i hvert fald glad ved <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedstefar. I <strong>den</strong> henseende er <strong>rolle</strong>n både <strong>den</strong> måde,<br />
man selv er s<strong>om</strong> bedstefar, men også <strong>den</strong> opgave, man mener en bedstefar skal have. Nok en af de<br />
gennemgående udtalelser fra de interviewede er, at de ikke skal have en opdragende <strong>rolle</strong> – i hvert<br />
fald ikke sådan s<strong>om</strong> forældrene. MEN alligevel er der en lige så klar melding i materialet <strong>om</strong>, at de<br />
har en opdragende <strong>rolle</strong> – hvad enten det er at sætte grænser for børnebørnenes opførelse eller at<br />
opdrage dem i hvordan man skal være over for andre mennesker – kort sagt hvordan man bliver et<br />
godt menneske.<br />
Torben er 63 år med to børn og to børnebørn, en pige og en dreng. Han ser sig selv både s<strong>om</strong><br />
legeonkel men også s<strong>om</strong> læremester. Han og hans kone havde snakket meget <strong>om</strong> det at blive<br />
bedsteforældre.<br />
”Jeg er helt vildt med at være farfar. Jeg havde min karriere og mine egne børn, dejlige børn. Og<br />
nu har jeg mine børnebørn. Det er jo naturens gang, og min kone og jeg glædede os til det, til det<br />
næste i livet. Jeg glædede mig enormt, nok mest fordi jeg husker <strong>den</strong> tid jeg havde med min mormor<br />
og morfar. Jeg husker det s<strong>om</strong> en pragtfuld tid. Jeg var alene med min mor, og jeg tilbragt store<br />
dele af ti<strong>den</strong> hos min mormor og morfar. Min morfar blev <strong>den</strong> far, jeg ikke havde. Jeg ved ikke, <strong>om</strong><br />
han nu brød sig <strong>om</strong> det, men jeg elskede ham højt. Han lærte mig det hele – legen og alvor. Og jeg<br />
prøver nok at være lidt s<strong>om</strong> ham. Jeg vil ikke bare være en legeonkel. Jeg vil gerne give dem noget,<br />
lære dem at man skal yde noget for at nyde noget. Jeg vil berige dem, men jeg gør det ned på deres<br />
niveau…” (Nr. 15, Torben, 63 år)<br />
Der er en erkendelse hos de fleste af de interviewede bedstefædre, at de nok forkæler børnebørnene<br />
for meget – at de får lidt mere slik end hos forældrene; at de k<strong>om</strong>mer lidt senere i seng, hvis de<br />
overnatter. Eller de bare får meget mere opmærks<strong>om</strong>hed end forældrene til dagligt kan give dem.<br />
Henning er 63 år, nyligt pensioneret fra et travlt job. Han har 4 børnebørn i alderen 2 til 6 år, og<br />
ti<strong>den</strong> er det, han forkæler dem med.<br />
”Det var sådan en lidt sjov fornemmelse. Jeg havde så travlt erhvervsmæssigt, og jeg vil gerne<br />
bruge så meget tid på at være bedstefar, men jeg vidste, at jeg ikke vil kunne. Ver<strong>den</strong> bliver helt<br />
39