F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

FORFATTEREN 1·2013 

Tag arbejdet med til udlandet 

Det bedste og det værste i 2012 

Gale lyrikere fascinerer

leder 

Fra Holberg til Amazon 

Da Ludvig Holberg udgav ’Peder Paars’ og sine komedier i 1720’erne, 

betalte han selv for trykningen, hvorefter han satte annoncer i avisen 

om, at man kunne købe bøgerne på hans privatadresse i Købmagergade. 

På det tidspunkt var det trykkerierne, der fungerede som forlag. Nogle af trykkerne 

stod selv for bogsalget og købte simpelthen manuskriptet af forfatteren, 

ofte for en engangssum, mens andre betragtede forfatteren som en kunde, der 

måtte betale for trykkearbejdet og selv stå for salget. 

I 1770 grundlagde Søren Gyldendal en boghandel, som i løbet af få år 

udviklede sig til også at være forlag, og inden længe blev det normen, at forfatteren 

henvendte sig til et forlag, som påtog sig hele den økonomiske risiko ved 

udgivelsen. Forfatterne fik også forhandlet sig til mere gunstige vilkår end et 

engangssalg. 

På det seneste er forfattere igen begyndt at udgive selv. Trykkeudgifterne 

er faldet så drastisk, at man i dag kan udgive en bog for nogle få tusind kroner. 

Samtidig kan forfatterne sætte e-bøger til salg via digitale boghandler og få 70 

% af indtægten selv. Det er attraktivt for dem, der ligesom Holberg er indstillet 

på at stå med en del af det praktiske arbejde selv. 

Selvudgivelser har i offentligheden længe haft et blakket ry, fordi læserne 

opfatter forlagene som en garant for bøgernes kvalitet. Men det er en fordom, 

som er ved at ændre sig. I august 2012 lå der ikke mindre end syv selvudgivne 

bøger på New York Times’ bestsellerlister. En af dem var Colleen Hoovers 

debutroman ’Slammed’. Det er historien om en ung kvinde, der møder en ung 

mand, som er vild med poetry slam, og selv om de ikke kan få hinanden, kan 

de nå hinanden gennem poesien. Måske ikke det mest oplagte emne for en 

bestseller, og faktisk tænkte Colleen Hoover slet ikke på at gå til et forlag. Hun 

udgav sin e-bog på Amazon, og den første uge kunne familie og venner hente 

den gratis. På den uge fik hun så mange læsere, der gav bogen fem stjerner på 

Amazon, at nogle troede, hun havde fabrikeret anmeldelserne selv. Det havde 

hun ikke, hun havde blot aktiveret sine Facebook-venner, og via deres anbefalinger 

fik andre øje på bogen. En kendt bogblogger omtalte den rosende, og 

succesen voksede og voksede. 

Interessant nok skyndte forfatteren sig derefter at skrive under på en 

kontrakt med Simon & Schuster. De store forlag er nemlig gode til at håndtere 

bestsellere, og det er for tidskrævende for en forfatter, der gerne vil skrive flere 

bøger. 

I de kommende år vil vi formentlig se en ny arbejdsdeling mellem forfattere 

og forlag, også herhjemme. Mange bøger vil stadig udkomme på samme 

måde som før, men der vil blive flere og flere eksempler på, at forfatterne går 

nye veje. Det bliver spændende at se, om forlagene vil stille sig tilfreds med at 

samle succeserne op, eller om de vil gå aktivt ind i at udvikle nye samarbejdsog 

udgivelsesformer. 

Foto: tHomaS tHorendaHl 

2 FORFATTEREN·1·2013 

Jo Hermann, formand 

indhold 

Byt bolig 

og arbejdsbord 

Gale lyrikere 

2012 i bøger 

Fem skarpe om 

e-bøger og biblioteker 

Debat: Skat eller 

litteraturskat? 

Debat: Den flyvske 

oversættelse 

Egons klumme: 

Om ny fiktion 

Kurser 

Kalender 

Legater 

Bagsiden: 

Pia Deleurans liv 

med bøger 

4 

6 

8 

10 

11 

12 

13 

14 

16 

18 

Lise Arildskov har skabt 

forsiden. Hun er født i 1970 og 

arbejder som billedkunstner/ 

illustrator og arbejder både i 

to og i tre dimensioner. Svampemanden 

er en modelleret 

figur fra et fiktivt univers. Se 

mere på www.lisearildskov.dk 

20 

Færre penge 

til forfattere 

Kulturens verden kan se 

frem til en grundig revidering 

af kunststøtten i 

den kommende kunststøttereform. 

Planen er, at det 

samlede reformforslag skal 

fremlægges for folketinget i 

januar. Kunststøttereformen 

rummer to sammenhængende 

felter: sammenlægning 

af Statens Kunstfond 

og Statens Kunstråd som 

det mest komplekse felt og 

desuden en reform af de 

livsvarige ydelser. Kunststøttereformens 

ændringer i antallet 

af hædersydelser fjerner 

en million kroner fra den 

samlede støtte til forfattere, 

ifølge det lovforslag, som 

forventes fremsat i begyndelsen 

af 2013. I lovudkastet 

ændres den hidtidige betegnelse 

livsvarige ydelser til 

hædersydelser samtidig 

med, at den hidtidige minimumsydelse 

på ca. 16.700 

kr., til de kunstnere med den 

højeste indtægt, ophører. 

Lovudkastet ændrer desuden 

i fordelingen mellem 

de forskellige kunstarter, så 

der i alt bliver 77 livsvarige 

ydelser til forfattere, hvor 

der i dag er 89 til 77. 

Kilde: Søndag aften 

aB 

NedskæriNger 

hos gyldeNdal 

Om et år vil der være 25 

færre ansatte hos forlaget 

Gyldendal. 18 medarbejdere 

er blevet sagt op, og yderligere 

syv stillinger forsvinder 

ved naturlig afgang. 

Det er den generelle krise i 

bogbranchen, der er skyld 

i nedskæringerne. Ni af de 

18, der får en fyreseddel, er 

administrative medarbejdere, 

mens de resterende ni 

er redaktionelle medarbejdere 

og medarbejdere fra 

marketing. 

Kilde: Bogmarkedet. 

aB 

og de nominerede er … 

De syv bøger, der er med i opløbet om Politikens nystiftede litteraturpris 

tæller fire romaner, et digt, en samling rejseessays og 

en gendigtning af biblen, som ikke rigtig lader sig kategorisere. 

Bøgerne er: 

· Thomas Bobergs ’I den næste by’, rejseminder. 

· Daniel Denciks ’Via katastroferne’, digt. 

· Katrine Marie Guldagers ’Lille Hjerte’, roman. 

· Christina Hesselsholdts ’Selskabet gør op’, roman. 

· Christian Jungersens ’Du forsvinder’, roman. 

· Kim Leines ’Profeterne i Evighendsfjorden’, roman. 

· Oscar K. og Dorthe Karrebæks ’Biblia pauperum nova’, en 

fattigmandsbibel. 

(PS. For selv at stemme, skal du enten bruge en stemmeseddel, 

som findes i avisen, eller sms’e en kode, som også findes i avisen. 

Hvis du ikke har avisen, kan du gå ind på politiken.dk, søg 

på ”litteraturpris”, og så dukker oplysningerne op.) 

aB 

Læs dette, før du 

vælger e-bogs format 

En amerikansk undersøgelse peger på, at der er 

tilbagegang i antallet af solgte e-bogslæsere. Salget 

af dedikerede ebogslæsere er faldet med 36% i 2012, 

og faldet vil fortsætte i de kommende år. Men det 

skyldes ikke, at læserne vender e-bogen ryggen, 

men at ebogsmarkedet bliver i stedet overtaget 

af tablets (fx iPad), som både kan anvendes som 

ebogslæser og til mange andre formål. 

Kilde: Søndag aften 

aB 

siden sidst 

tillykke! 

Ursula Andkjær Andersen 

har modtaget Montanas 

litteraturpris på 100.000 kr. 

for digtsamlingen ’Det 3. 

årtusindes hjerte’. Digtsamlingens 

temaer er moderskab, 

magt og markedsmekanismer 

og rummer mørke 

følelser som angst, sorg og 

paranoia. 

aB 

Lyrik om 

landbruget 

Vinderne af Landbrugets 

Kulturfonds digtkonkurrence 

er udnævnt. De tre 

vindere er Cindy Lynn 

Brown, Søren Sørensen og 

Steen Kaalø. 52 lyrikere 

deltog i konkurrencen, og 

dommerkomiteen bestod af 

Ulrikka S. Gernes, Karsten 

Bjarnholt, Finn Slumstrup 

og Hans Tyrrestrup. Vi citerer 

her fra afslutningen af 

Cindy Lynn Browns digt: 

”Giv mig et sted 

en afkrog 

er det klogt at være på 

vagt overfor udkantssyndromer? 

Er det nødvendigt at 

beskytte mig mod yverbetændelse 

og bækkenbrud? 

Er det upassende at 

gentage at dyrlæger og 

landmænd ser forskelligt 

på smerte?” 

aB 

IlluStratIon BodIl molIcH 

FORFATTEREN·1·2013 3

artikel 

Gaderne er meget stejle i bydelen Gràcia. på vej på arbejde, mens skyggerne stadig er lange. Huske at købe brød med til frokost. Just another day at the office. man kan godt falde lidt i staver, når der skal købes ind 

til aftensmad. 

WORK WHILE AWAY – Boligbytte i Barcelona 

Oversætteren Ellen Mygind Kristensen byttede sin lejlighed og sin 

stol i et freelancefællesskab ud med tilsvarende adresser i Barcelona, 

hvor hun for en stund boede og arbejdede som en indfødt. Hermed 

gives ideen videre til alle andre, der blot skal bruge et bord og en 

stikkontakt for at kunne arbejde. 

Tekst og foto: Ellen Mygind Kristensen 

Jeg ankommer til Plaça de 

Catalunya lidt ud på eftermiddagen 

den 27. marts. 

Jason og hans kæreste David 

står som aftalt og venter ved 

lufthavnsbussens stoppested. Lyset er 

klart, og luften lun af forår. Min bagage 

er forbandet tung, så det er skønt med et 

par ekstra hænder. Vi skal videre med 

den tætpakkede linje 24, der holder lidt 

længere fremme. Sammen kanter vi os 

ind i bussen, og tyve minutter senere 

stiger vi af lige foran Jasons hoveddør i 

det nordlige Barcelona. 

Jeg skal bo i Jasons lejlighed i de næste 

fem uger. Til gengæld får han nøglen 

til min lejlighed på Vesterbro i København 

– en byttehandel, der tydeligvis er 

i min favør med det lunefulde danske 

forår. 

Men ikke nok med det. I aftalen 

indgår en terrasse på halvtreds kvadratmeter, 

et rummeligt badekar, et 

gæsteværelse, en Nespressomaskine, 

en vaskeægte gammeldags portner ved 

navn Francesco samt Gaudis Parc Güell 

sådan omtrent i baghaven. 

Boligbytte med det hele 

Jeg har prøvet at bytte lejlighed flere 

gange før, men denne gang er det noget 

andet. Det er Jason, som er brite og 

bosat i Barcelona, der har kontaktet 

mig via boligbyttenetværket HomeExchange.com. 

De fleste medlemmer her 


arrangerer boligbytter i ferien, men en 

lille gruppe freelancere har set fidusen 

i at tage pc’en under armen, bytte med 

en anden freelancer og tage på farten, 

mens de arbejder. 

På min boligprofil havde jeg skrevet, 

at jeg gerne ville på et længerevarende 

bytte i Rom eller Barcelona i foråret, og 

der var bid! Det er Jasons første boligbytte, 

og han er himmelhenrykt ved 

tanken om at flytte direkte ind i ’The 

Killing’ (tv-serien ’Forbrydelsen’). Han 

er en ”fast learner”, som han siger, og 

har planer om at lære dansk i sine fem 

uger i København, så jeg har koblet ham 

sammen med et par af mine venner, der 

gerne vil lære spansk. 

Jason er oversætter som mig, og ingen 

af os har råd til at gå og dandere den 

i fem uger. Vi bliver nødt til at arbejde 

på vores midlertidige adresser, så hvorfor 

ikke også bytte kontorplads? Han 

deler kontor med en flok freelancere en 

lille kilometer fra sit hjem, og jeg har 

længe delt kontor med en oversætter i 

kontorfællesskabet Qvinti Lynette på 

Holmen. Min kontorfælle går generøst 

med til at tage godt imod min boligbytter, 

og jeg rydder op på mit skrivebord. 

