Skal og må arbejdsgiveren blande sig i din sundhed side 6-19 ... - DFL

More documents

Recommendations

Info

Tema GrænSEløS SunDHED Den fede kamp Dine ekstra kilo på sidebenene er ikke dine egne længere. Arbejdsgiverne blander sig mere og mere i de ansattes vægt, og DFL-medlemmerne har generelt ikke noget imod det. nougatstænger. Pommes frites med remoulade. Andebryst med dijonsauce. Et lille stykke bacon snoet omkring? Vi kender alle de små og store kaloriefælder, der kan sætte de ekstra kilo på sidebenene, men er du en typisk dansker, så har du også svært ved at sige nej til dem. Andelen af overvægtige er i de seneste årtier nærmest eksploderet. Der er i dag mellem 30 og 40 procent overvægtige blandt de voksne i Danmark – svarende til over 1,3 mio. personer. omkring 400.000 er svært overvægtige. Det giver livsstilssygdomme og flere sygedage på arbejdspladsen. Det er ikke kun et problem for den enkelte, men også et samfundsproblem. spørgsmålet, om arbejdsgivere må blande sig, er mere aktuelt end nogensinde før, og hos interesseorganisationen Lederne er svaret ja. ”Hvis det går ud over de ansattes arbejdsevne eller giver ekstra sygefravær, så er det noget en leder bør tage op”, siger arbejdsmiljøkonsulent Malene salskov Amby. De overvægtige har flere sygedage end andre, og en undersøgelse fra sundhedsministeriet viser, at det koster 1,6 mia. kr. om året. Det drejer sig i gennemsnit om et par sygedage om året. Derfor ser Lederne tilbud om sundhedsfremmeinitiativer som en naturlig del af ledelsesinstrumenterne i dansk erhvervsliv. ”Det er vigtigt at have klare spilleregler. Topledelsen skal lave klare retningslinjer, og det skal være frivillige ordninger, der bliver tilbudt medarbejderne”, mener Malene salskov Amby. i orden at blande sig Det falder overraskende godt i tråd med holdningen hos medlemmerne af DFL. En ny undersøgelse, hvor mere end 4000 medlemmer svarede, viser, at de ikke har noget imod at arbejdsgiverne piller nougatstængerne og remouladen fra dem. Hele 59 procent mener, at det er i orden, at arbejdsgiveren blander sig i de ansattes sundhed. kun 21 procent er imod det, mens 20 procent er ligeglade eller ved ikke. ”Det kommer bag på mig. grænserne har virkelig rykket sig, og det giver stof til eftertanke”, siger landsformand Mette Bergmann. Hun ser det som en effekt af den travle hverdag mange af os har og de øgede krav, som medlemmerne oplever på arbejdet. ”Det her er netop et tegn på den stressede hverdag mange af medlemmerne har. Det er nemmere at finde overskuddet, når arbejdsgiverne kommer og hjælper”, mener Mette Bergmann. Fedmeforsker Jeanette reffstrup Christensen fra institut for Folkesundhed ved Århus Universitet bekræfter, at der er sket et skred for, hvor arbejdsgiverne må blande sig. ”For 15-20 år siden var det alkoholen, der forsvandt fra arbejdspladsen, så var det rygning, og nu er det overvægt, der er i fokus. når man først har slugt den ene kamel, så er det lettere at acceptere den næste”, fortæller Jeanette reffstrup Christensen. Hvor der har været store kampe med at få rygerne til at acceptere, at cigaretter skulle ud af arbejdspladserne, så er de overvægtige ifølge Jeanette reffstrup Christensen nærmest taknemmelige, når arbejdsgiveren kommer og tilbyder hjælp med vægttab. ”Folk har et andet forhold til deres fedt end deres cigaretter. Der er mange, der er glade for at få hjælp med overvægten”, fortæller Jeanette reffstrup Christensen. Det er ifølge Jeanette reffstrup Christensen i de overvægtiges interesse at få presset slankekuren ind på arbejdspladsen. ”Store studier viser, at det er lettere at tabe sig i grupper. Det kan næsten være umuligt alene, men det går bedre i flok” Jeanette Reffstrup Christensen, fedmeforsker ”store studier viser, at det er lettere at tabe sig i grupper. Det kan næsten være umuligt alene, men det går bedre