Forfatter: Allan Priess Poulsen Foto: Lars Møller >>Stilstand er lig med tilbageskridt. Så længe jeg står stille, vil der altid komme nogen at overhale mig,
at deltage aktivt i udviklingen af deres egen arbejdsplads og skabt et fælles mål om løsning af opgaver, som man normalt måske ikke forbinder med et idrætsanlæg,” siger John Romlund, der er kulturchef i Ishøj Kommune. Han fremhæver desuden, at den særlige konstruktion skaber fordele for både kommune og borgere. ”Kommunen får mulighed for at få løst opgaver, som kan være svære at placere, eller ville blive dyre at løse som enkeltstående opgave. For eksempel varetager Ishøj Idræts- og Fritidscenter driften af 48 ældreboliger, og her har beboerne mulighed for at kontakte personalet i centret i hele åbningstiden på hverdage og i weekender. Det giver et højt serviceniveau og en stor tryghed for de ældre,” siger John Romlund. Bliver mere effektive I Ishøj Idræts- og Fritidscenter er manden med hovedansvaret halinspektør Kai Hansen. Også han ser klare fordele ved at sprede centrets aktiviteter fra egen drift til eksempelvis kulturhuse, ungdomshuse, politiske foreningshuse såvel som en country-festival, en roklub, en ungdomsskole og en saunaklub. Blandt andet hæfter han sig ved, at Ishøj Idræts- og Fritidscenters medarbejderskare er vokset fra 7 til 24 siden 2004, da han selv blev ansat. ”Det handler meget om at bevare de arbejdspladser, vi har i stedet for at være nødsaget til at skære ned. Ideen er blandt andet, at vi opnår stordriftsfordele, fordi vi kan flytte personalet rundt mellem de forskellige aktiviteter. Det gør os i stand til at fylde hullerne i arbejdsdagen ud og i sidste ende at blive mere effektive. Derfor er der også økonomisk fornuft i at gribe tingene an på den måde,” siger Kai Hansen, der desuden peger på bedre priser hos leverandører på grund af en større volumen. Der er ikke langt fra tanke til handling i Ishøj Idræts- og Fritidscenter. Sammen med en lokal smed har Kai Hansen designet et system, der kan transportere fodboldmål rundt på en lille ladvogn. Det har betydet, at den halvårlige flytning af mål nu varer en halv dag for to personer, hvor den tidligere varede en hel arbejdsuge for fire mand. Halinspektøren understreger, at også arbejdsglæden i høj grad nyder godt af den varierede hverdag, der foruden idræt kan tage afsæt i såvel afholdelsen af en harmonika-festival som et vikingemarked eller en Skt. Hans-fest. ”Det gør arbejdsdagen meget mere spændende og afvekslende end tidligere, fordi vi hele tiden skal tage stilling til meget forskellige problemstillinger. Derudover dygtiggør vi vores medarbejdere og uddanner dem på en anden måde end normalt. På den måde synes jeg faktisk, vi gør alle en tjeneste,” siger han. En kompliceret driftsopgave Blandt de særegne driftsopgaver tæller også varetagelsen af Vandkulturbåden Havfruen i Ishøj Havn. Indviet i oktober 2008, da borgmester Ole Bjørstorp sprang i det kolde vand, og nu hjemsted for 150 vinterbadere og en saunaklub. ”Det er en kompliceret driftsopgave. Der er meget mere vedligehold end på et almindeligt hus, fordi bygningen konstant er i forbindelse med vand. Men brugerne er enormt gode til at melde tilbage og gøre opmærksom på fejl og mangler, fordi de selv har ansvaret,” fortæller Kai Hansen. Dermed er vi nået til en pointe, han gerne understreger og gentager; medarbejderinvolvering og vigtigheden af den. Fordi Ishøj Idræts- og Fritidscenter gaber over så mange opgaver, er særligt Kai Hansen og assisterende halinspektør Søren Boserup i vidt omfang nødt til at uddelegere ansvar og opgaver. Og belønningen kommer i alle tilfælde i form af engagement og stor ansvarsfølelse over for egne arbejdsopgaver, fortæller Kai Hansen. ”Vi forsøger altid at tiltrække medarbejdere, der er meget selvkørende. Man kan jo alligevel ikke gøre alting selv, og langt de fleste mennesker er interesseret i at få mere medbestemmelse og betaler det tilbage med en større og mere dedikeret arbejdsindsats,” siger han. ideen kan genbruges Samme oplevelse har Peter Bredahl, der fungerer som vicevært på Bredekærgård. Han benytter desuden sin baggrund som landmand til at stå for formidlingen af viden om dyr og natur til de tilknyttede børn. I dagens anledning har han brækket en overkørt råbuk og forklaret børnene, hvorfor deres aftensmad ikke kun stammer fra køledisken i supermarkedet. ”Vi var tidligere en selvstyrende institution, og selv om idrætscentret nu formelt står bag driften, er hverdagen langt hen ad vejen den samme. Vi har meget frihed, for de er gode til at dele ansvaret ud og har kompetente medarbejderne, så jeg har faktisk kun positivt at sige om hele ideen. Det kan sagtens lade sig gøre,” understreger Peter Bredahl. Kai Hansen selv er da også så begejstret for strategien om insourcing, at han gerne videregiver den til andre haller, idrætsanlæg og kommuner. ”Vi er privilegeret på mange måder i Ishøj. Blandt andet har vi en meget proaktiv borgmester, der er med på mange nye tiltag. Men ideen er grundlæggende vores egen, og det står andre frit for at lade sig inspirere af den. Jeg forstår faktisk ikke, hvorfor noget tilsvarende ikke foregår flere steder i landet,” siger Kai Hansen. Udover selve idrætscentret varetager Ishøj Idræts- og Fritidscenter driften af i alt 39 offentlige ejendomme i Ishøj Kommune. n idræt • kultur • fritid Nummer 228 21