Jason og jeg morer os ved tanken om, 

at vi på en måde bytter liv, og vi aftaler 

at skrive en blog om at overtage hinandens 

daglige rutiner, kontorer, kollegaer, 

venner, cykler, vaskemaskiner og 

kaffemaskiner. 

Hjemme disker Jason og kæresten op 

med vin, den helt rigtige sortfodsskinke, 

oliven og manchego, og jeg lærer, at der 

findes tomater, specielt beregnet til at 

mose ud på store skiver hvidt brød. En 

måske beskeden, men i min verden 

meget væsentlig bonus høstet efter en 

times omgang med de indfødte. 

Forsigtig start 

Efter et par timer og en flaske rødvin 

bryder vi op, og det er nu, en af boligbyttesportens 

mærkeligste situationer 

opstår. For lidt siden satte jeg mine ben 

her i huset for første gang, men nu er 

det mig, der følger lejlighedens ejer ud 

til hoveddøren, tager afsked og låser 

døren efter ham. 

Det er det samme hver gang. Man 

går lidt planløst rundt om sig selv og er 

forsigtig med at røre for meget ved ting. 

Det føles lidt ulovligt – som om man 

er indbrudstyv eller usynlig og i stand 

til at gå igennem vægge og udspionere 

andre mennesker. 

Man vasker en kop op og falder i 

staver ved bogreolen. Fremmede fjernsynsstemmer 

trænger igennem væggen, 

og det må være en bruser, der plasker 

ovenpå. Langsomt begynder man at 

pakke ud, finder nogle ledige bøjler og 

en tom skuffe til undertøj og T-shirts. 

Computer, klipklapper, kamera, hårshampoo 

… Flere og flere synlige spor, 

der minder mig om mig selv i min nye 

lejlighed i Barcelona. Det tager en evighed 

at komme i seng, men efter en god 

nats søvn er jeg klar til mit nye liv. 

Mit byttekontor 

Jasons kontor ligger i bydelen Gràcia, et 

charmerende kvarter, der engang var en 

selvstændig landsby nordvest for Barcelona, 

men nu er opslugt af storbyen og 

omdefineret fra landsby til bydel. 

Kontoret, som man spadserer ind i 

direkte fra den smalle og snorlige Carrer 

Rabassa, ligner ved første øjekast en 

stor garage. Syv skriveborde står opstillet 

langs væggen i det lange, højloftede 

lokale, hvis eneste lysindfald er fra gaden 

og et vindue ud til et lille frimærke 

af en baggård. 

Er man den første eller den sidste på 

stedet, skal man kæmpe med et djævelsk 

tungt, gammelt rullegitter, der fastgøres 

med et beslag til en jernbøjle, som er 

støbt ned i fortovet. Sådan er de fleste 

butiksfacader sikret her i Barcelona. 

På kontoret er der tre andre oversættere, 

en software-udvikler og en stor 

tamp af en catalaner, der hele tiden 

sidder og brummer foran sin skærm, og 

hvis arbejdsområde forbliver en gåde for 

mig i al min tid på stedet. 

De tre oversættere, Anna, Maria og 

David, der tydeligvis er Jasons nærmeste 

kollegaer og gode venner, tager godt 

imod mig. En af dem har oven i købet organiseret 

en cykel til mig. Ved middagstid, 

hvor min mave begynder at knurre, 

går vi rundt om hjørnet på en lille mørk 

bar og indtager en hurtig kop kaffe og 

måske en croissant. Ingen kan tvinge 

fast føde i mine kontorfæller før klokken 

to. Jeg aner ikke, hvordan de gør. 

Livet begynder klokken fem 

Ved femtiden pakker jeg sammen og 

styrer ud i Gràcias stejle gader. Byen 

vågner igen efter den lidt søvnige lange 

siesta mellem klokken et og fem. Folk i 

alle aldre vrimler ud på gaden. Lokale 

markeder og mindre specialbutikker åbner. 

Det bugner med friske grøntsager. 

Selv det mindste supermarked har sit 

eget fiskeudsalg. Der er ingen undskyldning 

for ikke at lave ordentlig mad til sig 

selv, hvad enten man indtager den ved 

syvtiden som i Danmark eller overgiver 

sig til den catalanske rytme og ender 

med at sidde og spise aftensmad ved 

ti-tiden. 

Det sjove ved boligbytte er, at man 

uundgåeligt får en form for hverdag. 

Man er måske en fremmed i uvante omgivelser, 

men man er ikke mere turist. 

Det er ud af sengen, spise sin mysli, en 

hurtig kop kaffe, holde elevatoren for 

naboen, Buen día til portneren, ud på 

gaden og forsvinde i mylderet af travle 

morgentrafikanter. Man vasker tøj, 

lukker håndværkere ind, tager imod 

post, sorterer affald og låner cyklen i 

cykelkælderen. Man ved, hvor man får 

det bedste brød og den bedste kaffe i 

kvarteret, og man bliver efterhånden 

fortrolig med naboernes lyde. 

Work away from home 

I mine fem uger i Barcelona vælger jeg 

også tit at arbejde i Jasons lejlighed. Det 

er praktisk og giver frihed til mere spontane 

indfald. Hvis jeg gerne vil arbejde 

om aftenen, foretrækker jeg lejligheden 

frem for at sidde mutters alene i garagen 

i Gràcia. 

I min fritid mødes jeg et par gange 

med Jasons venner, ser El Clásico på en 

bar med mine kontorfæller og har flere 

danske venner på besøg. 

Faren ved denne rejseform er selvfølgelig, 

at man hjemmefra forestiller sig, at 

man er sit sædvanlige relativt produktive 

jeg i en storby med så mange fristelser. 

artikel 

Iflg. Ellen Mygind Kristensens 

egen Homeexchange profil 

er hun 40+, billedmedieoversætter 

og bor i København. 

Indimellem har hun oversat 

bøger og filmmanuskripter 

og arbejdet som tekstforfatter 

og underviser. det seneste år har hun desuden 

været tilknyttet BytBolig.com, den danske gren af 

Homeexchange.com, som webredaktør, oversætter og 

pr-medarbejder. 

prIvatFoto 

Fem skiver jamon, chorizo, en bakke æg ... 

Det er forår, og jeg er i Barcelona, goddammit! 

Min forestilling om at stå tidligt 

op, tage en hurtig espresso og møde på 

kontoret for at sidde og banke i tasterne 

til klokken fem hver eneste dag forbliver 

en forestilling. Fem uger føles pludselig 

ikke af meget, hvis man ender med kun 

at have aftnerne og weekenderne til at 

tage på eventyr i, og mit budget tillader 

mig heldigvis at holde nogle dage fri. Jeg 

er nogenlunde tilfreds med mig selv, hvis 

jeg producerer det halve af, hvad jeg normalt 

ville på fem grå uger derhjemme, 

og det lykkes uden problemer. 

Arbejdsindsatsen afhænger vel i høj 

grad af, hvor man vælger at slå sig ned. 

Jeg så en bytteannonce hos HomeExchange 

fra en irsk oversætter, der boede i 

et lille isoleret hus på en pynt et sted i Irland. 

For nogle ville sådan et bytte måske 

betyde, at de virkelig fik noget fra hånden 

– en rask gåtur efter frokost, klappe en 

ko, nulre et får og så hjem til keyboardet 

og den knitrende kaminild. Faktisk ikke 

nogen afskrækkende tanke. · 

Hvis du er blevet inspireret af ellens oplevelser i 

Barcelona, kan du selv gå ind på siden homeexchange. 

com og se, om det er noget for dig. 

læs ellen og Jasons blog om deres boligbytteoplevelser 

på: homeswaptranslator.wordpress.com/ 


artikel 

GaLskabens 

fascination 

Har vi ikke fået nok af meningens tyranni i vores samtid, 

hvor alt skal kunne tolkes og gives betydning? 

Af René Rasmussen 

Ofte falder jeg for digte 

af forfattere, der har 

en særlig snert af 

galskab, også i deres 

digte. Det er ikke her stedet at definere, 

hvad galskab er, men i mit ordforråd 

er det ikke en negativ kategori, men 

en måde at differentiere på (i offentlige 

sammenhænge betegnes den ofte som 

en psykisk sygdom, som dog ikke er en 

betegnelse jeg bryder mig om, eller som 

en psykose). Og det er ikke en kategori, 

der som alternativ har en form for normalitet, 

da jeg ikke kender til en rimelig 

definition af en sådan. 

Kontrollerede forløb 

Lad mig imidlertid starte med et modeksempel, 

nemlig Søren Ulrik Thomsen, 

hvis biografiske levned jeg i øvrigt 

stort set er uvidende om, men som vist 

ikke lider af nogen form for galskab. 

Hans digte er originale, velskrevne, 

men også præget af en sproglig kontrol 

og afrundethed, der gør, at hvert enkelt 

vers normalt må læses i relation til alle 

andre vers i et sådant digt. Sådanne vers 

kan sjældent læses enkeltstående, men 

fordrer en læsning, der først stopper, 

når sidste ord i sidste vers (eller strofe) 

er læst og fordøjet. De udgør derfor ikke 

små sproglige eksplosioner, men sirlige 

sproglige forløb, som sikkert fascinerer 

mange, og som af den grund ofte kan 

læses i henhold til en bestemt betydning, 

men som måske af samme grund 

mangler den slagkraft, som jeg sporer i 

”gale” digte. 

Gale digte 

Simon Grotrian, der er elsket eller 


hadet af anmeldere og digtere, udgør 

en modpol hertil. Han har selv fortalt 

om sine ophold på psykiatrisk afdeling 

i offentligheden. Hans digte er desuden 

ofte svært tilgængelige, udgør ikke 

afrundede forløb, men sproglige chok. 

Der eksisterer dog litterater, der mener, 

at hans digte kan læses i helhed, dvs. 

at alle ord, vers og strofer hænger nøje 

sammen og kan tolkes under et. Det er 

muligt, at der kan findes en rød tråd i 

sådanne digte, men problemet er, at der 

fortsat vil stikke en masse andre tråde 

ud i alle mulige retninger, hvis vi skal 

fastholde metaforen. Jeg mener derfor, 

at de oftest kun kan læses fragmentarisk, 

og vil heller ikke gøre andet med 

følgende digt: 

RusskåR 

Dette hospital forlades 

heste trækker åndedrættet ud 

af solens vaterpas 

med sneen, når den repeterer 

selvet i en bro 

der excelleres i fald fra vid 

og sans 

(Selvbinderhjertet, s. 12) 

Vi kan dog konstatere, at der ikke 

optræder et jeg i digtet, men det udelukker 

ikke, at det handler om en særlig 

subjektivitet eller et subjekt (jf. ”selvet”), 

der tilsyneladende forlader et hospital, 

men hvad det har at gøre med heste 

er ikke klart. Måske befinder disse sig 

uden for hospitalet, og ”solens vaterpas” 

kunne være et billede på en blå himmel, 

ligesom ”sneen” kunne være et billede 

på deres ånde. Men som disse bemærkninger 

anskueliggør, er dette kun en 

mulig fortolkning, og hvad ”bro” står for 

i sætningen ”når den repeterer selvet i 

en bro”, er mere eller mindre umuligt 

at afgøre. Men måske forlader selvet 

hospitalet med sneen, der kan være et 

billede på døden, der gentager selvet 

eller lader selvet genopstå i (på?) en bro, 

der fører til himlen, som spiller en stor 

rolle i Grotrians i øvrigt meget religiøse 

univers. Derimod kan sidste vers ses 

som et billede på selve digtet, der netop 

excellerer ”… i fald fra vid og sans”. Det 

er vanviddets sprog, der udløser sig i 

fragmenter eller metaforer, som ikke 

kan tolkes under et. 

Uden for kategori 

De læsere, som overvejende ønsker at 

læse digte, der skal kunne afgive mening, 

vil gå forgæves til en forfatter som 

Grotrain eller Peter Laugesen og Lars 

Skinnebach, uden jeg dog ved noget 

om de to sidstnævntes mentale tilstand. 

Deres digte er imidlertid begge karakteriseret 

ved ofte at sprænge sproget i 

mindre stykker eller i fragmenter, der 

ikke nødvendigvis hænger sammen. Og 

meningen? Har vi ikke fået nok af meningens 

tyranni i vores samtid, hvor alt 

skal kunne tolkes og gives betydning? 