i flok”, siger hun. så støtten fra kolleger og arbejdsplads er vigtig for de overvægtige, så de ikke går alene med problemet. ikke en sygdom selvom fedme giver store sundhedsmæssige problemer, så er det ikke i sig selv en sygdom. Men det er et livsstilsproblem, der medfører sygdomme. ”Det er den enkelte person, der egenrådigt selv bestemmer, hvad de spiser. Men hvis man ændrer på omgivelserne, så vil man også kunne ændre på folks vægt”, siger Jeanette reffstrup Christensen. indretningen af arbejdspladserne kan være med til at påvirke vægten på de ansatte. Vi vælger i vores underbevidsthed de mest tiltrækkende steder, og derfor kan det for eksempel være en idé at hænge smukke billeder på trapperne eller lave fødder på gulvet hen til dem, så man tager trappen i stedet for elevatoren. kantinen er et centralt punkt i mange sundhedsordninger. Hvis sund mad bliver billigere og usund meget dyrere, så ændrer det folks spisevaner. ”Der skal frugt på bordene og tilbud om sund mad. Men det er ikke nok, for man kan godt tage på af at spise gulerødder, bare man spiser nok”, siger Jeanette reffstrup Christensen. Problemet er ikke kun at danskerne spiser usundt, men også at de spiser for meget. Der kan mindre tallerkner og et mere begrænset udvalg af fødevarer påvirke vanerne. Det påvirker i underbevidstheden folk til at spise mindre. Mobning er et problem selvom fedme kan give ekstra sygedage og dermed være et problem for arbejdspladsen, så kan arbejdspladsen også være et problem for de overvægtige. Mobning og fordomme er ganske udbredt. Det kan blandt andet være at genere de overvægtiges udseende, udelukke dem fra fællesskabet eller nedvurdere deres arbejdsindsats eller kompetence. ”Fordommene omkring de overvægtige trives. De bliver set som dumme, dovne og som havende mindre chance for succes i livet. Det er noget, vi får ind med modermælken”, fortæller Berit Heitmann fra institut for sygdomsforebyggelse i region hovedstaden. Hun forklarer, at det ikke nødvendigvis er bevidste holdninger, men også en stigmatisering, der sker i det underbevidste. Der er færre overvægtige blandt højtuddannede, men mobningen er ikke forbeholdt lavt uddannede. ”Der er et større socialt pres blandt højtuddannede for at blive accepteret af gruppen”, siger Berit Heitmann. Det er ikke nødvendigt at gøre de overvægtige opmærksomme på, at de vejer for meget. GrænSEløS SunDHED ”Der er ingen overvægtige, der ikke er verdensmestre i at tabe sig. De ved godt, hvordan man gør det og har prøvet det. Men det er svært at bevare vægttabet”, siger Berit Heitmann. Jeanette reffstrup Christensen fortæller, at de overvægtige ikke direkte bliver kaldt ukvemsord, men får sarkastiske og sårende kommentarer som ”du må jo have brug for det”, hvis de tager en kage i kantinen. Et højt BMi-tal kan ikke kun påvirke forholdet til kolleger, men også cheferne. ”De overvægtige bliver ikke fyret på grund af deres vægt, men ledere har en tilbøjelighed til at ikke at ville ansætte overvægtige”, fortæller hun og henviser til både danske og internationale undersøgelser. så mobningen på arbejdspladsen er noget, der påvirker de overvægtiges livskvalitet på mange måder - og den er i forvejen ikke god. ”Der er forskning, der viser, at stærkt overvægtige har en livskvalitet, der svarer til mennesker, der har en kræftdiagnose med risiko for død”, fortæller Jeanette reffstrup Christensen. Tekst: : Jens Sillesen, freelancejournalist Foto: Modelfoto, Colourbox 6 | Forsikring nr. 7 2011 www.dfl.dk | 7 Tema
Page 1 and 2: GræNseløs suNdhed Nr. 7 - Novembe
Page 4: Tema GrænSEløS SunDHED GrænSElø
Page 18: Tema GrænSEløS SunDHED Pyramiden
Page 22: INfOsIDe INfOsIDe NyT Fra DFL UNGDo
Page 26: Mobilbank til din smartphone Scan k

Skal og må arbejdsgiveren blande sig i din sundhed side 6-19 ... - DFL

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?