Ellund-Egtved - VVM-redegørelse juni 2010 - Energinet.dk

More documents

Recommendations

Info

104 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Grundvand Ved ”sekundært grundvand” forstås vandforekomster i højereliggende grundvandsmagasiner (afgrænsede vandførende lag, hvorfra der kan indvindes vand). Disse har som oftest en begrænset udbredelse. Sekundære grundvandsmagasiner har som regel et grundvandsspejl, der afviger fra det primære grundvandsspejl i niveau og også med hensyn til variationer i vandspejlsniveauet. Dette afhænger af den aktuelle geologi i området. Grundvandsspejlet kan måles i en boring, som er filtersat i det geologiske lag hvor grundvandets niveau angives i meter over en defineret standard. Ved ”primært grundvand” forstås en sammenhængende forekomst af grundvand under terræn. Det primære grundvandsreservoir udgøres i det aktuelle område af sand- og grusaflejringer. Vandindvindingsinteresser er knyttet til det primære reservoir. Vandindvindingen til både drikkevand og markvanding sker fra såvel de kvartære sand- og grusforekomster som de dybereliggende prækvartære glimmerholdige sand/grusaflejringer fra Miocæn. Udover kvarts, glimmer, lermineraler og organisk materiale indeholder dele af de miocæne sedimenter også store mængder af sekundært udfældet pyrit. Grundvandssænkninger i områder, hvor der i aflejringerne er et højt indhold af pyrit, kan give anledning til dannelse af okker. Det samme er gældende i områder hvor de øvre jordlag består af ferskvands- og saltvandstørv, samt saltvandssand som også indebærer en stor risiko for okkerudledning (jf. afsnit 5.4 om vandløb). Som beskrevet i afsnit 5.2.2 om de geologiske forhold, er der steder langs den planlagte gasledning, hvor der findes sand hele vejen fra terræn og ned til de nedre sand og grusaflejringer. I disse områder er grundvandsmagasinerne ikke adskilt fra hinanden af f.eks. lerlag, og der er således hydraulisk forbindelse mellem det primære grundvand og det sekundære grundvand. En sænkning af grundvandsstanden i det terrænnære grundvand kan derfor i disse områder have samtidig betydning for grundvandspotentialet i det primære grundvand. Det er fortrinsvis på den sydlige del af ledningsstrækningen i Aabenraa og dele af Tønder og Haderslev kommuner, at disse forhold er gældende. Der skelnes generelt mellem tre former for normal tørholdelse af udgravninger: • Simpel tørholdelse, • Dræning, • Grundvandssænkning. ”Simpel tørholdelse” når vandtilstrømningen er mindre og opnås ved, at bunden af ledningsgraven gives et passende fald, så vandet kan løbe til en pumpesump. En pumpesump er det laveste sted i graven, hvor det afdrænede vand kan opsamles og bortpumpes. ”Dræning” (midlertidig) kan efter omstændighederne f.eks. foretages ved nedpløjning af en drænledning under ledningsgravens bund. Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
”Grundvandssænkning” (midlertidig) udføres ved større vandtilstrømning hvor de ovennævnte metoder ikke er tilstrækkelige til tørholdelse af ledningsgraven. I det aktuelle projekt, hvor der er tale om en smal, langstrakt udgravning, iværksættes en grundvandssænkning typisk ved et sugespidsanlæg, som består af et antal sugespidser på hver side af ledningsgraven, der er tilkoblet en pumpestation, via en hovedledning. Herved koncentreres grundvandssænkningen om, ledningsgraven, og påvirkningen af grundvandsstanden i omgivelserne minimeres. Tørholdelse i forbindelse med anlægsarbejdet vil kunne vare fra få dage og op til 2-3 uger inden for det samlede tidsrum, hvor ledningsarbejdet pågår i det pågældende område. Hvor stor en påvirkning af grundvandsforholdene den nødvendige tørholdelse vil forårsage, er afhængig af den hydrauliske ledningsevne i de geologiske aflejringer, hvor ledningsgraven anlægges og