Hvor alt skal kalkuleres og måles i 

kvantiteter, som er blevet den egentlige 

målestok for meninger og betydninger? 

Ved netop ikke (blot) at være meningsbærende 

rummer sådanne digte en 

overskridelse af vores samtids stigende 

krav (diskurser) om kalkuler og instrumentaliserede 

sprog. 

En anden digter, som deler præmisser 

hermed, er Paul Celan, der 

skrev på tysk, bl.a. fordi han mistede 

sine forældre i en arbejdslejr under 2. 

verdenskrig, selvom han stammede fra 

Rumænien. Han forsøgte i det tyske 

sprog at skrive sig op mod de aspekter 

af selvsamme sprog, der rummede særlige 

diskurser, fx om jøderne og deres 

snyltende, undergravende adfærd. Dette 

aspekt – Auschwitz som det også kaldes 

– står helt centralt i hans digte, der 

desuden ofte kredser om tabet af hans 

moder eller som rummer elementer, der 

peger på Celans særlige tilknytning til 

hende og den uforløste sorg over hendes 

død i arbejdslejren. Mange af hans digte 

fremstår som de sværeste digte, der 

nogen sinde er skrevet, og store kendte 

filosofer har skrevet afhandlinger om 

enkelte digte eller sætninger herfra (fx 

har den franske filosof Jacques Derrida 

viet en hel artikel til en enkelt sætning). 

Celan kom sig aldrig over Auschwitz og 

sin moders død og kastede sig mange år 

senere i Seinen, hvor han druknede. 

Uforståelighed 

Dette er den kendte og gentagne historie 

om Celan, hvis digte står som et særligt 

mindesmærke over en misere, der indbefatter 

hele vesten, og som ofte drager 

med en særlig fascination, selvom de 

er svært tilgængelige. Det er tillige den 

historie, der henvises til, når Celans 

selvmord skal forklares. En mindre 

kendt eller mindre udbredt historie 

drejer sig imidlertid om hans til tider 

meget voldelige adfærd over for kone og 

søn samt hans mange indlæggelser på 

psykiatriske hospitaler i Paris, hvor han 

levede det meste af tiden efter 2. verdenskrig. 

Selvmordet kan næppe adskilles 

fra denne side af hans liv eller hans 

manglende 

psykiske 

adskillelse fra sin 

moder og udelukkede anerkendelse 

af sin fader. 

Disse aspekter ligger formentlig 

også til grund for hans digtes 

hermetiske præg, men selvom 

dette er årsagen til dette præg, ligger 

digtenes virkning i selve læsningen. Og 

ligesom med Grotrian opgiver jeg som 

regel at forstå digtene i en helhed, men 

læser dem fragmentarisk eller lader 

dem glide gennem min bevidsthed som 

sproglige begivenheder, der kan udgøre 

en kilde til inspiration eller lade vores 

samtids krav om kalkuler forsvinde 

som sneens heste over Grotrians ordblinde 

solbro. 

Galskab ikke et krav 

Den franske filosof Michel Foucault sagde 

engang, at værket udelukker galskaben. 

Et litterært værk kræver en orden 

og en sammenhæng, der udelukkes af 

galskaben. Jeg er ikke sikker på, at han 

har ret. Der findes naturligvis ’gale’ personer, 

hvis sprog og adfærd udelukker 

det arbejde, som det kræver at skrive fx 

digte. Men enhver galskab indbefatter 

ikke nødvendigvis et tab af bevidsthed 

eller genkendelse. Det findes mange ”ordinære” 

gale personer, som kan skrive 

digte, der sætter læserens sprog i brand. 

Sådanne digte helbreder ikke den gale, 

men giver denne mulighed for at udtrykke 

sig og arbejde med de aspekter af 

livet, som er særlig problematiske i en 

social sammenhæng, i en sproglig form, 

der ikke er plads til i vores samfund (el- 

artikel 

ler for 

den sags 

skyld i vores 

samtids psykiatri). 

For at sige 

det omvendte af 

Foucault, så udelukker 

galskaben ikke værket. Det helbreder 

ikke galskaben, men gør heller 

ikke den gale mere gal. Tværtimod kan 

selve skriveprocessen være en kilde til 

et stabilt liv. Så det drejer sig ikke om 

et simpelt valg mellem galskab eller 

værk. Der er i den forstand ikke tale om 

værker uden galskab eller om værker, 

der ikke har en ressource i galskaben. 

Det omvendte er dog ikke tilfældet: Et 

valg af galskab kan være en afvisning af 

værket. 

Men hvor efterlader det den digter 

eller læser, som ikke har galskaben 

inden for huden? Selvom jeg har brugt 

Thomsen som modeksempel, eksisterer 

der helt klart forfattere, som ikke har 

den rem af huden, men som skriver forrygende 

digte (det gør Thomsen i øvrigt 

også). T.S. Eliot, Naja Marie Aidt eller 

Viggo Madsen for blot at nævne nogle 

(uden sammenligning i øvrigt). · 

René Rasmussen er lic. 

phil. i litteraturvidenskab, 

lektor i dansk litteratur på 

Københavns universitet og 

bl.a. forfatter til ’psykoanalyse 

- et videnskabsteoretisk 

perspektiv’ (2010) og ’lettet’ 

(digte, 2009). 


+ 

året, der gik, var rigt på begivenheder i bøgernes verden. 

En række personer fra den danske bogverden fortæller, 

hvad de synes var det bedste og det værste i året, der er 

gået. Af Anna Bridgwater 

artikel artikel 

Det bedste og det værste 

fra bøgernes 2012 


Jo hermann, 

formand, Dansk Forfatterforening 

+ 

Noget af det mest glædelige er, at bøgerne 

stadig har tag i læserne. Kulturvaneundersøgelsen 

fra november viste, at 

hver eneste uge læser 45 % af danskerne 

skønlitteratur, og af dem læser halvdelen 

endda fiktion hver eneste dag. I 2004 

var det kun 31 %, der svarede, at de læste 

skønlitteratur hver uge, så der er kommet 

flere læsere til. Faglitteraturen har 

ikke oplevet et tilsvarende løft, men her 

er læsertallene nogenlunde stabile set 

over en længere periode. Så litteraturen 

er ikke ved at tabe til tv, computerspil og 

alle de mange andre tilbud om underholdning, 

der omgiver os alle vegne, 

tværtimod. Det er da opløftende! 

÷ 

Det er rigtig ærgerligt, at forhandlingerne 

om eReolen brød sammen. Der 

er behov for at afprøve nogle forskellige 

modeller, inden bibliotekerne og forlagene 

indgår en længerevarende aftale 

om e-bogsudlånet. Det er en af de største 

udfordringer lige nu, og 2012 bragte os 

ikke nærmere en løsning. Men der blev 

trods alt nedsat et udvalg til at komme 

med forslag til en digital biblioteksafgift, 

og det er vigtigt for forfatterne. 

Bjarke larsen, 

chefredaktør på 

branchemagasinet BogMarkedet 

+ 

Der var ikke et enkelt positivt højdepunkt, 

der skilte sig markant ud, men 

flere markante, glædelige begivenheder. 

1. At vi fik en kulturminister, der 

interesserer sig for bogbranchens og 

forfatternes udfordringer. 

2. At det blev meget nemmere at være 

selvudgiver, bl.a. takket være Saxos 

selvpubliceringsplatform. 

3. At der stadig blev udgivet en stor, bred 

og læseværdig mængde dansk litteratur. 

4. At det lykkedes at forny BogForum 

ved at flytte det til Bella Center. 

Årets negative begivenheder var de 

økonomiske trængsler i bogbranchen: At 

21 boghandlere (over 5 %) måtte lukke, at 

mange forlag er trængte (JP/Politikens 

hus måtte gennem en voldsom sparerunde, 

og flere følger med garanti efter i 

år) og at bogsalget faldt over 12 % i årets 

første halvdel og ikke rejste sig tilsvarende 

i sidste halvår. 

Marie Tetzlaff, 

anmelder ved Politiken 

+ 

Det bedste er altid gode bøger, men ellers: 

Højdepunktet i bøgernes verden var 

1. At Politikens bogtillæg BØGER 

blev genoplivet efter protester fra både 

læsere og avisens egne ansatte. Det viste 

sig – glædeligt overraskende – at bogelskernes 

engagement gjorde indtryk! 

2. At Politiken nu uddeler en stor litteraturpris. 

÷ 

Det værste er altid dårlige bøger, der 

skygger for de gode, men ellers: Lavpunktet 

i bøgernes verden var da Politikens 

BØGER blev lukket, heldigvis kun 

midlertidigt. 

inge-lise hornemann, 

formand for Danmarks 

skønlitterære forfattere 

+ 

Bøgernes højdepunkt anno 2012 var 

noget så upoetisk som finansloven, der 

længe lignede en regulær gyser, men i 

sidste øjeblik viste sig at være omskrevet 

og redigeret, så landets forfattere bevarede 

skindet på næsen. Ret skal være 

ret, så lige på det punkt skylder vi Uffe 

Elbæk tak. 

÷ 

2012’s lavpunkt var italesættelsen – den 

grimme, fordanskede udgave af det 

franske mise en discours, der ikke blev 

kønnere af, at det oversvømmede den 

danske bogverden med hele to tsunamier: 

Først digitaliseringen, som blev 

et nutidsmantra for både forfattere, 

forlæggere, biblioteker, boghandlere og 

kulturpolitikerne, herunder daværende 

minister Elbæk, der havde vanskeligt 

ved at åbne munden uden at tale om 

kreative industrier, forretningsmodeller 

og oplevelsesøkonomi som et udkomme 

af datateknologiens vidundere. 

Det sjove er, at hvis vi gør os den ulejlighed 

at kigge en anelse nedad, går vi 

stadig tørskoede omkring. Det er rigtigt, 

at blandt andet eReolen.dk oplevede et 

gennembrud, men det tørre tal viser, at 

det først og fremmest var i vores bevidsthed. 

Det digitale udlån udgjorde kun 

en forsvindende andel af det samlede 

udlån, ligesom det kommercielle salg af 

ebøger kun møjsommeligt kravlede opad 

og ikke rigtigt ville runde bare fem % af 

såvel afsætning som omsætning. 

Ikke desto mindre brugte vi størstedelen 

af 2012 på at fremmane skræmmebilleder, 

underskudskalkuler og dødsdomme, 

som om den digitale udvikling er en 

utæmmelig kraft. 

Gid, at vi i 2013 kan nøjes med at udvise 

rettidig omhu og også giver os selv 

tid til at undersøge, hvilke kreative og 

kunstneriske muligheder digitaliseringen 

åbner for både forfattere og læsere. 

Den næste italesættelse, der skyllede 

henover os, var proklamationen af 

tidens hotte, erotiske genre, hvis rejsning 

(undskyld!) begyndte i Amerika og med 

astronomiske salgstal i bagagen nedlagde 

andedammen, fordi ... ja, hvorfor egentlig? 

Selv om visse forlag skyndte sig at 

pynte på renommeet ved at lade anerkendte, 

kvindelige forfattere skrive erotiske 

historier, så nyttede det ikke noget 

– læserne stod i kø efter ’Fifty Shades’, 

hvilket naturligvis burde få boghandlerne 

til at gnide sig i hænderne. At de 

ikke gør det, skyldes måske, at de i årets 

løb udviste en fantastisk evne til at sælge 

deres guldæg til halv pris, men det er en 

helt anden historie. 

Jacob søndergaard, 

redaktionschef, Rosinante&Co 

+ 

Årets højdepunkt i bøgernes verden var 

i mine øjne tildelingen af Boghandlernes 

Gyldne Laurbær til Helle Helle. For det 

første er hun en – i enhver forstand – 

værdig laureat. For det andet er det en 

særlig glæde for et forlag, når publikum 

og bogmarkedet hen ad vejen omfavner 

et litterært værdifuldt forfatterskab som 

Helles og giver det folkelig udbredelse. 

Helle Helle har gennem årene været sin 

egen stemme tro, hun har ikke leflet for 

nogen, men er blot blevet mere og mere 

Helle Helle. Det fik hun velfortjent en 

stor pris for. 

Det har desuden været sjovt at deltage 

i det litterære raveparty omkring ’Fifty 

Shades’: en fest med 300.000 deltagere 

alene i Danmark og 65 millioner på 

verdensplan. Det har også været professionelt 

lærerigt at iagttage fænomenet, 

og det siger sig selv, at sådan en succes 

luner på forlaget og i øvrigt gavner hele 

det litterære kredsløb. 

