NIVEAU D - Munksgaard

Korridoren>D>Krop>Blod/kredsløb
Til forskel fra andre celler har de røde blodlegemer ingen cellekerne. Derfor er de kun
funktionsdygtige i 4 måneder, hvorefter de går til grunde og nedbrydes. På de røde blodlegemers
overflade findes antigener, som bestemmer hvilken blodtype man har. Der findes 4-5 millioner røde
blodlegemer pr µl blod.
Hæmoglobin
De røde blodlegemer indeholder stoffet hæmoglobin, det er et protein, hvoraf jern er en vigtig
bestanddel. Når O2 og CO2 transporteres, bindes det til hæmoglobinet.
Blodprocenten angives som procent af det, der er den mest normale hæmoglobinmængde i blodet.
Hos mænd er den 8-11 mmol/l (millimol/liter) og hos kvinder 7-10 mmol/ l. Ved f.eks. mangel på jern
i kosten falder blodprocenten.
Kommer hæmoglobin uden for blodkredsløbet, f.eks. hvis man får blå mærker på huden efter slag,
bliver hæmoglobinet nedbrudt til mindre molekyler. Samtidig vil der ske et farveskift, hvorefter farven
forsvinder, når hæmoglobinet er helt nedbrudt.
Hæmoglobin er årsag til, at blodet er rødt.
Hvide blodlegemer
De hvide blodlegemer (lymfocytter) udgør en del af immunforsvaret, som bekæmper fremmede
organismer og skadelige stoffer, som trænger ind i kroppen. Immunforsvaret reagerer på fremmede
antigener, der sidder på f.eks en bakteries overflade.
Blodet indeholder 4.000-10.000 hvide blodlegemer pr µl blod. Antallet øges hvis der er en infektion i
kroppen. Størrelsen på de enkelte celler varierer De største celler er op til 20 µm. Foruden i
knoglemarven dannes de i milten og tarmvæggen.
I gruppen af hvide blodlegemer indgår undergrupperne granulocytter, monocytter (makrofager) og
lymfocytter, som er opdelt i T-lymfocytter og B-lymfocytter.
Granulocytter og monocytter
De første 2 grupper indeholder celler, der fagocyterer mikroorganismer eller egne celler der er
inficerede, dvs at de optager og nedbryder ved hjælp af enzymer.
© Munksgaard Danmark 2010
24