dermed hvor meget vand, der er behov for at bortpumpe. De største påvirkninger vil være i områder, hvor geologien er meget sandet, og det er nødvendigt at foretage grundvandssænkning med forholdsvis høj pumpeydelse i et tidsrum før anlægsarbejdet kan udføres. På grundlag af en gennemgang af foreliggende viden om de geologiske forhold og grundvandsforhold langs gasledningen er foretaget en vurdering af, hvor på strækningen, det kan forventes at ledningsgraven skal tørholdes, og hvilken metode som forventes anvendt. De endelige anlægstekniske løsninger, herunder endeligt omfang af underboringer og principper for grundvandssænkning, tørholdelse m.v. fastlægges i detailprojekterings- og anlægsfasen. For at kunne vurdere påvirkningen fra en grundvandssænkning med sugespidsanlæg i områder, med høj grundvandsstand og hvor aflejringerne består af sand/grus, og hvor vandtilstrømningen følgelig forventes at være størst, er der foretaget en overslagsberegning for et tænkt eksempel. Hvis grundvandet skal sænkes ned til 2 meter under terræn i en bredde på 5 m over en strækning på 100 m beregnes en samlet pumpeydelse til ca. 20 m 3 /t, svarende til ca. 5 l/s. I de sandede områder i Aabenraa, Tønder og Haderslev Kommune, er grundvandsspejlet ikke under tryk (”frit magasin”). Dette betyder, at der sandsynligvis vil være et behov for at pumpe med en ydelse på 40 - 60 m 3 /t i starten, indtil sænkningen er stor nok. Herefter kan sænkningen opretholdes med de 20 m 3 /t, mens anlægsarbejdet pågår. Der forventes en påvirkningsradius fra en sådan oppumpning på ca. 500 m. Der er forskellige muligheder for afledning af det oppumpede vand. Alt efter forholdene de steder, hvor der er behov for at foretage grundvandssænkning, kan det oppumpede grundvand nedsives fra en lavning eller et gravet bassin, afledes til dræn eller afledes direkte til et vandløb. Afhængigt af metodevalg kan der være behov for at stille krav til vandkvaliteten f.eks. for indholdet af ilt og jern, inden det udledes. Det kan eksempelvis være nødvendigt at ilte og filtrere vandet inden udledning til vandløb. Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Grundvand Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse 105
Page 1 and 2:
VVM-redegørelse Udbygning af natur
Page 3:
VVM-redegørelse Udbygning af natur
Page 6 and 7:
6 6. Andre miljømæssige vurdering
Page 8 and 9:
8 Udbygning af naturgassystemet i S
Page 10 and 11:
10 Kapitel 1 - Indledning Figur 1.1
Page 12 and 13:
12 Kapitel 1 - Indledning Figur 1.2
Page 14 and 15:
14 Kapitel 1 - Indledning forbindel
Page 16 and 17:
16 Kapitel 2 - Projektbeskrivelse T
Page 18 and 19:
18 Kapitel 2 - Projektbeskrivelse F
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
24 Kapitel 2 - Projektbeskrivelse 2
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
30 Kapitel 3 - Lovgrundlag 3.4 Beke
Page 32 and 33:
32 Udbygning af naturgassystemet i
Page 34 and 35:
34 Kapitel 4 - Metodebeskrivelse En
Page 36 and 37:
36 Kapitel 4 - Metodebeskrivelse Da
Page 38 and 39:
38 Kapitel 4 - Metodebeskrivelse Fe
Page 40 and 41:
40 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55: 54 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger
Page 128 and 129: 128 Kapitel 6 - Andre miljømæssig
Page 134 and 135: 134 Udbygning af naturgassystemet i
Page 136 and 137: 136 Kapitel 7 - Alternativer Figur
Page 140 and 141: 140 Kapitel 8 - Afværgeforanstaltn
Page 142 and 143: 142 Kapitel 8 - Afværgeforanstaltn
Page 150 and 151: 150 Kapitel 12 - Referencer /22/ Ra
Page 152 and 153: 152 KORTBILAG Udbygning af naturgas
Page 154 and 155:
154 KORTBILAG Udbygning af naturgas
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184:
show all

Ellund-Egtved - VVM-redegørelse juni 2010 - Energinet.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?