÷ 

Årets lavpunkt er uden tvivl lukningen 

af yderligere 21 boghandler. Der er stadig 

brug for den velassorterede boghandel 

med faguddannet personale, der kan 

håndsælge alle slags bøger. Den er 

”kulturbærende” for nu at sige det med 

en frase. At den fysiske boghandel er 

truet, skyldes mange velkendte forhold, 

men jeg håber personligt, at der også 

i fremtiden vil være gode bogbutikker 

med masser af blandede bøger spredt ud 

over hele landet. 

+ 

Pernille drost, 

formand, Bibliotekarforbundet. 

+ 

Set fra et biblioteksfagligt synspunkt 

var eReolen og udviklingen af udlån af 

e-bøger til folkebibliotekerne både højdepunktet 

og nulpunktet i 2012. Højdepunktet 

var at opleve, at eReolen kom så 

godt fra start. 

Det var et højdepunkt i 2012 at opleve, 

at lånerne tog eReolens tilbud til 

sig meget hurtigt, og at biblioteker og 

bibliotekarer lykkedes med at formidle 

litteraturen på en helt anden måde med 

den nye portal. De forstod at udnytte 

mediet samtidig med, at de prioriterede 

det økonomisk i materialeindkøbet. 

÷ 

Nulpunktet var at opleve, at hele eReolen-projektet 

− trods alle gode intentioner 

− kuldsejlede, da aftalen skulle 

genforhandles. Endnu værre var det, at 

Kulturministeriet, der støttede projektet 

med i alt 2,2 millioner kroner, ikke stod 

tilbage med dokumenterede erfaringer 

i form af for eksempel brugerundersøgelser 

fra den første prøveperiode. Jeg 

mener, det ville have klædt projektet, 

hvis man havde brugt projektperioden til 

at undersøge brugeradfærd og behov og 

skabe et ordentligt datagrundlag, man 

kunne forhandle ud fra. Vi ved stadig 

ikke, om bibliotekernes udlån af e-bøger 

reelt modner eller kannibaliserer markedet 

– det er argumenter, der blevet brugt 

flittigt i det seneste års debat, hvor jeg 

tror sandheden er et sted i midten. 

Men “every cloud has a silver lining”, 

og jeg synes, det har været positivt, at 

e-bogsproblematikken har startet en 

kulturpolitisk og faglig diskussion om 

bogmarkedet generelt og om folkebibliotekernes 

formidlingsopgave. Ligesom 

der er kommet en konstruktiv debat og 

dialog mellem forfattere, forlag og folkebiblioteker, 

som har været lidt savnet 

de seneste år. Så selvom eReolen endte 

tæt på et nulpunkt, så synes jeg, vi stoppede 

på et spændende biblioteksfagligt 

højdepunkt med en debat, der er fortsat 

for fuld kraft ind i 2013. · 

÷ 


Foto tHomaS tHorendal 

interview mening & debat 

5skarpe til Jo Hermann 

Jo Hermann er formand for 

Dansk Forfatterforening, 

cand. mag. i dansk og latin, 

oversætter og forfatter til en 

lang række skønlitterære og 

faglitterære bøger. 


Forfatterforeningens formand, svarer 

på spørgsmål om bibliotekernes udlån 

af digitale bøger. 

EReolen.dk, ebib.dk og e-bog.nu – ved årets udgang så det ud 

til, at der i fremtiden vil være tre måder at låne gratis e-bøger fra 

bibliotekerne? Gælder det stadig? 

Ja, desværre. Ved nytårstid var eReolen.dk alene om at udlåne bøger, men i 

midten af januar kom ebib.dk også på banen, mens e-bog.nu stadig er på vej. 

Hvor står forfatterne mht. udlån af e-bøger og afregning i den 

situation? 

Det afhænger af, hvilket forlag bøgerne er udkommet på. Gyldendal, L&R, 

Politikens Forlag, People’s Press, Modtryk og Klim har ingen aftale med eReolen, 

og bøger derfra kan ikke lånes som e-bøger p.t. Bøger fra C&K, Per Kofod, 

Multivers, Hovedland, Borgen, Siesta, Mellemgaard og en række andre mindre 

forlag er derimod med. Om afregningen er god eller dårlig, afhænger af bogens 

pris. Der er samme pris på udlån af alle slags bøger, så det kan bedre betale sig 

at sætte en billig bog til udlån end en dyr: En bog til 300 kroner skal udlånes 

flere gange, før det svarer til et salg af ét eksemplar, end en bog til 50 kr. 

Skal forfatterne glæde sig eller ærgre sig? 

Det er ærgerligt, at det ikke er lykkedes at finde en fælles aftale mellem forlag og 

biblioteker. Men forfatterne kan glæde sig over, at bibliotekerne gør en indsats for 

at betjene de lånere, der foretrækker at læse digitalt. Bibliotekerne er gode ambassadører 

for litteraturen, og vi ville for alvor have grund til at ærgre os, hvis en større 

gruppe lånere vænnede sig af med at bruge biblioteket. 

Hvad er det mest kritiske punkt? 

Materialevalget. I øjeblikket kommer en titel med i eReolen, hvis den findes som trykt 

bog på bibliotekerne i mindst tre eksemplarer. Der bliver ikke lavet lektørudtalelser 

på bøger, der kun udkommer som e-bøger, og de bliver sjældent anmeldt. Derfor har 

bibliotekerne svært ved at forholde sig til rene e-bøger. Men læserne har stadig brug 

for, at bibliotekerne kan sortere og vejlede. 

Hvad hvis forfattere ikke vil stille deres værker til rådighed til gratis e-lån? 

Det korte svar er, at så skal bøgerne slet ikke udkomme som e-bøger. Alternativt skal 

man udgive e-bøgerne selv, så man har fuld kontrol. Ellers skal forfatteren henvende 

sig til forlaget, som har e-bogsrettighederne, og bede om at få præciseret i kontrakten, 

at e-bøgerne ikke må udlånes. Bibliotekerne har ret til at indkøbe og udlåne papirbøger 

– tvangslicens kaldes det – men der er ikke tvangslicens på e-bøger, så det er muligt at 

holde e-bøgerne tilbage. 

Skat eller litteraturskat 

Af Inge-Helene Fly 

Egentlig ville jeg skrive et debatindlæg 

om litteraturens 

usynlige plads i samfundet, 

men så læste jeg Egon 

Clausens indlæg ”Min ven direktøren 

og dansk litteratur” i Forfatteren nr. 8 

og blev inspireret. Det, der slog mig ved 

Clausens indspark, er økonomiens centrale 

placering i samfundet, at Danmark 

bliver drevet som en forretning. Der 

synes at være bred politisk enighed om, 

at pengene er det vigtigste i samfundet. 

Pengene er ikke længere et middel til 

at få noget bestemt, hvilket ville kræve 

en vision for samfundet, men derimod 

“ 

Hvordan kan litteraturen 

indtage en plads i samfundsdebatten? 

Hvordan kan det blive tydeligt, 

at litteraturen er vigtig for 

alle?” 

et mål i sig selv − for nu at sætte det på 

spidsen. Det er klart, en sådan optik bevirker, 

at man må til at skelne mellem 

dem, der bidrager økonomisk positivt 

til samfundet, og dem der ikke gør. Kort 

sagt hvem betaler skat, og hvem gør 

ikke. Følgen heraf er ikke til fordel for 

forfatterne. Generelt bidrager forfatterne 

i ringe grad positivt til samfundsøkonomien 

med deres bøger. Selvfølgelig 

er der nogle væsentlige undtagelser, fx 

Jussi Adler-Olsen, der som den eneste 

danske forfatter i nyere tid har opnået 

at komme i tv-avisen i prime time. 

Vinklen var hans økonomiske succes. 

Surprise! 

Men ellers ser det sløjt ud. Hvad 

enten man er statsstøttet eller ikke. 

Nogle ser på forfatteren som en ”Doven 

Robert”. Forfatteren laver ingenting og 

er en nasserøv, der lukrerer på andre 

folks penge. Hvis forfatteren skulle 

finde på at klage over dårlige økonomi- 

ske vilkår – hvilket jo kan ske(!) – bliver 

der givet besked om, at forfatteren skal 

skrive nogle bøger, som folk vil læse. Eller 

blive bedre til at sælge dem, han/hun 

allerede har skrevet. Sælg varen bedre, 

sælg nogle andre varer, sælg dig selv 

med eller uden tøj på – det er lige meget, 

hvad du sælger, men sælg for Guds 

skyld. Eller for forretningen Danmarks 

skyld. Så de andre ikke skal betale skat 

til dig. 

At forfatterne arbejder med at skabe 

tekster, historier, digte, sange (apropos 

den danske sangskat), fortællinger, 

eventyr og anden litteratur, bliver der 

ikke talt så meget om. At 

der er en værdi i at læse 

bøger, hvor man kan genkende 

sig selv, gentænke 

sig selv, forstå sin egen / 

landets historie og sine 

omgivelser på en ny måde, 

bliver der slet ikke talt 

om i samfundsdebatten. 

Det er noget åndeligt og 

dermed umåleligt og dermed diskvalificeret 

i debatten. Alle de dovne forfatter- 

Roberter, der beskæftiger sig med at 

skabe ”den danske litteraturskat”, skal 

have et gok i nødden, så de kan komme 

til fornuft og få sig et normalt arbejde. 

Et job, hvor man betaler skat. 

Hvordan er det blevet sådan, at den 

eneste værdi, der bliver italesat, er 

økonomisk værdi? Hvordan er ”skat” 

rykket frem i forreste linje, mens ”litteraturskat” 

er sakket agterud for ikke 

at sige kørt over? 

Jeg ved det ikke, men måske er det 

vigtigere at koncentrere sig om et comeback. 

Hvordan kan litteraturen indtage 

en plads i samfundsdebatten? Hvordan 

kan det blive tydeligt, at litteraturen er 

vigtig for alle? Jeg vil give et par bud på 

det. For det første kan forfatterne begynde 

at omtale litteraturens betydning 

både for dem selv og for andre, når de 

har chancen for det i medierne. På den 

måde vil journalisterne være nødt til at 

stille spørgsmål om litteraturens betydning. 

For det andet skal forfatterne via 

deres organisationer stille krav til politikerne 

herunder kulturministeren om at 

sætte litteraturen på dagsordenen. Der 

skal måske være nogle kampagner om 

litteraturens betydning for den måde, vi 

forstår os selv og hinanden på. Litteraturen 

skal være synlig i samfundet. 

Inge-Helene Fly (S og l) er 

født i 1973 og debuterede 

i 2007 med prosateksterne 

’Goyas hund’. I 2010 udkom 

digtsamlingen ’Indbildt 

samtale’. Inge-Helene Fly 

underviser bl.a. i litteratur og 

kreativ skrivning. 

reTTelse 

Der er flere end 220 millioner frankofone i verden - det vil sige, hvor fransk indgår i det 

officielle sprog eller tales hjemme. Hertil kommer alle de, som lærer fransk som fremmedsprog. 

Det vil sige, at der er rigtig mange potentielle læsere til en bog udgivet på 

fransk. Regitze Schrøder er debuteret med sin bog ’Quand le silence parle’ i Frankrig. 

’Fra dansk drøm til fransk virkelighed’ var overskriften på Regitzes artikel i sidste nummer 

af Forfatteren, hvor hun skrev om sine erfaringer med at udkomme i udlandet. Ved 

en fejl kom der til at stå, at 120 millioner læser fransk. 

(Kilde: ”la langue française dans le monde 2010” 

– rapport fra l’organisation internationale de la Francophonie.) red. 

Foto: Gorm valentIn 


mening & debat mening & debat 

At fange månestråler Min ven tømrermesteren 

Er det lige så umuligt at oversætte en tekst, 

som det er at fange månestråler? Det mener 

nogle fagfolk, men selvom det er vanskeligt, 

er oversættelser en tekstform, som er kommet 

for at blive, og som skal respekteres, 

skriver Susanne Bernstein. 

oversættelse er en forsømt 

kunstart, som de færreste 

uden for den snævre kreds af bogfolk 

(forfattere, oversættere, osv.) interesserer 

sig for. Det bliver som regel kun 

bemærket, hvis fx en films undertekster 

eller en bog er oversat dårligt. 

Grunden til, jeg nævner det, er ikke, 

at man skal have ondt af os oversættere, 

selvom timelønnen sjældent står 

mål med arbejdsindsatsen, men for at 

udtrykke ærgrelse over, at oversættelse 

ikke har større bevågenhed. Globalisering 

er et velkendt fænomen. Som 

det lille sprogområde dansk er, har det 

vital betydning, at vi kan kommunikere 

med resten af verden. Herunder hører, 

at verdenslitteraturen og andet kulturbærende 

materiale gøres tilgængeligt 

for alle. Ikke mange danskere kan læse 

tekster på originalsproget, særlig ikke 

de eksotiske af slagsen som fx kinesisk. 

Tekster er ikke bare bøger, men kan 

være brugsanvisninger, film osv. 

En evig diskussion blandt bogfolk er, 

hvor tæt på originalen man bør oversætte 

en tekst. Det afhænger selvfølgelig 

af, hvilken tekst der er tale om: Informationstung 

tekst eller skønlitterære 

tekster? Det er indlysende, at i førstnævnte 

tilfælde skal oversættelsen være 

så præcis som mulig, ingen er vist i tvivl 

om dét. Sidstnævnte, derimod, er interessant, 

fordi oversættelse generelt og 

uoversættelige ord i særdeleshed nogle 

gange føles som at fange månestråler. 

De smutter mellem fingrene på én, når 

man forsøger at fange dem. 

Flygtige meninger 

Jeg er selv oversætter af amerikansk 

skønlitteratur til dansk og vil derfor 

koncentrere mig om dette område. Ganske 

vist er det ikke mit hovederhverv at 


fange månestråler, men jeg har alligevel 

så tilpas meget erfaring på det felt, at jeg 

har gjort mig nogle tanker om det. Det 

er en fascinerende beskæftigelse, særlig 

når det lykkes, og månestrålen til trods 

for sin flygtige natur alligevel lader sig 

indfange. 

“ 

... at teksten bliver 

farvet af oversætterens 

valg – og fravalg – af ord er 

efter min mening ikke til 

at komme udenom. 

Diskussionen om tekstoversættelse 

er vidtforgrenet, så her vil jeg nøjes med 

at trække et par hovedlinier op med 

udgangspunkt i synspunkter fremlagt 

af den engelske forfatter John Dryden 

(1631-1700). Han har, kort fortalt, fremført 

tre principper for oversættelse: 

· Metafrase, en ord-til-ord-gengivelse 

af indholdet. 

· Imitation, en fri fortolkning af indholdet. 

· Parafrase, en blanding af de to 

nævnte, dvs. en let fortolkning med 

respekt for originalteksten. 

Mange, og også jeg, frygter at oversættelsen 

bliver mekanisk, uden liv, ved 

den førstnævnte. Det er det, der sker, 

hvis man sætter en computer til at oversætte 

en tekst. 

En umulig opgave 

Selv var Dryden tilhænger af den 

sidstnævnte. Det er jeg også. Men så er 

vi tilbage ved spørgsmålet: Hvor tæt på 

originalen bør man oversætte en tekst? 

En vis fortolkning kan næppe undgås, 

hvis teksten skal have liv. Det er min 

konklusion. Men det må absolut ske 

med respekt for originalteksten! Oversætteren 

har en vigtig rolle at spille ved 

at fungere som katalysator mellem de to 

sprog, det han/hun oversætter fra og til. 

Men at teksten bliver farvet af oversætterens 

valg – og fravalg – af ord er efter 

min mening ikke til at komme udenom. 

En pessimistisk holdning, repræsenteret 

ved Sapir-Whorf-tesen, går ud på 

at oversættelse i princippet er umulig. 

De to amerikanere, E. Sapir (1884-1939) 

og hans elev B. L. Whorf (1897-1941), 

studerede Hopi-indianeres sprog og 

nåede frem til, at sprog hænger uløseligt 

sammen med den kultur, hvori det tales. 

Når sprog oversættes, bliver det sat ind 

i en ny sammenhæng, en ny kultur, og 

taber derved kraft og bliver meningsløs. 

I den modsatte ende af spektret er 

der dem, der mener, at en skønlitterær 

bog endda nogle gange vinder ved at 

blive oversat! Den holdning udtrykker 

L. Bostrup i sin omtale af den tyske 

oversættelse af J. Adler Olsens ’Alfabethuset’ 

i Forfatteren 08-12, s. 8. 

Der er således en bred vifte af divergerende 

holdninger til oversættelse af 

tekster og det ville være dejligt hvis vi 

kunne få diskussionen bredt ud til andre 

end bogfolk. Månestrålerne skulle 

gerne lyse i form af tilfredsstillende 

oversættelser, som er til gavn for alle. 

Susanne Bernstein er indvandrerlærer og oversætter. 

Hun har en Ba i russisk fra Københavns universitet 

og en Ba og en ma i engelsk fra et universitet i texas. 

Susanne har bl.a. oversat abraham cahans ‘the rise 

of david levinsky’ fra 2006 og er suppleant i doF’s 

bestyrelse. 

Af Egon Clausen 

Min ven tømrermesteren 

er ked af det, for hans 

kæreste har netop brudt 

med ham, og han mener, 

at det skyldes dansk litteratur. 

Hun underviser i dansk på et gymnasium 

i en by i Udkantsdanmark, og 

han har et lille tømrerfirma med mange 

kunder blandt gymnasiets lærere. Han 

passer deres huse og hjælper dem med 

reparationer og tilbygninger, og de er 

glade for ham, for han kan sit kram, 

men hvad der betyder lige så meget er, 

at han altid har været glad for at læse, 

så han kender Henrik Pontoppidan, 

Johs. V. Jensen og Martin A. Hansen 

“ 

og har også læst Kristen Bjørnkjær 

og Vita Andersen og den slags. Hans 

kunder synes, det er bedårende, at en 

mandlig håndværker har læst skønlitteratur, 

så de anbefaler ham til venner 

og bekendte, og på den måde traf han 

sin nu forhenværende kæreste. Det var 

Hånden der mødte Ånden, sagde hun 

på en måde, så ingen skulle være i tvivl 

om, at hun var Ånden. 

En lang tid gik det godt, men en dag 

kom Hånden til at sige til Ånden, at 

han ikke orkede at læse flere romaner. 

Ånden fik en rynke mellem øjenbrynene 

og spurgte, hvad han mente med 

det? Han sagde det, som det var, at 

moderne romaner kedede ham. Han 

ville hellere læse bøger om virkeligheden. 

Rynken mellem øjnene blev 

dybere, og hun spurgte om han var ved 

at blive rindalist? Det er noget af det 

værste, man kan være i de kredse, så 

min ven gav sig pligtskyldigst til at læse 

den dynge af ny dansk litteratur, som 

hun lagde foran ham, men hold da op, 

hvor han kedede sig, for han kom ind i 

en verden, hvor der tilsyneladende ikke 

var en virkelighed uden for sproget, 

mens den verden, han levede i, syntes at 

være helt forsvundet. Nogle af bøgerne 

handlede godt nok om Udkantsdanmark, 

men ved nærmere eftersyn var 

det bare stednavne, der var sat ind i en 

tekst, der kunne 

foregå hvor som 

… han kedede sig, for han kom ind i 

en verden, hvor der tilsyneladende ikke var 

en virkelighed uden for sproget, mens den 

verden, han levede i, syntes at være helt 

forsvundet. 

helst. Han fandt 

også regulære fejl 

og mangler i de 

faktiske kendsgerninger. 

Så det med 

Udkantsdanmark 

var bare en effekt, 

der skulle pirre, 

sagde han. 

Jamen, så må du jo læse krimier, 

sagde hun med tiltagende foragt i stemmen. 

Det gad han imidlertid heller ikke, 

for krimier keder ham også. De synes 

efterhånden at været skrevet over den 

samme læst med en flosset detektiv og 

en dum chef. Plottet består i en blodig 

forbrydelse, der har rødder tilbage til en 

skummel fortid, og det første samleje 

skildres som regel i kapitel to eller tre. 

Når man kender det skema, kan man 

regne resten ud efter de første sider, så 

nej tak. 

Min ven tømrermesteren forklarede 

åndsmennesket, at han ikke gad mere 

fiktion. Han syntes, han var omgivet af 

Egon Clausen er journalist, forfatter og mangeårigt 

medlem af dansk Forfatterforenings bestyrelse og dansk 

Kunstnerråds forretningsudvalg. Hans seneste udgivelse 

er ’regnebrættet, erindringer fra ribe’ fra 2011. 

egon clausen vil fremover skrive en fast kommentar i 

hvert nummer af Forfatteren. 

fiktion hele tiden. Politik var fiktion. Reklamer 

var fiktion. Selv nyhederne i TV 

havde fået et præg af fiktion, og hvorfor 

skulle forfattere spilde deres talent på at 

lave endnu mere fiktion? 

Nu var rynken mellem hendes øjne 

blevet så dyb, at den lignede en kulturkløft. 

Belærende forklarede hun, at fiktion 

er kunst og som sådan et middel til 

at åbne for virkeligheden. ”Men hvorfor 

skal virkeligheden åbnes,” spurgte han? 

”Er virkeligheden ikke virkelig nok, og 

kunne man ikke forestille sig fiktionsfri 

litteratur, der forholdt sig direkte til virkeligheden? 

En litteratur uden konstruerede 

plot, hvor personerne havde deres 

virkelige navne, og hvor stederne var 

virkelige steder, og ikke som nu, hvor 

det var ånd uden hånd?” 

”Det kan du selv være,” råbte hun. 

Du hader jo kunst. Du er en led rindalist, 

og så smed hun ham ud. 

Nu sidder min ven på det nærmeste 

værtshus og råber hen over alt for 

mange tømte ølkrus: ”Der er faneme 

noget helt galt med dansk litteratur!” 

Trist er det, og sandt; men hvem 

gider lytte til ham? 

med tak til Hans Hauge for bogen: ”Fiktionsfri fiktion – 

om den nyvirkelige litteratur.” multivers 2012 

FORFATTEREN·1·2013 13 

prIvatFoto

xxxxxx Fra Foreningen 

kURseR 

Fra filmteknik til litterær teknik 

23. marts fra 10.00-16.30 

Forfatterforeningen, Strandgade 6 

Primært for S 

Underviser: Jørn Faurschou 

Kursus 101051 

Det plejer at gå den anden vej - fra bogen til filmen. Men på dette 

kursus med filminstruktør Jørn Faurschou vender vi tingene rundt. 

Kan vi bruge filmens teknikker mere bevidst, når vi skriver? Kan 

vi lære noget om nærbilleder, beskæring og klip, uden det bliver 

til en flad udfyldning af berettermodellen? 

Vi skal se på indhold og form og undersøge filmens univers 

ift. historien, locations, karakterer, klip, scener, dialoger og se på, 

hvordan det kan overføres til litteraturen. 

Undervejs vil vi se udvalgte filmklip og arbejde med forskellige 

øvelser, individuelt eller i mindre grupper. Vi vil også forsøge at 

finde ind til hvordan en skuespiller arbejder med en tekst. 

Til kurset bedes deltagerne have omskrevet en allerede eksisterende 

filmscene, efter eget valg, til en “bogscene” samt at have 

set eller genset filmen ’Good Will Hunting’. 

Skriftlig tilmelding senest 13. februar 2013 til kursussekretæren: 

kursus@danskforfatterforening.dk 

Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 500 kr. 

Sidste betalingsfrist 13. februar 2013. Ved afbud efter 13. februar refunderes kursusgebyr 

ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. 

våbentyper 

Primært for DOF 

14. maj kl. 18-21. 


Underviser: Gunnar Wedell van der Leeden, kaptajn i forsvaret. 

Kursus 101053 

Et kursus, der giver dig indblik i fagterminologien inden for håndvåben- 

og ammunitionstyper og brugen af disse relateret til oversættelse 

af krimier. Gunnar van der Leeden vil guide os igennem 

våbenområdet og hjælpe med at finde de rette ord på dansk. 

Gunnar van der Leeden er uddannet officer og er kaptajn 

ved Den Kongelige Livgarde. Han har gennem sin karriere som 

kamptropofficer i både ind- og udland, samt som privatperson et 

indgående kendskab til håndvåben og brugen af dem. 

Skriftlig tilmelding senest 10. april 2013 til kursussekretæren: 


Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 300 kr. 

Sidste betalingsfrist 10. april. Ved afbud efter 10. april refunderes kursusgebyr ikke. 

Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. 

Optagelse på DFF’s kurser: 

Der er angivet en tilmeldingsfrist, for at det ikke 

skal være først til mølle-princippet, der afgør, hvem 

der optages. Kurserne besættes efter følgende 

prioriteringer: Medlemmer af den pågældende 

gruppe, nye medlemmer, medlemmer, der ikke har 

brugt kursus så meget. Især vil man forsøge at finde 

plads til nyindmeldte på Hald-kurser, da det er en 

god måde at komme ind i foreningen på. aB 


book art 

Begrænset plads: 8 x ill. 8 x prosa/lyrik 

13.-14. april kl. 9-16. 

Forfatterforeningen, Strandgade 6, stuen, 1401 Kbh. K. 

Undervisere: Åse Eg Jørgensen og Jesper Fabricius. 

Kursus 101052 

Book Art handler om at arbejde med bogen som et kunstnerisk 

udtryk i sig selv. Som et medium hvor ord og billede sammen danner 

en helt tredje mening. Åse Eg Jørgensen er grafisk designer 

og har modtaget flere udmærkelser og priser for godt boghåndværk. 

Åse Eg Jørgensen og Jesper Fabricius (der driver Space 

Poetry) udgør to af de tre redaktører bag tidsskriftet Pist Protta, 

et tidsskrift, der altid skifter format og layout. 

I denne to dages workshop vil de undervise i - og inspirere til - 

at arbejde med forholdet mellem billede og tekst, og med bogen 

som medie. Vi skal se på billeder, på tegneserier, filmklip, og kunst, 

på ord, grafik, papir og farver. 

Der er plads til 8 billedmennesker og 8 ordmennesker, hvis 

medbragte bidrag kommer til at indgå i en fælles pulje, sådan at 

ingen kommer til at arbejde med sit eget materiale. 

To dage med masser af faglig inspiration og møder på tværs. 

Skriftlig tilmelding senest 6. marts til kursussekretæren: 


Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. 

Kursusgebyr ikke-medlemmer: 770 kr. 

Sidste betalingsfrist 6. marts. Ved afbud efter 6. marts refunderes kursusgebyr ikke. 

Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. 

slip teksten – hold et godt foredrag 

27. februar kl. 18-21. 

Salonen, Godsbanen, Skovgaardsgade 3-5, Aarhus 

For alle. Begrænset deltagerantal. 

Underviser: Søren Stochholm 

Kursus 101049 

Målet med kurset: Vil du gerne kunne præsentere din bog / dit 

projekt / dig selv uden manuskript? Lære hvordan du holder et 

godt foredrag, uden at være bundet til et manuskript? Turde 

improvisere, uden at være bange for at tabe tråden og miste 

overblikket? Dette kursus vil klæde dig på til at blive bedre til at 

præsentere dit stof og give dig mod til at eksperimentere med 

formen. Kursusholder Søren Stochholm er selvstændig lingvist 

og retoriker siden 2006 og har formidlingsbureauet Sprogzonen. 

Sprogzonens undervisning favner bredt; fra den nytilkomne 

afghaner til gymnasieelever over hele landet til kandidatstuderende 

på Aarhus Universitet, ledere i det offentlige og advokater 

bag paragrafferne. Niveauet er forskelligt, budskabet det samme: 

Sprog virker! 

Skriftlig tilmelding senest 23. januar 2013 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk 



Sidste betalingsfrist 23. januar 2013. Ved afbud efter 23. januar refunderes kursusgebyr 


ophavsret for forfattere 

Kurset afholdes i samarbejde mellem UBVA, Dansk Forfatterforening, 

Dansk Journalistforbund og Danske Skønlitterære 

Forfattere. 

Der er ledige pladser fredag 24. maj, fredag 6. september 

og fredag 1. november 2013. Alle dage fra kl. 9-16. I maj og 

november afholdes kurset i Forfatterforeningen, Strandgade 6, 

i september afholdes det på Godsbanen, Skovgaardsgade 3-5, 

8000 Aarhus C. 

Se mere på Danskforfatterforening.dk under ”kurser”. 

(skrive)maskinværkstedet 

– poetisk workshop 

Primært for L 

26. maj kl. 9.30-16.30 


Underviser: Adam Drewes 

Kursus 101054 

Du inviteres hermed til at deltage i et poetisk eksperiment, hvor 

du får mulighed for at udfordre din digteriske praksis og samarbejde 

med en masse andre digtere, både levende og døde, i en 

intensiv workshop, der giver fornyet kreativitet og blodtilførsel 

til din praksis. 

Workshoppen er baseret på individuelt gruppearbejde, 

forstået på den måde, at vi med et fælles udgangspunkt i en 

på forhånd given tekst modificerer, approprierer og oversætter 

hinandens versioner. Hver gennemskrivning vil være styret af en 

fastsat tidsramme, samt en manual, der beskriver, hvad du skal 

gøre med teksten. Du får nye redskaber til tekstudvikling og bliver 

inspireret af de andre deltagere, da vi overtager hinandens 

tekster, for til sidst at slette ethvert ejerskab. 

Strategierne bag (Skrive)Maskinværkstedet er udviklet i samarbejde 

med digteren Martin Glaz Serup, i forlængelse af et internationalt 

ph.d.-seminar om manualer, og afprøvet med stor succes 

i tidligere workshops for professionelle forfattere. Workshoppens 

titel kommer sig af, at vi arbejder med manualer, der fungerer som 

en slags maskine med input og output. Det output, der produceres 

af én digter bliver for sidemanden til det nye input. 

Dagen afsluttes med en evaluering af forløbet, samt et 

teoretisk vue over strategiernes oprindelse og deres nutidige 

tilsynekomst indenfor poesien (konceptuel poesi), billedkunsten 

(postproduktion) og de sociale medier (mashup). For at deltage 

kræver det, at du er indstillet på at arbejde koncentreret under 

en på forhånd fastsat ramme, som du dog selv kan være med 

til at præge. Underviser er Adam Drewes, forfatter og tidligere 

Nordisk Mester i Poetry Slam. Uddannet fra Forfatterskolen og 

cand.mag. i litteraturvidenskab. Adam har flere års erfaring med 

undervisning i kreativ skrivning. For yderligere information: 

adam.menneske@gmail.com 

Skriftlig tilmelding senest 17. april 2013 til kursussekretæren: 




Sidste betalingsfrist 17. april. Ved afbud efter 17. april refunderes kursusgebyr 


kaLenDeR 

Fra Foreningen 

Sekretariatet holder lukket fra 8. februar til 17. februar 2013. Begge dage inkl. 

januar 

26. Temadag for nye og nyere medlemmer. 

Kl. 13-17.30. Alle er velkomne. 

26. Medlemsfest for alle kl. 18 

29. BU fyraftensmøde kl. 17 

30. Bestyrelsesmøde kl. 12 

februar 

1. Digter kritikeraften kl. 17 

5. F-tirsdagsmøde kl. 19 

6. Fyraftens workshop: ”Markedsfør din bog online” 

kl. 17-19.30. For alle 

9. StORDstrømmen holder årsmøde kl. 14-18. 

Kulturforsyningen Voldgade 1, Nykøbing F. 

12. DOF stambordsmøde kl. 20. Café Diamanten, Gl. Strand 

18. BU fyraftensmøde kl. 17 

22. BU årsmøde 

23. KURSUS: Fra filmteknik til litterærteknik. 

Kl. 9.30-16. Primært for S 

26. Fyraftensmøde ”Bliv klogere på digitale 

læremidler”. kl. 15.30-17. Sted: VIA Center for 

Undervisningsmidler, Halmstadgade 2, 8200 Århus N. 

Alle er velkomne. 

27. KURSUS: ”Slip teksten - hold et godt foredrag” 

kl. 18-21. Salonen, Godsbanen, Skovgaardsgade 3-5, 

8000 Aarhus C. For alle medlemmer. 

27. Bestyrelsesmøde kl.12 

marts 

1. Haiku kl. 17 

2. Kvindegruppen kl. 14 

8. Illustrator- årsmøde kl. 17 

8.-10. KURSUS Hald Hovedgård 

12. DOF stambordsmøde kl. 20. Café Diamanten, Gl. Strand 

16. DOF årsmøde kl. 14 

17. Haiku årsmøde kl. 13 

18. Seniorgruppen kl. 15 

19. F-fyraftensmøde om kontrakter kl. 15-17. 

20. Bestyrelsesmøde kl. 12 

23. KURSUS: ” Fra filmteknik til litterær teknik”. Kl. 10-16. 

Primært for S-medlemmer. 

23. S-årsmøde kl. 16.30 

april 

2. H.C. Andersens legat uddeles ved reception kl. 15. 

Alle medlemmer er velkomne 

5. F-årsmøde kl. 17 

12. L-årsmøde kl. 17 

13.-14. KURSUS: ”Book Art”. Kl. 9-16. 

15. Seniorgruppen kl. 15 

20. Bestyrelsesmøde kl. 12.30 

20. Generalforsamling kl. 15-17.30. Efterfølgende middag. 

22. BU anmelderaften kl. 17-21 

Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K. 

Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens 

hjemmeside. 



kaLenDeR 

andre arrangementer 

bU 

-fyraftensmøde 

Tirsdag 29. januar kl. 17 

Strandgade 6 

Gør din bog klar til edistribution. 

Lise Bidstrup 

gennemgår programmet 

Schrivener. 


Faglitterært 

tirsdagsmøde 

Tirsdag 5. februar kl. 19-22 

Strandgade 6 

Kultur og oplevelsesøkonomi 

– har det noget med 

litteratur at gøre? 

Direktøren for Center for 

Kultur og Oplevelsesøkonomi, 

Rasmus Wiinstedt 

Tscherning, vil holde oplæg 

om CKO og lægge op til 

diskussion om, hvorvidt litteraturen 

har en plads i dette 

nye initiativ fra Kulturministeriet. 

Rasmus Wiinstedt 

Tscherning er også direktør 

for ECIA – European Creative 

Industries Alliance. 

Alle er velkomne. Gratis adgang. 

Der kan købes øl, vin og vand. 

sådan markedsfører 

du din bog 

online 

Onsdag 6. februar 

kl. 17-19.30 

Strandgade 6 

Workshop med Abelone 

Glahn, der tager dig gennem 

forskellige onlineplatforme 

og giver dig en ide om, hvordan 

du kan udnytte blog, 

Twitter, YouTube, Facebook 

og LinkedIn. Alle medlemmer 

af DFF er velkomne. Gratis 

for medlemmer. Tilmelding 

og mulighed for køb af sandwich 

via Billetto.dk. Skriv 

”Abelone Glahn” i søgefeltet, 

så dukker arrangementet op. 


interessegruppen 

stordstrømmen 

Torsdag 7. februar kl. 19-21 

Vandtårnet Hollandsgård 20, 

Nykøbing F 

Prosaoplæsning ved romanforfatterne 

Anne Marie 

Ejrnæs og Søren Sørensen 

Deltagerpris 40 kr. 

stordstrømmens 

årsmøde 

Lørdag 9. februar kl. 14-18 

Kulturforsyningen, 

Voldgade 1, Nykøbing F. 

Dagsorden udsendes 9. 

januar efter koordinationsgruppens 

møde. Forslag, 

der skal behandles på 

årsmødet, skal iht. vedtægterne 

fremsendes senest 12. 

januar. Årsmødet afsluttes 

kl. 18 med middag, som 

koster 150 kr. Kl. 20.00 er 

der café med oplæsning af 

StORDstrømmens forfattere 

samt Karsten Bjarnholt og 

Jakob Vedelsby. 

tilmelding og forslag inden 1. 

februar til thorvald Berthelsen på 

tb-it@hotmail.com 

bU 

-fyraftensmøde 

Mandag 18. februar kl. 17 

Strandgade 6 

Fyraftensmøde ved Lise 

Bidstrup om selv at skabe 

e-bøger med programmet 

”Ibook-author”. 


F-fyraftensmøde 

om kontrakter 

Tirsdag 19. marts kl. 15-17 

Foreningens jurist Anne 

Koldbæk fortæller om kontrakter 

og andet. 

drinks og litteratur 

på læsbar 

22. februar kl. 17-20 

Strandgade 

Kom til fredags LæsBar. Alle 

er velkomne – også ikkemedlemmer 

− til oplæsning 

af egne værker ved medlemmer 

af S-gruppen. Vi serverer 

god vin og lækre snacks. 

Tilmeld dig snarest som oplæser 

og/eller tilhører til Inge-Helene Fly 

på ingehelene@live.dk senest 14. 

februar. Pris: 70 kr., som betales 

kontant i døren. 

bU årsmøde 2013 

Fredag 22. februar kl. 15 

Strandgade 6 

Der indledes med et aktuelt 

BU-emne. Kl. 16 samme sted 

starter årsmødet med dagsorden 

iflg. vedtægterne. Ca. 

kl. 19 er der middag, 100 

kr. inkl. drikkevarer. Tilmelding 

til middagen senest 

15. februar. til lisebidstrup@ 

stofanet.dk 

Er du interesseret i at komme 

i BU-styrelsen? Du kan 

stille op på årsmødet, men 

det anbefales på forhånd 

at kontakte BU-styrelsesformanden, 

Lise Bidstrup, 

lisebidstrup@stofanet.dk om 

opgaver, antal møder, tider 

osv. Nyopstillede skal være 

til stede på årsmødet for at 

komme på valg. 



Lørdag 23. februar kl. 9.15-16 

Kulturforsyningen 

Voldgade 1, Nykøbing F 

Offentligt skriveværksted 

for begyndere, ledet af bl.a. 

Simon Fruelund. Støttet af 

Guldborgsund, Lolland og 

Vordingborg kommuner. 

Deltagerpris: 50 kr. Tilmelding 

til Thorvald Berthelsen: tb-it@ 

hotmail.com senest 11. februar 

seniorgruppen 

Mandag 25. februar kl. 15-17 

Strandgade 6 

Forfatteren Linda Lassen 

har skrevet en bog om 

Gertrud Rask (1673-1735), 

der var gift med den kendte, 

danske præst Hans Egede. 

Hun tog til Grønland som 

50-årig med fire børn for 

at leve som sin mands 

medhjælpende hustru, men 

måske bidrog hun i virkeligheden 

i højere grad end 

han til at udvikle den tætte, 

dansk-grønlandske relation, 

som vi kender i dag. 

Fyraftensarrangement 

for 

medlemmer af 

s-gruppen: 

Forlagskontrakter– 

vilkår og 

forhandling 

26. februar kl. 17-19.30 

Strandgade 6 

Anne Koldbæk, jurist i 

Dansk Forfatterforening, 

gennemgår de væsentligste 

vilkår og faldgruber i 

forlagskontrakten og tager 

bl.a. følgende emner under 

lup: Ophavsret – Basic need 

to know; Forlagskontrakten 

– de væsentligste elementer; 

Forhandling – juristens 

bedste tip. 

Gratis for medlemmer. Tilmelding 

og evt. køb af sandwich på billetto. 

dk/da/events/lynkursusiforlagskontrakter 

bliv klogere 

på digitale 

læremidler 

Fyraftensmøde i Århus 

Tirsdag 26. februar 

kl. 15.30-17 

VIA Center for Undervisningsmidler, 

Halmstadgade 

2, 8200 Århus N 

Mød forlagsdirektør Ebbe 

Dam Nielsen fra Alinea. Få 

indsigt i, hvordan moderne 

læremidler udvikles med 

fokus på indhold og den 

gode læring. De skal være 

målrettede, enkle, fleksible 

og teknisk velfungerende. 

Ebbe Dam Nielsen er også 

formand for Forlæggerforeningens 

Sektion for Undervisningsforlag/SFU. 

Gratis at deltage for medlemmer, men 

tilmelding nødvendig. 

Tilmelding: egholm@postmesteren.dk 



Torsdag 28. februar 

kl. 19.30-21.30 Biblioteket 

Møllebrøndstræde 12, 

Stege 

Præsentation af StORDstrømmen 

med oplæsning 

af bl.a. Jørgen Munck 

Rasmussen, Lene Muddle, 

Michael Næsted Nielsen, 

Dan Schiødt, Ana Telling og 

Thorvald Berthelsen. 

Fest 

i Haikugruppen 

Fredag 1. marts kl. 17 

Strandgade 6 

Vi fejrer 50-året for udgivelsen 

af Hans-Jørgen Nielsens 

bog ’Haiku’ ved en sammenkomst, 

hvor japanere også 

er inviterede. Ole Bundgaard 

er vært. 

Pris 100 kr for et let måltid. 

Tilmelding til Bjarne Kim Pedersen 

inden 20. februar. 

post@ravnerockforlaget.dk 

kvindelige 

Forfattere 

Lørdag 2. marts kl. 14.30 

Strandgade 6 

Stine Pilgaard (’Min mor siger’, 

roman), Olga Ravn (’Jeg 

æder mig selv som lyng’, 

lyrik) og Anne Nielsen (’Snefald’, 

roman) kommer og fortæller 

om, hvad der optager 

dem lige nu. Kom og hør og 

deltag siden i samtalen. 


Medlemmer af foreningen: gratis, 

gæster: 40 kr. 

Fyraftensmøde 

i Århus 

Mandag 4. marts kl. 16–18 

Cafe Hos Sofies Forældre, 

Frederiksgade 74, Århus. 

Tilmelding k.ahlburg@mail1. 

stofanet.dk senest 1. marts. 

illustrator 

årsmøde 2013 

Fredag 8. marts kl. 17 

Strandgade 6 

Dagsorden iflg. vedtægterne. 

Med efterfølgende 

middag til 100 kr. inkl. drikkevarer. 

Tilmelding til middagen til df@ 

danskforfatterforening.dk senest 

1. marts. 



Onsdag 13. marts 19.00 

Café Einstein, Algade 66, 

Vordingborg 

Digtoplæsning med Niels 

Hav, Flemming Madsen 

Poulsen og Thorvald Berthelsen. 



Fredag 15. marts kl. 19-21 

Vandtårnet Hollandsgård 20, 

Nykøbing F 

Amdi Silvestri læser op og fortæller 

om bl.a. sin nye novellesamling, 

’Optisk bedrag’. 

Deltagerpris 40 kr. 

dansk oversætterforbunds 

ordinære generalforsamling 

Lørdag 16. marts 2013 

kl. 15-18 

Strandgade 6 

Iht. vedtægterne meddeles 

indkaldelsen inkl. dagsorden 

m.m. på Dansk Forfatterforenings 

hjemmeside 

samt på mail til forbundets 

medlemmer senest to uger 

og tidligst fire uger inden 

generalforsamlingen, men 

sæt allerede nu kryds i kalenderen! 

Haikugruppens 

årsmøde 

Søndag 17. marts kl. 13 

Dagsorden iht. vedtægterne 

Bagefter oplæsning ved 

deltagerne 

s-gruppens årsmøde 

med efterfølgende 

middag 

Lørdag 23. marts kl. 16.30. 

NB. Bemærk nyt tidspunkt! 

Strandgade 6 

Dagsorden iht. vedtægter. 

Pris for middag: 150 kr. inkl. 

vin, som betales på stedet. 

Tilmelding til: mail@jakobvedelsby.dk 

Tag en tur i S-gruppens 

bestyrelse: Send en mail 

eller ring senest 8. marts, 

hvis du er interesseret i at 

stille op til bestyrelsen for 

S-gruppen på årsmødet 23. 

marts eller vil høre mere 

om arbejdet i bestyrelsen: 

mail@jakobvedelsby.dk eller 

tlf. 3834 0485. 

den faglitterære 

gruppes årsmøde 

Fredag 5. april 2013 kl. 16 

Strandgade 6 

Dagsorden iht. vedtægterne. 

Forslag til dagsorden skal 

være formanden skriftligt i 

hænde senest 10 dage før 

årsmødets afholdelse. Se i 

øvrigt vedtægter på foreningens 

hjemmeside under 

F-gruppen. 

Dagsorden og det reviderede 

regnskab vil være 

fremlagt ved mødet fra kl. 

15. På valg er: Tre medlemmer 

til styrelsen, to suppleanter 

samt revisor og 

revisorsuppleant. Styrelsen 

tager imod en time før 

årsmødets begyndelse. 

Kom og få en snak og hils 

på gode kolleger. Årsmødet 

rundes af med spisning. 

Tilmeld dig spisningen senest 22. 

marts. Tilmelding til Frank Egholm 

Andersen, tlf. 40874402 eller 

egholm@postmesteren.dk 


dansk Forfatterforeningsgeneralforsamling 

2013 

Lørdag 20. april kl. 15 

Strandgade 6 

Ordinær generalforsamling i 

Dansk Forfatterforening 

Dagsorden mv. bringes i 

næste nummer af Forfatteren 

BU møde mellem 

anmeldere og 

bogaktuelle 

Mandag 22. april kl. 17-21 

Strandgade 6 

En præsentationsaften hvor 

anmeldere og lektører mm. 

vil blive inviteret til at lytte 

til 4 forfattere / illustratorer, 

som hver får 15-20 minutter 

til at fortælle om deres 

bogs tilblivelse / evt. læse 

lidt op, og efterfølgende 

får mulighed for at svare på 

spørgsmål. 

Vi efterlyser bogaktuelle 

BU’ere, som har lyst til at 

fortælle om deres nyeste 

bog for anmeldere, lektører, 

nyuddannede mastere i børnelitteratur 

og kollegaer. 

Vi starter med de fire 

oplægsholdere. Derefter vil 

der være en let anretning, 

hvor der bliver mulighed for 

en opfølgende snak. 

Ved bogaktuel forstås, at 

din bog udkommer mellem 

1. april og 15. maj 2013. 

Hvis du gerne vil være en 

af de fire, skal du skrive til 

Henrik Nilaus, Slotsvænget 

21 B, 3400 Hillerød, e-mail: 

henrik.nilaus@tiscali.dk eller 

kontakte ham på tlf. 2277 

2975 senest 15. marts. 

Oplys udgivelsesdato, 

genre og ganske kort, hvad 

bogen handler om. 

Mødet er åbent for alle. 



LeGateR 

ellen og nils nilssons legat 

Legatet uddeles til en langvarigt syg og økonomisk trængende 

forfatter. Legatet kan uddeles til samme person 

flere år i træk. Legatnyderen skal i alle tilfælde kunne dokumentere 

sin sygdom ved at indsende lægeerklæring. 

Til uddeling i alt: 10.000 kr. 

Legatet forventes uddelt primo juni 2013. 

aage brodersen og HUstrU 

F. erna a. andersens legat 

Legatet skal uddeles til en trængende, lovende skønlitterær 

forfatter, der skal være medlem af Dansk Forfatterforening. 

Ved lovende forstås både unge, lovende skønlitterære 

forfattere, samt i særlig grad forfattere, der har en 

sådan kunstnerisk produktion bag sig, at vedkommende 

har placeret sig afgørende som kunstner. Ved udtrykket 

trængende forstås skønlitterære forfattere, der søger at 

skabe sig et økonomisk grundlag for helt eller delvis at 

kunne koncentrere sig om deres forfattervirksomhed. 

Legatet kan kun tildeles samme person én gang. 

Til uddeling i alt 75.000 kr. 

Legatet forventes uddelt primo juni 2013. 

direktør J.P. lUnd og 

HUstrU, F. bUgges legat 

Legatet anvendes som understøttelse til skønlitterære 

forfattere, der ikke er fyldt 35 år. 

Dansk Forfatterforenings legatudvalg indstiller til dette 

legat ultimo april, og en ekstern bestyrelse foretager den 

endelige uddeling i foråret 2014. Der sendes kun svar til 

de ansøgere, der får tildelt legatmidler. Legatportionen 

forventes at være på 6.000 – 7.000 kr. 

generelt om legater 

Ovenstående legater administreres af Dansk Forfatterforening. 

Ansøgningen sendes elektronisk. Link til det elektroniske ansøgningsskema 

findes på Dansk Forfatterforenings hjemmeside: 

www.danskforfatterforening.dk/legatmidler/legater. Her finder 

du også en udførlig vejledning i, hvordan der ansøges. Ansøgningen 

skal være indsendt senest 11. marts 2013. 

Læsere af ”Forfatteren”, der har kendskab til personer, som opfylder 

betingelserne, opfordres hermed til at rette henvendelse til de 

pågældende og oplyse dem om legaterne og ansøgningsfristen. 


legater Fra statens kUnstrÅd 

og statens kUnstFond 

SE MERE PÅ 

WWW.KUNST.DK 

Frist 1. FebrUar 

Ny pulje til mentorordninger og kulturmøder for danske og 

interkulturelle kunstnere 

Statens Kunstråd har etableret en ny pulje, der skal lette adgangen 

til de kunstneriske miljøer for professionelle kunstnere, 

der har en interkulturel baggrund og bor i Danmark. 

Puljen er målrettet de kunstfaglige organisationer inden for 

billedkunst, litteratur, musik og scenekunst, og der kan søges 

støtte på op til 500.000 kr. til flerårige initiativer. 

Der kan søges til både individuelle forløb, som f.eks. bilaterale 

mentorforløb, og kollektive forløb. som f.eks. master classes, 

etablering af netværk og platforme samt dialog- og orienteringsmøder. 

Læs mere om puljen og hvordan den søges på kunst.dk 

Frist 1. FebrUar 

Forfattercentrum 

Frist 1. marts 

Børnelitteraturpuljen. Arbejdslegater og rejselegater til 

forfattere og illustratorer af børnelitteratur. 

Den skønlitterære pulje. Arbejdslegater og rejselegater til 

forfattere af skønlitteratur 

Oversætterarbejdslegater. Arbejds- og rejselegater til 

oversættere. 

Tegneserie- og illustrationspuljen. Arbejdslegater og 

rejselegater til tegneserieskabere og illustratorer. 

Den faglitterære pulje. Arbejdslegater og rejselegater til 

faglitterære forfattere. 

Frist 1. aPril 

DIVA – Danish Visiting Artists Program 

De generelle midler – litteratur. Udgivelsesstøtte og projektstøtte. 

løbende ansøgningsFrist 

Prøveoversættelser, mentorordningen for oversættere til dansk, 

det internationale reseachprogram, litteratur- og personudvekslingspuljen 

Copydan (Tekst & Node): Husk at melde dig til på dig til 

www.copydan.dk. 

nYe medlemmer 

Lise Bock F 

e-mail: lise.bock@mail.dk 

Senest udgivne titel: 

‘Klokkefrøen’, 

malling Beck 2002 

Louise Kristensen S 

vaarst engvej 10 

9260 Gistrup 

tlf.:4272 1744 

e-mail: 

kraniemaelk@gmail.com 

web: 

kraniemaelk.blogspot.dk 


‘Syltede små skorpioner’, 

Jorinde & Joringel 2012 

Jacob Wendt Jensen F 

Bjørnsonsvej 80, st. 

2500 valby 

tlf.: 2330 2497 

e-mail: 

jacob@wendtjensen.dk 


‘agent 007 – de danske 

forbindelser’, 

Byens Forlag 2012 

Anne-Grete Nicolaisen F, K 

odsvej 5 

3000 Helsingør 

tlf.: 2014 8837 

e-mail: 5-k@stofanet.dk 


‘Hinkesten og Helgoland’, 

Skriveforlaget 2012 

Harald Havsteen-Mikkelsen, S 

Haderslevgade 19, 2.tv. 

1671 Kbh. v 

tlf.: 2893 6870 

e-mail: 

haraldhm@gmail.com 


‘Svagpisser’, ec-edition 2012 

Helene Mary Munthesen, S 

Åbakkevej 57, 2.tv. 

2720 vanløse 

tlf.: 2236 3310 

e-mail: 

helenemary@mail.dk 


‘lille klovn’, 

mellemgaard 2012 

Sara Ejersbo Frederiksen BU 

Hallandsgade 10a 

2300 Kbh. S 

tlf.: 4083 1335 

e-mail: 

ejersbo@hotmail.com 


‘Zombiekatten’, Forum 2012 

Ulrik Langen F 

rolighedsvej 22, 4.tv. 

1958 Frederiksberg 

tlf.: 2744 3416 

e-mail: frw104@hum.ku.dk 


‘det sorteste hjerte’, 

politikens Forlag 2012 

FORFATTEREN 

Forfatteren 

ISSn 0105-0753 

nr. 1-2012, 72. årgang 

udgives af dansk Forfatterforening 

ansvarshavende: Jo Hermann 

redaktør: anna Bridgwater 

tlf. 2143 0811 

anna@bridgwater.dk 

redaktionsudvalg: anna Bridgwater, anna Grue (S), 

morten visby (doF), Susanne Bernstein (doF-suppleant), 

Inge-Helene Fly (S), lykke Strunk (F), Kaare Øster 

(F-suppleant), erik christiansen (Bu), niels Henningsen 

(Bu), lene møller Jørgensen (Bu), merlin p. mann (Bu), 

rené rasmussen (l), Bo lille (l-suppleant), Sara Strand 

(webredaktør). 

Grafisk design: salomet grafik / pernille Kleinert 

Forsideillustration: lise arildskov 

tryk: pe-offset 

Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens 

meninger. eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. 

eftertryk af illustrationer ikke tilladt. 

deadline til dette nummer var 9. januar. udgivelsesdato 

28. januar. materiale til næste nummer, som udkommer 

18. marts 2013, skal være redaktionen i hænde senest 27. 

februar 2013. 

Forfatteren udkommer otte gange om året. abonnement 

tegnes gennem dansk Forfatterforening, pris kr. 475. 

Deadlines 

nr. 02 deadline 27. februar udgivelse 18. marts 

nr. 03 deadline 10. april udgivelse 29. april 

nr. 04 deadline 22. maj udgivelse 10. juni 

nr. 05 deadline 21. august udgivelse 9. september 

nr. 06 deadline 25. september udgivelse 14. oktober 

nr. 07 deadline 30. oktober udgivelse 11. november 

nr. 08 deadline 4. december udgivelse 16. december 

Dansk Forfatterforening 

Strandgade 6, stuen, 1401 København K 

tlf.: 3295 5100 

Fax: 3254 0115 

tlf. tid: man-tors. 10-12 og 13-15. lukket fredag. 

danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk 

www.danskforfatterforening.dk 

Formand: Jo Hermann 

formand@danskforfatterforening.dk 

tlf. 2855 3895 

Jurist: anne Koldbæk 

ak@danskforfatterforening.dk 

Kontortid: tirs.-tors.: 10-12 og 13-15 

Juridisk assistent: Stud.jur. Jacob lau pedersen 

jura@danskforfatterforening.dk 

Bogholderi: Knud Finnerup 

bogholderi@danskforfatterforening.dk 

medlemsadministration m.m.: 

nena Wiinstedt, emilie andersen, maria ranjani Hughes 

Sekretariatsleder og webredaktør: 

Sara Strand 

ss@danskforfatterforening.dk 

Kursussekretær: mai misfeldt 

tlf.tid: tors 10-12 og 13-15 


Fra Forenigen 

Bestyrelsen: 

Jo Hermann (fmd.), 

morten visby (næstform.), 

lise Bidstrup (kasserer), 

Frank egholm andersen, 

Flemming madsen poulsen, 

Sally altschuler, egon clausen, 

lise Bostrup, Jakob vedelsby, 

martine noring og Karsten 

Bjarnholt. 

Gruppernes styrelser: 

S-gruppen 

Jakob vedelsby (fmd.), mail@ 

jakobvedelsby.dk, Inge-Helene 

Fly, anne Hjælmsø, cecilie 

rosdahl, Sanne udsen, Kristian 

Himmelstrup, lotte petri. Suppleanter: 

Ide Hejlskov og anne- 

Sophie lunding-Sørensen. 

Bu-gruppen (børne- og 

ungdomslitteratur) 

lise Bidstrup (fmd.), lisebidstrup@stofanet.dk, 

Kåre Bluitgen, Birde poulsen, 

Henrik nilaus, erik christiansen, 

nanna Gyldenkærne, Bodil 

molich og lene møller Jørgensen. 

Suppleanter: Irma clausen og 

michele Simonsen. 

l-gruppen (lyrik) 

Karsten Bjarnholt (fmd.), 

cindy lynn Brown (næstfmd.), 

Birgit Keller, Bo lillesøe, 

Knud Steffen nielsen, 

ole Bundgaard, pia valentin 

Sørensen, rené rasmussen. 

F-gruppen (faglitteratur) 

www.faglitteratur.dk 

Frank egholm andersen (fmd.), 

egholm@postmesteren.dk., 

Birgit Knudsen (næstfmd. og 

kasserer), tlf. 2248 5893. 

pia deleuran og Kaare Øster 

(sekretærer). lise Bostrup, 

Benedikte exner, Sigurd 

Kværndrup. Suppleanter: lykke 

Strunk, Jørn martin Steenhold. 

doF (dansk oversætterforbund) 

www.d-o-f.dk 

ellen Boen (fmd.), tlf. 3311 8781, 

boen@webspeed.dk. 

Kim lembek (næstfmd.), 

Kirsten vesterager (kasserer). 

morten visby, louise ardenfelt 

ravnild, Sanne Bertram, 

ulla lauridsen. 

Suppleanter: rasmus Hastrup 

og Susanne Bernstein. 

Illustratorgruppen 

(sektion i Bu-gruppen): 

Formand: 

martine noring (pt. barsel) 

www.illustratorgruppen.dk 

Kvindelige forfattere i dFF 

Birte Kont, tlf. 3535 8611, 

birtekont@mail.tele.dk 

Seniorgruppen i dFF 

Hanne Bistrup (fmd.), 

tlf. 2980 7711, hanne@bistrup.net, 

Henning Kirk (næstfmd.), tlf. 

4448 5380, kirk@dadlnet.dk 

Haiku-gruppen 

Hanne Hansen, tlf. 3538 9531, 

h.hanne@webspeed.dk 


og 

poesibogen 

Den mest skattede bog 

i din reol er …? 

Det må være ’Hold fred’ 

af Aristofanes, der levede 

for næsten 2500 år siden 

i Grækenland. Bogen 

rummer to fortællinger, 

der oprindeligt var 

skrevet som teaterstykker. 

Den første er ’Kvindernes 

oprør’ og den anden 

’Freden’. Forhold vi den 

dag i dag er optagede af og 

som klogt beskrives i teksterne. 

I øvrigt sært, at det 

skal være så svært at leve 

bæredygtigt, i pagt med 

naturen og med respekt 

for menneske- og dyreliv. 

Den ene udgave af 

’Hold fred’, jeg har, er en 

børnebog fra Forum fra 

1980. Sofia Zarambouka 

har stået for at omsætte 

teksten, og Ole Wahl 

Olsen har stået for den 

danske bearbejdning. Så 

det er teamwork over tid 

og over grænser. 

NN 

PIA DELEURAN er født i 1960 og er advokat, mediator og forfatter. Hun har gennem mange 

år arbejdet med konfliktløsning i den juridiske profession fra advokatkontoret på Frederiksberg. 

Hun er dybt optaget af samfundsudviklingen, navnlig kønnenes samspil og sin professions 

rolle i den forbindelse. 

Hvilken bog har du sidst 

hidset dig op over? 

Det må vist være ’Mesterlæren’ 

af Peter Bastian. 

Teksten er skrevet ud fra 

en mandlig optik og giver 

sig ud for at komme med 

universel kundskab. Men 

køn kommer før menneske. 

Faktisk tror jeg godt, 

han ved, at han i forhold 

til det kønnede snyder 

på vægtskålen, og derfor 

bliver jeg oprørt. Hvis 

ikke han ved bedre, håber 

jeg, han på et tidspunkt 

får lyst til at kigge lidt 

nærmere på sin kønshierarkiforståelse. 

Hvad er den vigtigste 

beslutning i dit liv som 

forfatter? 

At holde fast i de to M’er: 

Meningerne & Modet. Og 

så at stole på den transparente 

og plastiske analyse, 

intuitionen og ønsket om 

at kunne fastholde udviklingsretningen. 

Også på 

skrift! For navnlig her kan 

det føles som, at bordet 

fanger på en særlig måde. 

Ingen vej tilbage-agtigt. 

Som at lægge sig nøgen til 

skue uden forbehold. Og 

en invitation til bemærkninger 

− på godt og ondt. 

Hvilken forfatter kunne 

du godt tænke dig at 

gå på bar med? 

Den faglitterære styrelse 

er et oplagt bud. Så kan 

vi drikke det nye år ind i 

champagne med bobler 

i lange baner. Det vil jeg 

glæde mig til! Styrelsen er 

sjov, har dynamik og kant. 

Og alle er levende optaget 

af viden, formidling og 

bøger. Herligt at udveksle 

synspunkter og skabe 

projekter med ligesindede. 

Hvad er dit forhold 

til ebøger? 

Det er fantastisk, at nye 

dimensioner åbner sig. 

Tænk, en udvikling, som 

vi nu skal forvalte på 

bedste vis. 

Foto: SISSe Jarmer

F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?